Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3707 - økofin Bilag 1
Offentligt

28. juni 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 9. juli 2019

1) Præsentation af finsk formandskabsprogram

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet

2) Europæisk semester: Landespecifikke anbefalinger mv. for 2019

KOM(2019)500-528

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2019)529, 530, 531 og 532

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Indtægtssiden

af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Styrkelse af ØMU: Opfølgning på eurotopmøde i 21. juni 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rammeværk for europæiske udbydere af crowdfunding

KOM(2018)113

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af finsk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Finland varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2019. Det finske formandskab ventes på

ECOFIN 9. juli 2019 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man generelt at

kunne tilslutte sig en generel støtte til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske hold-

ning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund, formål og indhold

Finland har EU-formandskabet i 2. halvår af 2019. Det finske formandskab ventes

på ECOFIN 9. juli 2019 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter. Finland

ventes i forlængelse af de foregående ECOFIN-formandskaber at prioritere en

række igangværende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over de væsentligste igangværende lovgiv-

ningssager i ECOFIN.

På det økonomisk-politiske område ventes formandskabet bl.a. prioritere det fort-

satte arbejde med udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med

udgangspunkt i resultatet fra eurotopmødet i udvidet format 21. juli 2019, jf. sær-

skilt dagsordenspunkt. Finansministrene (den udvidede eurogruppe) ventes at ar-

bejde videre med styrkelsen af bankunionen og at færdiggøre reformen af eurolan-

denes lånefond (ESM), som bl.a. etablerer en fælles offentlig bagstopper for bank-

unionens fælles afviklingsfond, SRF. Derudover ventes fortsatte drøftelser om ind-

retning af et budgetinstrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne i eu-

roområdet (BICC)

inden for rammerne af EU’s budget og flerårige finansielle

ramme i forlængelse af den rammeaftale, der blev indgået i udvidet eurogruppe 14.

juni 2019.

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2020

på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og analyser af makroøko-

nomiske ubalancer samt anbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes of-

fentliggjort i slutningen af 2019. Der ventes også løbende opfølgning på implemen-

teringen af

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder efterlevelse af eksisterende henstillin-

ger om reduktion af de faktiske offentlige underskud samt om tilpasning mod lan-

denes mellemfristede mål for den strukturelle saldo m.v. Dette kan indebære ophæ-

velse eller tildeling af forskellige typer henstillinger.

ECOFIN ventes også under finsk formandskab at drøfte

klimafinansiering,

herunder

mhp. at forberede EU’s position og prioriteter vedrørende klimafinansiering

forud

for klimakonferencen COP25, som afholdes 2.-13. december 2019 i Santiago, Chile.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Det finansielle område

På det finansielle område forventes en hovedprioritet at være arbejdet med styrkelse

af bankunionen. Man vil således fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. til-

tag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor, herunder forslagene

i hand-

lingsplanen om nedbringelse af misligholdte lån (NPL).

Man vil tilsvarende fortsætte arbej-

det med

risikodelingstiltag,

herunder den

fælles indskyderforsikringsordning

i bankunionen

(EDIS).

Det finske formandskab ventes også at forsætte arbejdet med kapitalmarkedsunio-

nen, herunder de få endnu ikke afsluttede lovgivningssager, bl.a. et lovforslag vedr.

crowdfunding.

Derudover vil formandskabet arbejde for at fremme forslaget vedr. etablering af et

rammeværk til at bestemme bæredygtigheden i økonomiske aktiviteter (en

bæredyg-

tighedstaksonomi)

offentliggjort i maj 2018. Formålet er at understøtte den finansielle

sektors bidrag til at mobilisere private investeringer til den grønne omstilling.

Endelig ventes formandskabet også at prioritere bekæmpelsen af hvidvask og ter-

rorfinansiering. Rådet ventes blandt andet at følge op på implementeringen af den

handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask mv., som Rådet vedtog i december 2018,

og at drøfte en post-mortem analyse af de seneste hvidvask-sager i EU, samt evt. at

indlede behandlingen af det ventede lovforslag fra Kommissionen om en langsigtet

styrkelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask mv. i EU.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at prioritere EU-drøftelser af det

igangværende arbejde i OECD med at finde en langsigtet løsning på udfordringer

forbundet med beskatning af den digitale økonomi. Herudover ventes formandska-

bet at fortsætte drøftelserne af forslaget fra 2016 om

en fælles selskabsskattebase

(CCTB).

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en

finansiel transakti-

onsskat,

afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde.

På momsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om det såkaldt

ende-

lige momssystem,

forslag om indsamling, lagring og udveksling af

betalingsoplysninger

med henblik på bekæmpelse af momssvig i forbindelse med grænseoverskridende

e-handel samt forslag til

forenklinger af momssystemet

for små og mellemstore virksom-

heder (SMV’er).

Der ventes også under finsk formandskab arbejdet videre med løbende revidering

og ajourføring af sortlisten, inkl. udviklingen af et nyt kriterium om informations-

udveksling om reelle ejere og mulige defensive foranstaltninger mod lande på listen.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

I forlængelse af Kommissionens rapport om energibeskatning, som forventes at

udkomme i juli 2019, er det tillige muligt, at det finske formandskab ønsker en drøf-

telse af, hvorledes energibeskatningen kan anvendes til bekæmpelse af klimaforan-

dringer.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes formandskabet at prioritere en række EU-budgetsager.

Der ventes bl.a. drøftelser om EU’s 2020-budget

samt en præsentation af Revisi-

onsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2018. Der ventes end-

videre drøftelser af EU's flerårige finansielle ramme, herunder særligt indtægtssiden.

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger til IMF- og G20-møder

ifm. IMF’s årsmøde 18.-20.

oktober 2019.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 2. halvår 2019 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det finske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2019.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte det finske for-

mandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Bilag 1: Oversigt over væsentligste igangværende ECOFIN-lovgivningssager

Økonomisk-politiske lovgivningssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Aktuelt

vedrører drøftelserne særligt bankunionen, videreudvik-

ling af eurolandenes krisefond, ESM og en form for eu-

rozonebudget.

Udvidet eurogruppe 14. juni 2019 blev bl.a. enige om en

rammeaftale om de overordnede elementer i det nye bud-

getinstrument for eurolandene (BICC), i forlængelse af

beslutningen herom på et topmøde 14. december 2018,

jf. særskilt dagsordenspunkt.

Drøftelserne om BICC ventes at fortsætte i 2. halvår 2019

(primært i regi af den udvidede eurogruppe). BICC ven-

tes baseret på en revideret version af Kommissionens tid-

ligere fremsatte forslag om et Europæisk Reformstøtte-

program (ERSP), jf. nedenfor. Der foreligger endnu ikke

et konkret revideret lovgivningsforslag. Der er også lagt

op til yderligere drøftelser om bankunionen og ESM som

led i ØMU-arbejdet.

Europæisk Reformstøt- Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om op-

teprogram (ERSP)

rettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende

drøftelser af videreudviklingen af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for

2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre

instrumenter mhp. fremme af reformer i EU-landene:

II.

Et reformleveringsinstrument (’Reform Delivery

Tool’, RDT) for alle EU-lande.

Et instrument til teknisk støtte til reformgennem-

førelse (’Technical Support Instrument’, TSI) for

alle EU-lande.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

III.

En konvergensfacilitet med målrettet støtte til re-

formgennemførelse i EU-lande udenfor euroom-

rådet (’Convergence Facility’ CF), som har gjort

tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Det vil kun være EU-lande, der anmoder om assistance,

der vil modtage støtte fra programmet. Støtten er således

efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og fo-

reslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede finan-

sieringsramme for gennemførelsen af reformstøttepro-

grammet er for perioden fra 2021 til 2027 på 25 mia.

EUR (22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TS og 2

mia. EUR til CF).

ERSP forslaget er blevet koblet sammen med drøftel-

serne om et nyt budgetinstrument for eurolandene

(BICC)

i kontekst af drøftelserne om ØMU’ens videre-

udvikling, jf. ovenfor. Det ventes på den baggrund, at

Kommissionen vil fremlægge et revideret ERSP-forslag,

men timingen er ukendt. Det er muligt, at der vil blive

påbegyndt indledende forhandlinger af forslaget under

finsk formandskab.

Evaluering af styrkel- Kommissionen ventes i 2. halvår at fremlægge en evalue-

serne af Stabilitets- og ring af de styrkelser af de finanspolitiske regler under Sta-

Vækstpagten

bilitets- og Vækstpagten, der blev vedtaget i forlængelse

af krisen (six-pack fra 2011 og two-pack fra 2013). Det

blev her aftalt, at reglernes virkning skal evalueres hvert

5. år.

Den store reform af reglerne i 2011 (”six-pack”) havde

bl.a. til formål at øge fokus på at skabe råderum i gode

tider via bedre fremskridt hen imod de mellemfristede

mål for struktursaldoen, særligt i gode tider, og fokus på

nedbringelse af gæld. Reformen omfattede også et direk-

tiv om budgetmæssige rammer, som bl.a. fastslår, at lan-

dene skal fastlægge nationale mellemfristede finanspoliti-

ske rammer og finanspolitiske regler, og som også inde-

holder retningslinjer for realistiske prognoser, uafhængig

overvågning af finanspolitikken m.v.

Two-pack fra 2013 gælder kun for eurolandene og bety-

der bl.a., at eurolandene skal indsende budgetplaner for

det kommende år (dvs. en slags foreløbig plan for saldo

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

m.v. i forbindelse med det kommende års finanslov), som

muliggør tidligere opdagelse og korrektion af regelover-

skridelser.

Det er muligt, at evalueringen af reglerne kan blive be-

handlet på ECOFIN. Evt. ændringer vil skulle udmøntes

i konkrete lovgivningsforslag.

Finansielle lovgivningssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL

–

Non forslag om misligholdte lån (NPL) møntet på at håndtere

Performing Loans)

NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholdt en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af markeder for mislig-

holdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til hurtigere

realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev opnået en del-

vis generel indstilling i Rådet på den første del af forsla-

get, om udvikling af markeder for misligholdte lån, i 1.

halvår 2019. Det finske formandskab ventes at forsætte

arbejdet mhp. at søge at opnå enighed om i Rådet om det

samlede direktivforslag.

Fælles indskyderforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskyderforsikringsordning (European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande, og skal bidrage til at reducere det negative sam-

spil mellem banker og stater, som sås under krisen, hvor

skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser på-

virkede hinanden negativt.

Arbejdet med EDIS indgår i det overordnede arbejde

med styrkelse af ØMU’en.

På udvidet eurogruppemøde

(hvor finansministre fra EU27 deltager) 3.-4. december

2018 blev det besluttet at nedsætte en højniveaugruppe,

som i 1. halvår af 2019 har drøftet, hvordan der kan gøres

fremskridt med EDIS sammen med andre tiltag til at re-

ducere risikoen for nye finansielle kriser. Der sigtes mod

en køreplan for at kunne indlede politiske drøftelser om

EDIS. Arbejdsgruppen afrapporterede foreløbigt i juni

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

2019 og vil fortsætte sit arbejde og rapportere igen i de-

cember 2019.

EDIS drøftes derudover aktuelt på teknisk niveau.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Det finske formandskab ventes at forsøge at opnå yder-

ligere tekniske fremskridt i sagen.

Basel IV

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet kan i et vist omfang svække kapitalkravenes

risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at kapitalkra-

vene er højere for eksponeringer med større risiko for tab

og omvendt. Det kan samtidig betyde et væsentligt højere

kapitalkrav for de danske penge- og realkreditinstitutter.

Beregninger fra februar 2018 fra en ekspertgruppe nedsat

af den daværende regering viser, at de nye standarder fra

Basel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske in-

stitutter med ca. en tredjedel i forhold til de gældende ka-

pitalkrav vedtaget med CRR/CRD IV i 2013, når fuldt

indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og hvor-

når standarderne skal foreslås gennemført i EU-lovgiv-

ningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre og om-

fatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og besluttes

af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgiv-

ningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra Kom-

missionen vil blive fremsat og drøftet på ECOFIN.

Kommissionen ventes dog ikke at fremsætte forslag i 2.

halvår 2019.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Genopretning og afvik- Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

ling af centrale modpar- forordning om genopretning og afvikling af centrale

ter (CCP’er)

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sæl-

ger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er at

overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at

den ene part går konkurs inden handlen er afviklet. Det

er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater (opti-

oner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem køber og

sælger består over en længere periode.

CCP’er er

reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der

findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning og af-

vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-

ter i kraft af BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at

CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter, hvis

deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan blive

afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at blive

det.

Det finske formandskab vil forsøge at opnå enighed i Rå-

det om forslaget i december 2019.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en række for-

finansiering

slag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt mil-

jøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2) et

klassifikationssystem (taksonomi) for graden af bæredyg-

tighed i specifikke økonomiske aktiviteter, 3) etablering

af finansielle benchmarks for CO2-aftryk i de underlig-

gende aktiver i en investering.

Der blev i 1. halvår 2019 opnået enighed mellem Rådet

og Europa-Parlamentet på de to forslag om hhv. kapital-

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

forvalteres investeringsmandater (1) og benchmarkin-

deks (3). Det finske formandskab ventes at fortsætte

drøftelser i Rådet af forslaget vedr. klassifikationssystem

(2) mhp. enighed.

Crowdfunding

Kommissionen præsenterede 8. marts 2018 et forslag til

forordning om crowdfunding i forbindelse med en hand-

lingsplan for finansiel teknologi (fintech) i EU. Crowd-

funding kendetegnes generelt ved, at mange in-vestorer

finansierer et projekt gennem små investerin-ger eller lån.

Formålet med forslaget er at udbrede mulighederne for

crowdfunding som alternativ finansieringskilde, hvilket

kan skabe øget adgang til kapital for innovative virk-som-

heder, iværksættere og små og mellemstore virk-somhe-

der (SMV’er). Forslaget skal hjælpe til at udbrede mulig-

hederne for crowdfunding som alternativ finansie-rings-

kilde, hvilket kan skabe øget adgang til kapital for inno-

vative virksomheder, iværksættere og små og mel-lem-

store virksomheder (SMV'er).

Rådets kompromis søger at realisere formålet gennem en

EU-harmoniseret obligatorisk tilladelse, der giver ret til

at udbyde crowdfundingtjenester nationalt og på tværs af

EU's grænser.

Rådets formandskab fik 26. juni 2019 mandat til at ind-

lede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om

forslaget.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Det finske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Omsætningsskat på visse Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 forslag om et

digitale tjenester

fælles system for en midlertidig omsætningsskat på visse

digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget

vil indebære en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse

digitale ydelser som salg af målrettet reklameplads på in-

ternettet, salg fra visse flersidede platforme (online mar-

kedspladser) og salg af brugergenereret data. Skatten på-

lægges koncerner, der både har en global omsætning på

over 750 mio. euro og en omsætning på visse digitale

ydelser i EU på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted.

