Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3702 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2019-470
EKN
24. juni 2019
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. juni 2019
Dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019
omfatter:
MFF 2021-2027, Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. - 21.
juni 2019 (udkast til konklusioner), Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd,
Udvidelse, stabiliserings- og associeringsprocessen samt Synteserapport vedr. Kommis-
sionens udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019.
Punkterne forelægges hermed Folketingets partier til orientering. Der
henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der er oversendt til Eu-
ropaudvalget den 4. juni 2019.
Nedenstående er udtryk for etablerede positioner for den regering, som
på nuværende tidspunkter fungerer som forretningsministerium.
Følgende kan fremhæves:
Dagsordenspunkt 1: Den kommende flerårige finansielle ramme
MFF 2021-2027
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 forventes en
overordnet politisk drøftelse af status på MFF-forhandlingerne. Det for-
ventes, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i et revideret udkast til en
forhandlingsboks fra det rumænske formandskab, som ventes præsente-
ret forud for rådsmødet.
Udkastet til forhandlingsboks er udarbejdet og udviklet under formand-
skabets ansvar og vil ikke være bindende for nogen medlemsstater.
Formålet med at forelægge udkastet til forhandlingsboks er fortsat at
identificere og bekræfte de spørgsmål, der skal behandles under forhand-
lingerne om den flerårige finansielle ramme, og hvor det er hensigtsmæs-
sigt, fremme drøftelsen om muligheder og løsninger for så vidt angår
enkeltspørgsmål.
Rådsmøde nr. 3702 (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelig anliggender 18/6-19
Forelæggelsen af udkastet til forhandlingsboks sigter ikke på afsluttende
drøftelser eller kompromiser i den nuværende fase. Det er ikke forvent-
ningen, at det rumænske formandskab vil indsætte foreløbige beløb eller
blot beløbsintervaller for de enkelte budgetkategorier i en revideret for-
handlingsboks.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2018 sigtes der
mod en aftale i efteråret 2019. Som følge af det forventede fald i for-
handlingsintensitet i forbindelse med ny konstituering af Europa-
Parlamentet samt valget af en ny Kommission og formand for Det Eu-
ropæiske Råd i efteråret 2019, vurderes det meget ambitiøst at nå en
MFF-aftale i efteråret 2019. Det er således meget muligt, at en aftale
først kan indgås i 2020.
Som bekendt er det den siddende regerings hovedprioritet, at det samle-
de udgiftsniveau ikke overstiger
1,00 pct. af EU’s BNI. Inden for denne
ramme ønskes en modernisering af budgettet med prioritering af politik-
områder som klima, migration og forskning.
Et udgiftsniveau på 1,00 pct. af BNI vil indebære større nationale bidrag
som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte medlemsstater. Som
følge heraf er en henvisning til rimelig byrdefordeling i dansk optik cen-
tral. Den siddende regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæs-
sig stor stigning i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.
I den siddende regerings optik kan behovet for at finde den rette balance
mellem midler til nye hhv. gamle udgiftsområder ikke adskilles fra beho-
vet for prioritering. Drøftelser af allokeringer til de enkelte udgiftsområ-
der må derfor nødvendigvis ske inden for et overordnet udgiftsniveau,
der ligger betydeligt under det nuværende forslag. Det er derfor efter den
siddende regerings opfattelse nødvendigt at sikre forståelse for, at ud-
giftsniveauet må reduceres betydeligt i forhold til Kommissionens udspil.
Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20. -
21. juni 2019 (udkast til konklusioner)
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 forventes ud-
kastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni
2019 at blive drøftet. På nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske
Råd i juni at fokusere på den næste institutionelle cyklus, herunder no-
minering af formand for Kommissionen og vedtagelse af EU’s strategi-
ske dagsorden, drøftelser af den flerårige finansielle ramme, klima og det
europæiske semester. Det kan ikke udelukkes, at der også vil være en
drøftelse af spørgsmålet om åbning af udvidelsesforhandlinger med hen-
holdsvis Albanien og Republikken Nordmakedonien. Derudover forven-
tes en status på arbejdet med imødegåelse af desinformation, og en kort
status i Det Europæiske Råd (artikel 50-format) for Storbritanniens ud-
2
Rådsmøde nr. 3702 (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelig anliggender 18/6-19
træden af EU. I forlængelse af Det Europæiske Råd den 20.
