Rådsmøde nr. 3704 (almindelige anliggender) den 25. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 25/6-19, samhørighed

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3704 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr.: 2019-476

Den 14. juni 2019

Rådsmøde (almindelige anliggender

–

samhørighed) den 25. juni 2019

SAMLENOTAT

10049/19

10052/19

10054/19

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender

–

samhørighed) den 25. juni 2019 ventes en præsentation af status for

forhandlingerne om den samlede lovpakke for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027. Herudover ven-

tes en udveksling af synspunkter om de fremtidige udfordringer for programmeringen af samhørighedsfondene.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 29. maj 2018 en række forordningsforslag, der udgør den

samlede lovpakke for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027. Der har i perioden siden

præsentationen løbende været gennemført forhandlinger i regi af Rådet og afholdt enkelte for-

handlinger med Europa-Parlamentet. Det rumænske formandskab har på den baggrund ønsket

at præsentere en oversigt over status for forhandlingerne og at afholde en udveksling af syns-

punkter om de fremtidige udfordringer for programmeringen af fondene under samhørigheds-

politikken.

3. Formål og indhold

Det forventes, at der på rådsmødet vil blive præsenteret en status for forhandlingerne samt af-

holdt en udveksling af synspunkter om de fremtidige udfordringer for programmeringen af

fondene under samhørighedspolitikken. Udvekslingen af synspunkter forventes at tage ud-

gangspunkt i to overordnede emner: Sammenhængen mellem det europæiske semester og sam-

hørighedspolitikken samt samhørighedspolitikkens mål om økonomisk konvergens.

I forbindelse med gennemgangen af status for forhandlingerne forventes formandskabet at

præsentere sin fremskridtsrapport om emnet. Af rapporten fremgår det, at der under det ru-

mænske formandskab er opnået markant fremgang i forhandlingerne af den samlede lovpakke

for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027. Af rapporten fremgår det ydermere, at der

for nuværende udestår de nærmere drøftelser af de emner, der forhandles som led i Kommissi-

onens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2.

maj 2018. Det vedrører blandt andet emner med budgetmæssige implikationer (fx udgiftsni-

Rådsmøde nr. 3704 (almindelige anliggender) den 25. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 25/6-19, samhørighed

veau, herunder udmøntningskriterierne for samhørighedspolitikken), emner af horisontal karak-

ter (såsom overførsel af midler mellem fondene), samt den såkaldte tematiske koncentration

(den prioriterede anvendelse af midlerne fra strukturfondene).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. For de fondsspecifikke forslag, der er indeholdt i den sam-

lede lovpakke for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027, og hvor Europa-Parlamen-

tet har vedtaget en betænkning, vil denne fremgå af de respektive samlenotater eller grund- og

nærhedsnotater.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Forslagene, der er indeholdt i den samlede

lovpakke for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027, og som ligger til grund for ud-

vekslingen af synspunkter, vurderes alle at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant. For de fondsspecifikke forordninger, hvor der sker regulering gennem dansk ret,

vil dette fremgå af de respektive samlenotater eller grund- og nærhedsnotater.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke direkte at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Hvor det

er relevant, er konsekvenserne af forordningsforslagene, der udgør den samlede lovpakke for

samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027, beskrevet i de respektive samlenotater eller

grund- og nærhedsnotater.

8. Høring

Forslagene om Fælles bestemmelser for en række EU-fonde (CPR), Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)

og Europæisk territorielt samarbejde (Interreg) har været sendt i høring. Høringssvar fremgår af

høringsnotat oversendt til Folketinget den 31. august 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har generelt blandt medlemslandene været enighed om behovet for at forenkle det nuvæ-

rende regelsæt for udmøntning af samhørighedspolitikken. Der er dog forskellige tilgange til,

hvordan denne forenkling skal udformes i praksis.

Generelt har der

–

med visse nuancer

–

været opbakning til de kompromisforslag, som det ru-

mænske formandskab har udarbejdet, ligesom der generelt har været enighed om de overord-

nede politiske målsætninger for fondene.

En række emner, herunder bl.a. niveauet for de samlede bevillinger til samhørighedspolitikken,

national medfinansiering og regionskategorier, forhandles i det centrale spor for forhandlin-

gerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme, hvorfor en drøftelse heraf udestår. Det

forventes, at der på disse områder i højere grad vil være uenighed blandt medlemslandene.

