Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3708 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 2. juli 2019

MFVM 862

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019

________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram

Præsentation af formandskabet

KOM dokument foreligger ikke

Side 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)392

side 4

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)393

side 30

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og føde-

varer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og

beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til

fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)394

side 41

Rapport fra højniveaugruppe om sukker

- Præsentation af Kommissionen

KOM dokument foreligger ikke

side 48

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 15. juli 2019

Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Blandt det finske formandskabs hovedprioriteter i forhold til landbrug og fiskeri er forhandlingerne

om reformen af den fælles landbrugspolitik. Derudover ventes formandskabet at fokusere på de vi-

dere forhandlinger af forslaget om den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), forebyggelsen af

antimikrobiel resistens, nye planteforædlingsteknikker samt en ny skovstrategi efter 2020. Arbejds-

programmet er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på

en præsentation fra formandskabet.

Baggrund

Finland overtog den 1. juli 2019 formandskabet for Rådet. Finland indgår i trio-formandskab med

Rumænien (første halvår 2019) og Kroatien (første halvår 2020).

Formandskabets arbejdsprogram er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli

2019 med henblik på præsentation fra formandskabet.

Formål og indhold

Som hovedprioritet på landbrugsområdet forventes det finske formandskab at have fokus på reformen

af den fælles landbrugspolitik og landbrugsbudgettet efter 2020. Formandskabet forventes således at

fortsætte drøftelserne om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik og vil ifølge for-

mandskabets program blandt andet at have fokus på at skabe en landbrugspolitik, som vil være i stand

til at håndtere udfordringer indenfor fødevaresikkerhed, fødevareforsyning, klimaforandringer og

miljøbeskyttelse. Der ventes endvidere fokus på bioøkonomi, hvor det finske formandskab afholder en

højniveaukonference den 8.-10. juli 2019 i Helsinki. Endelig ventes formandskabet at afholde rådsmø-

dedrøftelser om markedssituationen for landbrugsvarer samt landbrug og international handel.

På fødevareområdet vil formandskabet have fokus på fødevaresvindel og det forventes, at formand-

skabet vil afholde arrangementer om blandt andet madspild og implementeringen af kontrolforord-

ningen. På plantesundhedsområdet ventes formandsskabet at ville rette fokus mod reguleringen af nye

planteforædlingsteknikker. Der ventes endvidere rådsmødedrøftelser med fokus på pesticider blandt

andet i slutningen af det finske formandskab i forlængelse af en kommende evaluering på området,

nemlig en såkaldt REFIT-gennemgang med input fra interessenter.

På dyresundhedsområdet forventes formandskabet særligt at fokusere på forebyggelse af antibiotika-

resistens, herunder udveksling af bedste praksis og understøttelse af nationale handlingsplaner. Desu-

den forventes formandskabet at videreføre drøftelserne af en række igangværende temaer såsom lang-

distancetransport af dyr, internetsalg af dyr, biosikkerhed og dyresundhed.

Det finske formandskab forventes at have fokus på bæredygtigt skovbrug, herunder udarbejdelsen af

en ny skovstrategi efter 2020, som ventes drøftet på et rådsmøde.

Det forventes, at det finske formandskab på grundlag af den delvis generelle indstilling, som blev op-

nået på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019 om forslaget om den Europæiske Hav- og

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Fiskerifond (EHFF), vil prioritere trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Endvidere vil formandskabet prioritere de årlige forhandlinger om fiskerimuligheder for 2020 med

henblik på vedtagelse for Østersøen i oktober 2019 og for Nordøstatlanten i december 2019. Som noget

nyt vil Kommissionen i efteråret 2019 også fremlægge et forslag om fiskerimuligheder i Middelhavet i

2020. Formandskabet

forventes endvidere at arbejde videre med forslaget om revisionen af EU’s fiske-

rikontrolsystem, som blev fremlagt i maj 2018.

Formandskabet forventes også at sikre vedtagelse af et forhandlingsmandat med henblik på at indlede

forhandlinger med Grønland om en ny fiskeriprotokol. Endelig vil formandskabet have fokus på at nå

en fælles EU-holdning til forhandlingerne med kyststaterne samt Norge og Færøerne.

Det forventes, at Brexit også vil blive et emne under det finske formandskab. Håndteringen heraf af-

hænger af udviklingen frem mod den planlagte britiske udtrædelsesdato den 31. oktober 2019.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen vil

tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen er i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (land-

brug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.

Danmarks Fiskeriforening bemærker, at det er vigtigt at prioritere arbejdet med revision af kontrolfor-

slaget. Europa-Parlamentet er godt i gang med sin betænkning om forslaget, inklusiv ændringsforslag,

og det er meget vigtigt med regler for kontrol af fiskeriet, som giver mening og er kontrollerbare.

Særligt i forbindelse med fornyelse af fiskeriprotokollen med Grønland anbefaler Danmarks Fiskeri-

forening, at man fra dansk side tager højde for danske erhvervsinteresser. Ikke mindst i lyset af Brexit,

er det vigtigt at sikre fortsatte danske fiskerimuligheder og afsøge nye muligheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under

den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1307/2013

KOM(2018)392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte

og landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. For-

ordningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

om direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorpro-

grammer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse

af de interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desu-

den et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte

støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forsla-

get videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for

klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge

landmænd. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med hen-

blik på politisk drøftelse med fokus på den grønne arkitektur

–

miljø og klima.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemssta-

ternes mulige interventioner og rammerne herfor.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle

målsætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbe-

skyttelse og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætnin-

ger suppleres af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem

viden, innovation og digitalisering.

Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og

øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny

grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den

såkaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger

til individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og

opnåelse af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de på-

tænkte interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internati-

onale forpligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027.

Planerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både

landdistriktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordnin-

gen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal

godkende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang

årligt, men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag

til ændringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold,

der kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og

interventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede ef-

fekter. SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende

direktivimplementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen ud-

arbejdes en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger.

Planerne skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, med-

lemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også li-

gesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene

og årlige delmål.

Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der

skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-

relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataind-

samling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i im-



Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

plementeringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer

svarer i vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet

der dog forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.



Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udar-

bejdelsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis af-

giver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske

plan fremsendes til Kommissionen.

Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram.

Den gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af mål-

sætninger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske

plan alene forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel

vand, jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, her-

under kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,

hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil

derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning

om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,

at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenk-

ling og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljere-

de krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud

over indsatser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med mere

fleksibilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende

forordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtte-

ordninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver under-

kendt (en underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den

nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemod-

tagere eksempelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i for-

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

slaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i

stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certi-

ficeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-

nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-

rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-

føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige

milepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund resultatindikatorer (aggregere-

de outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer). Som

noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig

resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes util-

strækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for

udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere

beskrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-

politik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand-

og luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil

dog ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger udover den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene om-

fattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført

under EU-retten

eller national ret, den såkaldte ”baseline” for de yderligere indsatser, der

gennemfø-

res med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte

under søjle II til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle I skal ligge ud

over konditionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionalite-

ten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direk-

tivkrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god land-

brugs- og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restrik-

tionerne indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gen-

nemfører EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse

(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditi-

onaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af

fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til

udarbejdelse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsin-

strument for næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som

ofte ikke anvender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og biodiversitet følger der krav

om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer samt pløjeforbud

af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest følsomme perioder. På dyre-

sundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene om indberetning af dyresyg-

domsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en

ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs samt opret-

holdelse af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal

sikre en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til

denne tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimen-

sion i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser,

som gælder for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bæ-

redygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring,

støtte innovation og digitale teknologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-

veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-

ningstjeneste.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen

specifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grøn-

ne betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af

søjle I i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes

per støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af

medlemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder

støtte på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser

grundbetalingsordningen og den grønne betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar

mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne

mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver

gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten de-

gressivt reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år.