Direktivet er tænkt som en kortsigtet, midlertidig løsning

på udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi. Kommissionen har samtidig fremsat forslag

om et digitalt fast driftssted, som er tænkt som en lang-

sigtet, permanent løsning.

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse

bedst håndteres.

På ECOFIN 4. december 2018 fremlagde Tyskland og

Frankrig en fælles erklæring om en indskrænket digital

omsætningsskat, som alene omfatter internetreklamer

(Digital Advertising Tax

–

DAT). På ECOFIN 12. marts

2019 var der ikke enighed om en sådan tilgang, og fokus

blev rettet på arbejdet med at finde globale løsninger i

OECD-regi.

Kommissionen har ikke trukket forslaget om en DST til-

bage, men videre behandling af dette samt forslaget om

en DAT afventer indtil videre globale løsninger.

Digitalt fast driftssted

Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 forslag om en

langsigtet, permanent løsning til beskatning af den digi-

tale økonomi (sammen med forslaget om en omsætnings-

skat på digitale tjenester).

Forslaget indebærer indførelse af et såkaldt digitalt fast

driftssted, som indebærer, at et selskab, uagtet om det er

fysisk til stede eller ej, kan beskattes, når selskabet efter

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

nærmere kriterier anses for at have væsentlig digital tilste-

deværelse i et land.

Forslaget har indtil videre kun være genstand for en ind-

ledende drøftelse på teknisk niveau. Forhandlingerne

blev i første omgang sat i bero for at afvente afklaring om

skatten på digitale tjenester (DST). Det finske formand-

skab ventes ikke at arbejde aktivt for at fremme forslaget.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret skatte-base

(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil

fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-

rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu

efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-

cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Konsolidering (CCCTB) betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre

én samlet indkomst for hele virksomheden eller koncer-

nen, og ikke længere en indkomst for de forskellige en-

heder i hvert enkelt land.

CCTB indeholder endvidere en fordelingsnøgle til forde-

ling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligtige ind-

komst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har akti-

viteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af kon-

cernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og omsætning.

Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat efter sin sel-

skabsskattesats for den andel af den skattepligtige ind-

komst, der efter fordelingsnøglen skal beskattes i det på-

gældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er sidenhen blevet behandlet

på teknisk niveau. Forhandlingerne bærer præg af, at der

fortsat er uenighed mellem landene, både om direktivets

overordnede formål og hensigt, men også om de mange

teknikaliteter i et selskabsskattesystem, hvor de individu-

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

elle landes nationale regler og præferencer er meget for-

skellige. CCTB forslaget forventes behandlet under der

finske formandskab.

Forstærket samarbejde Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

om afgift på finansielle stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

transaktioner (FTT)

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i det forstærkede

samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Øst-

rig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slova-

kiet). De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, del-

tager ikke i drøftelser om FTT sammen med de delta-

gende lande, men bliver orienteret om udviklingen på

ECOFIN.

På ECOFIN 14. juni 2019 orienterede kredsen af FTT-

lande om status for arbejdet med en FTT. Der er fortsat

ikke enighed i gruppen om en FTT. Landene i det for-

stærkede samarbejde arbejder videre med en FTT-model,

hvor salget af visse virksomheders aktier beskattes (men

ikke obligationer eller derivater) og hvor hele eller dele af

provenuet eventuelt kan indgå i EU-budgettet eller i et

budget for eurolandene.

Forslag om indførelse af

det endelige momssy-

stem, herunder forslag

om godkendte afgifts-

pligtige personer

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 og 25. maj

2018 forslag, der samlet set skal indføre det såkaldte ’en-

delige momssystem’ for

grænseoverskridende handel

mellem virksomheder i EU. Hensigten er at øge anven-

delsen af forbrugslandsbeskatning, at bekæmpe moms-

svig, herunder særligt karruselsvig og at forenkle moms-

efterlevelsen for virksomhederne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer. Kommissionen foreslår i øvrigt en overgangsperi-

ode med et parallelt system, hvor erhververen, hvis denne

certificeres som

godkendt afgiftspligtig person

–

dvs. anses

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

som særligt pålidelig skattebetaler, er betalingspligtig for

momsen.

Forslagene forventes viderebehandlet under det finske

formandskab.

Forslag om særordnin- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der

gen for små virksomhe- reducerer momsforpligtelser og efterlevelsesomkostnin-

der

ger for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Forslaget består af fire elementer: i) fastsættelse af en

øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler, ii)

indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede

virksomheder i EU uanset hjemland, iii) indførelse af

overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt

overskrider momsfritagelsesgrænsen, og iv) forenkling af

momsforpligtelser for små virksomheder.

Forslaget er behandlet på teknisk niveau og forventes vi-

derebehandlet under det finske formandskab.

Forslag om reform af sy- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

stemet for momssatser

dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er tilladt at an-

vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-

landene får mulighed for at anvende reducerede moms-

satser på samtlige varer og ydelser bortset fra de, som

fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor

det er ikke er tilladt at anvende reducerede satser, og hvor

landets normalsats således skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at

alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres nu-

værende anvendelse af reducerede satser, men samtidig

kan udvide anvendelsen af reducerede satser til andre va-

rer og ydelser.

Forslaget er ikke blevet prioriteret af Rådets skiftende

formandskaber, og det er uvist om det finske formand-

skab vil prioritere forhandlinger om forslaget.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Forslag om opfølgning Kommissionen fremsatte 11. december 2018 to forslag,

på e-handelspakken

som opfølgning på e-handelspakken, der er vedtaget og

skal træde i kraft 1. januar 2021.

Forslagene har til formål at fastsætte de detaljerede gen-

nemførelsesbestemmelser i momsforordningen, der skal

understøtte de nye bestemmelser om e-handel i momsdi-

rektivet, samt foretage enkelte rettelser i direktivet.

Forslagene forventes endeligt vedtaget under det finske

formandskab efter, at Europa-Parlamentet har afgivet de-

res udtalelse af forslaget.

Forslag om udveksling af Kommissionens fremsatte 11. december 2018 hhv. et di-

betalingsoplysninger til rektivforslag og et forordningsforslag, som har til formål

bekæmpelse af momssvig at bekæmpe momssvig forbundet med e-handel.

Direktivforslaget indebærer, at betalingstjenesteudbydere

(dvs. tredjeparter, fx NETS, som på vegne af en beta-

lingsmodtager faciliteter betaling fra en betaler) pålægges

at føre et tilstrækkeligt detaljeret register over visse beta-

lingsoplysninger. Forordningsforslaget indebærer, at EU-

landene pålægges at indsamle og lagre indholdet af disse

registre og udveksle betalingsoplysningerne med de øv-

rige EU-lande via et nyt, centralt elektronisk system

(CESOP). CESOP vil på baggrund af betalingsoplysnin-

ger være i stand til at udarbejde risikovurderinger, som de

nationale skattemyndigheder kan anvende med henblik

på at identificere og bekæmpe moms-svig.

Forslaget er behandlet på teknisk niveau og forventes vi-

derebehandlet under det finske formandskab.

Revision af strukturdi- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om en re-

rektivet for alkohol

vision af direktivet for punktafgiftsstrukturen for alkohol

og alkoholholdige drikkevarer.

Kommissionens forslag indeholder bl.a. følgende ele-

menter i) nedsatte afgiftssatser for små ciderproducenter,

ii) hævet tærskel for anvendelse af nedsatte afgiftssatser

på øl, iii) præcisering af og kontrol med anvendelse af af-

giftsfritagelse for denatureret alkohol og iv) ensartede at-

tester til små uafhængige bryggerier og ciderproducenter.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Forslaget er blevet drøftet af ECOFIN 12. marts 2019 og

17. maj 2019, hvor det ikke har været muligt at opnå enig-

hed. Forslaget forventes behandlet igen under det finske

formandskab.

Forslag om omarbejd- Kommissionen fremsatte 1. juni 2018 forslag om en

ning af cirkulationsdirek- punktafgiftspakke bestående af tre forslag

–

et direktiv,

tivet

en forordning og en afgørelse. Pakken skal forbedre

overvågningen af punktafgiftspligtige varers bevægelse

inden for EU, mindske de administrative byrder for er-

hvervsdrivende og styrke bekæmpelsen af svig.

Pakken er blevet drøftet af ECOFIN 12. marts 2019 og

17. maj 2019, hvor det ikke har været muligt at opnå enig-

hed. Forslaget forventes behandlet igen under det finske

formandskab.

Forslag om fritagelse for

moms og punktafgift for

aktiviteter inden for ram-

merne af den fælles sik-

kerheds- og forsvarspoli-

tik

Kommissionen fremsatte 24. april 2019 forslag om at

indføre en fritagelse for moms og punktafgift for aktivi-

teter inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og for-

svarspolitik. Fritagelserne skal have et begrænset omfang,

ligesom de gældende fritagelser for NATO's forsvarsind-

sats. Det er således kun udgifter, der er afholdt i forbin-

delse med opgaver, der er direkte knyttet til en forsvars-

indsats, som vil kunne fritages.

Formålet med forslaget er at tilpasse moms- og punktaf-

giftsbehandlingen af forsvarsindsatsen inden for ram-

mene af EU og NATO i det omfang, det er muligt, med

henblik på at forbedre den europæiske kapacitet inden for

forsvar og krisestyring og for at styrke Unionens sikker-

hed og forsvar.

Forslaget forventes behandlet under det finske formand-

skab, men forventes ikke at være blandt de højst priorite-

rede sager.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Dagsordenspunkt 2:

Europæisk semester: Landespecifikke anbefalinger

mv. for 2019

KOM(2019)500-528

1. Resume

ECOFIN skal 9. juli 2019 drøfte og vedtage landespecifikke anbefalinger og udtalelser om EU-

landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer pba. Kommissio-

nens udkast offentliggjort 5. juni 2019.

Kommissionen lægger for flere EU-lande op til anbefalinger vedr. finanspolitikken, herunder skat-

tepolitikken, og for mange lande foreslås der endvidere anbefalinger vedr. arbejdsmarkedet, uddan-

nelse og sociale sikringssystemer, mens andre anbefalinger har fokus på at forbedre erhvervsklimaet

og styrke den finansielle sektor. Kommissionen lægger endvidere op til, at alle EU-lande skal

modtage anbefalinger om investeringer.

For Danmark lægger Kommissionen op til to anbefalinger. I den første anbefaling anbefales Dan-

mark at fokusere på uddannelse, forskning og innovation, samt bæredygtig transport i investerings-

politikken. Den anden anbefaling går på, at Danmark skal sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse

af rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

Man kan fra dansk side tage anbefalingerne til EU-landene til efterretning og generelt notere sig

Kommissionens bud på landeanbefalinger til Danmark.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen for EU-landenes koordination og drøftel-

ser af national økonomisk politik, jf.

bilag 1.

Som led i det europæiske semester

fremlagde EU-landene i marts og april stabilitets- eller konvergensprogrammer og

nationale reformprogrammer.

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes pla-

ner for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse

af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP, samt

landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO). Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.

De nationale reformprogrammer

redegør dels for landenes opfølgning på EU’s lan-

deanbefalinger fra 2018, og dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag

for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål vedr. be-

skæftigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social inklusion.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Kommissionen offentliggjorde 5. juni sine udkast til Rådets udtalelser om de nati-

onale reformprogrammer og landenes stabilitets- og konvergensprogrammer samt

udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019. Kommissionens udkast til udtalel-

ser og anbefalinger er bl.a. baseret på landenes programmer samt Kommissionens

årlige landerapporter fra februar, som bl.a. vurderer, hvorvidt landene oplever

makroøkonomiske ubalancer. Kommissionens udkast blev præsenteret på ECO-

FIN 14. juni, og ventes vedtaget på ECOFIN 9. juli 2019

Vedtagelse af landeanbefalinger og udtalelser om landenes nationale reformpro-

grammer har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148, stk. 4. For så vidt

angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske ubalancer,

har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af udtalelser om

stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens

forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Rådet ventes på ECOFIN 9. juli at drøfte og vedtage landespecifikke anbefalinger

og rådsudtalelser om EU-landenes nationale reformprogrammer og stabilitets- og

konvergensprogrammer på linje med Kommissionens udkast hertil af 5. juni 2019.

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger varierer i karakter og om-

fang på tværs af EU-landene og afspejler de enkelte landes udfordringer, herunder

makroøkonomiske ubalancer i 13 EU-lande, jf.

bilag 2.

bilag 3

for overblik og kategorisering af Kommissionens anbefalinger til de en-

kelte lande.

Nogle landespecifikke anbefalinger har fokus på finanspolitiske udfordringer, her-

under høj offentlig gæld samt faktiske og strukturelle budgetunderskud i uoverens-

stemmelse med reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Det gælder bl.a. for Italien,

Frankrig, Spanien, Irland, Estland, Finland, Letland, Ungarn, Polen, Portugal og

Rumænien. En række lande modtager også anbefalinger med fokus på at forbedre

de finanspolitiske rammer, herunder Spanien, Kroatien, Østrig, Belgien og Polen.

Anbefalingerne har også fokus på skattepolitik. Flere lande modtager bl.a. anbefa-

linger om at flytte skattebyrden væk fra arbejde og over på andre skattekilder, der

vurderes mindre væksthæmmende, herunder Tyskland, Østrig, Italien og Letland.

Bulgarien, Letland, Litauen og Rumænien anbefales at styrke skatteopkrævningen

og fremme efterlevelse af skattereglerne. Frankrig og Ungarn anbefales at simplifi-

Anbefalinger og udtalelser vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik blev præsenteret og indledende drøftet på EPSCO 13. juni

2019. En horisontal synteserapport om drøftelserne på EPSCO 13. juni og ECOFIN 14. juni blev præsenteret og godkendt

på GAC 18. juni. Synteserapporten var med til at danne baggrund for drøftelserne på DER 20.-21. juni. Der ventes enighed

om anbefalingerne vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik på EPSCO 8. juli, hvorefter den samlede pakke med anbefalingerne

og rådsudtalelserne vedtages på ECOFIN 9. juli.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

cere skattesystemet. En række lande anbefales også at dæmme op for aggressiv skat-

teplanlægning, herunder Cypern, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlan-

dene. For bl.a. lægges også op til anbefalinger.

En række landespecifikke anbefalinger har fokus på udfordringer relateret til ar-

bejdsmarkedet, uddannelse og socialpolitik. Flere lande anbefales at forbedre den

aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Græ-

kenland, Ungarn, Irland, Slovenien og Spanien. Der også tale om anbefalinger mhp.

at fremme erhvervsdeltagelsen blandt kvinder til bl.a. Tjekkiet, Estland, Tyskland,

Italien og Irland, samt anbefalinger om at styrke kvaliteten i uddannelsessystemet

til bl.a. Belgien, Bulgarien, Grækenland, Portugal og Polen. Der lægges også op til

anbefalinger om at forbedre de sociale sikringssystemer til Bulgarien, Estland, Un-

garn, Letland, Portugal, Rumænien, Kroatien, Grækenland og Spanien.

