Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3701 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Den 10. juni 2019
MFVM 832
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI
- LANDBRUGSDELEN) DEN 18. JUNI 2019 (TIL ORIENTERING)
Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019. Der henvises til samlenotatet om land-
brugsdelen af rådsmødet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019. Alle punk-
ter forelægges til orientering.
4.-6. Reform af den fælles landbrugspolitik
Punkterne udgør til sammen Kommissionens forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik. For-
mandskabet havde oprindeligt ønsket at vedtage en delvis generel indstilling på rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 18. juni 2019. Det vil sige, at Rådet skulle fastlægge sin holdning på alle områder, som
ikke er omfattet af forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF). På grund af
mange både tekniske og politiske udeståender har formandskabet dog besluttet alene at præsentere en
fremskridtsrapport, der beskriver den overordnede status for forhandlingerne af de tre forslag.
Fremskridtsrapporten ventes at fremhæve, at de fleste udeståender angår forordningen om strategiske
planer (punkt 4). Det ventes blandt andet, at formandskabet vil nævne, at der endnu ikke er enighed
om, hvorvidt de nye etårige grønne støtteordninger under den direkte støtte i søjle I
(”eco-schemes”)
skal være obligatoriske for medlemsstaterne og hvilke muligheder der skal være for at udforme disse
støtteordninger. Hertil kommer fortsatte drøftelser af muligheden for en mere fleksibel definition af
støtteberettiget areal, så det bliver tilladt, at der for eksempel fremvokser småbiotoper eller er våde
pletter på marken uden at landbrugeren mister sin støtte. Det er desuden fortsat et åbent spørgsmål,
hvorvidt det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at yde støtte til risikostyringsinstrumenter
som for eksempel forsikringspræmier.
Derudover er der også meget divergerende holdninger til det maksimale niveau for medlemsstaternes
anvendelse af produktionskoblet støtte. Det drøftes endvidere fortsat, hvordan de såkaldte konditiona-
litetskrav skal udformes, ligesom antallet af disse krav som landmænd skal leve op til for at få den ful-
de direkte støtte også er et udestående. I den forbindelse er der også forskellige opfattelser af behovet
for at fritage mindre landbrug og hvordan kontrol og sanktionssystemet skal indrettes. Visse af disse
spørgsmål om kontrol og sanktioner er tæt knyttet til den horisontale forordning (punkt 5), hvor der
også fortsat er en række udeståender som for eksempel spørgsmålet om en
bundgrænse på 2.000 €, så
mindre landbrug ikke skal bidrage til genopfyldning af landbrugsreserven, som kan bruges i tilfælde af
markedskriser.
Herudover ventes rapporten at fremhæve formandskabets arbejde med den nye leverancemodel, her-
under frekvens og deadlines for rapportering, milepæle, tilladte afvigelser for milepæle og indikatorer
til brug for revision og evaluering af fremdrift. Her udestår fortsat et væsentligt teknisk arbejde.