21. juni
forventes der afholdt ØMU-topmøde i inklusivt format.
Drøftelsen af den næste institutionelle cyklus vedrører dels nomineringen
af den næste formand for Kommissionen, og dels vedtagelsen af EU’s
næste strategiske dagsorden for 2019
2024.
Det Europæiske Råd nominerer, under hensyntagen til valget til Europa-
Parlamentet og efter passende høring med kvalificeret flertal, en kandidat
til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat skal heref-
ter godkendes af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer.
Det forventes, at Det Europæiske Råd vil forsøge at nå frem til en no-
minering af en kandidat i forbindelse med mødet den 20.
21. juni.
Formålet med den strategiske dagsorden er at sætte den overordnede
politiske retning for EU’s udvikling og arbejde i de kommende år, her-
under Det Europæiske Råds overordnede forventninger til den nye
Kommission og dennes arbejdsprogram.
Den næste flerårige finansielle ramme var senest genstand for drøftelser
på Det Europæiske Råd i december 2018. Det rumænske formandskab
forventes at give en status på forhandlingerne om EU’s næste
flerårige
finansielle ramme, efterfulgt af en mulig politiske drøftelse.
På det Europæiske Råd i marts 2019 var der enighed om at intensivere
arbejdet med EU’s langsigtede klimastrategi og at vende tilbage til emnet
på Det Europæiske Råd i juni forud for
FN’s generalsekretærs klima-
topmøde den 23. september. Det Europæiske Råd forventes at drøfte
den overordnede politiske retning for EU's langsigtede klimastrategi.
Derudover forventes Det Europæiske Råd, som led i det europæiske
semester, at vedtage de landespecifikke anbefalinger.
Det Europæiske Råd forventes at drøfte eksterne relationer i lyset af ud-
viklingen frem mod mødet i juni, og det kan ikke udelukkes, at der vil
være en drøftelse af spørgsmålet om åbning af udvidelsesforhandlingerne
med henholdsvis Albanien og Republikken Nordmakedonien.
Desuden forventes der en kort status på arbejdet med imødegåelse af
desinformation på baggrund af en erfaringsrapport fra formandskabet,
Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant.
Endelig forventes der i artikel-50 format at blive givet en kort status for
sagen om Storbritanniens udtræden af EU. Der forventes alene at blive
tale om et informationspunkt uden konklusioner fra Det Europæiske
Råd (art. 50), og der forventes derfor heller ikke afholdt et forberedende
rådsmøde (almindelige anliggender - artikel 50) forud herfor.
3
Rådsmøde nr. 3702 (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelig anliggender 18/6-19
2060401_0004.png
I forlængelse af Det Europæiske Råd den 20.
21. juni forventes der
afholdt et ØMU-topmøde i inklusivt format. Der blev senest afholdt
ØMU-topmøde i december 2018. Drøftelserne forventes blandt andet at
omhandle budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne i eu-
rozonen.
Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Rådet (almindelige anliggender) er ansvarlig for opfølgning på møder i
Det Europæisk Råd i samarbejde med Kommissionsformanden og for-
manden for Det Europæiske Råd. Opfølgning på Det Europæiske Råds
møder forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige an-
liggender) den 18. juni 2019. Det er forventningen, at formandsskabet på
mødet vil gennemgå status for implementeringen af konklusionerne fra
Det Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 21.
22.
marts 2019.
På mødet i Det Europæiske Råd den 21.
22. marts 2019 vedtog stats-
og regeringscheferne konklusioner om jobs, vækst og konkurrenceevne,
klima, eksterne relationer og desinformation. Det er forventningen, at
formandsskabet på mødet vil gennemgå status for opfølgningen på Det
Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommen-
de initiativer.
Dagsordenspunkt 4: Udvidelse, stabiliserings- og associeringspro-
cessen
Rådet vil den 18. juni 2019 drøfte status for EU’s udvidelse på baggrund
af Kommissionens udvidelsespakke af 29. maj 2019 om kandidatlande,
der pågår forhandlinger med (Montenegro, Serbien og Tyrkiet), kandi-
datlande der ikke er indledt forhandlinger med (Albanien og Nordmake-
donien) og potentielle kandidatlande (Kosovo og Bosnien-Hercegovina).
