Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3709 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr.: 2019-1107

Den 4. juli 2019

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019

SAMLENOTAT

1. Irak ................................................................................................................................................2

2. Iran ................................................................................................................................................4

3. Den Centralafrikanske Republik (CAR).......................................................................................6

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

1. Irak

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 forventes en bred

drøftelse af EU’s tilgang til Irak. Det

forventes, at EU-kredsens drøftelse vil fokusere på den forværrede situation i Irak og de regionale spændinger, samt

hvordan EU kan spille en større rolle og assistere Irak i den aktuelle, skrøbelige situation.

2. Baggrund

Siden Irak i december 2017 erklærede sejr over ISIL’s fysiske kalifat har Irak både gennemført et

fredeligt parlamentsvalg og startet en omfattende reform- og stabiliseringsproces, der er nødvendig

for fremtidig stabilitet

–

særligt i ISIL-befriede områder. Dertil er de to vigtige ministerposter på

sikkerhedsområdet

–

indenrigs- og forsvarsministerposten

–

netop blevet besat den 25. juni 2019.

Samtidig er den politiske og især sikkerhedsmæssige situation i Irak i stigende grad ustabil

–

blandt

andet som følge af fortsatte terrorangreb fra ISIL og manglende sikkerhedssektorreformer. De

aktuelle regionale spændinger øger også risikoen for, at en misforståelse eller en provokation kan

føre til yderligere eskalation. Irak har derfor forsøgt at mægle mellem USA og Iran, og den irakiske

præsident har ligeledes besøgt de fleste hovedstæder i regionen med et budskab om deeskalering

og dialog. Derudover er der fortsat et større antal internt fordrevne

–

1,7 mio.

–

i Irak, som ikke

kan vende hjem. Det er hovedsageligt kvinder og børn, som enten mangler et sted at vende hjem

til eller har haft tilknytning til ISIL, og som derfor ikke er velkomne i deres lokalsamfund.

Rådet vedtog senest rådskonklusioner om Irak i januar 2018. Disse omfattede en EU-strategi for

Irak, der har fokus på at understøtte Iraks demokrati og stabilitet

og indeholder

en række brede

strategiske prioriteter, så som styrkelse af retssikkerhed og sikkerhedssektorreform, humanitær-,

stabilisering- og genopbygningsbistand samt økonomiske reformer. På rådsmødet den 15. juli

ventes der på ny vedtaget rådskonklusioner om Irak, som bl.a. ventes at genbekræfte EU's Irak-

strategi.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at genbekræfte EU’s tilgang til Irak. Der ventes dertil en drøftelse

balanceringen af de mange forhold, der gør sig gældende i Irak. Ud over at bekræfte linjen fra

seneste EU-rådskonklusioner om Irak fra 2018 sigtes der mod at gøre de nye rådskonklusioner så

operationelle som muligt, således at de bliver fokuserede i forhold til, hvor EU kan gøre en forskel.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed om, at EU kan spille en vigtig rolle som en troværdig partner for Irak. Derfor

er timingen for vedtagelsen af rådskonklusioner for Irak også gunstig. Der forventes bred

opbakning til den generelle linje i EU’s tilgang til Irak, som blev

fastlagt med Irak-strategien i

rådskonklusionerne fra januar 2018. Der forventes også EU-enighed om, at de kommende

rådskonklusioner skal prioritere konkrete områder, som i den nuværende situation giver bedst

mening for EU at fokusere på, herunder: 1) god regeringsførelse og levering af basale ydelser, 2)

økonomiske og finansielle reformer, 3) sikkerhedssektorreformer og 4) inklusiv regeringsførelse

og forsoning. Fra et dansk perspektiv er det i særlig grad vigtigt, at sikkerhedssektorreformer og

forsoning bliver prioriteret af EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s tilgang i Irak, som formaliseret i EU-rådskonklusionerne

fra januar 2018.

Regeringen deler læsningen af, at stabiliteten i Irak er vigtig for stabiliteten i Mellemøsten og i

Europa, samt at EU har en vigtig rolle at spille i Irak. I rådkonklusionsforhandlingerne vil dansk

fokus være på sikkerhedssektorreform og forsoning, som er prioriteter, Danmark støtter gennem

det nuværende stabiliseringsprogram for Syrien og Irak.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. december 2017.

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

2. Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den

15. juli 2019 forventes en bred drøftelse af EU’s tilgang til Iran –

herunder

atomaftalen og de øgede regionale spændinger i Mellemøsten.