Der skal ske en reduk-

tion med mindst 25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med

mindst 50 % for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst

75 % for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over

100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-

lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt afløn-

ning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede”

beløb), skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad

der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventi-

oner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de

overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskri-

ves i medlemsstaternes strategiske planer.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsvær-

di, hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gennem-

snitsværdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for

ansøgningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det

maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten

per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-

komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til

unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver

mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan

gives for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlag-

te aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan inddra-

ges i landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-, klima-

og andre forvaltningsforpligtelser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisind-

komststøtten eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø,

proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø,

fåre- og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør,

cikorie, frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anven-

des til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal

ydes som en årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte

på 10 % af den samlede direkte støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yder-

ligere 2 %, hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives

dog mulighed for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2

Landdistriktsudvikling (Søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Investeringer,

Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

Risikostyringsinstrumenter,

Samarbejde,

Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-

ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller

opretholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige

muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med

henblik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varig-

hed på 5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed

eller årlig forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den

første indledende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af

støttesatser er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for

helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke

begrænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-

direktiverne

eller vandrammedirektivet (til vandoplandene), vil der være mulighed for helt eller del-

vist at kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de om-

rådespecifikke begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan

alene ydes for tiltag, der går videre end de relevante GLM-normer og fastlagte betingelser for opret-

holdelse af landbrugsarealer. Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene

ydes for tiltag, som går ud over konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen, med undtagel-

se af SMR 1 (vandrammedirektivet). Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden

ydes støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der

skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsord-

ninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter

samt vidensoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle for-

hold), og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag

for landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række

støttebetingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte un-

der ordningerne.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne

og det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bli-

ver der som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-

dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny mål-

sætning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers

driftsfonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-

7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og

transnationale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal

andel af værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forhol-

det mellem (alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de

fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under

driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er

mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal

være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktions-

metoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36

mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst

udgøre 5 % af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfat-

ter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemfø-

relse af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for

producentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af pro-

duktion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det

foreslås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til

sådan støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede mar-

kedsførte produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgif-

ter.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30

% af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I

opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der

skal også fortsat anvendes minimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper

(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 % af

midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække

landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle II eller fordeles på forskellige ind-

satser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden

vil udgøre 43 % for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 % national medfinansiering),

hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil

der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet

lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-

og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75 %.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i

årene 2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsvaren-

de vil der være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte

støtte. Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der

kan endvidere overføres yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne

anvendes til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til

landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-

gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til

direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespe-

cifikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle

I og søjle II vil skulle indgå med vægten 100 %.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for

landbrugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan

blive frigivet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for

opnåelse af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen

vil blive endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kom-

missionen en forøgelse på 300 % i forhold til i dag.

Formandskabets ændringsforslag

De væsentligste ændringsforslag fra det østrigske og det rumænske formandskab er følgende:

Modellen for resultatmåling ændres til en såkaldt "trappemodel", hvor tærskelværdien for afvigel-

se mellem mål og observerede milepæle er 45 % i begyndelsen af perioden og derefter gradvist fal-

der til 35 %.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Trappemodellen nævnt ovenfor kombineres med toårige milepæle i forbindelse med den såkaldte

performancegennemgang, hvor Kommissionen havde foreslået årlige milepæle.

De specifikke målsætninger for landbrugspolitikken foreslås udvidet til også at omfatte ligestilling

mellem mænd og kvinder.

Kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit om de

elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne.

Der foreslås, at medlemsstaterne kan anvende op til 6 % (i stedet for 4 %) af midlerne under

Landdistriktsfonden til teknisk bistand, hvis den pågældende medlemsstats konvolut for landdi-

striktsudvikling (søjle II) udgør op til 1,5 mia. €.

Det foreslås, at medlemsstaterne indenfor bedriftsrådgivning kan vælge at anvende eksisterende

rådgivningssystemer, og at disse både kan være offentlige og private.

Der foreslås nogle lempelser af GLM-kravene som for eksempel udskydelse af implementeringen

af kravet om beskyttelse af vådområder og tørvejorde til 2024 og mulighed for at tage hensyn til

blandt andet bedrifters størrelse, bedriftsstruktur og arealandel med skov i fastlæggelse af GLM-

kravene.

Af de lovbestemte forvaltningskrav under konditionaliteten foreslås det at slette en række krav om

mærkning og registrering af dyr og vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.

Endvidere foreslås det, at implementering af kravet om et webbaseret værktøj til gødningsplan-

lægning kan udsættes til år 2023 og flyttes fra konditionalitet til bedriftsrådgivningstjenesten. Det

foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at anvende eksisterende nationale systemer, hvis

disse er ækvivalente med Kommissionens forslag, og at disse kan være både offentlige og private

systemer.

Der foreslås øget subsidiaritet på en række områder. Definitionen af ”ægte landmand” gøres frivil-

lig for medlemsstaterne, og medlemsstaterne får mere fleksibilitet i forhold til kravene til unge

landmænd. Det foreslås, at det er frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil fratrække lønom-

kostninger fra loftet fra direkte støtte pr. bedrift, og om medlemsstaterne vil gøre brug af omforde-

ling af direkte støtte fra store til små og mellemstore bedrifter.

Derudover foreslås det, at medlemsstater kan beslutte ikke at have risikostyringsinstrumenter i

deres strategiske plan, hvis de anvender nationale risikostyringsinstrumenter, som opfylder deres

behov jf. deres SWOT-analyse. Derudover fremgår det tydeligere, at risikostyringsværktøjer ikke er

begrænset til gensidige fonde og forsikringsordninger.

Det foreslås at tilføje yderligere typer af investeringer til listen over investeringer, hvor der kan

ydes støtte på op til 100 %. Det gælder investeringer i infrastruktur uden for bedriften, jordforde-

ling og forbedring samt skovinfrastruktur.

Det foreslås, at der ved indførelse af nye EU-krav for landbrugere kan ydes støtte til investeringer

for at efterkomme disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for land-

brugsbedriften (mod 12 måneder under nuværende regler).

Der gives mulighed for at visse arealstøtte-ordninger under søjle II kan have en varighed ned til et

år mod ellers 5-7 år.

Det foreslås, at medlemsstaterne også får mulighed for at udjævne værdien af og afskaffe beta-

lingsrettighederne i løbet af den kommende reformperiode.

Bestemmelserne om en performancebonus og tildeling af performancebonussen slettes med for-

behold for, at dette kan indgå i drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal kunne justere enhedsomkostningen for fx investeringer ud

fra ansøgningsrunder. Formandskabet lægger op til fortsat drøftelse af variation for enhedsom-

kostninger. Det foreslås, at medlemsstaterne på ethvert tidspunkt kan ændre (og anvende) ele-

menter i deres strategiske plan, der vedrører interventioner under landdistriktsudvikling, som ikke

medfører ændringer i de fastsatte mål for resultatindikatorer og tilhørende delmål.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Formandskabet har endvidere foreslået en række ændringer i mulighederne for at yde sektorstøtte,

herunder udvidede muligheder for støtte til olivenolie, ligesom der inden for frugt- og grøntsekto-

ren foreslås en højere EU-medfinansiering, når en andel af tiltagene adresserer miljø og klima.

Formandskabet foreslår også, at udvide loftet for koblet støtte der kan gives i søjle I til det nuvæ-

rende niveau.

Formandskabet foreslår, at for sektorstøtte til

”andre

sektorer” kan medlemsstaten forhøje anven-

delsen fra 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til 5 % forudsat, at denne forhøjelse fra 3 til 5 %

modsvares af en reduktion af den koblede støtte, som medlemsstaten må anvende.

Det foreslås desuden i det seneste ændringsforslag,

at sektorstøtte til ”andre sektorer” udstrækkes

til en lang række produkter. Endvidere lægges der op til, at sektorstøtte til ”andre produkter” kan

ydes af medlemsstaterne direkte som strukturel støtte og ikke kun via producentorganisationers

driftsprogrammer.

