Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økonomi og finans 9/7-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3707 - økofin Bilag 2
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

4. juli 2019

Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN 9. juli 2019

Denne skriftlige forelæggelse vedrører sagerne på ECOFIN 9. juli 2019, der alle

forelægges til orientering. Forelæggelsen orienterer også om forslaget til et ramme-

værk for europæiske udbydere af crowdfunding samt om konklusionerne fra euro-

topmødet i udvidet format 21. juni 2019.

Forelæggelsen giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter af sagerne. Der

henvises generelt til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg

28. juni 2019.

Præsentation af finsk formandskabsprogram

Det finske formandskab vil på rådsmødet præsentere sit arbejdsprogram for ECO-

FIN i det kommende halvår. Der er redegjort for de ventede centrale ECOFIN-

sager under finsk formandskab i samlenotatet og dets bilag.

De seneste års arbejde med at styrke den økonomiske og monetære union

(ØMU’en) vil også fylde meget i det kommende halvår. Der vil blandt andet være

fortsatte drøftelser af

et budgetinstrument til fremme af ”konvergens og konkur-

renceevne” i euroområdet (BICC),

som er en slags

”eurobudget”.

Arbejdet med at

udvikle bankunionen vil også fortsætte. Dels med drøftelser af yderligere tiltag til

risikoreduktion i banksektoren i hele EU, fx nedbringelse af misligholdte lån mv.

Dels med drøftelser af tiltag til risikodeling, konkret mulighederne for en fælles ind-

skyderforsikring på tværs af de deltagende lande i bankunionen.

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med kapitalmarkedsunionen, som

dækker over en række initiativer til at styrke og diversificere virksomhedernes og

husholdningernes adgang til kapital uden om bankerne og dermed understøtte

vækst og beskæftigelse. Den fortsatte indsats for at bekæmpe hvidvask ventes også

at have et betydeligt fokus.

Klimafinansiering og bæredygtig finansiering, dvs. tiltag til at fremme den finansielle

sektors bidrag til den grønne omstilling, vil også være centrale prioriteter.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økonomi og finans 9/7-19

Side 2 af 5

På skatteområdet arbejdes videre med igangværende sager, herunder løbende op-

datering af den fælles EU-sortliste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner

(skattely), tilpasninger og forenklinger af momssystemet for bl.a. at forebygge svig.

Drøftelser af fælles selskabsskattebase samt EU’s position i de globale forhandlin-

ger om digital beskatning ventes også at fortsætte.

EU-landene ventes generelt at støtte formandskabets prioriteter.

Landespecifikke anbefalinger

ECOFIN skal vedtage de årlige landespecifikke anbefalinger til landenes nationale

økonomiske politik. Anbefalingerne bygger på udkast offentliggjort af Kommissio-

nen 5. juni.

Alle EU-lande får i år anbefalinger vedrørende investeringspolitikken. Der er blandt

andet tale om anbefalinger om at fokusere på grøn omstilling, uddannelse, infra-

struktur og innovation i investeringerne.

Flere lande får anbefalinger om finanspolitikken, hvor de fælles regler skal bidrage

til ansvarlig og holdbar finanspolitik som grundlag for vækst og beskæftigelse. Sær-

ligt de lande, som ikke lever op til de fælles EU-regler for offentlige budgetunder-

skud og gæld, herunder Italien og Frankrig.

Flere lande modtager anbefalinger vedr. arbejdsmarkedet. Nogle lande anbefales fx

at forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder Belgien, Finland, Græken-

land, Irland og Spanien. Det skal understøtte holdbar fremgang i disse landes be-

skæftigelse.

En række lande modtager også anbefalinger ift. den finansielle sektor. Fx modtager

Bulgarien, Estland, Letland, Malta, Sverige og Danmark anbefalinger om at sikre

effektiv bekæmpelse af hvidvask. Andre modtager anbefalinger om at nedbringe

omfanget af misligholdte lån, fx Irland, Italien og Portugal.

Nogle lande modtager endelig anbefalinger om at sikre bedre vilkår for erhvervsli-

vet. Herunder anbefales Ungarn, Italien og Kroatien at bekæmpe korruption.