For nogle lande lægger Kommissionen op til anbefalinger, der vedrører den finan-

sielle sektor. Det gælder bl.a. udkast til anbefalinger om at sikre effektivt tilsyn med

og bekæmpelse af hvidvask til bl.a. Bulgarien, Danmark, Estland, Letland, Malta og

Sverige. Der er endvidere også tale om anbefalinger mhp. at reducere bankernes

andel af misligholdte lån til Bulgarien, Cypern, Irland, Italien og Portugal.

Der lægges også op til anbefalinger til flere lande om at forbedre den offentlige

administration og erhvervsklimaet, herunder anbefalinger om bedre regulering og

mere effektive procedurer for offentlige indkøb. Det gør sig bl.a. gældende i anbe-

falingerne til Belgien, Cypern, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Polen, Portugal,

Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien. Der er også anbefalinger til Tjekkiet,

Kroatien, Ungarn, Italien, Malta, Cypern og Slovakiet om at bekæmpe korruption.

Kommissionen har endvidere et styrket fokus på investeringer i sine bud på anbe-

falinger i år. Kommissionen lægger således for hvert land op til anbefalinger vedrø-

rende det overordnede fokus for den investeringsrelaterede økonomiske politik.

Der er særligt fokus på uddannelse og forskning, grøn omstilling og infrastruktur i

anbefalingerne om investeringer.

De landespecifikke anbefalinger og rådsudtalelser om Danmark

Kommissionen lægger op til to anbefalinger til Danmark i år:

1. Danmark anbefales at fokusere den investeringsrelaterede økonomiske politik

på uddannelse og opkvalifikation samt forskning og innovation mhp. at styrke

innovationsbasen, så flere virksomheder får adgang til innovation, og på bære-

dygtig transport for at reducere belastningen af vejene.

2. Danmark anbefales at sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for

bekæmpelse af hvidvask.

Kommissionen lægger op til en rådsudtalelse om Danmarks nationale reformpro-

gram og konvergensprogram med følgende hovedindhold:



Danmark er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. I konver-

gensprogrammet for 2019 ventes et faktisk underskud på 0,1 % af BNP på

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19



de offentlige finanser i 2019 og 2020. Det mellemfristede budgetmål (MTO)

—

for Danmark et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP

—

ventes fortsat

efterlevet i hele programperioden frem til 2025. I konvergensprogrammet

ventes ØMU-gælden at falde til 33,4 % pct. af BNP i 2019 og forblive uæn-

dret i 2020, mens den ventes at stige til 37,8 % af BNP

frem mod 2025. De

makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetfremskrivnin-

gerne, er realistiske i hele programperioden. I Kommissionens forårsprog-

nose for 2019 forventes et overskud på den strukturelle saldo på 0,9 % af

BNP i 2019 og 1,0 % af BNP i 2020, hvilket er over det mellemfristede bud-

getmål. Risiciene i prognosen vedrører indtægtstab fra volatile komponenter,

herunder særligt pensionsafkastbeskatningen. Danmark ventes at overholde

bestemmelserne i Stabilitets- og Vækstpagten i 2019 og 2020.

Det danske forsknings- og innovationssystem er kendetegnet ved høje inve-

steringer, højtkvalificeret arbejdskraft og høj videnskabelig kvalitet. Forsk-

nings- og innovationsaktiviteterne er dog koncentreret omkring få aktører,

hovedsageligt inden for medicinalindustrien og den bioteknologiske sektor,

hvilket kan gøre forsknings- og innovationssystemet sårbart over for eksterne

chok. Der synes således at være plads til forbedringer ift. at investere mhp. at

fremme tilvækst af innovative virksomheder.

For at fremme bæredygtig og inklusiv vækst i Danmark er det centralt, at der

i lyset af den demografiske og teknologiske udvikling sikres et passende ud-

bud af arbejdskraft, og at manglen på arbejdskraft adresseres, herunder særligt

manglen på faglært arbejdskraft og specialister inden for IT- og kommunika-

tionsteknologi. Reformer og investeringer, som forbedrer erhvervsuddannel-

sernes attraktivitet og dermed øger deltagelsen, samt fortsatte investeringer i

voksenuddannelse, livslang læring og digitale færdigheder antages at have en

positiv virkning på udbuddet af faglært arbejdskraft. Der er endvidere et po-

tentiale i at integrere marginaliserede og udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Det gælder navnlig unge med et lavt uddannelsesniveau og personer med ind-

vandrerbaggrund, nedsat arbejdsevne eller handicap. Endvidere er det fortsat

udfordringer relateret til, at børn med indvandrerbaggrund generelt klarer sig

dårligere i skolen.

Det danske vejnet er af høj kvalitet, men trafiktætheden på vejene er tilta-

gende, navnlig omkring de store byer. Hertil kommer, at der er behov for at

afkarbonisere transportsektoren. Disse omstændigheder giver investerings-

muligheder i bæredygtig transportinfrastruktur mhp. afkarbonisering og re-

duktion af trængsel på vejene. Den afgående regering har fremlagt en plan for

at mindske trafiktætheden omkring de større byer. Planen, hvori der forud-

sættes afsat 112 mia. DKK (næsten 6 % af BNP) i perioden 2020-2030, er

ikke vedtaget.

Stigningen skyldes blandt andet aftalerne om Ny model for finansiering af almene boliger, 2017 (hvor staten opkøber stats-

garanterede realkreditobligationer til finansiering af almene boliger) og Tryghed om boligbeskatningen, 2016. Begge aftaler

indebærer en parallel opbygning af statslige aktiver og passiver, hvilket øger ØMU-gælden, der er en bruttogældsopgørelse.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19



Produktiviteten i Danmark er fortsat blandt de højeste i EU, men produkti-

vitetsvæksten har været aftagende i årtier. Produktivitetsvæksten er højere i

eksportvirksomheder end i virksomheder, som er afskærmet fra udenlandsk

konkurrence. Danmark har gennemført tiltag, der understøtter produktivi-

tetsvækst blandt virksomheder i de indenlandsk orienterede serviceerhverv,

men produktivitetsvæksten og konkurrencen i disse sektorer halter fortsat

bagefter. Danmark har endvidere gennemført tiltag for at øge konkurrencen

i den finansielle sektor og har fortsat implementeringen af forsyningsstrate-

gien.

Selvom stigningen i boligpriserne var mere afdæmpet i 2018, synes boligpri-

serne overvurderede efter flere års prisvækst, især i de større byområder. Her-

til kommer, at husholdningernes gæld i forhold til den disponible indkomst

fortsat er EU's højeste på trods af et fortsat fald. Andelen af realkreditlån med

variabel rente og afdragsfrihed er gradvist aftagende, men andelen er stadig

høj. Nye makroprudentielle tiltag synes at have standset tilvæksten i nye real-

kreditlån med meget høj gæld i forhold til indkomsten og en meget høj belå-

ningsgrad. De danske myndigheder har i de senere år også aktiveret den kon-

tracykliske kapitalbuffer, truffet tiltag til at styrke bankernes robusthed og

vedtaget en ejendomsskattereform (med virkning fra 2021), som skal mod-

virke at ejendomsskattesystemet er procyklisk. Ikke desto mindre udgør kom-

binationen af et meget højt forhold mellem gæld og indkomst, høj gæld med

høj rentefølsomhed og overvurderede boligpriser en risiko for den økonomi-

ske og finansielle stabilitet, hvorfor det vurderes nødvendigt med fortsat

overvågning af udviklingen på dette område.

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er i lyset af en stor hvidvask-

skandale, som involverede den største finansielle institution i Danmark, ble-

vet en prioritet i Danmark. Der er opnået politisk enighed i Folketinget om

at styrke tilsynet og om en ny pakke mhp. bekæmpelse af hvidvask, herunder

en strategi for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Strategien byg-

ger på otte søjler, der bl.a. indeholder en styrkelse af samarbejdet mellem til-

synsmyndigheder, finansielle efterretningsenheder og andre relevante interes-

senter. Der er dog stadig udfordringer, og den finansielle tilsynsmyndighed

mangler stadig at vedtage yderligere tiltag og retningslinjer mhp. at styrke til-

synet på disse områder. En effektiv implementering af disse tiltag bør priori-

teters, når de er vedtaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

7. Økonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådsudtalelserne og de landespecifikke anbefalinger vil ikke i sig selv

have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Det kan have positive samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og statsfinan-

sielle konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering af landespecifikke

anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til landespecifikke anbefalinger og rådsudtalelser på

linje med Kommissionens udkast af 5. juni. En række lande har under behandlingen

af anbefalingerne og rådsudtalelserne på teknisk niveau fået opbakning til mindre

justeringer.

10. Generel dansk holdning

Man kan fra dansk side støtte vedtagelsen af de landespecifikke anbefalinger og

rådsudtalelserne på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om det

danske konvergensprogram og nationale reformprogram samt udkast til anbefalin-

ger til Danmark.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens horisontale præsentation af pakken med landespecifikke anbefa-

linger og rådsudtalelser blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for præsentationen på ECOFIN 14. juni 2019.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Bilag 1

–

det europæiske semester

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af nati-

onal økonomisk politik i efteråret, herunder nationale finanslove. Det europæiske

semester består af følgende hovedelementer:



Semesteret indledes hvert år med offentliggørelsen af

Kommissionens årlige

vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’, AGS) i november året før. Vækst-

undersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og

prioriteter for EU-landene. Vækstundersøgelsen danner grundlag for hori-

sontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN,

EPSCO og Det Europæiske Råd (DER).



På DER i marts vedtager stats- og regeringscheferne på baggrund af vækst-

undersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN generelle retningslinjer

for medlemslandenes økonomiske politik.



I februar eller marts offentliggør Kommissionen

landerapporter

med økonomi-

ske analyser af hvert EU-land. Analyserne omfatter dels Kommissionens vur-

dering af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels

analyser under makroubalanceproceduren, jf. særskilt afsnit nedenfor.



I marts eller april fremlægger EU-landene deres

konvergens- eller stabilitetspro-

grammer

samt

nationale reformprogrammer.



Med udgangspunkt i

vækstundersøgelsen, landerapporterne, DER’s retnings-

linjer samt landenes programmer fremlægger Kommissionen i maj eller star-

ten af juni udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til

landespecifikke anbefalinger.

På den baggrund skal ECOFIN opnå enighed om

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om

landespecifikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren er integreret i det europæiske semester. Proceduren

operationaliseres via et ’scoreboard’ med økonomiske indikatorer, som skal give en

indledende indikation på tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalancer (Fx kon-

kurrenceevne og privat gældsætning). For hver indikator er fastsat grænseværdier.

Proceduren består overordnet af følgende skridt:



Proceduren indledes med, at Kommissionen i november året før (samtidig

med AGS’en)

offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det i en rapport. I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i de enkelte

lande, og hvorvidt disse overskrider de fastsatte grænseværdier. Lande, som

er i fare for at opbygge eller opleve ubalancer, identificeres.



Efterfølgende vurderer Kommissionen i såkaldte dybdegående analyser i fe-

bruar eller marts (del af landerapporterne), om de identificerede lande har

ubalancer, og sværhedsgraden af eventuelle ubalancer. I disse vurderinger

inddrages landespecifikke forhold.



Hvis et EU-land vurderes at have ubalancer, vil det kunne give anledning til

forslag til Rådet om landespecifikke anbefalinger i maj om at korrigere uba-

lancerne som led i det europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Bilag 2

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån. Re-

lativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Er nu ikke længere underlagt et finansielt hjælpepro-

gram og indgår derfor i overvågningen under det euro-

pæiske semester.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav poten-

tiel vækst.

Kroatien

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til reduktion af offentlig og privat gæld.

Bulgarien

Ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mislig-

holdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Proceduren er optrappet

ift. sidste år bl.a. med henvis-

ning til forværret konkurrenceevne i lyset af lempelig fi-

nanspolitik.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Bilag 3

–

Kategorisering af landespecifikke anbefalinger til de enkelte lande

Oversigt over fokusområder i de landespecifikke anbefalinger 2019-2020

Finanspolitik og finanspolitisk forvaltning

Holdbarhed af offentlige finanser

Skattebyrde på arbejdskraft

Udvidelse af skattebase

Reducér gælds-incitamenter

Bekæmpelse af skatteunddragelse

Finansielle tjenester

Boligmarked

Adgang til finansiering

Privatgæld

Arbejdstagerbeskyttelse

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Incitament til at arbejde, jobskabelse

Løn og lønfastsættelse

Børnepasning

Sundhedsområdet

Bekæmpelse af fattigdom og social inklusion

Uddannelse

Kompetenceudvikling og livslang læring

Forskning og innovation

Konkurrence og erhvervsregulering

Konkurrence i servicesektoren

Telekommunikation, post, lokal offentlig service

Energi, ressourcer og klimaforandring

Transport

Erhvervsklima

Rammer for insolvens

Offentlig administration

Statsejede virksomheder

Retssystem

Skyggeøkonomi og korruption

BG CY

MT NL

PT RO

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2019)529, 530, 531 og 532

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 5. juni 2019 vurderinger af Italien, Belgien, Frankrig og Cypern

under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led i den løbende overvågning af landenes finans-

politik.

Kommissionen foretager en helhedsvurdering, der i henhold til reglerne inddrager alle relevante fak-

torer. De konkluderer samlet set, at Italien bør tildeles en EDP-henstilling

om at sikre tilstræk-

kelig gældsnedbringelse på linje med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten. Der ventes på et senere

tidspunkt fremlagt et forslag til en konkret henstilling. Dette forslag kan, afhængigt af timingen,

evt. blive behandlet på ECOFIN 9. juli 2019. Kommissionen vurderer omvendt ikke, at der er

grundlag for at tildele henstillinger til Belgien, Frankrig og Cypern.

Fra dansk side lægger man generelt vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om

finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger. Dette bidrager til, at der

sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, mhp. at fastholde

lave renter, forebygge nye gældskriser og understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse. Danmark

har som ikke-euroland ikke stemmeret vedr. sager om gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpag-

ten for eurolande.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 5. juni 2019 formelle vurderingsrapporter om Ita-

lien, Belgien, Frankrig og Cypern under Stabilitets- og Vækstpagten (SGP) som led

i den løbende overvågning af landenes finanspolitik. Kommissionen har endnu ikke

fremlagt nogen konkrete forslag om yderligere procedureskridt under pagten, men

ventes på et senere tidspunkt at fremlægge et forslag om en EDP-henstilling

til

Italien. Dette forslag kan, afhængigt af timingen, evt. blive behandlet på ECOFIN

9. juli 2019.

Vurderingerne handler om efterlevelse af

3 pct.-grænsen for det offentlige underskud

og/eller

gældsreglen

vedr. tilstrækkelig hurtig nedbringelse af gæld til referencevær-

dien på 60 pct. af BNP, som begge hører til i den korrigerende del af Stabilitets- og

Vækstpagten.

