Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3709 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

2019-1107

EKN

12. juli 2019

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019

Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 om-

fatter:

Irak, Iran, Den Centralafrikanske Republik og migration.

Alle punkter

forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvi-

ses i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 4. juli 2019 samt supplerende samlenotat over-

sendt den 12. juli 2019.

Med kort varsel ventes der desuden på rådsmødet (udenrigsanliggender)

den 15. juli 2019 vedtaget rådskonklusioner om situationen i det østlige

Middelhavsområde. Punktet forelægges til orientering. Der henvises til

supplerende samlenotat oversendt den 12. juli 2019.

Dagsordenspunkt 1: Irak

På rådsmødet (udenrigsanliggender)

vil status for situationen og EU’s

tilgang til Irak blive drøftet. Der forventes vedtagelse af rådskonklusio-

ner.

De seneste rådskonklusioner blev vedtaget i januar 2018 og indeholder

en EU-strategi for Irak. De blev vedtaget, efter at Irak i december 2017

erklærede sejr over ISIL’s fysiske kalifat. EU’s strategi for Irak har fokus

på at understøtte Iraks demokrati og stabilitet og indeholder en række

brede strategiske prioriteter, så som styrkelse af retssikkerhed og sikker-

hedssektorreformer, humanitær-, stabilisering- og genopbygningsbistand

samt økonomiske reformer.

Siden de seneste rådskonklusioner har Irak i maj 2018 gennemført et

fredeligt parlamentsvalg og startet en omfattende reform- og stabilise-

ringsproces. De to vigtige poster på sikkerhedsområdet

–

indenrigs- og

forsvarsministerposterne

–

blev besat den 25. juni 2019. Det kan give

fornyet fremdrift i blandt andet dansk-støttede sikkerhedssektorrefor-

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

mer, som er vanskelige, og som endnu ikke er blevet gennemført, men er

centrale for Iraks fremtidige stabilitet. Premierminister Mahdi udstak

derudover den 1. juli 2019 et dekret, hvormed de pro-iranske væbnede

grupper

–

de såkaldte Popular Mobilsation Forces

–

skal fuldt integreres

i de irakiske sikkerhedsstyrker og effektivt underlægges regeringens kon-

trol.

Samtidig er især den sikkerhedsmæssige situation i Irak i stigende grad

ustabil. Blandt andet har de aktuelle spændinger mellem især Iran og

USA indflydelse på Iraks stabilitet. Både Iran og USA har betydelig ind-

flydelse og tilstedeværelse i Irak, og det øger risikoen for, at Irak kan bli-

ve indblandet i en eventuel eskalerende konflikt mellem de to lande. Irak

har derfor også forsøgt at mægle mellem USA og Iran, og den irakiske

præsident har ligeledes besøgt flere hovedstæder i regionen med et bud-

skab om deeskalering og dialog.

Derudover har der i den seneste tid været et stigende antal terrorangreb

fra ISIL i Irak mod civile og militære mål. Her er særligt fortsat træning

af de irakiske sikkerhedsstyrker afgørende for at imødegå den terrortrus-

sel, som ISIL nu udgør. Derudover er der fortsat op mod 1,7 mio. in-

ternt fordrevne i Irak, som fortsat mangler at vende tilbage til deres lo-

kalsamfund.

Fra dansk side støttes EU’s tilgang til Irak. Stabiliteten i Irak er vigtig for

stabiliteten i Mellemøsten og Europa, og EU har en vigtig rolle at spille i

Irak. I forhandlingerne om nye rådskonklusioner om Irak vil det danske

fokus være på at få formuleret operationelle konklusioner, som under-

støtter sikkerhedssektorreformer og forsoning, som er prioriteter, Dan-

mark støtter gennem det nuværende stabiliseringsprogram for Syrien og

Irak.

Dagsordenspunkt 2: Iran

På rådsmødet (udenrigsanliggender)

forventes en bred drøftelse af EU’s

tilgang til Iran med fokus på de regionale spændinger og atomaftalen.

Situationen omkring Iran og atomaftalen udvikler sig stadig og kan æn-

dre sig helt frem til rådsmødet.