Formandskabet foreslår, at eco-schemes udover bidrag til mindst en af de tre specifikke målsæt-

ninger vedrørende miljø og klima også kan bidrage til specifikke målsætninger vedrørende beskæf-

tigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og

bæredygtig skovdrift) samt det europæiske landbrugs reaktionsevne på samfundets krav til føde-

varer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt

dyrevelfærd.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på politisk

drøftelse med fokus på den grønne arkitektur

–

miljø og klima.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

Landbrugsudvalgets samlede udtalelse

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har den 2. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse.

I udtalelsen lægges der blandt andet vægt på følgende:

Udvalget lægger op til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar

2022.

På capping foreslås et loft over den direkte støtte efter 100.000 €, hvor støtte til eco-schemes,

unge

landbrugere og 50 % af lønomkostningerne fratrækkes før capping. Landbrugsudvalget har med udta-

lelsen lagt op til, at mindst 60 % af de nationale konvolutter skal allokeres til basisindkomstsstøtten og

den komplementære omfordelingsstøtte, der er fastsat til minimum 5 %. Mindst 20 % af den direkte

støtte (søjle I) skal øremærkes til eco-schemes, og maksimum 10 % under søjle I kan anvendes til kob-

let støtte, hertil ekstra 2 % til proteinafgrøder. Der skal anvendes mindst 2 % af de nationale konvolut-

ter til unge land brugere, der kan understøttes yderligere af landdistriktstiltag (søjle II).

Udvalget støtter obligatoriske eco-schemes, der skal udbydes af medlemsstaten, men er frivillige for

landbrugeren, og giver mulighed for at belønne landbrugere for tiltag, der er gavnlige for miljøet, lige-

som udvalget tilføjer dyrevelfærd som formål med eco-schemes. Man ønsker en blødere konditionali-

tet, der giver mere fleksibilitet til medlemsstaten til for eksempel at designe eco-schemes, der skal gå

videre end reglerne i konditionaliteten. Til gengæld foreslås en liste over eco-schemes, som medlems-

staten skal udbyde, som for eksempel støtte til biodiversitet (ikke-produktive arealer) og tiltag på kul-

stofrige jorde, ligesom Kommissionen skal udvide denne liste med andre eco-schemes, som skal være

valgfrie for medlemsstaterne. Listen med konkrete eco-schemes, som medlemsstaterne skal udbyde

afspejler elementer i konditionaliteten, som ændres/fjernes af udvalget.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Udvalget ønsker også, at mindst 30 % af midlerne under landdistriktspolitikken (søjle II) øremærkes

til klima- og miljøtiltag, men at støtte ydet til områder med naturlige begrænsninger (for eksempel

bjerge og øer) delvist skal kunne medregnes som miljø- og klimatiltag. Der udover ønskes det, at mi-

nimum 30 % skal gå til investeringer og risikostyringsværktøjer. Udvalget ønsker, at der højst kan

overføres op til 15 % af midlerne fra søjle I til søjle II, og at disse anvendes til klima- og miljøtiltag til

landbrugere. Modsat Kommissionens forslag skal det kun være muligt at overføre 5 % fra søjle II til

søjle I, der skal allokeres til eco-schemes, idet visse medlemsstater dog skal kunne overføre yderligere

10 %. På tiltag under søjle II fastsætter udvalget maksimale støtteniveauer, hvilket ellers var fjernet i

Kommissionens forslag.

Til definitionen af ”ægte landbruger” ønsker Landbrugsudvalget, at man binder landbrugsaktivitet

sammen med idéen om at opretholde familielandbrugsmodellen. Derudover støtter udvalget, at med-

lemsstaten skal have mulighed for at definere begrebet videre.

Det er uvist, hvorvidt det nye Europa-Parlament vil arbejde videre på basis af Landbrugsudvalgets

udtalelse af 2. april 2019.

Miljøudvalget og Budgetudvalgets udtalelser

Europa-Parlamentets udvalg for miljø, folkesundhed og fødevarer er udpeget som et tilknyttet udvalg.

Miljøudvalget har i februar 2019 fremlagt en samlet udtalelse til landbrugsudvalget. Udtalelsen

indeholder blandt andet forslag om at begrænse udformningen af eco-schemes til en liste over praksis-

ser, som medlemsstaterne så kan vælge ud fra. Dette kan minde om den nuværende liste over tiltag

under det grønne krav om miljøfokusområder. Endvidere er blandt andet foreslået, at 30 % af den

direkte støtte øremærkes til eco-schemes. Det foreslås endvidere, at der ikke skal kunne overføres mid-

ler fra søjle II til I. I udtalelsen fra Budgetudvalget nævnes blandt andet, at EU´s landbrugspolitik skal

forblive en fælles EU-politik, som skal finansieres på tilstrækkelig vis.

Udtalelserne fra Miljø- og Budgetudvalget er indgået i Landbrugsudvalgets videre arbejde forud for

deres udtalelse af 2. april 2019.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der er be-

hov for nærmere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til

strategiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

etableres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nu-

værende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende

flerårige budget, som blev præsenteret 2. maj 2018. Den kommende aftale om EU’s flerårige budget,

der indgås af Det Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles

landbrugspolitiks søjle I og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af

direkte støtte mellem medlemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gen-

nemsnitlige støtteniveau ligger under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem

mod 2027. Alle medlemsstater bidrager ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.

Ud af en samlet

budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337 mia. € for perioden 2021-2027

(2018-priser)

reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kom-

mer 70 mia. € til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima. I

faste priser svarer det til en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020

inklusiv Storbritannien. Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser, og Storbritanni-

ens andel af budgettet i 2014-2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %. For Danmark

reduceres

–

på linje med de andre medlemsstater

–

den direkte støtte med 3,9 % fra 2020-2021 og

fastholdes herefter i løbende priser. Budgetforslaget indebærer endvidere, at den danske konvolut til

landdistriktsudvikling i løbende priser reduceres med 15,6 % i perioden 2021-2027 sammenlignet med

perioden 2014-2020.

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag. Der tages forbehold for, at

de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ændre sig. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil således

i høj grad blive påvirket af udkommet af forhandlingerne om EU's samlede finansielle ramme, og be-

slutninger om øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af konditionalite-

ten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt eco-schemes.

Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne på op til 15 % af

den årlige konvolut for søjle I.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 % af

den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker her-

til, at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. pr. ha. Herefter ligger støtten fast frem

til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 1 Den danske tildeling på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio.

€

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

2026

846,1

722,2

2027

846,1

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved capping af den direkte støtte. I analysen viser

IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvirker deres

støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissionens

budgetforslag (jf. tabel 1).

I beregningen af faste 2018-priser er der antaget en inflation på 2 %

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134

bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det berør-

te areal er på 113.561 ha, hvilket svarer til omkring 4 % af det danske støtteberettigede landbrugsareal.

IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres lønom-

kostninger er lavere end andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det

betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De

berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 ha svarende til ca. halvdelen af Danmarks

landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal imple-

menteres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at land-

brugspolitikken skal levere flere konkrete resultater indenfor miljø og klima, og at dette skal tilrette-

lægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver

mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangs-

punkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlems-

landene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1,

hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund posi-

tivt indstillet overfor den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en

måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissi-

onens ønske om, at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæ-

isk plan, og at dette skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget

vigtigt, at det sikres, at EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede

konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles

for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny tek-

nologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en

mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale

krav, også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at

have færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 % i

faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende

periode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles høje-

re krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er

det heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til

primært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er mar-

kant lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt

afgørende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-

2027.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det bety-

der, at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal

begrunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra land-

mændenes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender

deres strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversæt-

tes til alle EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en

mere enkel implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig god-

kendelsesproces fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske

landmænd i detaljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne

sikrer en hurtig og effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at

medlemslandene kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig re-

sultatopfyldelse. Det er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende ud-

betaling som følge af medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den

forbindelse også afgørende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som

landbrugspolitikken og landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategi-

ske planer, at medlemslandene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en

flerårig periode. Her er det afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke

tiltag, blot fordi de har været anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen

bedst muligt i forhold til at nå målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet støt-

te)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som en

decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte af-

skaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at anvende

den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug & Fø-

devarer mener, at det sender

et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for ”ind-

komststøtte”, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmændene i

Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbindelse

mener Landbrug & Fødevarer, at det skal sikres, at minimum 60 % af søjle 1 gives til den grundlæg-

gende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kon-

tekst. Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager ud-

gangspunkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå over-

implementering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at

krav, der stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være enslyden-

de og gældende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande

som Danmark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at få

indskrænket mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er

færre krav til produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter

en produktion, der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæ-

redygtige konkurrenter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionali-

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

tet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete

implementering er af stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forsla-

get. Der er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green

by definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget

fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener

Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-

støtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til

at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den

nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu an-

vender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst

muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for land-

brugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed

fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med

en støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at

man kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvil-

ke rammer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incita-

mentsbetalingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal

det være muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske

områder. Endelig skal det være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder alle-

rede eksisterende ordninger. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Dan-

mark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder

og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande. Det bør derfor være muligt dels at støtte

nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte nye krav, der følger af en fælles EU-

regulering.