Formålet med EU’s finanspolitiske regler er at sikre en sund og stabil

økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

En EDP-henstilling er en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (Excessive

Deficit Procedure)

den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, som kan tildeles for brud på

3 pct.-grænsen for det offentlige underskud

og/eller

gældsreglen

vedr. tilstrækkelig hurtig nedbringelse af gæld til referenceværdien på 60 pct. af BNP. EDP-henstillinger indeholder

en frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP (ved brud på 3 pct.-grænsen) eller for at sikre efterlevelse af gælds-

reglen (ved brud på gældsreglen), årlige mål for den faktiske saldo samt krav om årlige strukturelle budgetforbedringer. Dan-

mark havde en EDP-henstilling i perioden 2010-2014.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

reglerne som helhed efterleves over hele konjunkturcyklen, muliggør det, at de au-

tomatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og

beskæftigelse i økonomisk dårlige tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke

nogen begrænsninger på størrelsen og sammensætningen af de offentlige udgifter,

udover i det omfang hvor finansieringen heraf er utilstrækkelig til at undgå for store

underskud og gældsopbygning.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske

underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige

bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP. Er gælden kommet over 60 pct. af

BNP skal landet sikre, at den nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer over-

ordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den andel

af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler gældsudviklingen over

en treårig periode (”gældsreglen”). Lande, der får ophævet en EDP-procedure,

der

blev åbnet før 2011, er underlagt

gældsreglens overgangsordning,

som indebærer, at de

skal gennemføre

strukturelle budgetforbedringer

(i stedet for at skulle sikre en konkret

nedbringelses af selve gælden, som ved den normale gældsregel), der er beregnet, så

de sikrer efterlevelse af gældsreglen i det tredje år efter ophævelsen af EDP-proce-

duren.

Hvis én af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,

fremlægger Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der

skal tildeles en

EDP-henstilling,

under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder

særligt økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for

struktursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af

strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en

henstilling, hvis overskridelsen

vurderes at være ”lille og midlertidig”

og exceptio-

nel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).

Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan

den optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede

krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

grad-

vise sanktioner i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og

Vækstpagtens korrigerende del. Der kan fx pålægges en deponering (på op til 0,2

pct. af BNP) allerede ifm. tildeling af en henstilling, hvis der er tale om en alvorlig

overskridelse af reglerne, mens der kan pålægges en bøde (på op til 0,2 pct. af BNP),

når et euroland ikke efterlever en EDP-henstilling.

I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor ét eller to år

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af

henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om uforholds-

mæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer Rådet

afgørelse med

kvalificeret flertal.

I sager under Stabilitets- og Vækstpagten stemmer landene ikke i deres sager, der

vedrører dem selv. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrø-

rer eurolande. Danmark har således stemmeret i sager om andre ikke-eurolande,

men ikke i sager om eurolande.

Italien

–

Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen og opfølgning på gældsreglen

Kommissionen vurderede i november 2018, at Italiens budgetplan (en slags over-

ordnet udkast til budgettet) for 2019 ville bryde med

EU’s gældsregel i den korrige-

rende del af Stabilitets- og Vækstpagten. En løbende dialog mellem Kommissionen

og Italien førte dog til, at Italien senere vedtog et budget med et mindre underskud

end oprindeligt planlagt. Kommissionen konkluderede, at der med det vedtagne

budget ikke var grundlag for en henstilling. Kommissionen oplyste dog samtidig, at

man fortsat løbende ville overvåge udviklingen.

Kommissionens har nu foretaget en ny vurdering af Italiens efterlevelse af gælds-

reglen. Den viser klart, at Italien ikke har reduceret sin gæld tilstrækkeligt ift., hvad

gældsreglen kræver. Italiens gæld, som med ca. 132 pct. af BNP er den næsthøjeste

i EU efter Grækenlands, har været nogenlunde konstant de senere år. Kommissio-

nens analyse viser, at gælden var 7,6 pct. af BNP for høj i 2018 ift. gældsreglens

krav. Det skal bemærkes, at dette tal for gabet mellem faktisk gæld og gældsreglen

dækker over flere års akkumuleret underefterlevelse af kravene. Derudover forven-

ter Kommissionen, baseret på en teknisk fremskrivning af den nuværende finans-

politik, at Italien vil overskride 3 pct.-grænsen for underskuddet i 2020.

Kommissionens vurdering er en helhedsvurdering, som i henhold til reglerne ind-

drager alle relevante faktorer. Kommissionen fokuserer, som de normalt gør, især

på tre faktorer: 1) Efterlevelse af MTO-reglerne vedr. den strukturelle saldo i den

forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten, 2) om overskridelsen kan skyldes

ugunstig økonomisk udvikling og 3) fremskridt med strukturreformer.

1) Italien vurderes at have afveget fra

MTO-reglerne

i 2018. Italien skulle således

i 2018 sikre

forbedring

af struktursaldoen på 0,3 pct. af BNP svarende til, at forskellen

mellem nye diskretionære tiltag på indtægtssiden og udviklingen på udgiftssiden

målt ved EU’s udgiftsregel

ikke måtte overstige 0,5 pct. Tal for 2018 viser dog, at

Italiens struktursaldo er blevet

svækket

med 0,1 pct. af BNP, mens der er en stigning

3. Formål og indhold

Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter

og konjunkturbetingede ledighedsudgifter) som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land

gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med tilpas-

ningen i struktursaldoen.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

i forskellen mellem de relevante indtægter og udgifter i udgiftsreglen på 2 pct. Også

i 2019 og 2020 peger foreløbige skøn på, at Italien afviger væsentligt fra MTO-

reglerne.

2) Kommissionen vurderer, at den

økonomiske situation

i nogen grad har været

ugunstig, særligt i anden halvdel af 2018. Dette er dog ikke nok til at forklare den

manglende reduktion af gælden.

3) Italien har kun gjort begrænsede fremskridt med

strukturreformer

og er ved at

tilbagerulle vigtige reformer, herunder pensionsreformer, der skulle yde et centralt

bidrag til at sikre holdbare offentlige finanser på langt sigt.

Samlet set vurderer Kommissionen, at Italien ikke efterlever gældsreglen og derfor

bør tildeles en EDP-henstilling. Kommissionen ventes at fremlægge et konkret for-

slag til Rådet om denne henstilling i den kommende tid. Dette forslag kan, af-

hængigt af timingen, evt. blive behandlet på ECOFIN 9. juli 2019.

Tabel 1

Italiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

Gab ift. gældsreglen

2016

-2,5

-1,7

131,4

5,7

2017

-2,4

-2,1

131,4

6,7

2018

-2,1

-2,2

132,2

7,6

2019

-2,5

-2,4

133,7

9,0

2020

-3,5

-3,6

135,2

9,2

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019 og Kommissionens vurdering af Italien (KOM(2019)532)

Belgien

–

Mulig opfølgning på efterlevelse af gældsreglen

Kommissionen foretog i maj 2018 en vurdering af Belgiens efterlevelse af gælds-

reglen. Kommissionen fandt dengang ikke, at der var grundlag for at tildele en hen-

stilling, men at yderligere budgetforbedringer ville være nødvendige i 2018.

Kommissionens har nu lavet en ny vurdering af Belgiens efterlevelse af gældsreglen.

Belgiens gæld var på 102 pct. af BNP i 2018. Vurderingen viser, at Belgien har re-

duceret sin gæld de senere år, men at det ikke er tilstrækkeligt ift., hvad gældsreglen

kræver. Kommissionens analyse viser, at gælden var 1,1 pct. af BNP for høj i 2018

ift. gældsreglens krav. Det skal bemærkes, at dette tal for gabet mellem faktisk gæld

og gældsreglen dækker over flere års akkumuleret underefterlevelse af kravene.

Kommissionens vurdering er en helhedsvurdering, som i henhold til reglerne ind-

drager alle relevante faktorer. Særligt:

1) Belgien vurderes at have afveget fra

MTO-reglerne

i 2018. De skulle sikre en

forbedring

af struktursaldoen på 0,6 pct. af BNP svarende til, at forskellen mellem

nye diskretionære tiltag på indtægtssiden og udviklingen på udgiftssiden målt ved

EU’s udgiftsregel ikke måtte overstige 1,6 pct. Tal for 2018 viser dog, at Belgiens

struktursaldo var stort set uændret, mens der er en stigning i forskellen mellem de

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

relevante indtægter og udgifter i udgiftsreglen på 3,1 pct. Der er imidlertid stor usik-

kerhed om disse tal, særligt om den strukturelle effekt af tiltag, der øger incitamentet

til at fremrykke betalingen af selskabsskat. Behandlingen af indtægter fra disse tiltag

er afgørende for konklusionen om efterlevelsen af MTO-reglerne. I lyset af dette

kan Kommissionen ikke konkludere, at der foreligger en væsentlig afvigelse i 2018.

I 2019 og 2020 peger foreløbige skøn på, at Belgien afviger væsentligt fra MTO-

reglerne.

2) Kommissionen vurderer, at den

økonomiske situation

ikke har været ugunstig

i en sådan grad, at det har påvirket muligheden for gældsnedbringelse.

3) Belgien har gjort fremskridt med vigtige

strukturreformer.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at det ikke endeligt kan vurderes, hvorvidt

Belgien efterlever gældsreglen eller ej. I det lys mener Kommissionen ikke, at Bel-

gien bør tildeles en EDP-henstilling. Kommissionen understreger dog, at Belgien

skal gennemføre de nødvendige tiltag i 2019 mhp. at sikre efterlevelse af MTO-

reglerne.

Tabel 2

Belgiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

Gab ift. gældsreglen

2016

-2,4

-2,1

106,1

2017

-0,8

-1,4

103,4

1,3

2018

-0,7

-1,4

102,0

1,1

2019

-1,3

-1,4

101,3

1,7

2020

-1,5

-1,8

100,7

1,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019 og Kommissionens vurdering af Belgien (KOM(2019)531)

Frankrig

–

Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen

Frankrig fik ophævet en EDP-henstilling i juni 2018 og har aktuelt ikke en henstil-

ling. Kommissionen vurderer Frankrigs efterlevelse af både

3 pct.-grænsen

gældsreg-

lens overgangsordning.

Kommissionens forårsprognose peger nu på, at Frankrigs underskud i 2019 ventes

at ville udgøre 3,1 pct. af BNP og dermed overskride

3 pct.-grænsen.

Forårsprognosen

peger på, at en del af underskuddet kan tilskrives en engangspost af regnskabstek-

nisk art svarende til 0,9 pct. af BNP relateret til en reform af reglerne for arbejdsgi-

veres bidrag til sociale sikringsordninger. Hvis en overskridelse er både

lille

(dvs.

normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP),

midlertidig

(normalt en overskridelse

på 1-2 år) og

exceptionel

(dvs. forårsaget af en udefrakommende begivenhed eller et

alvorligt økonomisk tilbageslag), så kan der ses bort fra overskridelsen. Frankrigs

overskridelse er lille og midlertidig, men ikke exceptionel. Dermed kræves en nær-

mere vurdering af alle relevante faktorer.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Frankrig er desuden underlagt

gældsreglens overgangsordning

for lande, der er kommet

ud af en EDP-henstilling tildelt før 2011

. Den indebærer, at Frankrig skal gennem-

føre strukturelle budgetforbedringer i tre år efter ophævelsen af henstillingen (dvs.

i 2018-20). Kravet er indrettet sådan, at det skal sikre, at Frankrig kommer til efter-

leve gældsreglen i 2020. Dette skal sørge for en glidende overgang fra henstillingen

til efterlevelse af gældsreglen. Frankrig havde i 2018 et strukturelt krav på 0,7 pct.

af BNP under overgangsordningen, men forbedrede kun struktursaldoen med 0,2

pct. af BNP. Heller ikke i 2019 og 2020 ser Frankrig aktuelt ud til at nå det struktu-

relle krav. Vurderingen af efterlevelsen af gældsreglens overgangsordning kræver

således også en vurdering af alle relevante faktorer.

Kommissionen lægger særligt vægt på følgende faktorer:

1) Frankrig efterlever overordnet

MTO-reglerne

i 2018. Foreløbige skøn peger

dog samtidig på, at Frankrig risikerer at overskride MTO-reglerne væsentligt i 2019

og 2020.

2) Frankrig vurderes at have

lave finanspolitiske holdbarhedsrisici

på kort sigt.

Overskridelsen af 3 pct.-grænsen

er marginal, midlertidig og skyldes en en-

gangspost (jf. ovenfor).

4) Frankrig har implementeret

strukturelle reformer

i forlængelse af de landespe-

cifikke anbefalinger de senere år, hvoraf flere bidrager til øget gældsholdbarhed.

Samlet set vurderer Kommissionen, at Frankrig ikke bør tildeles en EDP-henstil-

ling. Kommissionen understreger dog samtidig, at Frankrig skal gennemføre finans-

politiske tiltag, der sikrer efterlevelse af MTO-reglerne i 2019 og 2020.

Tabel 3

Frankrigs offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

Krav til strukturel saldo

Bruttogæld

2016

-3,5

-2,8

0,0

98,0

2017

-2,8

-2,7

0,1

98,4

2018

-2,5

-2,6

0,2

0,7

98,4

2019

-3,1

-2,6

0,0

0,9

99,0

2020

-2,2

-2,5

0,0

1,8

98,9

Anm.: Kravet til den strukturelle saldo kommer fra gældsreglens overgangsordning. Efterleves kravet ikke i et givent

år, overføres den resterende ikke-opnåede del af kravet til det/de kommende år. Det stigende krav til Frankrig

er således et resultat af gentagen underefterlevelse.

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019 og Kommissionens vurdering af Frankrig (KOM(2019)529)

Frankrig blev tildelt en EDP-henstilling i 2009, som efterfølgende blev forlænget flere gange, indtil den blev ophævet i juni

2018.

Kommissionen kalder

det ”broadly compliant”, hvis et land ikke afviger væsentligt fra MTO-reglerne.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Cypern - Mulig rapport om overskridelse af 3 pct.-grænsen

Cypern har ikke aktuelt en EDP-henstilling. Cypern havde ifølge Kommissionens

forårsprognose et underskud på 4,8 pct. af BNP i 2018 og overskred dermed 3 pct.-

grænsen. Kommissionen foretager derfor en nærmere vurdering af efterlevelsen af

3 pct.-grænsen.

Cypern har derimod de senere år sikret en faldende gæld og struktu-

relle forbedringer i overensstemmelse med

gældsreglens overgangsordning.

I udgangspunktet kan Kommissionen

ikke

tage højde for relevante faktorer, når de

vurderer Cyperns efterlevelse af reglerne, fordi relevante faktorer for lande med

gæld over 60 pct. af BNP kun tages i betragtning, når overskridelsen af underskuds-

grænsen er både

lille

(hvis underskuddet højst er 3,5 pct. af BNP) og

midlertidig

(va-

righed på 1 år).