Det centrale element for drøftelsen vil være Kommissionens anbefalin-
ger om forhandlingsåbning med hhv. Albanien og Nordmakedonien.
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner.
Danmark og to andre medlemslande modsatte sig beslutning om for-
handlingsåbning med hhv. Albanien og (daværende) FY-
ROM/Makedonien i juni 2018, da man vurderede, at landene ikke var
rede hertil. Efter vanskelige forhandlinger lykkedes det at opnå et kom-
promis, hvor rådskonklusionerne banede vejen mod forhandlingsåbning
i juni 2019. Konklusionerne har skabt forventninger om, at Rådet nu vil
beslutte at åbne optagelsesforhandlinger.
Kommissionen anbefaler forhandlingsåbning med Nordmakedonien i
lyset af væsentlige fremskridt og for at støtte det fortsatte reformmomen-
tum. Nordmakedonien vurderes at have leveret reformfremskridt ift.
offentlig administration, retssystemet og grundlæggende rettigheder, her-
4
Rådsmøde nr. 3702 (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelig anliggender 18/6-19
2060401_0005.png
under mediefrihed. Korruptionsbekæmpelse forbliver en udfordring, der
kræver en styrket indsats. Kommissionen fremhæver Nordmakedoniens
historiske bilæggelse af navnetvisten med Grækenland ved implemente-
ring af den såkaldte Prespa-aftale.
Kommissionen anbefaler forhandlingsåbning med Albanien i lyset af
væsentlige fremskridt og for at støtte det fortsatte reformmomentum.
Albanien vurderes at have leveret reformfremskridt især på retsstatsom-
rådet samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Den
albanske lovgivning er generelt i overensstemmelse med europæiske
standarder om grundlæggende rettigheder, men implementeringen skal
styrkes.
Trods en positiv udvikling i begge lande har positionerne i EU-kredsen
ikke ændret sig i det forløbne år. Der er dog enighed om, at navne-
spørgsmålet ikke længere er en barriere for forhandlingsåbning med
Nordmakedonien.
Fra dansk side har man traditionelt støttet
EU’s udvidelse, som har
været
til gavn for fred, stabilitet og velstand på det europæiske kontinent. Der
lægges vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces
med krav om reformer på fundamentale områder som men-
neskerettigheder, retsstat m.m. Hastigheden i udvidelsesprocessen bør
bestemmes ud fra det enkelte lands reformresultater, og alle kandidatlan-
de bør vurderes ud fra samme kriterier. Kandidatlande skal ikke alene
vedtage lovgivning men også sikre implementering og håndhævelse. Åb-
ning af udvidelsesforhandlinger er ikke på forhånd ensbetydende med et
givet udfald. I praksis er de meget langvarige forhandlinger blot starten
på en proces, som ikke i sig selv garanterer medlemskab. Der må fremad-
rettet lægges større vægt på hensynet til EU’s evne til at optage nye med-
lemmer, idet EU-samarbejdets interne sammenhængskraft og opbakning
fra medlemsstaternes regeringer og befolkninger har lidt tilbageslag.
I den aktuelle parlamentariske situation og indtil en ny regering er dan-
net, vil regeringen indtage en tilbageholdende position. I det centrale
spørgsmål om forhandlingsåbning med Nordmakedonien og Albanien
indtager regeringen en tøvende holdning, da der er behov for yderligere
reformfremskridt. På grundlag af de foreliggende mandater fra Folketin-
gets Europaudvalg vil regeringen dog ikke modsætte sig konsensus.
Om Tyrkiet konstaterer Kommissionen, at udviklingen fortsat går i den
forkerte retning, herunder især på retsstatsområdet og grundlæggende
rettigheder. I praksis står optagelsesforhandlingerne stille. Tyrkiet forbli-
ver dog en strategisk partner for EU på en række områder af fælles inte-
resse herunder migration, terrorbekæmpelse og handel. Danmark anlæg-
ger en kritisk linje over for Tyrkiet, idet optagelsesforhandlingerne anses
som udsigtsløse og derfor bør stoppes. Samtidigt er det vigtigt at fast-
5
Rådsmøde nr. 3702 (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelig anliggender 18/6-19
holde Tyrkiet som en strategisk partner, som EU kan samarbejde med på
områder af fælles interesse, herunder migration.