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft

på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000

DKK (60.000€) –

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det

være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug &

Fødevarer er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som euro-

pæiske landmænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder

efterleves både på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget

bureaukratisk og omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra

administrativ byrde i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde

for danske landmænd, og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at

begrænse støtten til de største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtte-

loft kunne vælge en begrænset degressivitet.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til

markederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have

brug for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forsla-

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

get lægges der op til et loft på koblet støtte på 10 % dog med mulighed for ekstra 2 % til proteinafgrø-

der. Landbrug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet

støtte i en række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at

der ikke bliver tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er

også vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne

følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig

er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagti-

ge afvigelser fra reglerne. Der skal være mere fokus på

”vejledning og korrektion” i stede for den nuvæ-

rende fokus på ”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante

ændringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national

udmøntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten

skal målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at

sikre, at EU’s landbrugsstøtte

målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det

er dog afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig ind-

komst fra andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbeta-

les til for eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hoved-

fokus end landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbin-

delse vigtigt, at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig admi-

nistrativ byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de

kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet,

i hvordan EU-reglerne

definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten

ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-

sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan

give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at

sikre, at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle land-

mænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store

træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.

Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde,

og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd,

der gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at

der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsik-

ringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at dette

skal være obligatorisk, men at det skal overlades til medlemslandene at vurdere, hvorvidt dette bør

prioriteres i den nationale plan. Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtil-

tag ændres fra de foreslåede 80 % til den generelle sats på 43 %.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning

til kommentarer. Landbrug & Fø-

devarer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af

Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at

denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stil-

ler sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske

planer, idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har

vedtaget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighe-

dernes værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget.

Det skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrif-

ter, der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt an-

det en lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation

forringet til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer

derfor til at arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.

I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne

understrege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et eco

scheme gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige ord-

ninger under et eco scheme. Det betyder med andre ord, at eco schemes skal bestå af forskellige ord-

ninger, der er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco

schemes må ikke blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op

til et års forsinkelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den

forbindelse vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og

konsekvenser for støttemodtagerne i eventuelle overgangsår.

Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår

diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i for-

mandskabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kon-

trol af konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i

tilfælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere posi-

tivt på, at Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for

landmændene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Land-

brug & Fødevarer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en

bevægelse væk fra en øget markedsorientering.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Økologisk Landsforening ønsker, at der indføres et adgangskrav for at kunne søge på EU’s landbrugs-

støtteordninger i form af et klimaregnskab og dokumentation for natur- og biodiversitetsindsatser på

bedriftsniveau og en gradvis omstilling af anvendelsen af EU's landbrugsstøttemidler til betaling for

fælles goder. Udgangspunktet for Økologisk Landsforening er, at EU's landbrugsbudget bør bruges til

at skabe den omstilling og tilpasning i landbruget, som klima og biodiversitetskrisen kalder på frem for

at fortsætte med en passiv fødevareproduktions- og indkomststøtte.

Klimaregnskabet bør indeholde et CO

-loft, der svarer til landets opfyldelse af sin EU- forpligtelse for

de ikke-kvotebelagte sektorer, således at landbruget kun kan få EU-tilskud, hvis produktionen holder

sig under loftet. Tilsvarende bør landene ifølge Økologisk Landsforening opstille et mål for naturind-

hold, så landet leverer på sin forpligtelse over for FNs biodiversitetskonvention, som EU har under-

skrevet i 2008. Landmænd, der leverer bedre end CO

e-loftet, og landmænd, der leverer bedre end

minimumsnaturkravet til natur og biodiversitet på bedriften, skal have stigende betaling. Nationalt,

regionalt og lokalt kan man vægte forskellige naturtiltag forskelligt, således at tiltag, der er særligt

efterspurgte nationalt, regionalt og lokalt, vægter tungere i adgangen til såvel minimumsbetaling og i

optjening af adgang til ekstra betaling.

Introduktionen af adgangskrav i form af klimaregnskab og en naturdokumentation indeholder ifølge

Økologisk Landsforening mange fordele, der er i overensstemmelse med Kommissionens grundlæg-

gende linje for den næste CAP-periode. Det er resultatorienteret, og det er fleksibelt, idet de enkelte

lande og landmænd med udgangspunkt i den enkelte situation kan udvælge de mest oplagte løsninger.

Manglende resultater vil umiddelbart medføre, at der ikke udbetales tilskud. Der foreligger endnu ikke

standardiserede klimaregnskaber og modeller for dokumentation af natur og biodiversitet på bedrifts-

niveau, så forslaget indebærer, at Kommissionen skal godkende det klimaregnskab og den model for

natur- og biodiversitet, som medlemslandet vil anvende. I forhold til klimaregnskabet skal det ligge

fast, at CO

aftrykket fra importeret input herunder særligt foder og gødning indregnes med et CO

aftryk, uanset at det er produceret på et andet territorium end medlemslandet. Introduktionen af ad-

gangskrav i form af klimaregnskab og en natur- og biodiversitetsdokumentation vil i sig selv indebære,

at EU's landbrugsstøttebudget vil blive anvendt til betaling for fælles goder i form af klimaoptimering

og natur og biodiversitet. Der vil dog skulle reserveres et budget, der kan finansiere bidrag, der ligger

ud over minimumskravet.

Økologisk Landsforening anerkender, at det er et stort skridt at introducere adgangskrav for at kunne

søge på EU's landbrugsstøtte. Det vil også være muligt i første omgang at tage et mindre radikalt skridt

og kun introducere krav om klimaregnskaber og dokumentation for natur- og biodiversitet som forud-

sætning for at få adgang til eco-schemes midler. Det vil i givet fald betyde, at der skal reserveres til-

strækkeligt med midler til eco-schemes til, at alle landbrug er garanteret en mulighed for at få betaling

for at leve op til det fastsatte loft for CO

e-udledning og minimumskravet for natur- og biodiversitet på

bedriften samt betaling for leverancer, der ligger ud over minimumskravet. Såfremt det ikke er muligt

at introducere modellen med klimaregnskab og dokumentation for natur- og biodiversitet som ad-

gangskrav til EU-støttemidler eller blot som adgangskrav til eco-schemes, så er det væsentligt, at en

eco-scheme model etableres ud fra følgende kriterier:

Eco-schemes skal anvendes til at betale for tiltag, der går videre end generel regulering, idet man

ikke ifølge Økologisk Landsforening betaler borgere og virksomheder for at overholde lovgivning,

men i stedet betaler for, at de går videre end at overholde lovgivningen.

Økologi kan være i lige konkurrence med konventionelle landbrugere, men hvis der mangler mid-

ler, så skal de ansøgere, der søger på mange foranstaltninger have højere prioritet end dem, der

søger på få foranstaltninger.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Økologer kan evt. også have højere prioritet, fordi de allerede er inde i et kontrolsystem, som kan

håndtere kontrollen af foranstaltningerne.