Kommissionen oplyser dog, at hele underskuddet i 2018 skyldes en ekstraordinært

stor engangsudgift relateret til restrukturering af en kriseramt bank (Cyprus

Coopera-

tive Bank)

svarende til 8,3 pct. af BNP. Den offentlige saldo viste betydelige over-

skud i årene inden overskridelsen af 3 pct.-grænsen i 2018, og ville også have vist

overskud i 2018, hvis man ser bort fra den exceptionelle post, og ventes at gøre det

igen de kommende år. Samtidig viser også den strukturelle saldo langvarige over-

skud.

På den baggrund finder Kommissionen, at Cypern ikke bør tildeles en EDP-hen-

stilling.

Tabel 4

Cyperns offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2016

0,3

1,1

105,5

2017

1,8

1,3

95,8

2018

-4,8

2,0

102,5

2019

3,0

1,1

96,4

2020

2,8

0,7

89,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2019

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

Kommissionen har godkendt statens indskud under EU’s statsstøtteregler. Restruktureringsprocessen startede i februar

2014 på basis af nationale afviklingsregler og har ikke således ikke været omfattet af EU-reglerne om bankafvikling, som først

trådte i kraft senere (særligt direktivet om genopretning og afvikling af banker

–

BRRD

–

og forordningen om den fælles

afviklingsmekanisme under bankunionen

–

SRM-forordningen).

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således posi-

tive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,

herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes endnu ikke.

10. Generel dansk holdning

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler

om finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, såle-

des at der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som hel-

hed, mhp. at fastholde lave renter, forebygge nye gældskriser og understøtte stabi-

litet, vækst og beskæftigelse. Det er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige buffere og

nedbringes gæld i gode tider, således at man sikrer råderum til aktiv finanspolitik i

dårlige tider.

Fra dansk side er man overordnet enig i Kommissionens vurderinger, der følger

tidligere praksis.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Udvalget er forud for ECOFIN 14. juni 2019 blevet orienteret om Kommissionens

pakke af 5. juni 2019, hvor vurderingerne af Italien, Belgien, Frankrig og Cypern

indgik. Pakken indeholdt tillige forslag om procedureskridt ift. Spanien, Rumænien

og Ungarn, som blev vedtaget på ECOFIN-mødet 14. juni 2019.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Dagsordenspunkt 4:

Indtægtssiden af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde

d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027.

På rådsmødet (ECOFIN) d. 9. juli 2019 forventes en overordnet politisk drøftelse af

status på forhandlingerne om indtægtssiden af den næste MFF, der

bl.a. indeholder en ud-

fasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.

Kommissionens forslag vedrørende indtægtssiden af den flerårige finansielle ramme omfatter følgende

elementer:



Forslag til Rådets forordning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter,

KOM(2018) 325.



Forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de egne ind-

tægter baseret på det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, på Den Europæiske

Unions emissionshandelssystem og på plastemballageaffald, der ikke er genanvendt, og om

foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav, KOM(2018) 326.



Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen

for Den Europæiske Unions egne indtægter, KOM(2018) 327.



Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF, Euratom) nr.

1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra

merværdiafgiften, KOM(2018) 328.



Ledsagende arbejdspapir: ”Financing

the EU budget: report on the operation of the own

resources system”,

SWD(2018) 172

(dansk sprogversion foreligger ikke)

2. Baggrund

Hvor de overordnede MFF-forhandlinger behandles i Rådet for almindelige anlig-

gender, henhører finansieringen af MFF’en under ECOFIN.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,

at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne ind-

tægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fast-

lægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Det

fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye kategorier af egne

indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.

Endvidere følger det af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet

udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af de egne indtægter.

Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i

lyset af Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansierings-

gab.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Det bemærkes, at der pågår løbende dialog ned Kommissionen vedrørende de nær-

mere beregnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger i forslaget.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

indehol-

der følgende forslag vedrørende indtægtssiden:



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-

holde som administrationsbidrag.



En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.



Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissions-

handelssystem, og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-gen-

anvendt plastemballageaffald.



En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af

EU-politikker, tilgår EU-budgettet.



En udfasning af korrektioner (rabatter).



En forhøjelse af loftet for egne indtægter.

Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,

herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra

20 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige

fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrationsomkost-

ninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes med, at der er tale om en tilbage-

venden til situationen fra før 2000.

En forenkling af opgørelsen af momsindtægter

Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgifts-

grundlag harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang

række korrektioner og beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrund-

laget udjævnes derefter, således at det højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at

korrigere de regressive aspekter af de momsbaserede egne indtægter. Endelig op-

kræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver medlemsstats harmoniserede

momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og Sverige, hvis bi-

dragssats er reduceret.

Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle med-

lemsstaters afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms,

som medlemsstaten samme år har opkrævet i forbindelse med momspligtige trans-

aktioner. Dette momsgrundlag korrigeres herefter med en tværgående faktor på 45

pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for moms. Endelig opkræves der

en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede grundlag.

Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamen-

tets og Den Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse

mellem egne indtægter og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

betydeligt. Reformen følger de henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt

Plan vedrørende Egne Indtægter, som offentliggjorde sin endelige rapport i decem-

ber 2016.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret

på hhv. et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssy-

stem, samt plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres

egne indtægter, som er knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljø-

politikken, plaststrategien, den cirkulære økonomi og det indre marked.

Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne

dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige redu-

cere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye

egne indtægter imidlertid vil skulle finansieres af EU’s borgere og virksomheder via

medlemsstaternes statskasser på linje med EU's øvrige egne indtægter.

Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konso-

lideret selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse

med Kommissionens forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er ba-

seret på virksomhedernes overskud på nationalt plan og skønnes af Kommissionen

at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia. euro om året ved den foreslåede

bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på selskabsskat kan

retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre mar-

keds frihedsrettigheder.

Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form

af egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at

en andel på 20 pct. af visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed

til auktionering, vil blive tildelt EU-budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til

luftfarten indgår i beregningsgrundlaget. Kommissionen skønner, at de gennem-

snitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro

afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem og den årlige

auktionsmængde.

Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de

enkelte medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaf-

fald, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statisti-

ske data, der skal indberettes til Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissio-

nen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage

til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at forbedre det økonomiske

aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet. Kommis-

sionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der

genereres som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævel-

sen af fælles EU-regler, automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtæg-

ter, der ikke følger af Rådets afgørelse om egne indtægter eller om skatteharmoni-

sering. Kommissionen angiver som eksempel indtægter, der genereres gennem EU-

systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Ifølge Kommissi-

onens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som besøgende til Schen-

genområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne indtægter.

Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgif-

ter udover de bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligele-

des ikke overholdelsen af loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på

bekostning af de nationale budgetter. Modsat formålsbestemte indtægter vil almin-

delige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter, føre til en reduktion af de

BNI-baserede nationale bidrag.

Udfasning af korrektioner

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på beta-

lingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til

EU’s budget i perioden 2014-2020.



Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-

2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.

Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe

med den indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-

2027 indeholder rabatter til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlan-

dene, Sverige, Østrig og Danmark. Rabatterne foreslås som faste reduktioner i lan-

denes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod 2025,

jf. tabel 1.

Tabel 1

MFF-forslagets rabatter, 2021-2027

Mio. euro, 2018-priser

Danmark

Nederlandene

Sverige

Tyskland

Østrig

2021

118

1.259

578

2.799

110

2022

1.007

462

2.239

2023

755

347

1.679

2024

503

231

1.119

2025

252

116

560

2026

2027

2021-2027

354

3.776

1.734

8.396

330

Kilde: KOM(2018) 0325

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-bud-

gettet med indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter

alt i alt vil være til gavn for alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opret-

holde en forældet og kompleks korrektionsordning. For at undgå en pludselig og

betydelig forhøjelse af bidragene fra de medlemsstater, der har været tildelt korrek-

tioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres BNI-baserede bidrag, som

vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at udgangspunktet for

fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er indrøm-

met de fem medlemsstater i 2020.

Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodta-

gerne skal bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere

end beløbene angivet i tabel 1.

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre grænse

for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud-

over betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er

nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle

faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive under dette loft.

Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26

pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20

pct. af

EU’s BNI i betalinger

opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.

Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,

Storbritanniens udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklings-

fond i EU-budgettet,

at loftet for egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til

forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets hold-

ning med henblik på en aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriteter fra tidli-

gere resolution af 30. maj 2018 inden for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI,

alt inkluderet. Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge

Europa-Parlamentet findes i nye egne indtægter.

I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige

forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede

MFF-lofter, bør forblive genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan

det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den

flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk

bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse

om ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Konsekvenser

EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

vil være forbundet med væsentlige

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser

vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det

overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye

indtægtskilder.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj

sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, herunder såvel udgifts-

siden som indtægtssiden. På møderne i Rådet (almindelige anliggender) den 18. sep-

tember 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018, 19. februar

2019, 19. marts 2019, 9. april 2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede

formandskabet fremskridtsrapporter for de overordnede MFF-forhandlinger, som

var genstand for politiske drøftelser.

Hvor drøftelser af den overordnede status på MFF-forhandlingerne i Rådet for al-

mindelige anliggender har været suppleret af tematiske drøftelser af en række ud-

giftsområder, har der hidtil ikke været tilsvarende tematiske drøftelser af EU’s egne

indtægter i ECOFIN.

På Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner,

hvori man enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme inden

udgangen af 2019.

For så vidt angår indtægtssiden af EU’s

flerårige

finansielle ramme har medlemssta-

terne hidtil overordnet positioneret sig med udgangspunkt i velkendte synspunkter.

De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over

for Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med

henvisning til at udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag

bortfalder. Omvendt har en række ikke-rabatmodtagerlande udtalt modstand mod

en fortsættelse af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af den betydelige bri-

tiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af EU.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlems-

staternes tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel

skepsis mod indførelsen af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med

henvisning til de potentielle udfordringer ved at justere den nuværende balance i

byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande har imidlertid offentligt til-

kendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt varierende

grad af støtte til de enkelte forslag.

I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed,

vurderes det ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne ved-

tages i den foreslåede form. Det bemærkes hertil, at det rumænske formandskab på

baggrund af de hidtidige holdningstilkendegivelser har lagt op til at skrinlægge for-

slaget om et bidrag baseret et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

10. Generel dansk holdning

Det har fra dansk side

hidtil været lagt til grund, at EU’s indtægtssystem skal være

efficient, transparent og frem for alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret

ved, at medlemsstaternes finansieringsbyrde er proportional og passende. Fra dansk

side har det hidtil været lagt til grund, at man ikke vil kunne acceptere en uforholds-

mæssig stor stigning i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.

Fra dansk side det hidtil været lagt til grund, at det endvidere findes afgørende at

fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må så-

ledes ikke få karakter af en EU-skat.

Det har hidtil været lagt til grund, at man fra dansk side under disse forudsætninger

gerne vil drøfte reformer af indtægtssystemet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sag om den samlede MFF, herunder såvel udgiftssiden som indtægtssiden, blev fo-

relagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,

den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. de-

cember 2018, den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den 15. marts 2019

og, den 3. april 2019, den 15. maj 2019 (skriftlig) og den 6. juni 2019 (skriftlig).

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Dagsordenspunkt

Styrkelse af ØMU: Opfølgning på eurotopmøde i juni

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På det udvidede eurotopmøde (alle EU-lande på nær UK) 21. juni 2019 blev der vedtaget kon-

klusioner om ØMU’ens styrkelse på basis af aftalerne mellem finansministrene i den udvidede

eurogruppe 13.-14. juni 2019. Sagen er ikke på dagsordenen for det aktuelle ECOFIN, men

arbejdet med ØMU’ens styrkelse ventes at fortsætte i efteråret 2019 i forlængelse af topmødets

konklusioner (forventeligt primært i regi af den udvidede eurogruppe og evt. også ECOFIN).

Aftalerne fra udvidet eurogruppe vedrører 1) en rammeaftale for et nyt instrument til fremme af

konvergens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC), dvs. en slags eurozonebudget 2) frem-

skridtsrapport om styrkelse af bankunionen og 3) reform af eurolandenes fælles lånefond (ESM).

Med aftalerne er der opnået et nyt skridt fremad, særligt i forhold til ESM, hvor det centrale nye

element er etableringen af en fælles offentlig bagstopper for bankunionens afviklingsfond.

Fra dansk side har man

indtil videre støttet arbejdet med at styrke ØMU’en, herunder bl.a.

gennem en styrkelse af bankunionen, som afkobler banker og statsfinanser (og især sikrer at reg-

ningen for bankkriser betales af den finansielle sektor og ikke skatteborgerne) og sikrer ligebe-

handling af deltagende lande uden for euroen, samt reformen af ESM, der skal gøre ESM bedre

i stand til at håndtere finansielle kriser i euroområdet og dermed bidrage til øget finansiel stabilitet

i euroområdet og EU som helhed. Fra dansk side har man indtil videre ikke umiddelbart set et

budgetinstrument for euroområdet som en prioritet i forhold til at styrke ØMU’en, mens sund

national økonomisk politik og reformer på nationalt niveau samt bankunionen er centrale priori-

teter. Man finder det i alle tilfælde nødvendigt, at deltagelse og finansiering af budgetinstrumentet

ikke bliver obligatorisk for ikke-eurolande. Forslaget må derfor indrettes på en måde, så lande,

der står uden for euroen, alene bidrager til at garantere og finansiere instrumentet, såfremt de

frivilligt vælger at deltage heri. Herudover har man støttet, at instrumentet udformes, så det bedst

muligt sikrer incitamenter til sunde nationale politikker og bidrager til fremskridt med struktur-

reformer og produktive investeringer.

Resultaterne fra udvidet eurogruppe og eurotopmødet vurderes overordnet at ligge på linje med hid-

tidige danske prioriteter, som nu skal sikres udmøntet i det videre arbejde.

2. Baggrund

Sagen handler om resultatet af det udvidede eurotopmøde (alle EU-lande på nær

UK) 21. juni 2019

om ØMU’ens styrkelse. Sagen

er ikke på dagsordenen for det

aktuelle ECOFIN, men

arbejdet med ØMU’ens styrkelse ventes at fortsætte i efter-

året 2019 på bais af topmødets konklusioner (forventeligt primært i regi af den ud-

videde eurogruppe og evt. også ECOFIN).

EU's stats- og regeringschefer og finansministre har i de senere år løbende haft

drøftelser (primært i regi af eurotopmøder og den udvidede eurogruppe) vedr. yder-

ligere styrkelser af ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt en form for eu-

rozonebudget samt styrkelser af bankunionen og af eurolandenes lånemekanisme,

ESM.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

På det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 gav stats- og regeringscheferne

finansministrene i opdrag at arbejde videre med indretning, implementering og ti-

ming af et

nyt budgetinstrument (en form for eurozonebudget) til fremme af konvergens og kon-

kurrenceevne i euroområdet,

inden for rammerne af EU’s budget og flerårige finansielle

ramme, hvor ERM II-lande har mulighed for at deltage i instrumentet på frivillig

basis. Der blev lagt op til, at der skulle indgås en aftale om budgetinstrumentets

hovedelementer i juni 2019.

