Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3708 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
2063277_0001.png
Den 4. juli 2019
MFVM 867
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-
RI) DEN 15. JULI 2019 (TIL ORIENTERING)
Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2019. Der henvises til samlenotatet, som er
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019. Alle sager forelægges til orientering.
1. Formandskabets arbejdsprogram
Det finske formandskab vil under dette punkt præsentere sine planer for det kommende halvår. Rege-
ringen tager formandskabets præsentation til efterretning.
2.-4.
Reform af EU’s landbrugspolitik
Formandskabet ønsker med denne drøftelse at sætte fokus på de grønne ambitioner i den fælles land-
brugspolitik. Dette tema har allerede været drøftet på tidligere rådsmøder og senest på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 15. april 2019 under rumænsk formandskab. Der er således generelt set bred
opbakning fra mange lande til et højere grønt ambitionsniveau, men for mange lande er det også be-
tinget af et højere landbrugsbudget. I forhold til den videre proces for reformen bemærker formand-
skabet således også, at fremdriften er meget afhængig af udviklingen i forhandlingerne om den fleråri-
ge finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.
For regeringen er det en klar prioritet, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage aktivt til den grønne
omstilling af landbrugserhvervet. Der er derfor behov for, at landbrugspolitikken i almindelighed og de
specifikke instrumenter som eksempelvis eco-schemes i særdeleshed kan bruges til at give landmæn-
dene incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion til gavn for miljø, klima og biodiversitet.
Det er således centralt, at landbrugsstøtten kan anvendes til at opfylde
EU’s høje ambitioner på det
grønne område. Derfor arbejder regeringen for, at det eksempelvis skal være muligt at bruge begge
landbrugspolitikkens søjler (direkte støtte og landdistriktsstøtte), herunder også eco-schemes, til at
finansiere indsatser til gavn for vandmiljøet eller klimaet (eksempelvis håndtering af kulstofrige jorde)
uanset om der er tale om en obligatoriske eller frivillige indsatser.
Endelig er det centralt, at forenkling for landbrugeren og de grønne ambitioner går hånd i hånd. Der-
for er det også vigtigt at fremme det danske forslag om en bruttoarealmodel, så den direkte støtte un-
derstøtter miljø og klimaindsatser. Modellen giver således landmanden mulighed for at efterlade små-
biotoper eller våde områder på sin mark uden at risikere at miste støtten. Det vil være til gavn for bio-
diversiteten og også være lettere for landbrugeren at holde styr på.
5. Rapport fra højniveaugruppen om sukker
Der blev ultimo 2018 nedsat en højniveaugruppe bestående af eksperter, repræsentanter fra medlems-
staterne samt forskellige interessenter på grund af den svære markedssituation, som sukkersektoren
var været i siden sukkerkvoternes ophør i 2017. Regeringen finder, at det er væsentligt at give sektoren
tid til at tilpasse sig de nye markedsvilkår og en nedgang i pris må være at forvente efter en periode
med sukkerkvoter, der har holdt prisen kunstigt højt. Derfor støtter regeringen ikke intervention på
markedet eller lignende, da det blot vil forlænge overgangen til en ny ligevægt for udbud og efterspørg-
sel.