Foranstaltninger i Eco-schemes forventes mindst at indeholde betaling for div. kulstofbindende

praksis i jorden som efterafgrøder, vedvarende græs og afgræsningsmarker, træer, buske, stopning

af dræn, jord ud af omdrift, agroforestry, forbud mod plantebeskyttelsesmidler ud over de, der er

tilladte i økologi, etablering af naturelementer særligt, hvis de ikke må nedlægges igen, ekstensive

husdyrbrugssystemer med mere plads og adgang til udearealer, stier i landbrugslandskabet.

Med udgangspunkt i ovenstående kriterier for eco-schemes ordninger og Kommissionens forslag til ny

landbrugspolitik fra 2021, så mener Økologisk Landsforening, at mindst halvdelen af EU's budget i

søjle I skal afsættes til eco-schemes. Samtidigt vil Økologisk Landsforening samle alle grønne arealba-

serede betalinger under søjle I. Hvis anvendelsesområdet for eco-schemes udvides som foreslået under

det østrigske og rumænske formandskab (beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i

landdistrikterne, herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift samt det europæiske landbrugs reakti-

onsevne på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bære-

dygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd), er der endnu større behov for at afsætte mindst halv-

delen af søjle I-budgettet til eco-schemes.

Søjle I er den primære søjle i EU's landbrugsbudget, det er derfor inden for denne, der skal ske en om-

stilling, hvis EU's landbrugsbudget skal have en ny retning. Derudover er det kun tilskuddene i søjle I,

der i forslaget kan indeholde en incitamentsbetaling. Dvs. hvis landmændene skal have en egentlig

betaling for at levere grønne ydelser til fælles interesse for samfundet og ikke kun en omkostnings-

dækning, så skal betalingen komme fra søjle I. Der henvises her til formuleringen i artikel 28 (6) litra

a): ”6. Støtten til økoordningerne

ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes

[….] som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne

afdeling …". Økologisk Landsforening vil gerne fremhæve, at der er behov for at kunne

tilbyde en

egentlig incitamentsbetaling, da prioriteringen af fælles goder er i konkurrence med produktion af

fødevarer, der har en markedspris. Enhver forretningsdrivende skal afsøge mulighederne for at få den

bedst mulige avance, så hvis der ikke er nogen incitamentsbetaling, så må de fælles goder vige for fø-

devareproduktion.Det er også begrænsninger i forslaget på, hvor mange midler, der må flyttes fra søjle

I til søjle II, hvilket står i kontrast til et mål om, at EU's landbrugsbudget skal have nyt primært anven-

delsesmål. Endelig så står det i vejen for den efterspurgte forenkling for forvaltning og landmænd, hvis

der skal opstilles klare kriterier for, hvilke grønne arealbaserede tiltag, der skal finansieres med søjle I

henholdsvis søjle II midler, hvis der ligger grønne arealbaserede ordninger i begge søjler.

Økologisk Landsforening ser en stor risiko for, at eco-schemes omgås og udvandes og dermed ender

som de nuværende grønningskrav, hvis der er grønne arealbaserede ordninger i begge søjler. Opret-

holdelsen af et stort søjle I budget med passiv indkomststøtte og et lille budget i søjle II vil opretholde

konflikten mellem fødevareproduktion og øvrige hensyn til miljø, klima og natur og dermed stå i vejen

for den omstilling, der er behov for i landbruget.

Økologisk Landsforening kan dog konstatere, at der er medlemslande, som har eksisterende landdi-

striktsordninger, som de gerne vil bevare, hvorfor det kan være svært at opnå tilslutning til, at samle

alle grønne arealbaserede ordninger i søjle I. I erkendelse af dette forhold, så vil Økologisk Landsfor-

ening foreslå, at der alternativt til en stærk prioritering af budgettet til eco-schemes vedtages et mini-

mumsbudget, der skal anvendes på fælles goder uden at angive, om der er tale om søjle I eller søjle II

midler. I den sammenhæng så er det vigtigt for Økologisk Landsforening at pege på, at foreningen

finder det angribeligt, at Kommissionen medregner et klimabidrag fra alle udbetalinger fra søjle I,

uanset den faktiske anvendelse/adfærd. Det er greenwashing, når Kommissionen lader alle betalinger

fra søjle I indgå med en faktor 0,4 som en betaling til klima. Når der stilles krav til, hvilken adfærd /

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

hvilket formål en udbetaling skal understøtte, så skal der opstilles kriterier, der sikrer, at der ikke er

tale om greenwashing.

For så vidt angår søjle II midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til

faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som er klart adskilte fra arealstøtte-

ordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre grønne tilskud.

Økologisk Landsforening bakker, som det fremgår af de fire kriterier for eco-schemes ordninger op om

konditionalitetsprincippet. Økologisk Landsforening er dog foruroliget over, at beskyttelse af vådom-

råder og tørvejorde er omfattet af konditionalitet. Der er et stort antal kulstofrige jorde i drift i dag, og

det vil være et stort indgreb for landbruget, hvis landmændene ikke kan få betaling for at ophøre med

at have dem under plov og stoppe drænene. Det er derfor vigtigt, at der tilvejebringes en løsning, så

landmændene får en kompensation for at ophøre med at have disse jorde i omdrift og stoppe drænene

på disse jorde. Hvis kompensationen ikke kan finansieres med EU midler, så skal der tilvejebringes

nationale midler til at betale landmændene for dette tab i produktionsapparatet.

Økologisk Landsforening vil gerne fraråde, at der gives mulighed for at etablere investeringsstøtteord-

ninger til materielle investeringer. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.

Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-

vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EUs støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt

medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 % af midlerne under

søjle I skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et

forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som

skal understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i land-

distrikterne.

Økologisk Landsforening lægger meget vægt på, at Danmark arbejder målrettet for at få en accept af

den såkaldte ”bruttoarealmodel” som beskrevet af Miljø-

og Fødevareministeriet. Det vil skabe en vig-

tig forenkling og fjerne presset på, at naturelementer i landbrugslandskabet, da disses eksistens ikke

vil føre til en støttenedsættelse.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er et stort behov for at tilvejebringe muligheder

for at have træer på landbrugsjorden. Det udnyttes i såkaldte skovlandbrugssystemer. Under den nu-

værende politikperiode, kan der plantes træer under lavskovsordningen. Men lavskovsordningen har

indbyggede kriterier som i visse sammenhænge gør den mindre attraktiv. Trætallet skal kunne sættes

ned, beplantningen skal kunne indrettes, så den fungerer hensigtsmæssigt sammen med husdyrhold,

det skal være muligt at plante træer, der indgår som foder.

Økologisk Landsforening mener også, at det skal være muligt at kunne opretholde betaling fra den

fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler planter skov på sin jord. I dag kan land-

brugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med statsstøtte.

Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra passiv pro-

duktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid, denne omlægning udskydes, jo mere svinder

opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget. Økologisk

Landsforening mener i forlængelse af dette ikke, at der er overensstemmelse mellem det første mål af

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

de 9 målsætninger, der er listet, der skal være opfyldt i de nationale strategiske planer for landbrugs-

politikken:” Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed

i hele Unionen med

henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden ” og EU's borgernes holdning til landbrugspolitikken.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent

drikkevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af

resultaterne af den offentlige høring, som kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og

forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget

til landbruget,

men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-

tet. Erhvervet har udviklet sig og nu er det ifølge Økologisk Landsforening de fælles goder, der skal

have høj prioritet. I forlængelse af dette, så skal det også sikres at en overførsel af midler fra søjle II til

søjle I kun kan tilføres budgettet for eco-schemes. Midlerne skal ikke kunne tilføres basisstøtten.

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles

for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-

sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken

går væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan

udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og

kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive

mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd

bemærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstræk-

keligt ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt for-

mår at fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny perfor-

manceramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel

fremdrift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger.

Ifølge Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet

og fremdrift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-

schemes giver mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for

omfang og effekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det

Økologiske Råd at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bli-

ver mere enkelt, som det ellers var hensigten.

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder

et stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat

fald i faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle II end i søjle I. Dermed følger udspillet til

budgettet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede

budget er faldet fra 40 % til 30 % af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode.