Stats- og regeringscheferne godkendte ligeledes en rapport og de nye konkrete be-

slutninger, som blev aftalt i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018 om

styrkelse af

bankunionen,

herunder vedr. en fælles offentlig bagstopper for bankunionens sektor-

finansierede afviklingsfond, SRF, og det videre arbejde frem mod juni 2019 med en

køreplan mod politiske drøftelser om en fælles indskydergaranti (EDIS) og tiltag til

at reducere risiko i banker, samt en

reform af eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM,

der

skulle udmøntes i en ændring af ESM-traktaten i juni 2019.

Finansministrene har i foråret 2019 som opfølgning på det udvidede eurotopmøde

i december 2018

arbejdet videre med styrkelse af ØMU’en.

3. Formål og indhold

På det udvidede eurotopmøde 21. juni 2019 vedtog stats- og regeringscheferne en

erklæring, der noterer fremskridt opnået i den udvidede eurogruppe 13.-14. juni

2019 vedr. hhv. 1) et nyt instrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne

i euroområdet (BICC), dvs. en slags eurozonebudget 2) fremskridtsrapport om styr-

kelse af bankunionen og 3) reform af eurolandenes fælles lånefond (ESM).

Arbejdet med ØMU’ens styrkelse vil fortsætte i efteråret 2019 (forventeligt primært

i regi af den udvidede eurogruppe).

Eurozonebudget (BICC)

Udvidet eurogruppe blev den 13.-14. juni enige om en rammeaftale for et nyt in-

strument til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC), dvs.

en slags eurozonebudget. Rammeaftalen indebærer bl.a. flg.:



Instrumentet dækker eurolandene. ERM2-lande kan frivilligt vælge at deltage

i instrumentet. Eurogruppen skal sikre, at der tages hensyn til deltagende

ERM2-lande i beslutningstagningen. Der skal defineres passende specifikke

ordninger for de lande, der ikke deltager i BICC, når finansieringen af BICC

skal besluttes.



Instrumentet

skal som udgangspunkt give støtte til ”pakker” med strukturre-

former og offentlige investeringer, der øger konvergens og konkurrenceevne

i euroområdet.



De deltagende landene medfinansierer selv en del af omkostningerne og skal

leve op til generelle regler for EU-budgettet (fx ift. finanspolitik og økono-

miske ubalancer).



De overordnede strategiske beslutninger, om hvilke reformer og investerin-

ger der skal prioriteres ift. at fremme konvergens og konkurrenceevne i eu-

roområdet, træffes af eurolandene på eurotopmøder og eurogruppemøder og

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19



kobles til det europæiske semester, herunder i en styrket anbefaling til euro-

området som helhed.

Instrumentet skal være en del af EU-budgettet. Størrelsen på BICC skal fast-

lægges ifm. MFF-forhandlingerne. Der udestår et spørgsmål om finansiering,

herunder om midlerne alene skal komme fra EU-budgettet eller om de even-

tuelt skal suppleres af finansiering via en mellemstatslig aftale (IGA), og om

en IGA evt. skal indeholde governanceaftaler.

BICC skal vedtages på basis af en tilpasset version af det relevante Kommis-

sionsforslag (formentlig forslaget om det europæiske reformstøtteprogram -

ERSP). Aftalen om BICC vil ikke foregribe beslutninger om vejen frem for

den konvergensfacilitet for lande på vej ind i euroen og det instrument til

teknisk støtte til reformer, som Kommissionen tidligere har foreslået som en

del af ERSP

Eurogruppen vil forsætte arbejdet vedr. finansiering af BICC og rapportere tilbage

til stats- og regeringscheferne.

For en beskrivelse af den samlede BICC-rammeaftale henvises til bilag 1.

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder aktuelt på at styrke bankunionen

, herunder gennem yderli-

gere tiltag til at styrke bankers robusthed og mindske risikoen for finansielle kriser

(”risikoreduktionstiltag” –

Risk Reduction) samt tiltag til i fællesskab at værne sig

mod konsekvenser af finansielle kriser (”risikodelingstiltag” –

Risk Sharing), særligt

etablering af en fælles indskydergaranti (EDIS

–

European Deposit Insurance

Scheme). EDIS vil omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktionstil-

tag som udgangspunkt vil gælde for alle EU-lande. Aktuelt deltager kun eurolande

i bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage.

En højniveauarbejdsgruppe (HLWG

–

High Level Working Group) har i 1. halvår

2019 arbejdet på forslag til styrkelse af bankunionen, herunder hvorledes der kan

opnås fremskridt mod etableringen af EDIS sammen med risikoreduktionstiltag.

HLWG har i juni 2019 rapporteret til udvidet eurogruppe. Formanden for HLWG

konkluderer i sin rapport, at drøftelserne i HLWG har skabt en øget fælles forståelse

af, hvordan bankunionen i sin endelige udformning kan se ud. Der er vigtige ude-

ståender, men bred enighed om overordnede principper for at styrke bankunionen.

Det konkluderes, at en pakke af tiltag er nødvendig for at komme videre. Rapporten

lægger op til, at det videre arbejde inden for de næste 6-9 måneder skal fokusere på

flg. emner: EDIS, tilsyn, afvikling og insolvens, regulering af bankers statsekspone-

ring samt finansiel integration. For en uddybning heraf henvises til bilag 2.

KOM 2018 (391). Se ligeledes samlenotat om ERSP oversendt forud for ECOFIN 17. maj 2019 samt grund- og nærheds-

notat blev sendt til Folketingets Europaudvalg 29. juli 2018.

Bankunionen består aktuelt af et fælles tilsyn (SSM

–

Single Supervisory Mechanism) og fælles afvikling (SRM

–

Single

Resolution Mechanism), som allerede er etableret.

Bulgarien ventes i 2019-20 at blive første ikke-euroland i bankunionen. Kroatien ventes at følge hurtigt efter. I Sverige

pågår aktuelt et afklaringsarbejde mhp. stillingtagen til deltagelse i bankunionen.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

På udvidet eurogruppe 13.-14. juni blev der gjort status på drøftelserne om at styrke

bankunionen. HLWG-rapporten blev taget til efterretning og der var enighed om,

HLWG skal fortsætte sit arbejde i 2. halvår 2019 på basis af det hidtidige arbejde og

rapportere tilbage til udvidet eurogruppe i december 2019. Dette arbejde inkluderer

også en køreplan for at kunne indlede politiske drøftelser om EDIS.

Der var også i udvidet eurogruppe enighed om i 2. halvår 2019 at arbejde videre

med at styrke bankunionens rammer for at yde likviditet til afvikling af nødlidende

banker, herunder videre drøftelser om et evt. styrket eller nyt likviditetsinstrument

som supplement til bankunionens fælles sektorfinansierede afviklingsfond, SRF.

Reform af eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM

Udvidet eurogruppe har i 1. halvår 2019 forhandlet om en ændring af traktaten om

eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM, som gennemfører en reform af ESM, som

blev aftalt ifm. eurotopmødet i december. Kun eurolandene er omfattet af og fi-

nansierer ESM. Udvidet eurogruppe nåede 13. juni til enighed om en ændring af

ESM-traktaten, som skal endeligt færdiggøres i 2. halvår 2019, og derefter ratificeres

af eurolandene hver især. Ændringerne af ESM-traktaten udmønter beslutningerne

fra december 2018. ESM-aftalen er et vigtigt resultat i arbejdet med at styrke

ØMU’en.

Et centralt nyt element i reformen af ESM er etableringen af en fælles offentlig

bagstopper i ESM-traktaten. Bagstopperen skal som en sidste udvej kunne yde mid-

lertidige offentlige lån til bankunionens afviklingsfond, SRF. Reformen etablerer

bl.a. en nødprocedure for beslutninger under bagstopperen i særligt hastende til-

fælde, hvor den finansielle stabilitet er truet. Normalt skal beslutninger om udbeta-

linger fra ESM-bagstopperen (ligesom assistance fra ESM i øvrigt) træffes med en-

stemmighed blandt eurolandene. Under nødproceduren skal beslutninger om ud-

betalinger dog træffes med kvalificeret flertal i ESM (85 pct. af stemmerne). Nød-

proceduren kan som udgangspunkt kun bruges to gange før reglen skal evalueres.

Det er sikret, at ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, kan deltage i

bagstopperen på ligeværdige vilkår med eurolande. Ligebehandling fsva. beslutnin-

ger sikres via en bagstopperkomité med deltagelse af ESM og deltagende ikke-eu-

rolande. Ligebehandling fsva. finansiering sikres via parallelle kreditlinjer fra hvert

deltagende ikke-euroland. Bagstopperen skal senest være virksom i 2024. I 2020

skal tages stilling til, om bagstopperen skal introduceres tidligere. En sådan beslut-

ning vil afhænge af, om der vurderes at være sikret tilstrækkeligt fremskridt med

risikoreduktionstiltag.

Reformen af ESM indebærer derudover en reform med styrkelse af ESM’s forebyg-

gende instrumenter, dvs. kreditlinjer som et euroland i (relativt begrænsede) øko-

nomiske problemer kan få stillet til rådighed på visse betingelser, og som landet kan

trække på, hvis behov.

Derudover ændres rammerne i ESM for vurdering af gældsholdbarhed ifm. ESM-

beslutninger om finansiel assistance mhp. større forudsigelig og gennemsigtighed i

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

processer og vurderinger, samtidig med at der bevares fleksibilitet i vurderingerne

af gældsholdbarhed. Det et en forudsætning for finansiel assistance fra ESM, at et

eurolands gæld er holdbar, og at det således er muligt for eurolandet at tilbagebetale

ESM-lånet.

Erklæringen på udvidet eurotopmøde 21. juni 2019

På det udvidede eurotopmøde 21. juni 2019 blev vedtaget en erklæring, der bifalder

fremskridt i ØMU-drøftelserne i udvidet eurogruppe med henvisning til eurogrup-

peformandens rapport af 15. juni. Eurogruppen i udvidet format inviteres til at fort-

sætte arbejdet med alle elementer.

Stats- og regeringscheferne noterer sig finansministrenes brede aftale om hhv.



Revision af ESM-traktaten. Eurogruppen forventes at fortsætte arbejdet

mhp. en samlet aftale i december 2019.



Et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne (BICC). Eurogrup-

pen og Kommissionen anmodes om at arbejde videre og rapportere tilbage

om passende løsninger fsva. finansiering. Dette arbejde bør prioriteres højt

mhp. at kunne fastlægge størrelsen på BICC i kontekst af MFF’en.

Stats- og regeringscheferne ser også frem til det fortsatte arbejde ift. at styrke bank-

unionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vurderes at være generel enighed om at arbejde videre med styrkelsen af

ØMU’en på basis af retningslinjerne i eurotopmødeerklæringen og aftalerne i udvi-

det eurogruppe. Der er dog forskellige meninger om vigtigheden af og indretningen

af de enkelte elementer, herunder bl.a. omfang af og konkret model for finansiering

af eurozonebudgettet.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

10. Generel dansk holdning

Fra dansk side har man indtil videre støttet

arbejdet med at styrke ØMU’en, herun-

der bl.a. gennem en styrkelse af bankunionen, som afkobler banker og statsfinanser

(og især sikrer at regningen for bankkriser betales af den finansielle sektor og ikke

skatteborgerne) samt reformen af ESM, der skal gøre ESM bedre i stand til at hånd-

tere finansielle kriser i euroområde og dermed bidrage til øget finansiel stabilitet i

euroområdet og EU som helhed.

Fra dansk side har man indtil videre ikke umiddelbart set et budgetinstrument for

euroområdet som en prioritet i forhold til at styrke ØMU’en,

mens sund national

økonomisk politik og reformer samt bankunionen er centrale prioriteter.

Man finder det i alle tilfælde nødvendigt, at deltagelse og finansiering af budgetin-

strumentet ikke bliver obligatorisk for ikke-eurolande. Forslaget må derfor indrettes

på en måde, så lande, der står uden for euroen, alene bidrager til at garantere og

finansiere instrumentet, såfremt de frivilligt vælger at deltage heri. Herudover har

man støttet, at instrumentet udformes, så det bedst muligt sikrer incitamenter til

sunde nationale politikker og bidrager til fremskridt med strukturreformer og pro-

duktive investeringer.

Danmark har løbende støttet arbejdet med at styrke bankunionen. Fokus har været

at støtte til at forbedre europæiske bankers robusthed gennem bedre regulering af

banker m.v., såkaldte risikoreduktionstiltag. Derudover har en vigtig dansk prioritet

været, at ikke-eurolande kan deltage i bankunionen på ligeværdige vilkår med euro-

lande. Det gælder også konkret bagstopperen for SRF, herunder fsva. finansiering

og beslutninger om aktivering af bagstopperen.

Resultaterne fra udvidet eurogruppe og eurotopmødet vurderes overordnet at ligge

på linje med hidtidige danske prioriteter, som nu skal sikres udmøntet i det videre

arbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev 30. november 2018 i forbindelse med forelæggel-

sen af ECOFIN-mødet 4. december 2018 orienteret mundtligt om status for ØMU-

drøftelserne i regi af den udvidede eurogruppe og forberedelserne af eurotopmødet

forud for mødet i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018.

Folketingets Europaudvalg blev skriftligt orienteret om ØMU’ens videreudvikling

5. juli 2018 forud for ECOFIN 13. juli 2018, hvor opfølgningen på Det Europæiske

Råd og eurotopmødet 28.-29. juni 2018 var på dagsordenen. Der henvises endvi-

dere til samlenotat oversendt 28. juni 2018.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om

ØMU’ens videreudvikling 18. januar

2019 forud for ECOFIN 22. januar 2018, hvor opfølgningen på Det Europæiske

Råd og eurotopmødet 13.-14. december 2018 var på dagsordenen. Der henvises

endvidere til samlenotat oversendt 10. januar 2018.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Folketingets Europaudvalg blev skriftligt orienteret om ØMU-sagen vedr. budget-

instrumentet til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC)

forud for ECOFIN 14. juni 2019. Der henvises til samlenotat og skriftlig forelæg-

gelse oversendt hhv. 29. maj og 11. juni 2019.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Bilag 1

– Aftalen fra eurogruppen om BICC’s overordnede elementer

Generelle principper



BICC skal som udgangspunkt



give støtte til ”pakker” med strukturreformer og

offentlige investeringer. Tiltagene skal øge konvergens og konkurrenceevne i

euroområdet.

De overordnede strategiske beslutninger træffes af eurolandene på eurotopmø-

der og eurogruppemøder og kobles til det europæiske semester.

Instrumentet dækker eurolandene. ERM2-lande kan frivilligt vælge at deltage i

instrumentet. Eurogruppen skal sikre, at der tages hensyn til deltagende ERM2-

lande i beslutningstagningen. Der skal defineres passende specifikke ordninger

for de lande, der ikke deltager i BICC, når finansieringen af BICC skal besluttes.