Danmark ventes at modtage to anbefalinger i år.

Den første anbefaling vedrører investeringer. Her anbefales Danmark at fokusere

sine investeringer på uddannelse, forskning og innovation samt bæredygtig trans-

port for at fremme innovation i erhvervslivet og reducere belastningen af vejene.

Den anden anbefaling går på, at Danmark skal sikre et effektivt tilsyn og håndhæ-

velse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask. Det indebærer en anbefaling om at

sikre fuld implementering af Folketingets aftaler om bekæmpelse af hvidvask.

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økonomi og finans 9/7-19

Side 3 af 5

Regeringen kan tilslutte sig anbefalingerne, som vurderes at være på linje med den

politiske forståelse mellem regeringen og dens støttepartier og med den brede enig-

hed i Folketinget om hvidvasktiltagene. Anbefalingerne til de øvrige lande fokuserer

generelt også på de relevante udfordringer. Regeringen kan støtte den ventede ved-

tagelse af anbefalingerne på ECOFIN.

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Det er muligt, ECOFIN skal drøfte implementering af de fælles finanspolitiske reg-

ler, når det gælder udvalgte lande med risiko for at være på kant med reglerne. Kom-

missionen fremlagde 5. juni rapporter under Stabilitets- og Vækstpagten som led i

den løbende gennemførsel af reglerne. Rapporterne vedrører Italien, Belgien,

Frankrig og Cypern. De handler om

3 pct.-grænsen for offentlige underskud

samt reglerne

utilstrækkelig nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.

Rapporterne foretager en helhedsvurdering, der

–

ud over efterlevelsen af de kon-

krete grænser på 3 pct. og 60 pct.

–

også inddrager relevante faktorer ifølge reglerne.

Kommissionen ser her særligt på om landenes strukturelle

– dvs. ”konjunktur-ren-

sede” –

saldo tilpasses hen imod landenes egne målsætninger i form af de mellem-

fristede mål, MTO (medium term objective). Man ser også på fremskridt med struk-

turreformer og på den økonomiske udvikling og konjunkturer i landene.

Rapporterne giver ikke grundlag for at åbne formelle processer (henstillinger) for

Belgien, Frankrig og Cypern. Derimod konkluderes, at Italien på basis af den hidti-

dig planlagte finanspolitik bør tildeles en henstilling om at nedbringe den høje itali-

enske gæld, som udgør godt 130 pct. af BNP og er stigende, og generelt ikke kan

begrundes tilstrækkeligt af formildende faktorer. Italien vil dog - efter drøftelser

med Kommissionen - ændre sin finanspolitik, så Kommissionen vurderer, at den

nu ligger indenfor Stabilitets- og Vækstpagtens rammer. Dermed forventes der ikke

aktuelt nogen forslag om processkridt under Stabilitets- og Vækstpagten, og sagen

vil muligvis blive taget af ECOFIN.

EU’s egne indtægter

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF)

kan overordnet set deles i forhold der vedrører størrelsen og allokeringen af EU’s

budget (udgiftssiden), og forhold der vedrører finansieringen af EU’s budget (ind-

tægtssiden).

Hvor udgiftssiden behandles i Rådet for almindelige anliggender som led i de over-

ordnede MFF-forhandlinger,

henhører finansieringen af MFF’en under ECOFIN.

Det drejer sig blandt andet om rabatter, som Kommissionen lægger op til at udfase,

samt muligheden for at indføre nye indtægtskilder.

På rådsmødet forventes en overordnet politisk drøftelse af status på forhandlin-

gerne om indtægtssiden. Der er tale om den første lejlighed for ECOFIN til at

drøfte Kommissionens MFF-forslag. I det lys forventes i al væsentlighed tilkende-

givelser af velkendte synspunkter frem for egentlige forhandlinger. Kommissionen

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økonomi og finans 9/7-19

Side 4 af 5

har til brug for drøftelsen udarbejdet et kort statuspapir. Heri nævnes muligheden

for at ministrene overvejer, om der skal arbejdes på yderligere nye indtægtskilder.