Den 14. juli 2015 indgik Iran, USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland,

Rusland, Kina og EU aftalen Joint Comprehensive Plan of Action,

JCPoA. Med aftalen blev en række sanktioner ophævet mod, at det iran-

ske atomprogram blev underlagt det Internationale Atomenergiagentur,

IAEA’s kontrol. Den 8. maj 2018 trådte USA ud af atomaftalen og har

siden indført en lang række sanktioner over for Iran som led i en såkaldt

”maximum pressure”-strategi,

som har ramt den iranske økonomi hårdt.

De resterende parter i atomaftalen har gentagne gange fastholdt deres

støtte til aftalen

–

dog på betingelse af fuld iransk efterlevelse. I septem-

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

ber 2018 varslede partnerne, at en mekanisme til facilitering af samhan-

del med Iran var under udvikling. Den blev formelt oprettet af Frankrig,

Tyskland og Storbritannien den 29. januar 2019 under navnet INSTEX.

Den 8. maj 2019 varslede Iran, at man

–

grundet utilfredshed med øvrige

parters manglende efterlevelse - i fremtiden ikke længere ville overholde

alle atomaftalens forpligtelser, og gav parterne i atomaftalen 60 dage til at

”leve op til deres forpligtelser”,

herunder særligt finansielle transaktioner

og oliehandel med Iran. Fredag den 28. juli blev INSTEX erklæret ope-

rationel, i første omgang for humanitær handel med f.eks. fødevarer og

medicin, og de første transaktioner blev taget under behandling. Mandag

den 1. juli rapporterede IAEA, at Iran havde overskredet atomaftalens

grænseværdier for uranbeholdning. Samme dag udtalte Irans udenrigs-

minister, Javad Zarif, at Iran var parat til at tilbagerulle overskridelserne,

så snart Frankrig, Tyskland og Storbritannien overholdt deres forpligtel-

ser. Hermed henviste Zarif til den øgede samhandel, Iran forventede ved

indgåelsen af atomaftalen, men som USA’s sanktioner har sat under pres.

Efter overskridelsen

af grænseværdierne erklærede USA, at ”maximum

pressure”-strategien

over for Iran opretholdes.

EU’s høje repræsentant,

Storbritannien, Tyskland og Frankrig udtrykte i en fælles erklæring den 2.

juli ”ekstrem bekymring” over, at Iran havde overskredet atomaftalens

grænseværdi for beholdningen af lavt beriget uran. De opfordrede Iran

til at tilbagerulle de seneste skridt og afholde sig fra yderligere tiltag, som

underminerer atomaftalen. Den 7. juli udløb Irans 60 dages frist, og Iran

annoncerede samme dag, at man havde overskredet grænseværdien fsva.

berigelsesniveauet for uran på 3,67%, som er fastlagt i atomaftalen. IA-

EA bekræftede den 8. juli, at dette er sket, om end det præcise berigel-

sesniveau endnu ikke er bekræftet af IAEA. Tyskland, Frankrig, Storbri-

tannien og

EU’s høje repræsentant

har i en fælles erklæring den 9. juli

2019 udtrykt dyb bekymring over, at Iran ikke møder flere af landets

forpligtelser under atomaftalen. Erklæringen nævner, at Iran har udtalt,

at landet gerne vil forblive i atomaftalen, og på den baggrund opfordres

Iran til at omgøre de aktiviteter, der er i strid med aftalen og komme til-

bage til fuld efterlevelse. Erklæringen fastslår, at spørgsmål om efterle-

velse skal adresseres inden for rammerne af atomaftalen, og at der hastigt

bør indkaldes til et hastemøde blandt parterne. Derudover opfordres alle

parter til at handle ansvarligt for at deeskalere spændingerne omkring

Irans atomprogram.

Sideløbende er der den seneste tid set øgede spændinger i Mellemøsten.