Centrale aspekter



Eurotopmødet og eurogruppen træffer årligt strategiske beslutninger om, hvilke



reformer og investeringer der skal prioriteres ift. at fremme konvergens og kon-

kurrenceevne i euroområdet. Prioriteterne bliver afspejlet i en styrket euroom-

rådeanbefaling.

Deltagende lande kan indsende velunderbyggede ansøgninger om støtte til in-

vesteringer og reformer rettet mod de udstukne strategiske prioriteter, jf. oven-

for. Ansøgningen skal indeholde begrundede skøn for omkostningerne og en

tidsplan for gennemførelse med relevante milepæle og målsætninger.

Der skal fastsættes et minimum for, hvor stor en andel af omkostningerne, der

skal finansieres nationalt. Den nationale finansieringsandel kan varieres baseret

på en forudsigelig og transparent procedure, som på forhånd er aftalt i fælles-

skab, og som involverer eurolandene.

Støtten gives som overførsler, dvs. direkte finansiel støtte uden tilbagebetaling.

Støttens omfang vil afhænge af omkostningsskønnene.

Fordelingen af støtte mellem landene skal bestemmes pba. en transparent me-

tode baseret på parametre, der afspejler målsætningen om konvergens og kon-

kurrenceevne samt den juridiske basis om samhørighed. Den støtte, som hvert

land kan få adgang til, bør hænge sammen med landets eget bidrag og ligge inden

for acceptabel afstand af dette. Der skal arbejdes videre med dette.

Adgangen til finansiering vil afhænge af implementeringen af reformer og inve-

steringer samt efterlevelse af betingelser indbygget i EU’s budgetregler. Disse

betingelser omfatter bl.a. Stabilitets- og Vækstpagten og makroubalanceproce-

duren (MIP). Med Kommissionens nye MFF-forslag vil der også komme en

kobling til retsstatsprincipper. Finansieringen udbetales i rater i takt med imple-

menteringen af de aftalte tiltag.

Kommissionen vurderer landenes støtteansøgninger pba. gennemsigtige krite-

rier. Landene skal løbende rapportere om implementeringen.

Eurogruppens forberedende komitéer involveres i vurderingerne og den lø-

bende overvågning. Eurogruppen kan evt. også drøfte vurderinger og frem-

skridt.

I tilfælde af utilfredsstillende implementering kan udbetalinger blive stoppet.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Finansiering og governance



Instrumentet skal være en



del af EU-budgettet. Størrelsen bestemmes ifm.

MFF’en. Kommissionen har ansvaret for den budgetmæssige implementering,

mens Europa-Parlamentet skal stå for dechargen, på baggrund af Rådets anbe-

faling. Den Europæiske Revisionsret kan undersøge gennemførelsen af budget-

tet.

BICC vedtages på basis af en tilpasset version af det relevante Kommissions-

forslag (formentlig forslaget om det europæiske reformstøtteprogram - ERSP).

Eurogruppen vurderer, at governance-aftalerne for eurolandene bør fastlægges

i en separat retsakt. Det er eurogruppens fælles forståelse, at aftalen om BICC

ikke vil foregribe beslutninger om vejen frem for den konvergensfacilitet for

lande på vej ind i euroen og det instrument til teknisk støtte til reformer, som

Kommissionen tidligere har foreslået som en del af ERSP.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Bilag 2

–

Rapport fra højniveauarbejdsgruppe vedr. styrkelse af bankunionen

Rapporten fra højniveauarbejdsgruppen til udvidet eurogruppe 13.-14. juni 2019

lægger op til, at det videre arbejde inden for de næste 6-9 måneder skal fokusere på

flg.:



Fælles indskydergaranti (EDIS):

Arbejde på forskellige mulige modeller

for EDIS, der sikrer en effektiv og ens beskyttelse af indskydere i bankunio-

nen.



Tilsyn, afvikling og insolvens:

Arbejde på at sikre konsistente overordnede

rammer for tilsyn og afvikling af banker, herunder national insolvenslovgiv-

ning for banker. Fsva. tilsyn handler det bl.a. om, hvilke banker der skal være

omfattet af direkte tilsyn af ECB/SSM og hvilke banker der i udgangspunktet

skal være underlagt tilsyn af nationale myndigheder i deltagerlandene.



Regulering af bankers statseksponeringer (RTSE

–

Regulatory Treat-

ment of Sovereign Exposures):

Videre analytisk arbejde og konsekvens-

analyse for forskellige optioner for at adressere link mellem banker og stater

(Bank Sovereign Nexus) samt påvirkning af finansiel stabilitet i EU og i de

enkelte lande. Det kan indebære en ændring af særbehandlingen i regulerin-

gen af bankers statseksponeringer, der som hovedregel anses for risikofri og

hvorfor der derfor ikke stilles krav om kapital til bankerne til at modstå tab

på disse.



Finansiel integration:

Vurdering af status for integration af den europæiske

banksektor, barrierer for yderligere integration og brug af eksisterende værk-

tøjer og nationale valgmuligheder i reguleringen.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Dagsordenspunkt 6:

Rammeværk for europæiske udbydere af crowdfun-

ding

KOM(2018)113 og KOM(2018)99

1. Resume

Kommissionen fremsatte 8. marts 2018 en samlet pakke af initiativer for at uddybe kapitalmar-

kedsunionen for alle EU-lande (Capital Markets Union

–

CMU). Pakken indeholder bl.a. et

forslag til en forordning for europæiske udbydere af crowdfundingtjenester. Crowdfunding kende-

tegnes generelt ved, at mange investorer finansierer et projekt gennem små investeringer eller lån.

Formålet med forslaget er at udbrede mulighederne for crowdfunding som alternativ finansierings-

kilde, hvilket kan skabe øget adgang til kapital for innovative virksomheder, iværksættere og små

og mellemstore virksomheder

(SMV’er).

Det foreliggende kompromis søger at realisere dette formål

gennem en EU-harmoniseret obligatorisk tilladelse, der giver ret til at udbyde crowdfundingtjenester

nationalt og

på tværs af EU’s grænser.

Sagen behandles ikke på rådsmødet, men bliver genstand for trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet på basis af enighed mellem landene på teknisk niveau.

Fra dansk side deles generelt Kommissionens holdning om, at crowdfunding kan udgøre en værdifuld

alternativ finansieringskilde for særligt

SMV’er.

Fra dansk side kan man støtte et kompromis på

linje med det foreliggende, idet det kan være fordelagtigt med fælles regler på EU-niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 8. marts forslag 2018/113 til en forordning som indehol-

der et regelsæt for europæiske udbydere af crowdfundingstjenester målrettet er-

hvervslivet, samt forslag 2018/99, som indeholder visse afledte ændringer i direktiv

om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), der bl.a. regulerer en række

aktører på de finansielle markeder. Kommissionen angiver som baggrund for for-

slaget, at det efter den finansielle krise i 2008 fortsat er vanskeligt for innovative

virksomheder, iværksættere samt små og mellemstore virksomheder at få adgang til

kapital.

Crowdfunding kendetegnes generelt ved, at flere investorer finansierer et projekt i

fællesskab gennem egenkapitalinvesteringer (således at investor erhverver en form

for ejerskab, der kan give adgang til udbytte mv.), lån eller tilskud. Crowdfunding

foregår typisk gennem platforme, ofte operererende via internettet, der som neutralt

mellemled kan bidrage til at forene investorer og virksomhedsprojekter med behov

for finansiering.

Der er generelt en stor variation i typen af projekter, der udbydes via en crowfun-

dingplatform, da det er op til platformen selv at definere retningslinjer for, hvilke

projekter, der gives adgang til via platformen. I praksis har crowdfundingplatforme

primært været anvendt af unoterede selskaber, der søger hjælp i start-up fasen, vel-

gørenhedsprojekter med en social målsætning og privatpersoner, der fx søger finan-

siering til et privat projekt. Kommissionen vurderer, at crowdfunding kan blive et

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

vigtigt alternativ til traditionelle banklån og bidrage til det overordnede mål med

CMU om at fremme den finansielle integration samt private investeringer generelt,

mhp. at skabe jobs og økonomisk vækst.

Kommissionen vurderede i en meddelelse fra 2014 og senere i et arbejdsdokument

fra 2016, at der på daværende tidspunkt ikke var behov for konkret EU-regulering

af crowdfunding. Sidenhen har høringer og forskellige studier dog påvist hindringer

for den grænseoverskridende aktivitet for crowdfunding, der efter Kommissions

opfattelse nødvendiggør ny regulering. Hindringerne består særligt i EU-landenes

forskellige tilgange til regulering af crowdfunding, der bevirker, at crowdfunding-

platformene må justere deres forretningsmodeller til hvert enkelt EU-land, hvilket

dermed i praksis hæmmer muligheden for grænseoverskridende crowdfundingakti-

viteter i EU. Nogle EU-lande har specifik national regulering, mens andre EU-lande

håndterer crowdfunding under den eksisterende EU-regulering på det finansielle

område (der ikke er målrettet crowdfunding specifikt), herunder bl.a. betalingstje-

nestedirektivet (PSD2), MiFID II og direktivet om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde (FAIF-direktivet).

Forslaget er udstedt med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag skal behandles og vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsproce-

dure (jf. TEUF artikel 294), hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med forslaget at etablere en europæisk tilladelse for investe-

rings- og lånebaseret crowdfunding, som skal muliggøre grænseoverskridende akti-

vitet samt bidrage til bedre udvikling af crowdfunding i det indre marked. Dette skal

samtidig skabe mere konkurrence mellem udbydere af crowdfundingplatforme, og

det vil tillade EU-lande med mindre markeder at udvikle sig og øge mulighederne

for alternativ finansiering.

Tilladelse vedr. crowdfunding

Forslaget regulerer udbydere af crowdfundingplatforme, som ønsker at tilbyde

crowdfundingtjenester. Kommissionens forslag gav mulighed for, at en udbyder af

en crowdfundingplatform enten kunne opnå en EU-tilladelse, der omfatter virk-

somhedsudøvelse i hele EU, eller en national tilladelse, der alene kunne anvendes i

et givent EU-land. Kommissionens forslag erstattede derfor ikke national regule-

ring af crowdfunding, men gav mulighed for, at virksomheder kunne søge om en

EU-tilladelse for at udbyde crowdfundingplatforme på

tværs af EU’s grænser. Det

var ikke muligt at opnå både en EU-tilladelse og en national tilladelse som udbyder

af en crowdfundingplatform.

Med det foreliggende kompromis er der dog ikke længere tale om en mulighed, men

derimod en pligt til at ansøge om en tilladelse under forordningen for udbydere af

crowdfundingplatforme, med undtagelser for visse typer crowdfunding,

jf. nedenfor.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Således er der i kompromisforslaget tale om totalharmonisering, hvad angår tilla-

delsen. De omfattede udbydere af crowdfunding-tjenester vil skulle opnå tilladelsen

hertil, både for at udbyde tjenesterne nationalt og i andre EU-lande.

Såfremt udbyderen af crowdfundingplatformen på noget tidspunkt kommer i be-

siddelse af kundernes midler, eksempelvis i forbindelse med udstedelse og afvikling

af lån eller handel med værdipapirer på platformen, skal denne, ud over tilladelsen

som udbyder af crowdfundingplatform efter forordningen, også have tilladelse som

betalingsinstitut (på lige fod med fx en bank). Tilladelse som betalingsinstitut gives

af nationale tilsynsmyndigheder. I praksis ventes størstedelen af udbydere af crow-

dfundingplatforme at skulle søge tilladelse som betalingsinstitut under gældende

regler sammen med en tilladelse som udbyder af en crowdfundingplatform.

Udbyderen af platformen må endvidere i udgangspunktet ikke matche købs- og

salgsinteresser mellem projektejere og investorer, da dette vil kræve en tilladelse i

henhold til anden EU-lovgivning. Tilladelse efter forordningen giver således en

crowdfundingplatform ret til at fungere

som en ”opslagstavle”, hvor

projektejere

og potentielle investorer kan mødes.

For at undgå overlap mellem den nye forordning for crowdfunding og MiFID II

foreslås at undtage udbydere af crowdfundingplatforme fra MiFID II.

Anvendelsesområde

Forordningen (både Kommissionens forslag og kompromisforslaget) fastsætter ge-

nerelle rammer for visse typer crowdfundingplatforme, organiseringen heraf, tilla-

delseskrav og det løbende tilsyn. Aktører, som omfattes af forordningen, er

i) projektejeren, hvilket typisk vil være en virksomhed, der ønsker finansiering til et

projekt og bl.a. skal udarbejde et dokument med central investorinformation. Der

kan fx være tale om finansiering af et nyt produkt, som en virksomhed ønsker at

lancere, eller en ny virksomhed (start-up), der ønsker finansiering til at etablere sig,

ii) investorer, som finansierer projektet samt

iii) udbyderen af crowdfundingplatformen, der fungerer som neutral mellemmand

mellem projektejer og investor. Med neutral menes, at udbyderen af crowdfunding-

platformen ikke må have nogen finansiel deltagelse i de udbudte projekter og ikke

må forskelsbehandle de forskellige projekter.

Forordningen finder ikke anvendelse på crowdfunding, hvor det er forbrugere, der

ønsker finansiering, da dette reguleres særskilt under forbrugerkreditdirektivet (di-

rektiv 2004/48/EU), samt udbydere af crowdfunding med en midlertidig tilladelse

efter national lovgivning. Forordningen finder endvidere ikke anvendelse på dona-

tions- og rewardbaseret crowdfunding, da disse aktiviteter ikke er omfattet af den

finansielle lovgivning. Investeringsbaseret crowdfunding kan efter forordningen

alene omfatte omsættelige værdipapirer, der er omfattet af MiFID II, samt såfremt

det enkelte EU-land ønsker det, anparter i et anpartsselskab.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Kompromisforslaget gør det derudover muligt for juridiske personer med en tilla-

delse som investeringsselskab at operere under crowdfundingforordningen

–

dog

skal der stadig søges om tilladelse via en forsimplet procedure. Med kompromisfor-

slaget udfases de gældende nationale ordninger for tilladelse til at udbyde crowd-

fundingtjenester, over en periode på op til fire år

Tærskelværdier

Kommissionens forslag finder alene anvendelse på projekter, der ikke overstiger 1

mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder. Projekter, hvis størrelse over-

stiger dette beløb, reguleres af anden central finansiel regulering, herunder pro-

spektforordningen (2017/1129 EU), som regulerer offentligt udbud af værdipapi-

rer. Et prospekt er et juridisk dokument, som virksomheder skal udarbejde når de

vil udbyde værdipapirer offentligt, eller når de søger at få disse optaget på en børs.

Kompromisforslaget hæver denne tærskel, så projekter ikke må overstige en værdi

af 8 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder. Tærskelen på 8 mio. euro

er sat af hensyn til prospektforordningen, hvor det er muligt for EU-lande at hæve

tærskelen for prospektpligt fra som udgangspunkt 1 mio. euro til 8 mio. euro

–

sidstnævnte tærskel anvendes i Danmark. Kompromisforslaget giver samtidig mu-

lighed for, at EU-lande, som har en lavere tærskel for prospektpligt end 8 mio. euro,

kan forbyde markedsføring i deres jurisdiktion af crowdfundingprojekter, hvis vær-

dien af et projekt overstiger 5 mio. euro.

