Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3706 - beskæftigelse mv. Bilag 2
Offentligt
2061074_0001.png
Folketinget, Christiansborg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Skriftlig forelæggelse af Beskæftigelsesministeriets punkter på
dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 8. juli 2019
CVR 10172748
Der afholdes rådsmøde (beskæftigelse og social) den 8. juli 2019.
Dagsordenen omfatter:
Trivselsøkonomi
Det Europæiske Semester 2019
Ren Planet for Alle
Punkterne på Beskæftigelsesministeriets område forelægges hermed skriftligt.
Punktet om Det Europæiske Semester 2019 er delt med Social- og Indenrigsmini-
steriet. Alle punkterne forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering. Det
vil sige, at der ikke tages forhandlingsoplæg på nogle af sagerne.
Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg.
Trivselsøkonomi
J.nr.
2019 - 3366
På rådsmødet
afholdes en politisk debat om ”trivselsøkonomi” (på engelsk ”eco-
nomic wellbeing”),
som er
et af de temaer, som det finske EU-formandskab i 2.
halvår 2019 sætter fokus på.
Formandskabet vil fremsætte rådskonklusioner herom medio juli 2019 i opfølgning
på den politiske drøftelse på rådsmødet.
Formandskabet peger på, at der er behov for, at:
1) Øge forståelsen for, hvordan borgernes velfærd er med til at styrke produk-
tivitet, vækst og beskæftigelse.
2) Sætte fokus på nødvendigheden af konsekvensanalyser, der vurderer,
hvordan initiativer påvirker borgernes velfærd.
3) Sætte fokus på borgernes velfærd som en værdi i sig selv og på betydnin-
gen for social bæredygtighed og stabilitet, der også gavner virksomheder
og tiltrækker investeringer.
Formandskabet lægger op til at drøfte, hvordan der i EU kan skabes en strategisk
og integreret tilgang,
der kombinerer EU’s kerneområder som det indre marked,
industri-, innovations-, og handelspolitikker samt politikker for den digitale udvik-
Rådsmøde nr. 3706 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8. juli 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. beskæftigelse mv. 8/7-19 - beskæftigelse- og socialdelen
ling med overgangen til en klimavenlig økonomi og udnyttelse af muligheden for
skabelse af jobs.
Som baggrund for debatten har formandskabet bedt OECD udarbejde en note, der
undersøger sammenhængen mellem vækst og velfærd.
Medlemslandene ventes generelt at støtte op om debatten. Fra dansk side finder
man debatten særdeles relevant og ser frem til rådskonklusioner om emnet.
Det Europæiske Semester 2019
Rådet skal under det europæiske semester drøfte forslagene til
de landespecifikke
henstillinger,
der vedrører arbejdsmarkedet og sociale forhold.
Formålet med forslagene til landespecifikke henstillinger er at identificere de pri-
mære udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for, og hvor tiltag vil
gøre en positiv forskel med hensyn til udviklingen på landets arbejdsmarked mv.
Ligesom i 2018 er der ingen landespecifik henstilling til Danmark på hverken ar-
bejdsmarkeds- eller socialområdet.
Desuden skal Rådet tage stilling til forslaget om
fastholdelsen af de eksisterende
beskæftigelsesretningslinjer.
Formålet med beskæftigelsesretningslinjerne er at bi-
drage til at sætte retningen for beskæftigelsespolitikken i de enkelte medlemslande
som led i koordination heraf under Det Europæiske Semester.
Medlemslandene forventes at tage positivt imod Kommissionens forslag til henstil-
lingerne og forslaget om at fastholde de eksisterende beskæftigelsesretningslinjer.
Danmark er generelt set tilfreds med Kommissionens vurdering af, at der ikke er
grundlag for en landespecifik henstilling til Danmark vedrørende hverken beskæf-
tigelse eller sociale forhold.
Fra dansk side støttes fastholdelsen af beskæftigelsesretningslinjerne, idet den eksi-
sterende tekst allerede fremhæver centrale prioriter så som flexicuritytilgangen og
respekten for arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi.
Ren planet for alle
Rådet skal drøfte de beskæftigelsesrettede aspekter af Kommissionens meddelelse
om en europæisk, langsigtet strategisk vision for en velstående, moderne, konkur-
rencedygtig og neutral klimaøkonomi.
Drøftelsen tager afsæt i Kommissionens meddelelse af 28. november 2018, der skal
sætte en retning og skabe en vision for, hvordan EU på lang sigt skal gennemføre
en grøn omstilling på linje med Parisaftalen.
I meddelelsen indgår også sociale aspekter af klimaforandringerne, herunder hvor-
dan man sikrer beskæftigelse og videreuddannelse i en grøn omstilling og tager
hånd om arbejdstagere i udsatte brancher (kul m.v.).
2
Rådsmøde nr. 3706 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8. juli 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. beskæftigelse mv. 8/7-19 - beskæftigelse- og socialdelen
Det drejer sig bl.a. om at se på en omstilling, der tager højde for beskæftigelsesret-
tede aspekter og er retfærdig for alle. Dette omhandler bl.a. spørgsmål om, hvordan
beskæftigelsen opretholdes i det videre arbejde med en grøn omstilling og en drøf-
telse af, hvordan udfordringer i forhold til opkvalificering og videreuddannelse
håndteres som følge af nye arbejdsformer og nye teknologier.
Meddelelsen har tidligere været drøftet i andre rådsformationer, men forventes på
EPSCO-rådsmødet have særligt fokus på beskæftigelse.
Fra dansk side kan man bakke op om drøftelsen om omstillingen til en klimaøko-
nomi og de beskæftigelsesmæssige aspekter.
I Danmark nyder vi allerede godt af dygtige danske lønmodtagere og et fremsynet
dansk erhvervsliv, som har taget chancer, er gået forrest i den grønne omstilling og
er parate til at gøre det igen.
Det er derfor vigtigt for regeringen at fremhæve, at den grønne omstilling skaber
muligheder for grønne jobs, som skal udnyttes, samtidig med at omstillingen sker
på en social afbalanceret måde.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
3