USA deployerede i starten af maj 2019 en hangarskibsgruppe til Golfen

og har siden sendt yderligere tropper og kampfly til Mellemøsten. Ad to

omgange har kommercielle tankskibe været udsat for angreb i Omanbug-

ten, hvilket bl.a. USA og Storbritannien beskylder Iran for at stå bag. I

tillæg hertil er olieinstallationer og en lufthavn i Saudi-Arabien blevet

angrebet. Den 20. juni skød Iran en amerikansk drone ned. Iran påstår,

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

dronen befandt sig i iransk luftrum, hvilket USA imidlertid afviser. Præ-

sident Trump oplyste efterfølgende, at han i sidste øjeblik havde aflyst en

amerikansk gengældelsesaktion mod mål i Iran.

EU har søgt at deeskalere situationen i regionen med højniveau-kontakt

fra både EU’s

høje repræsentant Mogherini, Frankrigs præsident Macron

og Tyskland og Storbritanniens udenrigsministre.

Fra dansk side bakkes, med udgangspunkt i rådskonklusionerne om Iran

fra februar 2019, op om bestræbelserne på at bevare atomaftalen på be-

tingelse af iransk efterlevelse, og fastholde en kritisk dialog med Iran om

EU's bekymringer over bl.a. Irans regionale adfærd og ballistiske missil-

program. Danmark bakker også op om diplomatiske tiltag, der forsøger

at deeskalere de aktuelle spændinger i Golfen.

Dagsordenspunkt 3: Den Centralafrikanske Republik

På rådsmødet (udenrigsanliggender) forventes også en drøftelse af Den

Centralafrikanske Republik (CAR). Det er forventningen, at EU’s uden-

rigsrepræsentant vil afrapportere fra sit planlagte besøg i landet den 11.-

12. juli 2019. Derudover forventes hovedfokus for drøftelsen at være

status for implementering af fredsaftalen og behovet for en forbedret

sikkerhedsmæssig og humanitær situation samt perspektiverne for EU’s

videre indsats i landet, herunder i forbindelse med det kommende valg

og en potentiel civil CSDP-mission

(EU’s forsvars-

og sikkerhedspoliti-

ske samarbejde).

CAR er fortsat præget af konflikt og en meget svær humanitær situation.

Der er væsentlig risiko for, at ustabiliteten i spredes til regionen. Rusland

fortsætter samtidig med at styrke deres tilstedeværelse i landet gennem

våbensalg og træning af soldater og via kontrakter i mineindustrien. Lan-

det har siden overgangen til selvstændighed i 1960 været præget af vold

og ustabilitet. Efter borgerkrigen i 2013 opstod et utal af kriminelle

grupperinger uden politisk dagsorden, som i dag dominerer voldsbilledet.

Det vurderes således, at 80 pct. af volden i CAR alene er af kriminel ka-

rakter og sker på baggrund af en manglende retsstat med bl.a. konse-

kvent anvendelse af seksuel vold og omfattende overgreb mod civilbe-

folkningen til følge. Den 6. februar 2019 underskrev regeringen og en

række af de største bevæbnede grupperinger i landet en fælles fredsaftale.

Der er imidlertid tale om en skrøbelig fred, der udfordres af fortsat vol-

delige angreb fra de væbnede grupperinger. Præsident Touadera og hans

regering blev valgt i marts 2016 ved en legitim, demokratisk proces be-

skyttet af FN’s fredsbevarende mission, MINUSCA. Næste valg forven-

tes at blive afholdt i 2020-2021.

MINUSCA råder over 11.650 militærpersonel og 2.080 politifolk og spil-

ler således en central rolle i forsøget på at genoprette stabiliteten i landet.

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

Missionen er under stærkt pres og har vanskeligt ved at opfylde sit be-

skyttelsesmandat. EU’s militære træningsmission, EUTM RCA, er en

anden vigtig aktør i landet særligt i relation til arbejdet med at kapacitets-

opbygge den nationale hær (FACA), hvis tropper er af ringe kvalitet.

Missionen består af ca. 187 personel, der forestår træning og certificering

af alle elementer af FACA.

Der er fra EU's Fælles Udenrigstjeneste lagt

vægt på at styrke EU’s ind-

sats i sikkerhedssektoren. EUTM blev derfor udvidet medio 2018 med

en ”interoperabilitetssøjle”, hvori civile komponenter indgår. Formålet

med denne er at yde strategisk rådgivning om mulige fælles indsatser for

CAR’s politi og sikkerhedsstyrker.