Rådsmøde nr. 3704 (almindelige anliggender) den 25. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 25/6-19, samhørighed

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning er udtryk for etablerede positioner for den regering, som på nu-

værende tidspunkter fungerer som forretningsministerium. Denne holdning blev senest forelagt

Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 til forhandlingsoplæg. Der var bred tilslutning til

forhandlingsoplægget. Der blev i den forbindelse oversendt samlenotat med følgende generelle

holdning:

Overordnet set mener regeringen, at lovpakken indeholder en række positive elementer for så

vidt angår reglerne for fondenes virke. Det gælder blandt andet en forenkling af de administra-

tive regler, en tættere sammenkobling mellem strukturfondene og det europæiske semester,

øget national medfinansiering, de nye skrappere frigørelsesreger (N+2), fokus på resultater og

en forenkling af målsætningerne for fondene. Regeringen vil derfor arbejde for, at disse dele af

forslaget styrkes eller fastholdes. Hertil er regeringen positiv over for Kommissionens forslag

om tilpassede verificerings- og revisionsregler for programmer med få fejl og vil arbejde for, at

udvide de muligheder for tilpasning, der kan anvendes af programmer med få fejl.

Regeringen finder det positivt, at midlerne fokuseres på målsætningerne om et

mere intelligent

mere grønt

Europa. Bindinger på anvendelsen af midlerne må dog ikke hindre fokusererede in-

vesteringer og skal stå mål med programmernes omfang og de administrative byrder forbundet

hermed. Regeringen lægger derfor vægt på, at der inden for de samlede udgiftsrammer under

samhørighedspolitikken er muligheder for fleksibilitet for at understøtte national implemente-

ring.

Regeringen vurderer i den sammenhæng, at kompromisforslagene fra formandskabet er udtryk

for et balanceret kompromis, der ikke væsentligt øger kompleksiteten af forordningen eller fjer-

ner den af Kommissionen forslåede fleksibilitet.

Regeringen er fortsat positiv over for støtte til de mest udsatte regioner, men finder omforde-

lingen af midler mellem de rigeste regioner uhensigtsmæssig. Regeringen vil i den forbindelse

arbejde for at nedlægge ”overgangsregioner” og

sænke tærskelværdien for mere udviklede regi-

oner til under 100% af EU27 BNI. Såfremt der også fremadrettet ydes støtte til velhavende

lande, vil man fra dansk side arbejde for at få sin rimelige andel af disse midler. Regeringen vil

arbejde for, at genindføre de nuværende regler for støtteberettigelse af moms.

Regeringen er generelt positivt over for inklusionen af migrations- og grænseforvaltningsfon-

dene i den nye forordning. Regeringen vil arbejde for, at der sikres proportionalitet mellem fon-

denes administrative krav og størrelsen af de enkelte medlemsstaters nationale programmer.

Konkret ved at forslaget tager højde for, at bestemmelser både skal gælde for små fonde som

EHFF, AMF og IBMF såvel som for større fonde som f.eks. EFRU og ESF+. Regeringen ar-

bejder desuden for i videst muligt omfang at bevare de regler, der gælder i indeværende periode

for involvering af eksterne samarbejdspartnere.

Det ligger regeringen meget på sinde, at hverken national støtte eller EU-støtte anvendes til at

flytte arbejdspladser rundt i EU. Det er ikke hensigten med fondene, at de skal yde økonomisk

Rådsmøde nr. 3704 (almindelige anliggender) den 25. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 25/6-19, samhørighed

støtte til projekter, der flytter virksomheder og arbejdspladser fra en medlemsstat i EU til en an-

den. Regeringen lægger derfor vægt på, statsstøttereglerne i en europæisk kontekst overholdes

ved gennemførelsen af fondene, samt at der ikke gives støtte fra EU’s fonde med relokationsef-

fekter. Regeringen støtter derfor en fastholdelse af den skærpelse af det nuværende regelsæt,

som Kommissionen har forslået.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forordningen om fælles bestemmelser ikke

foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedpriori-

tet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af

EU27's BNI.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg 15. marts 2019 til forhandlingsoplæg, 7. de-

cember 2018 til forhandlingsoplæg og 23. november 2018 til orientering. Grund- og nærheds-

notater blev oversendt 27. juni 2018.