Dagsordenspunkt 5: Synteserapport vedr. Kommissionens udkast
til landespecifikke anbefalinger for 2019
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 forventes en
horisontal synteserapport om Kommissionens landespecifikke anbefalin-
ger endosseret. Rapporten vil blive til på baggrund af drøftelserne i Rådet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 13. juni
2019 og Rådet (økonomi og finans) den 14. juni 2019.
Kommissionen præsenterede den 5. juni de landespecifikke anbefalinger
for 2019. De landespecifikke anbefalinger reflekterer de overordnede
prioriteter fra den årlige vækstundersøgelse, som blev præsenteret i no-
vember 2018, samt udfordringerne identificeret i Kommissionen lande-
rapporter fra februar 2019. De landespecifikke anbefalinger til eurolan-
dene reflekterer endvidere anbefalingerne til den økonomiske politik i
euroområdet, som Rådet (økonomi og finans) godkendte i januar 2019.
Kommissionen har i år rettet to landespecifikke anbefalinger til Dan-
mark. For det første anbefales Danmark at fokusere investeringsrelatere-
de økonomiske politikker på uddannelse, forskning og innovation for på
den måde at skabe bedre muligheder for innovation i flere virksomheder
ligesom Danmark anbefales at investere i bæredygtig transport mhp. at
komme belastningen af vejnettet til livs. For det andet anbefaler Kom-
missionen, at Danmark sikrer effektivt tilsyn med og håndhævelse af
rammerne for bekæmpelse af hvidvask.
Synteserapporten ventes at bidrage til grundlaget for drøftelserne og
konklusionerne på Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni 2019. På rådet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 8. juli 2019
ventes Rådet at nå til enighed om anbefalingerne vedr. arbejdsmarkeds-
og socialpolitik, mens Rådet (økonomi og finans) den 9. juli 2019 ventes
at nå til enighed om den samlede pakke og at vedtage anbefalingerne og
rådsudtalelserne for 2019.
Eventuelt: Åbenhed i Rådets lovgivningsarbejde
Der ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019,
under dagsordenspunktet ”eventuelt”, en præsentation af et non-paper
om åbenhed. Papiret indeholder en række bredere forslag til øget åben-
hed i EU, som går videre end de forslag, der aktuelt forhandles om.
Danmark har på grund af folketingsvalget ikke kunnet være medafsender
på papiret, men det fremgår af en fodnote, at dansk stillingtagen til papi-
ret vil blive afklaret, når en ny regering er dannet.
Siden den skriftlige forelæggelse for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet den 21. maj 2019 er forhandlingerne om øget åbenhed i Rå-
6
Rådsmøde nr. 3702 (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelig anliggender 18/6-19
dets lovgivningsarbejde derudover fortsat på teknisk niveau. Det står
imidlertid klart, at medlemslandene er meget delte i spørgsmålet om am-
bitionsniveauet.
Fra dansk side arbejdes
i tråd med Europaudvalgets beretning over B
88 om øget åbenhed i Rådet
sammen med en mindre kreds af ligesin-
dede medlemslande for, at der findes en konkret løsning baseret på
Rådssekretariatets oprindelige ”milepælstilgang” fra juli 2018. Det vil i
givet fald blandt andet betyde, at flere dokumenter knyttet til lovgiv-
ningsprocessen automatisk lægges frem, og at den demokratiske kontrol
med lovgivningsprocessen øges. Samtidig er der dog også en kreds af
medlemslande, som finder, at den såkaldte milepælstilgang går for vidt,
og som aktivt modarbejder væsentlige dele af forslaget. Samlet set er der
derfor tale om en kompliceret forhandlingssituation, hvis udfald på nu-
værende tidspunkt ikke kan forudses.
Det er forventningen, at det kommende finske EU-formandskab vil pri-
oritere spørgsmålet om øget åbenhed i Rådets arbejde.
Anders Samuelsen
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.
7