Der er enighed blandt EU-medlemslandene om, at situationen i CAR er

bekymrende. Enkelte lande ser i den forbindelse behov for oprettelsen af

en ny civil CSDP-mission, som vil skulle bidrage til at opretholde freds-

aftale ved bl.a. kapacitetsopbygning af nationale politistyrke. Det er for-

ventningen at forslaget vil nyde fremme. En evt. ny civil CSDP-mission

vil kunne have ressourcemæssige implikationer for EU’s

øvrige CSDP-

indsatser, herunder på danske prioritetsområder.

Danmark støtter indsatsen for at sikre et fredelig og stabilt CAR, der er i

stand til at varetage egen sikkerhed og skabe udvikling for borgerne i

landet. Det kommer bl.a. til udtryk igennem Danmarks humanitære støt-

te til CAR, der er en prioriteret humanitær krise for dansk humanitær

assistance. I 2018 bidrog Danmark således med i alt 36,6 mio. kr. til den

humanitære indsats i CAR, og i 2019 har Danmark foreløbigt bidraget

med godt 16,8 mio. kr. til indsatsen, herunder fortrinsvis inde i selve

CAR, men også til flygtninge fra CAR i Cameroun. Der overvejes løben-

de behov for yderligere humanitære bidrag, ligesom Danmark via Afrika-

programmet for Fred yder støtte til den Afrikanske Unions forbindelses-

kontorer, der er placeret i skrøbelige afrikanske lande herunder bl.a. i

CAR. Danmark bidrager som følge af forsvarsforbeholdet hverken til

EU’s træningsmission i CAR eller til Athena-mekanismen,

som finansie-

rer missionen.

Danmark støtter den brede EU-indsats for at skabe et fredeligt og stabilt

CAR og vil ikke stå i vejen for EU-enighed om en eventuel ny civil

CSDP-mission.

Dagsordenspunkt 4: Migration

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 forventes en drøf-

telse af det italiensk-maltesiske forslag om en såkaldt struktureret perma-

nent mekanisme til at håndtere alle følsomme aspekter af migration, og

omfatte alle migranter til EU. Formålet er at sikre en effektiv håndtering

af migrationsstrømme til EU, men det er endnu uklart, hvad forslaget

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

mere konkret dækker over. Baggrunden for dagsordenspunktet er de

tilbagevendende udfordringer forbundet med håndtering af nødstedte

reddet til søs i italiensk og maltesisk territorialfarvand.

Håndtering af nødstedte reddet til søs er et tilbagevendende tema i EU. I

opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2018 igang-

satte Kommissionen en proces for at konceptudvikle såkaldte ilandsæt-

ningsmekanismer uden for EU og kontrollerede centre i EU i dialog med

UNHCR og IOM. Arbejdet har dog endnu ikke ført til konkrete planer.

Spørgsmålet er også løbende blevet drøftet i regi af forhandlingerne om

reform af det fælles europæiske asylsystem (CEAS). I fraværet af frem-

drift i CEAS-forhandlingerne, har der været drøftelser om etablering af

midlertidige ilandsætningsarrangementer. Der er generelt bred enighed

om behovet for snarlig etablering af en midlertidig løsning, der dog ikke

må foregribe en mere permanent løsning i forhandlingerne om omar-

bejdning af Dublin-forordningen som del af CEAS-forhandlingerne. Det

har dog endnu ikke været muligt at opnå enighed om midlertidige iland-

sætningsarrangementer, hvorfor man fortsat er afhængig af ad hoc løs-

ninger ved håndteringen af nødstedte reddet til søs.