Det Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som

landmændene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betin-

gelse af at landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i

jordpriserne, og dermed går støtten til jordejerne fremfor dem, der dyrker markerne. Det Økologiske

Råd bemærker, at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det

paradoksalt, at den direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landman-

den, der dyrker jorden, som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspoli-

tik er uegnet til uddeling af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fon-

de, som er bedre egnede til at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd

mener derfor, at støtten i søjle I bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-

fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den

foreslåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er

administrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del

bedrifter vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Dan-

mark en strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig

driftsform. I mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske

små. Der er store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og

socialt ifølge Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvi-

steligt, at et støtteregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og

afviklingen af de mindre brug.

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-

støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i

EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige

lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket

er nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og

forpligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre med-

lemslande vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvrid-

ning og vil argumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun

bliver mulighed for at vælge overførsel af penge til søjle II.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra

EU. Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt

afgørende, at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke

stilles ringere i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion

svarende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og

Belgien frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et

merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under

produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarke-

derne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt frihol-

des for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducen-

ter, hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Sagen har været drøftet på et møde § 2-udvalget (landbrug) den 26. september 2018, hvor følgende

blev bemærket:

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med

store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke

er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på

andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter

(” capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelser-

ne kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på

linje med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten

går til ægte landbrugere.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal

kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er

nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne

understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-

lem søjle I og II, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt

fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.

Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er

afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater er kritiske over for den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af

niveauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere

vidtgående omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er

imod omfordelingen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

indenfor rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvi-

dere udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse,

ligesom flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes

af planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under

konditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk

i søjle I, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle II.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-

ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange

medlemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne be-

tydelige administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte

med nuværende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens

mange medlemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre

sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for

støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre

former for sammenslutninger end producentorgani-

sationer for eksempel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstru-

menter under søjle II. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til

at vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav.

Kritikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delege-

rede og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategi-

ske plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af ba-

sisretsakten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Medlemsstaterne er generelt positive overfor formandskabets reviderede tekstforslag og mener, at det

udgør et godt grundlag for de videre drøftelser. Medlemsstaterne finder dog, at der fortsat er mange

udeståender på den grønne arkitektur og performancerammen, særligt i relation til enhedsomkostnin-

ger for investeringsstøtte. Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til

GLM-krav, mens nogle få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred

opbakning til forslaget om, at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlemsstater

ønsker, at der alene skal være en midtvejs- og slutevaluering af performance.

Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger betydelig vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke fore-

griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet

for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle

medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omfor-

deling ikke alene omfatter støtte i søjle I, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes

støtteniveau i begge søjler.

Regeringen lægger

generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem

et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem

for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens for-

slag tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne

til at skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.

Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens

rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter

(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen arbejder for en målrettet og incitamentsbaseret

tilgang til den grønne arkitektur, herunder fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende

landbrugsbudgettet til væsentlige frivillige og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområ-

det. Til gengæld for en fælles, mere præcis og enkel støttebaseline, som giver bedre mulighed for at

give incitamenter og kompensere målrettede indsatser, er regeringen åben over for en øremærkning af

en del af den direkte støtte til miljø- og klimaordninger i tillæg til den øremærkning, der allerede er til

det grønne område under søjle II.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Endelig arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og ad-

ministration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere

omkostningseffektiv kontrol. Regeringen arbejder i forlængelse heraf for enklere regler, som i øget

omfang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse arbejder rege-

ringen for, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så land-

brugerne gives incitament til at bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Eu-

ropaudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17.

januar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018) 393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-

Parlamentets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om

finansiering af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvalt-

ningssystem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt reg-

ler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede

forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles

landbrugspolitik.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for

medlemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certifi-

ceringsorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslut-

ning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de

tiltag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugs-

støtte, markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifi-

ceringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal

attestere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne

ledelsesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige

overvågning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som

medlemsstaten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

kan ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter

den dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at di-

rektøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i

overensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæ-

ring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af

den årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forven-

tes ikke at blive anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig

bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000

kr.), for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til

intervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reser-

ve kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som

noget nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver

brugt i det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til

støttemodtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kom-

mende år. Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til

den nye landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via

uforbrugte midler indenfor landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske

struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke

overskrider den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et ak-

krediteret betalingsorgan.

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-

gifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere

refusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,

hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Su-

spensioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måne-

der.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

mellem de anmeldte udgifter og det rapporterede output for en ordning (> 50 %). Medlemsstaten har

mindst 30 dage til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan

enten ophæves, eller den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer senest 15.

oktober. Kommissionen skal vurdere den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de

faktisk anmeldte udgifter for hver foranstaltning og de relevante outputindikatorer i den strategiske

plan for landbrugspolitikken samt eventuelle justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal

således være et match mellem anmeldte udgifter og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens fler-

årige resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted,

hvis der er en afvigelse (> 25 %) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme

indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-

tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-

lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-

tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet

op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten indenfor det pågældende udgiftsom-

råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves,

når målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis

situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-

statens forvaltningssystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv handlings-

plan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan Kom-

missionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) proporti-

onalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed

for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse

krav om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette

kan føre til en underkendelse.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemsstater-

ne, såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output (for

hektarer eller antal projekter). En suspension fra en tidligere performanceafstemning som følge af en

diskrepans på mere end 50 % kan ligeledes gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke

retter op på misforholdet mellem udgifter og output. På samme måde kan suspension som følge af

manglende fremgang mod milepælene ved performancegennemgangen i sidste ende gøres til en per-

manent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gennemfører den pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan

der i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskre-

vet i forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i

stedet for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes admini-

stration af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som kræ-

vet, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere overfor støt-

temodtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemod-

tagere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere

disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strate-

giske plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificering-

sorganet at kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske

plan for landbrugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kon-

trol- og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afslø-

res og berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til

anvendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret

arealmonitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssyste-

met i overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i

systemet, skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlings-

plan for disse foranstaltninger.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til

Kommissionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltnin-

ger.

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater

og målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal

kunne ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret

landbrugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende

strategiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverens-

stemmelse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem,

der sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå

effektiviteten af kontrolsystemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos

støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder

indenfor konditionaliteten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske

kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 % af støttemodtagerne inden for den

pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver

valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfæl-

dig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten

støttemodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen

i form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 % af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabets ændringsforslag genindfører blandt andet bestemmelsen om, at medlemsstaterne

skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer under hensyn til deres forfatningsmæssige be-

stemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende forordning. Formandskabet foreslår også i de-

res ændringsforslag, at der etableres en overgangsperiode for medlemsstater, før arealmonitorerings-

systemet skal anvendes i den kommende reformperiode. Formandskabet foreslår, at overgangsperio-

den kan være til 2024, men at dette skal afklares nærmere.

Derudover foreslår formandskabet, at administrative støttenedsættelser som følge af misligholdelse af

konditionalitetskrav kan fastsættes til at være enten 1, 3 eller 5 % afhængigt af alvorlighed m.v. Der-

med gives der mere fleksibilitet i forhold til Kommissionens forslag om at støttenedsættelsen bør være

på 3 % som en generel regel, eller i gennemsnit. Støttenedsættelsen skal finde sted, hvis der er mislige-

holdelse på bedrifter, som indgår i populationen udtaget til kontrollen af konditionalitet. Hvis der an-

vendes satellitbaseret kontrol på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, hvorved kontrol-

populationen for disse krav i princippet omfatter alle, vil det ligeledes være muligt at eventuelle over-

trædelser alene skal føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

normale 1 % fysiske kontrol. Formandskabet foreslår med henblik på videre drøftelse, at mindre be-

drifter skal undtages støttenedsættelser.

Formandskabet foreslår, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med over-

lagte tilfælde af misligholdelse slettes, idet muligheden for at eftervise, om der er tale om overlagt mis-

ligholdelse har vist sig svært. Formandskabet foreslår, at der indsættes en mulighed for en højere ba-

gatelgrænse for støttenedsættelse (fra 100 € til eventuelt 250 €) for

overtrædelser af konditionalitet.

