Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3701 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
2060445_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-471
Fiskeripolitisk kontor
11. juni 2019
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (landbrug og fiskeri
–
fiskeridelen) den 18. juni 2019
Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019. Der
henvises til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 4. juni 2019 for så vidt angår fiskeridelen. Alle tre sager forelægges til
orientering. Kun punkt 1 er på selve dagsordenen for rådsmødet, mens
punkterne 2 og 3 forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
med henblik på vedtagelse.
Dagsordenspunkt 1: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-
Parlamentet og Rådet vedrørende status for Den Fælles
Fiskeripolitik og høring om fiskerimulighederne for 2020
Kommissionen har den 7. juni 2019 fremsendt sin meddelelse, jf. KOM
(2019) 274. Kommissionen fremlægger hvert år en meddelelse om status
for Den Fælles Fiskeripolitik og høring om fiskerimulighederne for det
kommende år med henblik på en generel drøftelse i Rådet. Meddelelsen
sendes også i høring hos de rådgivende råd og andre interessenter.
Desuden har offentligheden også mulighed for at tilkendegive deres
holdninger.
Med reformen af den fælles fiskeripolitik er landingsforpligtelsen gradvist
blevet indført i 2015-2019. Det forventes derfor, at drøftelserne i Rådet
særligt vil vedrøre status for implementering af landingsforpligtelsen,
herunder håndhævelse og kontrol, og status for opnåelse af målsætningen
i den fælles fiskeripolitik om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)
for bestandene i 2020.
De egentlige drøftelser af de konkrete fiskerimuligheder for 2020 vil
foregå på baggrund af forslag fra Kommissionen senere på året.
Fiskerimulighederne for Østersøen i 2020 fastlægges på rådsmøde i
 Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19 - fiskeridelen
2
oktober og for andre farvande, herunder Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat, på rådsmødet i december.
Fra dansk side støtter man det overordnede MSY-mål i den fælles
fiskeripolitik. Endvidere arbejdes der for, at fiskerimulighederne
fastsættes, så de afspejler, at fangsterne nu skal landes. Endelig arbejder
man fra dansk side for, at der findes praktisk anvendelige løsninger på
udfordringer i forbindelse med landingsforpligtelsen, og at der arbejdes på
hensigtsmæssige løsninger i forhold til overvågning og kontrol. I den
sammenhæng bemærkes det, at fuldt dokumenteret fiskeri og brug af
elektronisk monitering anses for den mest omkostningseffektive
overvågning af landingsforpligtelsen.
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Rådets forordning om ændring af
forordning (EU) 2019/124 for så vidt angår visse fiskerimuligheder
Forslaget vedrører fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen
for perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020. Endvidere ændrer forslaget
fiskerimulighederne for 2019 for rejer i Skagerrak, mørksej i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat samt torsk i Nordsøen og hvilling i Nordsøen.
Det eneste udestående er fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i
Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Den videnskabelige rådgivning dækker
som noget nyt både Skagerrak/Kattegat og Nordsøen, mens den før var
adskilt for hver af de to områder. Det skyldes, at man nu betragter brisling
i disse områder som én bestand. Da bestanden imidlertid kvotemæssigt er
fordelt mellem de to forvaltningsområder
–
henholdsvis Nordsøen og
Skagerrak/Kattegat skal der findes en metode for fordelingen af
fiskerimulighederne mellem de to områder. Kommissionen har foreslået,
at den nye rådgivning gennemføres ved en reduktionen for Nordsøen,
hvor der er foreslået fiskerimuligheder for EU på 101.102 tons. Den
danske andel af denne kvote er 91.347 tons. Kommissionens forslag
betyder en reduktion af de danske fiskerimuligheder i Nordsøen på ca.
60.000 tons sammenlignet med fiskeriåret 2018/2019.
Fra dansk side lægges der generelt vægt på, at fiskeriet sker på baggrund af
den bedste videnskabelige rådgivning, herunder at fiskeriet sker i
overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY).