Crowdfundingplatforme pålægges samtidig ansvar for at sikre, at borgere bosat i

EU-lande med en lavere tærskel for prospektpligt end det EU-land, hvor et projekt

har sin oprindelse, samlet set ikke kan investere mere end grænserne for prospekt-

pligt i deres respektive lande, såfremt de respektive lande vælger at anvende mulig-

heden for en sådan grænse. Det betyder i praksis, at såfremt et projekt i Danmark

på 8 mio. euro oprettes, vil borgere fra et andet EU-land med en lavere prospekt-

grænse på fx 3 mio. euro tilsammen ikke kunne investere mere end 3 mio. euro,

hvis dette land har valgt at anvende muligheden for en sådan begrænsning. Samtidig

tilføjer kompromisforslaget en ændring af prospektforordningen, så crowdfunding-

projekter undtages fra anvendelsesområdet i prospektforordningen.

Organisatoriske og operationelle krav til udbydere af crowdfundingplatforme

Forslaget stiller krav til forsvarlig forvaltning af crowdfundingplatforme. Udbydere

af platforme skal efterleve organisatoriske krav og ledes af personer med tilstræk-

kelig professionel erfaring, som ikke er pålagt sanktioner efter hvidvaskreglerne.

Udbydere af platforme skal ligeledes foretage alle relevante foranstaltninger for at

forhindre interessekonflikter, som negativt kan påvirke kundernes interesser. Trans-

aktioner forbundet med crowdfunding skal foretages gennem enheder, der har til-

ladelse til at udbyde betalingstjenester, som således er omfattet af hvidvaskreglerne,

uanset om transaktionen er foretaget af platformen selv eller en tredjepart.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indfører et

prudentielt krav, hvormed crowdfundingplatforme forpligtes til at have sikkerhed

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

for 3 måneders operationelle omkostninger enten gennem egne midler eller forsik-

ringspolice eller kombination af disse. Kompromisforslaget har i tillæg fastsat et

gulv for crowfundingplatformes egenkapital på 25.000 euro.

Kompromisforslaget tilføjer herudover, at crowdfundingplatforme, som faciliterer

lånebaseret crowdfunding, skal have passende foranstaltninger og kontroller på

plads til at monitorere risici ved långivning. Kompromisforslaget skærper ligeledes

forpligtigelserne ift. interessekonflikter, hvor crowdfundingplatforme skal sikre, at

alle investorer uanset tilknytning til crowdfundingplatformen behandles ens, og der

ikke gives adgang til fortrolig information. Crowdfundingplatformen skal ligeledes

offentliggøre på sin hjemmeside, hvis en investor med tilknytning til crowdfunding-

platformen, foretager en investering i et projektudbud på platformen.

ESMA’s tilladelses-

og tilsynsbeføjelser samt kompetencer

Kommissionens forslag indebar, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-

synsmyndighed (ESMA) får kompetence til at give EU-tilladelsen samt føre tilsyn

med virksomheder, der opnår denne. Det ville fortsat være de nationale tilsynsmyn-

digheder, der fører tilsyn med de virksomheder, der har en national tilladelse.

Kommissionens forslag oplister hertil en række betingelser og krav til indholdet af

en ansøgning, som alle skal opfyldes, førend EU-tilladelse kan opnås fra ESMA.

Forordningen fastsætter også procedurer for at imødekomme og afslå ansøgninger

om tilladelser samt trække tilladelser tilbage. ESMA vil føre et offentligt tilgængeligt

Kommissionens forslag vil tildele ESMA tilladelses- og tilsynskompetencen for

EU-tilladelsen. Dette begrundes i muligheden for en mere effektiv og centraliseret

tilladelsesproces og tilsynsregime, som kan skabe fordele for markedsdeltagerne i

form af mere gennemsigtighed og investorbeskyttelse. For at sikre dette foreslås det

at give ESMA vide beføjelser til at udbede sig information fra en række forskellige

aktører i forbindelse med crowdfunding. Herudover kan ESMA foretage undersø-

gelser og inspektioner hos virksomhederne i de respektive EU-lande, også uden

deltagelse fra de nationale myndigheder. ESMA’s sanktionsbeføjelser vil bestå af

bøder, administrative sanktioner og tvangsbøder, som overføres til EU-budgettet.

Kompromisforslaget ændrer væsentligt på denne del af forslaget, idet de nationale

kompetente myndigheder tildeles tilladelses- og tilsynskompetencen for tilladelsen,

der gælder både nationalt og i EU, i stedet for ESMA. ESMA skal stadig føre et

offentligt tilgængeligt register over alle udbydere af crowdfundingplatforme med en

tilladelse. Kompromisforslaget fastlægger hertil en notifikationsproces mellem

hjemlands- og værtslandmyndigheder iht. grænseoverskridende aktiviteter.

Investorbeskyttelse

Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at investorer modtager al relevant

information ved investering i forbindelse med crowdfunding, herunder tilstrækkelig

information om den underliggende risiko forbundet med et projekt. Førend inve-

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

storer gives adgang til projekterne på platformen, skal udbyderen foretage en vur-

dering af investorerne og deres mulighed for at bære tab, ligesom investoren skal

igennem en videnstest, så platformen på den basis kan fraråde investoren af fore-

tage investeringen, hvis den ikke vurderes at matche investorens risikoprofil.

Projektejere skal udarbejde et standarddokument med central investorinformation,

der skal informere potentielle investorer om de risici, som investeringer i det pågæl-

dende område indebærer. Udbyderen af platformen skal sikre, at dokumentet er

komplet. Af hensyn til en strømlinet og hurtig adgang til kapitalmarkedet for virk-

somhederne skal dokumentet ikke godkendes af en myndighed.

Med en tilladelse efter forordningen kan crowdfundingplatformen alene fungere

som en slags oplagstavle, hvor virksomheder og investorer kan mødes. Platformen

må derimod ikke fungere som handelsplads og derigennem matche købere og sæl-

gere, idet en sådan aktivitet kræver tilladelse efter MiFID II, ligesom platformen

ikke må markedsføre enkelte igangværende eller planlagte projekter.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indfører en

ny type af investor

–

en såkaldt sofistikeret investor, som ikke underlægges samme

investorbeskyttende krav som en ikke-sofistikeret investor. En investor skal leve op

til en række kriterier for at kunne blive klassificeret som sofistikeret. Investorer,

som opfylder disse kriterier antages at være bekendte med risici ved at investere i

crowdfundingprojekter. Kriterierne er lempeligere end det, der skal til for at blive

kategoriseret som professionel kunde iht. MiFID II. Platforme vil bl.a. ikke skulle

foretage en vurdering af en sofistikeret investor og dennes mulighed for at bære tab.

Det enkelte EU-land gives mulighed for at indføre en øvre grænse for, hvor meget

ikke-sofistikerede investorer må investere i et enkelt projekt. Denne grænse må ikke

være lavere end 1.000 euro. Kompromisforslaget indfører derudover en ret for ikke-

sofistikerede investorer til at tilbagetrække deres investering inden for syv dage.

Sanktioner

Kommissionen foreslår, at EU-landene generelt skal sikre effektive, proportionale

og afskrækkende sanktioner, for brud på forordningen. Rådets kompromis fasthol-

der dette.

Afsluttende bestemmelser

Kommissionen kan udstede en række delegerede retsakter, eksempelvis vedrørende

yderligere tilladelseskrav for crowdfundingplatforme og visse investorbeskyttelses-

regler. Derudover skal Kommissionen, efter at have hørt ESMA, offentliggøre en

rapport til Europa-Parlamentet og Rådet omkring anvendelsen af forordningen se-

nest 2 år efter ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet har 27.

marts 2019 vedtaget sin betænkning om forslaget. I Europa-Parlamentets betænk-

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

ning er nationale myndigheder på linje med kompromisforslaget tillagt tilsynskom-

petencer med crowdfundingplatform i det land hvor tilladelsen er udstedt. Endvi-

dere er platforme, der opererer under nationale tilladelser på linje med Kommissi-

onens forslag undtaget EU-tilladelsen. Parlamentet har i sin betænkning yderligere

investorbeskyttelse og krav om håndteringer af klager samt mere udførlige rammer

for sanktionsmuligheder ift. Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at formålet med forordningen er at adressere fragmente-

ring i sektoren for crowdfunding, for at sikre, at det indre marked kan fungere op-

timalt, samtidig med at udviklingen af kapitalmarkedsunionen og tilstrækkelig inve-

storbeskyttelse sikres. Kommissionen finder ikke, at dette mål kan indfries af EU-

landene hver især, men alene på EU-niveau. Kommissionen fremhæver, at forslaget

er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke går ud over, hvad

der er nødvendigt for at opnå målene med forordningen.

Fra dansk side er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet henset til formålet om at skabe harmonisering, muliggøre grænseoverskri-

dende crowdfundingaktivitet i EU og sikre bedre adgang til kapital for

SMV’er.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I Danmark reguleres lånebaseret crowdfunding under lov om betalinger, der gen-

nemfører betalingstjenestedirektivet (PSD2), mens investeringsbaseret crowdfun-

ding reguleres under lov om finansiel virksomhed (FIL) og kapitalmarkedsloven,

der gennemfører direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Platforme, der udbyder lånebaseret crowdfunding, skal som udgangspunkt have til-

ladelse til at udbyde betalingstjenester fra Finanstilsynet, mens platforme, der udby-

der investeringsbaseret crowdfunding, som udgangspunkt skal have tilladelse som

værdipapirhandler fra Finanstilsynet. Lånebaserede crowdfundingplatforme omfat-

tet af Kommissionens

forslag, der alene fungerer som en ”opslagstavle”, hvor lån-

giver og låntager kan mødes, uden i øvrigt at formidle nogle betalinger, er derimod

ikke omfattet af dansk ret på nuværende tidspunkt.

Forordningen vil få direkte virkning i alle EU-lande og skal ikke implementeres i

dansk ret. Det er ikke muligt at fastsætte nationale særregler, ud over de muligheder

herfor som er fastsat i forordningen, eller øvrige hindringer for udbydere af crow-

dfunding med grænseoverskridende aktivitet, som har opnået tilladelse under for-

ordningen. Forslaget nødvendiggør en ændring i FIL og i lov om kapitalmarkeder,

som følge af ændringen i MiFID II.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen forventer, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, da det potentielt vil blive nemmere for små og mellemstore virksomhe-

der at rejse kapital gennem crowdfundingplatforme. Samtidig vil forslaget åbne op

for en bredere base af potentielle investorer på tværs af EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Danske virksomheder omfattet af forordningen vil skulle have tilstrækkelig pruden-

tiel sikkerhed enten i form af egne midler eller en forsikringspolice dækkende for 3

måneders operationelle omkostninger. Der skal dog under alle omstændigheder stil-

les en sikkerhed i form af egne midler på minimum 25.000 euro.

Andre konsekvenser

Kompromisforslaget forventes at have en positiv effekt på beskyttelsen af alminde-

lige detailinvestorer. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede model, hvor en

række investorbeskyttende foranstaltninger alene gælder for investorer, som falder

under kategorien ’ikke-sofistikerede’, kan indebære, at en række erfarne detailinve-

storer ikke omfattes af samme beskyttelse.

8. Høring

Kommissionens forslag til forordning for europæiske udbydere af crowdfunding

har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor med frist

for bemærkninger den 23. marts 2018. For høringssvarene henvises til grund- og

nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 13. april 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet forventes flertallet af EU-lande at være enige i behovet for at regulere

crowdfunding på europæisk plan. Samtidig har en række EU-lande udtrykt en vis

skepsis ift. Kommissionens forslag om en ny sidestillet EU-tilladelse i en forord-

ning, idet flere EU-lande allerede har nationale regelsæt på plads, og flere har derfor

fremhævet, at et direktiv havde været mere hensigtsmæssigt for at tage hensyn til

nationale særegenheder. Det nuværende kompromisforslag har forsøgt at afspejle

disse bekymringer ved at indføre en overgangsperiode for rent nationale ordninger

på maksimalt fire år fra forordningen træder i kraft.

EU-landene har generelt også været skeptiske overfor, at ESMA skulle give EU-

tilladelsen til crowdingplatforme, som i kompromisforslaget er afspejlet ved nu at

være helt overdraget til de nationale tilsynsmyndigheder.

10. Generel dansk holdning

Fra dansk side deles generelt Kommissionens holdning om, at crowdfunding kan ud-

gøre en værdifuld alternativ finansieringskilde, hvilket også kan være relevant for dan-

ske virksomheder. Fra dansk side menes, at crowdfunding som udgangspunkt kan

håndteres inden for den eksisterende regulering, men anerkender, at det med henblik

på fremme af det indre marked kan være fordelagtigt med ét fælles rammeværk. Fra

dansk side kan støttes et kompromis på linje med det foreliggende.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 9/7-19

Fra dansk side støttes, at forslaget adresserer en række relevante problemstillinger re-

lateret til investeringsbaseret crowdfunding. Dette omfatter eksempelvis krav om vi-

denstest af investorer og håndtering af interessekonflikter.

Fra dansk side støttes kompromisforslaget, som generelt fastholder, at tilsyn med

crowdfunding er nationale tilsynsmyndigheders ansvar og kompetence. Kompromis-

forslaget sikrer således, at de nationale tilsyns viden om nationale markeder vedrørende

crowdfunding inddrages. Fastholdelse af den nuværende kompetencefordeling vil

også undgå at føre til dobbeltkrav om tilladelser og tilsyn i de tilfælde, hvor udbyderen

af en crowdfundingplatform også skal have tilladelse som betalingsinstitut, som gives

af nationale tilsynsmyndigheder.

Fra dansk side findes det ligeledes hensigtsmæssigt, at tilsynet med crowdfundingplat-

forme er placeret hos samme myndighed som tilsynet med kreditinstitutter, investe-

ringsselskaber mv. mhp. at sikre ensartet tilsyn, uanset om dette tager form af crowd-

funding eller almindelig finansiel lånevirksomhed. Dette vil også modvirke risici for

regelarbitrage. Dette er imødekommet i kompromisforslaget

Fra dansk side støttes, at forbrugere skal have mulighed for at investere i crowdfun-

dingprojekter, men det skal ske på betryggende vis, ikke mindst fordi crowdfundingin-

vesteringer ofte vil være kendetegnet ved at være risikable og illikvide. Fra dansk side

findes det derfor positivt, at kompromisforslaget styrker Kommissionens forslag om

et dokument med central investorinformation til forbrugeren, herunder idet det inde-

holder en investeringsbegrænsning, så en ikke-sofistikeret investor skal forholde sig til

nationalt fastsatte øvre grænser for denne type investering.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nærheds-

notat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 13. april 2018.