Det foreslås også fra formandskabet, at medlemsstaterne får længere tid til at udarbejde elementerne i

de årlige kvalitetsrapporter af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to

måneder.

Formandskabet forslår, at der indsættes en bundgrænse

på 2.000 € per år

for hvilke landmænd, der

omfattes af finansiel disciplin.

Formandskabet præciserer også, at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis

Kommissionen ikke længere mener sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorg-

anet udfører.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der er det ledende udvalg.

Landbrugsudvalgets udtalelse

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 8. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til

forslaget til den horisontale forordning.

Generelt støtter udvalget den performancebaserede tilgang. Udtalelsen indeholder desuden forslag

om, at der uden for landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til krisereserven i 2021. Herefter skal

der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige budget. Hvis det er nødvendigt, kan

der suppleres med uforbrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet af budgetåret. Der skal dog

minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksimalt udgøre 1,5 mia. €. Det

understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til at øge krisereserven. Ud-

valget ønsker videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per landbruger, sådan at en eventuel

anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som

modtager mere end 2.000 € per år.

Sluttelig ønsker udvalget, at krisereserven også skal dække risikostyringsinstrumenter under forord-

ningen om den strategiske plan.

Landbrugsudvalget mener, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kontrol med

medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltningssystem.

Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksisterer.

Udvalget tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses strategiske planer.

Herudover skal Kommissionen fortsat have mulighed for at pålægge medlemsstaterne procentvise

underkendelser (såkaldte flat-rates), hvis det i forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse viser

sig, at medlemsstaternes udgifter ikke har et tilsvarende output.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Udvalget lægger også op til, at en række eksisterende regler om medlemsstatens administrative sankti-

oner, herunder udelukkelse af støttemodtagerne i 3 år, skal opretholdes. Udvalget ønsker også at bibe-

holde en række specifikke regler om medlemsstatens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

Endelig lægger udvalgets udtalelse op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede

retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det

gælder blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de

ikke i tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltnings-

systemernes funktion.

Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-

ditionalitet, bør støtten reduceres med 10 %. Hvis der har været tale om en bevidst handling bør det

koste 15 %. Udtalelsen lægger også op til at støtte skiftet til en resultatbaseret tilgang, baseret på natio-

nale strategiske planer, samt at afrapportering heraf til Kommissionen skal ske hvert andet år, og ikke

på årlig basis som Kommissionen har foreslået.

Det er uvist, hvorvidt det nye Europa-Parlament vil arbejde videre på basis af Landbrugsudvalgets

udtalelse af 8. april 2019.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni

2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den

Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugs-

støtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser

for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

ventes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Eksempelvis vil

reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete imple-

menteringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne

om konditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil for-

slaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin

og reglerne om landbrugsreserven.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven

kunne benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstræk-

keligt med budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

af Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forord-

ningen på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem

for de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal

være én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvor-

dan der fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves

konkret og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål,

der skal følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges

op til, at medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I

denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette

område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og

at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i til-

fælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske

plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for

støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den

udbetalte støtte.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for

varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt

fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt

er brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i vars-

lingssystemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et

maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give

støttereduktioner på mindre end 3 %.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier til at gøre både reguleringen

og administrationen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Udfordringen med den geospa-

tiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst pro-

blemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et

areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i frem-

tiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og monitore-

ring er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke

spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget

små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 %

screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det bør til enhver tid være muligt for

landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er

fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk

kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fø-

devarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at

landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter den

tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overfø-

res til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan re-

tableres ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreser-

ven skal bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.

Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt

angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu

lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-

relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i

tilfælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.

Økologisk Landsforening fremhæver betydningen af, at Danmark arbejder for at få det danske forslag

om en bruttoarealmodel igennem. Ifølge Økologisk Landsforening vil det skabe stor forenkling for

både forvaltningen af arealstøtteordningerne og for landmændene. Det vil være til gavn for natur og

biodiversitet i landbrugslandskabet, idet en bruttoarealmodel giver mindre incitamentet til at fjerne

småbiotoper fra landbrugsfladen. Det er ifølge Økologisk Landsforening positivt, at den nuværende

model med grønningskrav ophører og erstattes af eco-schemes. Det antages, at bruttoarealmodellen vil

spille en rolle for hvordan der kan køre en enkel kontrol af eco-schemes tiltag. Det vil ifølge Økologisk

Landsforening være væsentligt for forenklingen, at alle grønne areal tiltag samles i søjle I. Økologisk

Landsforening mener, at der også skal være mulighed for at understøtte en ekstensiv husdyrprodukti-

on. Denne må i de fleste tilfælde ifølge Økologisk Landsforening forventes at være knyttet sammen

med anvendelse af udearealer. Af den årsag så bør den også lægges i søjle I, hvor forenkling blandt

andet sikres via introduktion af bruttoarealmodellen.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at det er af meget stor betydning, at der kan opnås are-

alstøtte til arealer, uanset om de er bevokset med træer og buske, idet denne vegetation både medvir-

ker til at skabe en C-binding på arealerne og i veddet, og vegetationen gør arealerne mere egnede til

husdyr. Det er forkert at udelukke arealer fra støtte som følge af, at de er bevokset med træer, da ad-

gang til egnede afgræsningsmarker og hønsegårde er en integreret del af husdyrproduktionen. Ligele-

des er det ifølge Økologisk Landsforening væsentligt for udviklingen af et klimapositivt landbrug, at

det kan indrettes med skovlandbrug, uden at det udløser stort bureaukrati. Der er behov for at ændre

syn på, hvad der opfattes som landbrugsmæssig drift, idet træer skal ses som en integreret del af land-

brugssystemet. Det kan være i form af skovlandbrugssystemer eller træer, der anvendes til foder. In-

troduktionen af bruttoarealmodellen vil imødekomme behovet, alternativt er der behov for at definere

arealkoder til skovlandbrug. Økologisk Landsforening peger også på, at det skal være tilladt at plante

skov for egne midler. Efter gældende EU-regler og i forslaget er det kun areal, hvor der er plantet skov

med statsstøtte, der opretholder adgangen til landbrugstilskud. Tilplantning med skov er et vigtigt

klimatiltag. Økologisk Landsforening mener ikke EU's landbrugspolitik bør stå i vejen for dette. For så

vidt angår konditionalitet, så har Økologisk Landsforening vanskeligt ved at se, at der er stor forskel til

de nuværende krydsoverensstemmelseskrav.

Økologisk Landsforening er forbeholden overfor at reservere midler til krisesituationer. Det vil optage

en stor del af budgettet og bidrager ikke til den rette risikostyring i landbruget. Det skal have høj prio-

ritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust overfor klimaud-

sving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde

med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige overfor tørke og overfor tunge regnfald og

storme.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne efterspørger generelt mere information om sammenhængen mellem den strategiske

plan, tilpasninger af planen, revision og risiko for suspensioner og underkendelser, samt hvorledes

sanktioner fremover skal fastlægges af medlemsstaterne. Den øgede mulighed for satellitbaseret kon-

trol frem for fysisk kontrol hilses generelt velkommen. I forhold til den nye landbrugsreserve støttes

den af en række lande. Flere lande bifalder muligheden for at overføre reserven til næste år velkom-

ment som forenkling, og nogle medlemsstater er positive overfor, at bundgrænsen ved anvendelse af

finansiel disciplin fjernes, mens andre lande

–

ofte med mange mindre landbrug

–

ønsker bundgræn-

sen uændret. Endelig mener en række medlemsstater, at ikke-brugte midler i 2020 skal føres tilbage til

de landmænd, der året før bidrog til, at reserven blev dannet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger betydelig vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke fore-

griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet

for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

og konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren

styrkes gennem et velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og

hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkono-

mien.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den

resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde

for blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger indenfor miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af

EU’s medlemsstater.

Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-

lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven

velkommen. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efter-

følgende år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finan-

sieres af alle landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere

et loft for reservens størrelse.

Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admi-

nistration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer

og en mere omkostningseffektiv kontrol.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Eu-

ropaudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17.

januar 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 8. november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.

september 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

1. februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugs-

produkter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsenta-

tion, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-

produkter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet

i Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

KOM (2018) 394

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markeds-

ordning for landbrugsprodukter for perioden 2021-2027, som foretager ændringer i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation,

mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordnin-

gerne om foranstaltninger på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på poli-

tisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse

af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsord-

ninger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og

forordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernom-

råder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige for-

anstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles

landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Formål og indhold

Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-

brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-

tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder

vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til

producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for

ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter

og fødevarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om

definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromati-

serede vinprodukter.

Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteord-

ninger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategi-

ske planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer

for frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet

om den nye forordning om strategiske planer for landbrugspolitikken.

Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.

Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke

væsentligt ændrede.

Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således

en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.

Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte sy-

stem for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne

og sukkerproducenterne

Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet

geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den

fælles markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny for-

ordning.

Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for

særlige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som

indgår i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre

ubrugte midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale

forordning.

Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse

for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-

tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til

vinproduktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.

Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produce-

res på sorter af arten

Vitus vinifere,

ophæves.

Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-

alkoholiseret vin. Yderligere vil Kommissionen foreslås bemyndiget til at etablere en databank med

data fra prøver indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med

oprindelsen af vin. Endvidere har det tidligere østrigske og nuværende rumænske formandskab efter

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

opfordringer fra en række delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold

og ingrediensliste.

Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede

oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i

forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbeteg-

nelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS)

for fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede regi-

strerede betegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.

Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til

bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter

udenfor Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.

Formandskabets ændringsforslag

Det østrigske og efterfølgende det rumænske formandskab har udarbejdet reviderede udgaver af for-

slaget til brug for den videre forhandling. På vinområdet genindfører formandskabet blandt andet

forbuddet mod anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen el-

lers havde foreslået ophævet, og det foreslås, at der indføres krav om mærkning af vin med nærings-

indhold og ingrediensliste, hvor næringsindhold kun angives som energiindhold og oplysninger om

ingredienslisten kan gives ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at det i olivenoliesek-

toren vil være muligt for et producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnormer med henblik på

at stabilisere markedet. En sådan regel findes allerede for vin.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 med henblik på politisk

drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 1. april 2019 stemt om udvalgets samlede udtalelse til

forslaget til den horisontale forordning.

I ændringsforslaget foreslås udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere

sektorer herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår inter-

ventionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Det foreslås også, at ris bliver omfattet af støtte

til privat oplagring. Ordningen for plantningsrettigheder for vin foreslås forlænget til 2050 i stedet for

som nu til 2030. Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød,

ris og honning samt for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav

omfattet af handelsnormerne. Derudover ønskes det, at producentorganisationer mv. kan regulere

udbuddet af alle produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke. Det

foreslås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, der

kan være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår. Endvidere er

Udvalget imod at tillade anvendelse af 6 sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion,

som Kommissionen ellers havde foreslået tilladt.

Endvidere ønsker man at styrke landmændenes position i fødevarekæden blandt andet via styrket

samarbejde inden for sektorerne. Desuden ønsker Udvalget at landbrugsvarer fra tredjelande kun må

indføres, hvis de opfylder de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen produktion. Endelig fore-

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

slås det, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at yde

støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produkti-

onsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønskes det,

at Kommissionen for perioden 2021-2027 udarbejder en aktionsplan for håndtering af kriser. Endelig

foreslår Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, at plantebaserede produkter ikke må bære betegnel-

ser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl. Udvalget ønsker en klarere definition af,

hvad der er henholdsvis

kød- eller plantebaserede produkter.

Det er uvist, hvorvidt det nye Europa-Parlament vil arbejde videre på basis af Landbrugsudvalgets

udtalelse af 1. april 2019.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.

december 2016.

Konsekvenser

Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser

ud over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget

bortset fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konse-

kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Statsfinansielle konsekvenser

Den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og me-

jeriprodukter er reduceret fra 250 mio.

€ i den gældende forordning med knap 12 % til 220,8 mio. €,

da budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til hen-

holdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 % til skolefrugt og 40 % til skolemælk. For Danmark

indebærer det, at den budgetmæssige tildeling vil falde fra 4,7 mio. € til 4,3 mio. € ud fra tal fra

2017/2018.

Med forslaget nedsættes støtte til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske de-

partementer, Azorerne og Madeira) samt støtten til de Ægæiske Øer på lige fod med øvrige dele af

budgettet med 3,9 % ved sammenligning af 2020 og 2021.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i

Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre

retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,

der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af

politikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse

af eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i

2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug og Fødevarer støtter denne globale afvik-

ling af eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer

tilsvarende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.

I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om

de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Landbrug & Fødevarer foreslår desu-

den, at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være

muligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og

smør. Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er be-

hov for at lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor

der ikke er brug for det.

Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til

intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af Brexit og truende husdyrsygdomme såsom afrikansk

svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af et hårdt Brexit eller et stort sygdomsudbrud, vil

opkøb til intervention kunne lægge en bund i markedet for henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det

gælder for opkøb af mejeriprodukter, bør Kommissionen have beføjelser til stramt at styre interventi-

onsmekanismen, således der ikke skabes mulighed for spekulation til produktion til interventionsop-

køb.

Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregu-

lering. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til, at finansiere frivillig reduktion af produk-

tionen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til sta-

dighed selv bør være markedet, der regulerer. Således er Landbrug & Fødevarer meget uenige med

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte

forebyggende indsatser ved for eksempel plante-

og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får

af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte

opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-

sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er

minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.

Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-

brugsvarer.

Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-

brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en mar-

kant omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 % af budgettet omstilles fra

passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Økologisk Landsforening gør opmærksom på

dette, eftersom det må forudses at påvirke, hvilke markedsordninger der er plads til, og hvordan de

indrettes. Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at det haster med at omlægge systemet fra

passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere tid denne omlægning udskydes, jo

mere svinder opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at have et EU-budget til landbruget.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent

drikkevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

resultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede

i juli 2017 om ”modernisering og

forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,

men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj priori-

tet. Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.

De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for

oksekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handels-

normer man kender fra andre varegrupper kun er til besvær

–

særligt hvis handelsnormerne eksem-

pelvis indeholder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De

Samvirkende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte

varegrupper allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.

Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer

på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i

diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende

tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-

ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventu-

elle nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive, men nogle medlemssta-

ter er afvisende overfor, at budgettet for skoleordningerne nedsættes med den britiske andel, idet de

ønsker den del, som Storbritannien ikke udnytter for indeværende, bliver fordelt mellem de øvrige

medlemsstater. For så vidt angår de dele af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle

medlemsstater foreslå, at reglerne for intervention bliver ændret således, at opkøb til intervention til

fast pris afskaffes. Andre medlemsstater ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for

intervention) bliver opdateret, hvilket i praksis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved

højere markedspriser. Endelig er de berørte medlemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til

EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er

disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række

medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinpro-

duktion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsud-

valg foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at op-

lysningerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplys-

ningerne er tilgængelige.

Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens

der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem

Vitis vinifera

og andre vitis-arter kan an-

vendes til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.

Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger betydelig vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke fore-

griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet

for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik

bidrager til en modernise-

ring af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19

og konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og over-

flødige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte,

og ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb

til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.

Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked og fort-

sat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffek-

tiv og enkel administration i medlemsstaterne.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte

EU-målsætninger indenfor miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af

EU’s medlemsstater.

I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil

regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den

enkelte landbrugere, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.

Regeringen er positiv overfor forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på

vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke

sorter de ønsker at anvende.

Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af be-

skyttede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr.

2017/1001 om EU varemærker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Eu-

ropaudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17.

januar 2019.

Rådsmøde nr. 3708 (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 15/7-19