2. Baggrund

Den 8. maj 2018 trådte USA ud af atomaftalen og har siden indført en lang række sanktioner over

for Iran

som led i en såkaldt ”maximum pressure”-strategi,

som har ramt den iranske økonomi

hårdt. De resterende parter i atomaftalen, herunder EU, har hidtil gentagne gange fastholdt deres

støtte til aftalen. Den 8. maj 2019 varslede Iran imidlertid, at man i fremtiden ikke længere ville

overholde alle atomaftalens forpligtelser, hvis ikke parterne i atomaftalen ”levede op til deres

forpligtelser” og navnlig faciliterede finansielle transaktioner og oliehandel med Iran. Fredag den

28. juni blev INSTEX-mekanismen, som Storbritannien, Frankrig og Tyskland har oprettet til at

facilitere samhandel med Iran, erklæret operationel, og de første handler blev taget under

behandling. Mandag den 1. juli rapporterede det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)

imidlertid, at Iran havde overskredet atomaftalens grænseværdier for uranbeholdning. USA har

efterfølgende erklæret, at man vil opretholde ”maximum pressure”-strategien

over for Iran.

Det ventes, at parterne til atomaftalen vil mødes i nær fremtid med henblik på at drøfte den videre

håndtering af sagen.

Sideløbende er der den seneste tid set øgede spændinger i Mellemøsten med øget amerikansk

militær tilstedeværelse, og samtidig har der fundet flere angreb sted mod kommercielle tankskibe i

Omanbugten samt mod olieinstallationer og en lufthavn i Saudi-Arabien. Den 20. juni skød Iran

en amerikansk drone ned. Præsident Trump oplyste efterfølgende, at han i sidste øjeblik havde

aflyst en amerikansk gengældelsesaktion mod mål i Iran. Fra europæisk side

forsøger man at

deeskalere situationen

med højniveau-kontakt

fra både EU’s

Høje Repræsentant, Federica

Mogherini, Frankrigs præsident Macron og Tyskland og Storbritanniens udenrigsministre.

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte de øgede spændinger i regionen og atomaftalens

fremtid samt EU’s bidrag

til at deeskalere situationen og åbne for dialog mellem særligt Iran og USA. EU’s Høje

Repræsentant for udenrigsanliggender samt Tyskland, Frankrig og Storbritannien forventes at

redegøre for dialogen med Iran om, hvordan atomaftalen kan bevares, herunder status for

INSTEX, samt hvordan man forholder sig til det iranske brud på atomaftalen, som IAEA

konstaterede den 1. juli 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har hidtil været bred opbakning til atomaftalen i EU-kredsen. Dertil ventes bred enighed i

EU-kredsen om behovet for at deeskalere spændingerne i Mellemøsten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder den regionale situation og usikkerheden om atomaftalens fremtid bekymrende.

Atomaftalen er den bedste garanti for, at Iran ikke udvikler atomåben. Det er afgørende for

Danmark at bakke op om enigheden i EU om Iran-politikken. Regeringen støtter den fælles EU-

tilgang, der søger deeskalering og dialog samt arbejdet for at fastholde atomaftalen. Samtidig mener

regeringen, at det er afgørende, at EU adresserer navnlig Irans destabiliserende regionale adfærd

og landets ballistiske missilprogram.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 7. december 2018 til

orientering.

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

3. Den Centralafrikanske Republik (CAR)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

CAR vil være genstand for en kort drøftelse på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 15. juli 2018. EU’s

udenrigsrepræsentant forventes på mødet kort at afrapportere fra sit planlagte besøg i landet den 11.-12. juli 2019.

Derudover forventes hovedfokus for drøftelsen at være behovet for en forbedret sikkerhedsmæssig og humanitær

situation samt perspektiverne for EU’s videre indsats i landet, herunder

i forbindelse med det kommende valg i

landet samt en potentiel civil CSDP-mission.

2. Baggrund

Den Centralafrikanske Republik (CAR) er fortsat præget af konflikt og en meget svær humanitær

situation. Der er en væsentlig risiko for, at ustabiliteten i spredes til regionen. Rusland fortsætter

med at styrke deres tilstedeværelse i landet gennem våbensalg og træning af soldater og via

kontrakter i mineindustrien. Efter borgerkrigen i 2013 opstod et utal af kriminelle grupperinger

uden politisk dagsorden, som i dag dominerer voldsbilledet. Det vurderes således, at cirka 80 pct.

af volden i CAR alene er af kriminel karakter og sker på baggrund af en manglende retsstat med

bl.a. konsekvent anvendelse af seksuel vold og omfattende overgreb mod civilbefolkningen til

følge.