Det netop tiltrådte finske formandskab har lagt op til en grundig drøftel-

se i regi af Rådet for Retlige og Indre Anliggender af både spørgsmålet

om midlertidige ilandsætningsarrangementer for personer reddet til søs

og af de generelle regler for fastlæggelse af ansvar for behandling af asyl-

ansøgninger m.v. Det er regeringens holdning, at de af Italien og Malta

anførte bekymringer på disse områder rettelig bør substansdrøftes i den-

ne allerede planlagte proces. Samtidig ønsker regeringen et mere humant

asylsystem i EU, som effektivt kan bekæmpe menneskesmuglernes for-

retningsmodel og hjælpe de svageste. Hvad angår den eksterne dimensi-

on af EUs migrationsindsatser, er det regeringens holdning, at der er be-

hov for et historisk løft af EUs engagement i Afrika med henblik på at

imødegå de grundlæggende årsager til, at mennesker sendes på flugt eller

migrerer irregulært mod Europa. Regeringen vil arbejde for, at migration

indgår som et centralt element i EUs udviklingsbistand i næste budgetpe-

riode, og at der herunder afsættes tilstrækkelige midler til indsatser i Afri-

ka. Samtidig er det vigtigt at fastholde fokus på den østlige rute, som flest

migranter og flygtninge har benyttet gennem de seneste år.

Dagsordenpunkt 5: Situationen i det østlige Middelhavsområde

Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 15. juli 2019 at vedtage rådskon-

klusioner som reaktion på tyrkiske boringer i den cypriotiske eksklusive

økonomiske zone (EØZ). Rådskonklusionerne ventes at omfatte konkre-

te skridt i solidaritet med Cypern og som modsvar på Tyrkiets handlin-

ger.

Rådsmøde nr. 3709 (udenrigsanliggender) den 15. juli 2019 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 15/7-19

Tyrkiet sendte den 3. maj 2019 et boreskib og tre støtteskibe, herunder

en fregat, ind i den cypriotiske eksklusive økonomiske zone (EØZ). På

Det Europæiske Råd d. 20. juni 2019 redegjorde den cypriotiske præsi-

dent for situationen; herunder at Tyrkiet på dagen for mødet havde sendt

endnu et boreskib ind i den cypriotiske EØZ.

Spændingerne om den cypriotiske EØZ tager afsæt i, at der er fundet

store gasressourcer i undergrunden. Tyrkiet har i den sammenhæng dels

forhindret skibe fra EU-lande i at foretage boringer i den cypriotiske

EØZ og dels foretaget egne prøveboringer. Cypern anfører, at Tyrkiets

handlinger krænker Cyperns legitime adgang til prøveboringer i landets

EØZ og dermed international ret. Tyrkiet mener omvendt ikke, at den

græsk-cypriotiske side har ret til at handle unilateralt i Cyperns EØZ,

uden at det forinden er sikret, at hele øen

–

også den tyrkisk-cypriotiske

side

–

vil komme til at nyde godt af en eventuel gevinst.

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra marts 2018 Tyr-

kiet til at indstille disse handlinger og respektere Cyperns suveræne ret-

tigheder til at efterforske og udnytte sine naturressourcer i overensstem-

melse med EU-retten og folkeretten. Det Europæiske Råd vedtog nye og

sprogligt styrkede konklusioner på mødet den 20. juni i år. Som opfølg-

ning herpå ventes rådskonklusionerne, hvis vedtaget på rådsmødet man-

dag den 15. juli, at omfatte skridt rettet mod Tyrkiet, herunder suspensi-

on af EU’s luftfartsforhandlinger

samt midlertidig undladelse af afholdel-

se af højniveau-dialogmøder og associeringsrådsmøder. Endelig ventes

rådskonklusionerne, i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd

den 20. juni, at bede Kommissionen og Den Høje Repræsentant at fort-

sætte forberedelsen af mulige målrettede tiltag.

Regeringen støtter fuldt op om de vedtagne konklusioner fra DER d. 20.

juni. Danmark er solidarisk med Cypern i denne sag. Tyrkiet må respek-

tere Cyperns suveræne rettigheder i overensstemmelse med EU-retten og

international ret. Danmark lægger samtidig vægt på, at EU står samlet i

dette spørgsmål.

Regeringen finder det vigtigt at fastholde en balanceret og proportional

tilgang i sagen. Det er på den ene side væsentligt at sende et klart signal

fra EU til Tyrkiet. På den anden side er det også centralt at undgå unø-

digt at eskalere situationen.

Jeppe Kofod