Kommissionens metode for fordeling af fiskerimulighederne for brisling
mellem Nordsøen og Skagerrak/Kattegat anses for uhensigtsmæssig i lyset
af det faktiske fiskeri i henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, hvor
fiskeriet i Nordsøen traditionelt har en større andel, end Kommissionen
 Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19 - fiskeridelen
3
har tildelt området. Da fiskerimulighederne for brisling i Nordsøen skal
fastsættes inden 1. juli, er der ikke tid til en grundig drøftelse af den
fremtidige fordeling mellem de to områder. Fra dansk side lægger man på
den baggrund vægt på, at der findes en passende fleksibel
overgangsordning for brisling i Nordsøen, der tillader en balanceret
fordeling af fiskerimulighederne mellem Nordsøen og Skagerrak/Kattegat
ved at både kvoten i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat reduceres ligeligt,
så fordelingen mellem områderne ikke berøres, og at der indføres
fleksibilitet fra Skagerrak/Kattegat til Nordsøen, da bestanden i begge
områder ifølge den videnskabelige rådgivning er den samme. En sådan
overgangsordning bør fortsat være på linje med princippet om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY).
Endvidere lægger man fra dansk side vægt på, at forslaget vedtages hurtigst
muligt, så sagen er på plads i forhold til brisling fra den 1. juli 2019.
Dagsordenspunkt 3: Henstilling med henblik på Rådets afgørelse
om bemyndigelse af Kommissionen til på vegne af Den Europæiske
Union at indlede forhandlinger om en ny protokol til
fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien
Kommissionen har nu fremlagt sit forslag, jf. KOM (2019) 248.
Kommissionens henstilling vedrører
både
bemyndigelse til at indlede
forhandlinger om en ny (opdateret) fiskeripartnerskabsaftale mellem EU
og
Mauretanien
og
ny
fiskeriprotokol
hertil.
Selve
fiskeripartnerskabsaftalen indeholder de overordnede rammer for EU’s
fiskeri og samarbejdet herom, mens fiskeriprotokollen indeholder de
detaljerede bestemmelser om fiskerimulighederne og EU’s finansielle
modydelse. Baggrunden for opdateringen af fiskeripartnerskabsaftalen er,
at den nuværende aftale er udarbejdet før reformen af den fælles
fiskeripolitik, og at der derfor er behov for at opdatere
fiskeripartnerskabsaftalen, så den er i fuld overensstemmelse med
principperne for bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i den fælles
fiskeripolitik.
Den eksisterende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og
Mauretanien udløber den 15. november 2019. Den eksisterende protokol
omfatter adgang for EU-fiskere til fiskeri i mauretansk farvand af rejer,
demersale arter, tun og små pelagiske fisk på i alt 281.500 tons pr. år. Den
eksisterende protokols samlede finansielle modydelse fra EU er fastsat til
i alt 236,5 mio. € (ca. 1,76 mia. kr.) for hele perioden på fire år. Hertil
kommer redernes
betaling på op til 31,7 mio. € (ca. 236,4 mio. kr.) årligt.
Kommissionen har fået udarbejdet en evalueringsrapport om protokollen,
der viser, at den er moderat effektiv, blandt andet i forhold til bidrag til
 Rådsmøde nr. 3701 (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18/6-19 - fiskeridelen
4
opnåelse af bæredygtig forvaltning i mauretansk farvand og at være god i
forhold til støtte til udvikling af den mauretanske fiskerisektor. Danmark
har ikke fiskerimuligheder under den nuværende protokol.
Fra dansk side kan man tilslutte sig Kommissionens forslag om at indlede
forhandlinger om fornyelse af fiskeriprotokollen med Mauretanien, idet
man fra henholder sig til de generelle principper om bæredygtige
fiskeripartnerskabsaftaler, der er nævnt under holdning i samlenotatet,
herunder blandt andet:
At der alene må fiskes på et overskud,
Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,
At parterne for vandrende og stærkt vandrende arter skal følge
den regionale videnskabelige rådgivning og forvaltningstiltag
vedtaget i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer,
Styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,
Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk
udvikling, herunder fremme af opbygning af høringsprocesser,
Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de
formål, som er opstillet i aftalerne, og
Størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalens indgåelse og
evaluering.
Fra dansk side vil man under forhandlingerne afsøge mulighederne for at
fremme danske fiskeriinteresser under protokollen.
Eva Kjer Hansen