Den 6. februar 2019 underskrev regeringen og en række af de største bevæbnede grupperinger i

landet en fælles fredsaftale. Der er imidlertid tale om en skrøbelig fred, der udfordres af fortsat

voldelige angreb fra de væbnede grupperinger. Præsident Touadera og hans regering blev valgt i

marts 2016 ved en legitim, demokratisk proces beskyttet af FN’s fredsbevarende mission,

MINUSCA. Præsidenten har dog ikke flertal i parlamentet, og der mangler basale statsstrukturer,

ligesom staten ikke vurderes at have kontrol over mere end 20 pct. af landets territorium. Næste

valg forventes at blive afholdt i 2020-2021.

MINUSCA, der bl.a. råder over 11.650 militærpersonel og 2.080 politifolk, spiller en central rolle

i forsøget på at genoprette stabiliteten i landet. Missionen er under stærkt pres og har vanskeligt

ved at opfylde sit beskyttelsesmandat. EU’s militære træningsmission, EUTM RCA, er en anden

vigtig aktør i landet særligt i relation til arbejdet med at kapacitetsopbygge den nationale hær

(FACA), hvis tropper er af ringe kvalitet. Missionen består af ca. 187 personel, der forestår træning

og certificering af alle elementer af FACA. Der har fra CARs regerings side været stor tilfredshed

med missionens indsats, og præsidenten har udtrykt ønske om, at EU som led i

retsstatsopbygningen kunne udvide EUTM med en civil komponent til kapacitetsopbygning af

politi og gendarmeri efter samme princip som støtten til FACA.

Der er fra EU's Fælles Udenrigstjeneste lagt vægt på at styrke EU’s indsats

i sikkerhedssektoren.

EUTM blev derfor udvidet medio 2018

med en ”interoperabilitetssøjle”, hvori civile komponenter

indgår.

Formålet med denne er at yde strategisk rådgivning om mulige fælles indsatser for CAR’s

politi og sikkerhedsstyrker.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet er at drøfte den aktuelle situationen i CAR med fokus på status

for implementering af fredsaftalen og den sikkerhedsmæssige og humanitær situation samt

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

perspektiverne for EU’s videre indsats i landet,

herunder i forhold til det kommende valg i landet

samt en eventuel civil CSDP-mission. Det forventes endvidere, at Udenrigsrepræsentanten vil

orientere om sin rejse til CAR.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene bred enighed om, at situationen i CAR er bekymrende. Enkelte

lande ser i den forbindelse behov for oprettelsen af en ny civil CSDP-mission. Det er forventeligt

at forslaget vil nyde fremme. Der forventes aktiv støtte fra nogle medlemslande, da de har givet

udtryk for, at interoperabilitetssøjlen i EU’s træningsmission (EUTM RCA) ikke er tilstrækkelig

synlig eller dækkende ift. CARs efterspørgsel. Missionen vil skulle bidrage til at opretholde

fredsaftale ved bl.a. kapacitetsopbygning af nationale politistyrke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter den generelle indsats for at skabe et fredeligt og stabilt CAR, der er i stand til

at varetage egen sikkerhed og skabe udvikling til gode for borgerne. Dette kommer bl.a. til udtryk

igennem Danmarks humanitære støtte til CAR, der er en prioriteret humanitær krise for dansk

humanitær assistance. I 2018 bidrog Danmark således med i alt 36,6 mio. kr. til den humanitære

indsats i CAR, og i 2019 har Danmark foreløbigt bidraget med godt 16,8 mio. kr. indsatsen,

herunder fortrinsvis inde i selve CAR, men også til flygtninge fra CAR i Cameroun. Der overvejes

løbende behov for yderligere humanitære bidrag. Ligesom Danmark via Afrika-programmet for

Fred yder støtte til den Afrikanske Unions forbindelseskontorer, der er placeret i skrøbelige

afrikanske lande herunder bl.a. i CAR. Danmark bidrager som følge af forsvarsforbeholdet

hverken til EU’s træningsmission i CAR eller til Athena-mekanismen,

som finansierer missionen.

En evt. ny civil CSDP-mission vil kunne have ressourcemæssige

implikationer for EU’s

indsatser,

herunder i danske prioritetsområder,

inden for rammen af midlerne afsat til EU’s CSDP-missioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

CAR blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. oktober 2018.