Det har fra dansk side hidtil

været lagt til grund, at EU’s indtægtssystem skal være

efficient, transparent og frem for alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret

ved, at medlemslandenes finansieringsbyrde er proportional og passende. Fra dansk

side har det hidtil været lagt til grund, at man ikke vil kunne acceptere en uforholds-

mæssig stor stigning i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.

Fra dansk side har det hidtil været lagt til grund, at det endvidere findes afgørende

at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må

således ikke få karakter af en EU-skat.

Det har hidtil været lagt til grund, at man fra dansk side under disse forudsætninger

gerne vil drøfte reformer af indtægtssystemet.

Styrkelse af ØMU: Opfølgning på eurotopmøde i juni

Der blev den 21. juni afholdt udvidet eurotopmøde om det igangværende arbejde

med at

styrke ØMU’en. Danmark deltager også i drøftelserne. Sagen er ikke på

dagsordenen for ECOFIN 9. juli 2019, men topmødet satte retning på det ØMU-

arbejde, der ventes at fortsætte i udvidet eurogruppe og evt. i ECOFIN i efteråret.

Ministrene ventes i forbindelse med ECOFIN-mødet kort at drøfte et overordnet

teknisk arbejdsprogram relateret til det kommende arbejde.

Topmødet bifaldt fremskridtene i ØMU-arbejdet og noterede sig aftalerne fra ud-

videt eurogruppe 14.-15. juni. Den udvidede eurogruppe blev konkret enige om en

rammeaftale for det nye instrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne

i euroområdet (BICC). Instrumentet skal kunne støtte reformer og investeringer

under strategisk vejledning fra eurotopmøder og eurogruppen. ERM2-lande kan

deltage frivilligt. Instrumentet bliver en del af EU-budgettet, og størrelsen fastsættes

i forbindelse med EU’s flerårige finansielle ramme. Der udestår dog fortsat enighed

om, hvordan instrumentet skal organiseres og finansieres. Når disse forhold skal

afgøres, skal der samtidig fastsættes passende ordninger ift. finansiering for lande,

der

ikke

deltager.

Udvidet eurogruppe enedes også om en fremskridtsrapport om bankunionen og en

konkret reform af eurolandenes lånefond, ESM, som er et vigtigt skridt i ØMU-

styrkelsen. Ifølge topmøde-erklæringen skal der fremadrettet arbejdes videre med

disse temaer.

Rammeværk for europæiske udbydere af crowdfunding

Kommissionen fremsatte i marts 2018 forslag om regulering af visse former for

crowdfunding. Crowdfunding kendetegnes ved, at mange investorer finansierer et

projekt med små investeringer eller lån. Det sker gennem en online platform, der

som neutralt mellemled forener investorer og projekter med finansieringsbehov.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 9. juli 2019, men bliver genstand for

Rådsmøde nr. 3707 (økonomi og finans) den 9. juli 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økonomi og finans 9/7-19

Side 5 af 5

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet på basis af enighed mellem landene

på teknisk niveau.

Formålet med reguleringen er at udbrede crowdfunding som alternativ finansie-

ringskilde, og skabe øget adgang til kapital for iværksættere samt små og mellem-

store virksomheder m.fl. Tiltaget er ét af initiativerne under kapitalmarkedsunionen,

som skal understøtte vækst og beskæftigelse i EU.

Der er enighed i Rådet om et kompromis, hvorefter virksomheder skal have en

tilladelse for at kunne udbyde crowdfundingtjenester. Tilladelsen giver mulighed for

at udbyde crowdfundingtjenester på tværs af hele EU. Virksomhederne skal over-

holde forskellige krav, herunder om forbrugerbeskyttelse. Det vil være de nationale

tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet), som skal føre tilsyn med overhol-

delse af de nye regler.

Regeringen støtter kompromiset, der vil fremme adgang til finansiering uden om

bankerne og kan gøre det nemmere at udbyde crowdfundingtjenester på tværs af

grænserne i Europa.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister