Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3710 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-1112
Den 4. juli 2019
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. juli 2019
SAMLENOTAT
1. EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF) for 2021-2027 ................................................................2
2. Præsentation af det finske formandskabs prioriteter ................................................................. 17
3. Implementering af den strategiske dagsorden ........................................................................... 19
4. Retsstatsprincippet i Polen / TEU art. 7, stk. 1. ........................................................................ 22
1
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0002.png
1.
EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. juli 2019. Opdateringer i
forhold til samlenotat af 23. maj 2019 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 18. juli 2019 forventes en orientering om det videre arbejdsprogram for
forhandlingerne om EU’s flerårige
finansielle ramme under finsk formandskab.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser,
svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder blandt
andet en
udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion
foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD
(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
Det bemærkes, at der pågår løbende dialog ned Kommissionen vedrørende de nærmere
beregnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger i forslaget.
3. Formål og indhold
2
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0003.png
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer).
Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer i
færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål).
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160,6
mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro svarende til 1,11 pct.
af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige
finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være udover betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og
uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
3
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0004.png
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme
svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,
der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.773
1,02 pct.
1.044.801
0,96 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,09 pct.pt.
60.004
0,12 pct.pt.
Anm.:
*Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på BNI
for EU28 og for 2021-2027 baseret på BNI for EU27. Det bemærkes, at den
Europæiske Udviklingsfond ikke er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for
2014-2020.
Kilde:
KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
10.388
8.128
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.:
Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende
budgetkategorier under den indeværende finansielle ramme, idet
underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde:
KOM (2018) 0322
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 4.
4
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0005.png
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1
Anm.:
Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår
bidrag til Den Europæiske Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor
heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau uden for den flerårige
finansielle ramme.
Kilde:
KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1. Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Samhørighed og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
2021
13.103
6.431
818
2.054
2022
12.935
6.566
815
2.054
2023
13.226
6.561
812
2.056
2024
13.004
6.205
809
2.059
2025
2026
2027
12.849
6.201
804
2.061
I alt
2021-27
91.028
44.375
5.672
14.404
12.885 13.026
6.206
807
2.059
6.204
806
2.060
5
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0006.png
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Margen
I alt
1.548
23.955
1.548
23.918
1.547
24.203
1.547
23.624
1.548
1.547
1.539
23.454
10.824
166.303
23.505 23.644
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
6
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0007.png
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for regionaludvikling
fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk koncentration. Andelen foreslås
fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af modtagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU.
For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et støtteprogram for
strukturreformer, hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og finansiel assistance til
gennemførelsen af nationale reformer.
Programelementerne vedr. teknisk assistance bygger
videre på EU’s eksisterende støtteprogram
for strukturreformer.
For det andet foreslås en europæisk stabiliseringsfunktion som skal bruges til at understøtte
investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske regler vil være en
betingelse for at få adgang til stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-
budgettet kan stille lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres
med bistand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på baggrund
centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finansielle ramme.
Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene samt lande, der deltager i
valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.
Det
bemærkes, at der som led i de løbende drøftelser om videreudvikling af ØMU’en pågår
parallelle forhandlinger om et budgetinstrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne i
euroområdet (BICC). Der er ikke for nuværende klarhed over, hvordan dette instrument
forholder sig til Kommissionens forslag til etablering af ovennævnte instrumenter.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte støtte, hvorved
støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift per år, mens al støtte over
7
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0008.png
100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget fastholdes i
medlemsstaterne og skal primært anvendes til små og mellemstore bedrifter eller
landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15
pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og
klimatiltag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til
landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som
skal overholdes for at
kunne modtage direkte indkomststøtte.
Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet skal bidrage til at
nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse heraf forudsættes at være EU’s
landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil ifølge Kommissionen forventes at bidrage til
klimamålsætningen.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
2021
980
1.806
290
3.076
2022
1.444
2.484
291
4.219
2023
1.435
2.689
290
4.414
2024
1.546
2.811
291
4.647
2025
1.535
2.893
291
4.719
2026
1.524
3.032
290
4.846
2027
1.509
3.110
290
4.908
I alt
2021-27
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Særligt Frontex foreslås
styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået politisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor
agenturets operative kapacitet styrkes med blandt andet etableringen af et stående korps på op til
10.000 personer, der gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid
være baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset fastsættes
ved årlige bilaterale aftaler.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
8
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0009.png
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
2021
12.512
1.837
416
14.765
2022
12.577
1.838
416
14.831
2023
12.747
1.838
417
15.002
2024
13.035
1.838
417
15.290
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
17.032
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
108.929
13.457 14.043
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har til formål at
assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der foreslås i alt afsat 12,9 mia.
euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommissionens forslag de samme som i
indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyrkiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår
ikke af forslaget.
9
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0010.png
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige
instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er
øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af,
at Grønland som noget nyt får adgang til en række puljer under programmet udover de
øremærkede midler.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
2021
2.260
8.128
10.388
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Anm.:
Kilde:
-
KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de relevante medlemsstater
beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosystemet.
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der
kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-
10
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0011.png
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
11
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct.
af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige reducere medlemsstaternes BNI-
baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye egne indtægter imidlertid vil skulle
finansieres af EU’s borgere og virksomheder via medlemsstaternes statskasser
på linje med EU's
øvrige egne indtægter.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter udover de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
12
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0013.png
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag
til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser
Danmark
Nederlandene
Sverige
Tyskland
Østrig
2021
118
1.259
578
2.799
110
2022
94
1.007
462
2.239
88
2023
71
755
347
1.679
66
2024
47
503
231
1.119
44
2025
24
252
116
560
22
2026
-
-
-
-
-
2027
-
-
-
-
-
2021-2027
354
3.776
1.734
8.396
330
Kilde:
KOM(2018) 0325
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med
indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for
alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks
korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de
medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres
BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at
udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er
indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Udover
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
13
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0014.png
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i
betalinger opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter, Storbritanniens
udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet, at loftet for
egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den flerårige
finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets holdning med henblik på en
aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidligere resolution af 30. maj 2018, inden
for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til
budgetstigninger til såkaldt nye prioriteter udover de af Kommissionen foreslåede, herunder
migration, forskning, Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod
reduktioner af de såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene.
Finansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parlamentet findes i
nye egne indtægter.
I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige forslag samt at
alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive
genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj sit forslag til
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne i Rådet (almindelige anliggender) den
18. september 2018, 16. oktober 2018, 12. november 2018, 11. december 2018, 19. februar 2019,
19. marts 2019, 9. april 2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede formandskabet
14
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0015.png
fremskridtsrapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser,
herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming,
samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og EU’s eksterne instrumenter.
På mødet den 11. december 2018 præsenterede det daværende østrigske formandsskab dertil sit
udkast til en forhandlingsboks. Det rumænske formandskab præsenterede på mødet den 18. juni
2019 sit udkast til en revideret forhandlingsboks.
Udkastet til forhandlingsboks er udarbejdet og udviklet under formandskabets ansvar og vil ikke
være bindende for nogen medlemsstater. Formålet med at forelægge udkastet til
forhandlingsramme er at identificere og bekræfte de spørgsmål, der skal behandles under
forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, og hvor det er hensigtsmæssigt, fremme
drøftelsen om muligheder og løsninger for så vidt angår enkelt spørgsmål. Forelæggelsen af
udkastet til forhandlingsboks sigter ikke på afsluttende drøftelser eller kompromiser i den
nuværende fase.
På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner, hvori man
enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme inden udgangen af 2019.
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
vil også indebære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte
medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt stor
vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.
De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-
budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters
positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består
traditionelt af central- og nordeuropæiske lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig med
udgangspunkt i
velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.
De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for
Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at
udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt har en
række ikke-rabatmodtagerlande udtalt modstand mod en fortsættelse af rabatter, særligt med
henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af
EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
15
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0016.png
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form. Det bemærkes hertil, at det rumænske formandskab på baggrund af de hidtidige
holdningstilkendegivelser har lagt op til at skrinlægge forslaget om et bidrag baseret på et fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag.
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal håndteres.
EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 lande.
Fra dansk side har det derfor hidtil været lagt til grund, at det samlede udgiftsniveau ikke bør
overstige 1,00 pct. af EU27’s BNI og at alle EU-budgettets
udgifter skal afholdes inden for dette
loft.
Inden
for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, har det
fra dansk side hidtil være lagt til grund, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s
udgifter, så EU-budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i
højere grad anvendes til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s
nærområder, vækst- og konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og
tværnationale infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-budgettet i
højere grad fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfordringer, hvor der bibringes
synergier og hvor EU-budgettet leverer værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
For så vidt angår fleksibilitet, har det fra dansk side hidtil været lagt til grund, at Kommissionens
forslag findes klart for vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede
udgiftsniveau.
Det har fra dansk side hidtil været lagt til grund, at EU’s indtægtssystem
skal være efficient,
transparent og frem for alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at
medlemsstaternes finansieringsbyrde er proportional og passende. Fra dansk side har det hidtil
været lagt til grund, at man ikke vil kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning i det
danske EU-bidrag i den kommende MFF.
Fra dansk side det hidtil været lagt til grund, at det endvidere findes afgørende at fastholde
medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af
en EU-skat.
Det har hidtil været lagt til grund, at man fra dansk side under disse forudsætninger gerne vil
drøfte reformer af indtægtssystemet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den 20. juni 2018,
den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november 2018, den 7. december 2018, den
3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den 15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj
2019 (skriftlig) og den 6. juni 2019 (skriftlig).
16
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0017.png
2. Præsentation af det finske formandskabs prioriteter
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Finland overtog den 1. juli 2019 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på Rådsmødet (almindelige
anliggender) en præsentation af formandskabets prioriteter. Formandskabet arbejder ud fra fire pejlemærker: 1)
Fælles værdier og retsstatsprincippet, 2) Et konkurrencedygtigt og socialt inklusivt EU, 3) EU som global leder i
forhold til klimatiltag, 4) Sammentænkt beskyttelse af EU’s borgere. Hertil kommer et fokus på en
sammentænkt tilgang til migration og forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.
2. Baggrund
Finland overtog det roterende EU-formandskab den 1. juli 2019. Det finske formandskab ventes
på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet under
det finske formandskab. Programmet for trio-formandskabet Rumænien-Finland-Kroatien
(januar 2019
–
juni 2020) blev præsenteret på Rådet (almindelige anliggender) den 11. december
2018.
3. Formål og indhold
Det finske formandskab ventes at fokusere på fire overordnede prioriteter:
1. Fælles værdier og retsstatsprincippet:
Formandskabet ønsker at udvikle og styrke EU’s
værktøjskasse med det formål at beskytte de grundlæggende værdier. Det inkluderer evaluering af
den årlige dialog i Rådet om retsstatsprincippet, arbejdet med at etablere en såkaldt peer review-
mekanisme og forhandlinger om konditionalitet i EU-budgettet knyttet til respekten for
retsstatsprincippet.
2. Et konkurrencedygtigt og socialt inklusivt EU: Formandskabet ønsker at videreudvikle et
sammenhængende, fremtidsorienteret indre marked, hvor kompetencer og velbefindende er
fundamentet for en inklusiv vækst. Det inkluderer en ambitiøs, åben og regelbaseret
handelspolitik og arbejdet mod en inklusiv økonomisk union.
3. EU som global leder i forhold til klimatiltag: Formandskabet vil fortsætte med at facilitere
processen for, at Det Europæiske Råd inden udgangen af 2019 sætter politisk retning for
nøgleelementerne i EU’s langsigtede klimastrategi. Formandskabet vil endvidere støtte
implementeringen af Kommissionens opdaterede strategi for bioøkonomi, arbejde for en fælles
landbrugspolitik, der bedre adresserer klimaforandringerne og arbejde videre med
implementeringen af FN’s konvention for biodiversitet.
4.
Sammentænkt beskyttelse af EU’s borgere: Formandskabet vil støtte EU’s Høje Repræsentant
for udenrigsanliggender i arbejdet med at styrke EU som global aktør. Derudover
vil formandskabet arbejde for at beskytte Europa gennem samarbejde inden for sikkerhed og
forsvar og ved at opbygge øget modstandskraft over for hybride- og cybertrusler.
Ud over de fire pejlemærker vil det finske formandskab fokusere på en sammentænkt tilgang til
migration samt forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, hvor det er målsætningen at
lukke en aftale i efteråret 2019.
17
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til evt. konsekvenser i forbindelse
med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Forhandlingssituationen
Ikke relevant.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage punktet til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0019.png
3. Implementering af den strategiske dagsorden
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte den overordnede implementering af den strategiske dagsorden for 2019 - 2024, som blev
vedtaget ved Det Europæiske Råd den 20. juni 2019. Den strategiske dagsorden er centreret om fire
hovedprioriteter: 1) beskyttelse af borgere og frihedsrettighederne 2) udvikling af et stærkt og dynamisk økonomisk
fundament 3) opbygning af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa 4) fremme af europæiske
interesser og værdier på den globale scene.
2. Baggrund
Rådet forventes at drøfte den overordnede implementering af den strategiske dagsorden for 2019
- 2024, som blev vedtaget ved Det Europæiske Råd den 20. juni 2019.
Formålet med den strategiske dagsorden er at sætte den overordnede politiske retning for EU’s
udvikling og arbejde i de kommende fem år, herunder at klarlægge Det Europæiske Råds
forventninger til den nye Kommission og dennes arbejdsprogram.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den. 20. juni 2019, at Det
Europæiske Råd vil drøfte opfølgningen af den strategiske dagsorden i oktober 2019. Desuden
fremgår det, at det finske EU-formandskab vil påbegynde det overordnede arbejde med at
integrere den strategiske dagsordens prioriteter i Rådets arbejde samt at sikre, at Rådet følger op
herpå. I opfølgningsnoten vedrørende mødet i Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni, fremgår
desuden, at Det Europæiske Råd vil følge implementeringen af den strategiske dagsorden og
efter behov definere yderligere generelle, politiske anvisninger og prioriteter. Som forberedelse af
dette arbejde forventes der ved rådsmødet for almindelige anliggender derfor en første, generel
drøftelse af, hvordan den strategiske dagsorden konkret implementeres. Desuden forventes det
finske formandskab at orientere om, hvordan man mere detaljeret vil tilrettelægge arbejdet med
at implementere den strategiske dagsorden i de kommende seks måneder.
Den nye strategiske dagsorden for EU, som blev vedtaget ved Det Europæiske Råd den 20. juni,
er centreret om fire hovedprioriteter:
- Beskyttelse af borgere og frihedsrettighederne
Her fremhæves særligt, at EU skal forsvare sine borgeres grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder og herunder værne om
retsstatsprincippet. EU’s integritet og sikring af de ydre
grænser, videreudviklingen af en omfattende migrationspolitik og samarbejdet med oprindelses-
og transitlande fremhæves ligeledes. Det betones desuden, at der skal opnås konsensus om
revision af Dublinforordningen, og at det skal sikres, at Schengensamarbejdet fungerer korrekt.
Kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet samt EU’s modstandsdygtighed
over for både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer fremhæves desuden, ligesom
beskyttelse mod ondsindet cyberaktivitet, hybride trusler og desinformation betones.
- Udvikling af et stærkt og dynamisk økonomisk fundament
I den strategiske dagsorden lægges der vægt på, at Den Økonomiske og Monetære Union må
uddybes i alle dens dimensioner, at bank- og kapitalmarkedsunionen må fuldføres og at euroens
19
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
modstandsdygtighed og internationale rolle skal uddybes. Desuden fremhæves behovet for en
assertiv, omfattende og samordnet industripolitik. Den digitale omstilling og betydningen af
digital uafhængighed fremhæves ligeledes. Det understreges, at der skal investeres i borgernes
færdigheder og uddannelse, og at iværksætteri, innovation og forskning skal fremmes. Endelig
fremhæves, at EU på den globale scene må fremme markedsadgang, bekæmpe urimelige
handelspraksisser og ajourføre de europæiske konkurrenceregler.
- Opbygning af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa
Det fremhæves, at EU kan og skal føre an i den grønne omstilling ved at indlede en dybtgående
omdannelse af sin egen økonomi og sit eget samfund med henblik på at opnå klimaneutralitet.
Behovet for at mobilisere private og offentlige investeringer og for at skabe et integreret og
velfungerende europæisk energimarked fremhæves, ligesom omstillingen til vedvarende energi
betones. Desuden understreges det, at den grønne omstilling kræver opmærksomhed på sociale
spørgsmål, og at der må skabes passende social beskyttelse, inklusive arbejdsmarkeder, og at
samhørigheden må fremmes.
- Fremme af europæiske interesser og værdier på den globale scene
Det understreges, at EU fortsat vil være drivkraft for multilateralisme og den globale
regelbaserede internationale orden. EU vil bruge sin indflydelse til at føre an i håndteringen af de
globale udfordringer, herunder i kampen mod klimaændringer, fremme bæredygtig udvikling,
gennemføre 2030-dagsordenen og samarbejde med partnerlande om migration. Behovet for en
ambitiøs naboskabspolitik og et omfattende partnerskab med Afrika fremhæves, ligesom fremme
af demokrati og menneskerettigheder betones. En ambitiøs og solid handelspolitik, der sikrer fair
konkurrence, og betydningen af at reformere WTO fremhæves ligeledes. Endelig lægges der vægt
på, at EU må tage et større ansvar for sin egen sikkerhed og sit eget forsvar.
Slutteligt beskrives det overordnet i den strategiske dagsorden, hvordan der skal opnås resultater
inden for ovennævnte prioriteter. I den forbindelse fremhæves nærheds- og
proportionalitetsprincippet og det understreges, at principperne om demokrati, retsstat,
gennemsigtighed og ligestilling mellem borgerne og mellem medlemsstaterne må følges.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte den overordnede implementering af den strategiske dagsorden for
2019-2024, som blev vedtaget ved Det Europæiske Råd den 20. juni 2019.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
20
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel, bred opbakning til implementeringen af den strategiske dagsorden og
dens overordnede prioriteter.
10. Regeringens generelle holdning
For Danmark er det centralt, at EU-samarbejdet fortsat er centeret om princippet om at være
stor på de store og lille på de små sager. Der bør fokuseres på de sager, hvor samarbejdet kan
levere konkret merværdi, herunder eksempelvis klimaindsatsen, bekæmpelse af
skatteunddragelse, migration og styrkelse af kampen mod social dumping. Regeringen lægger
derudover vægt på, at de målsætninger, som Det Europæiske Råd har vedtaget, også i praksis
bliver styrende for den europæiske dagsorden i de kommende 5 år.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
21
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
2061466_0022.png
4. Retsstatsprincippet i Polen / TEU art. 7, stk. 1.
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter Lissabontraktatens artikel 7, stk. 1, over for
Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen
udgør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet,
der er en af EU’s grundlæggende værdier. Sagen er under
løbende behandling i Rådet for almindelige anliggender, og den forventes at komme på dagsordenen som en status
til rådsmødet den 18. juli 2019.
2. Baggrund
Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført
en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det
grundlæggende retsstatsprincip. Det var første gang, at en artikel 7-procedure blev aktiveret imod
et medlemsland.
Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen
–
som deles af et flertal af medlemslandene
–
vedrører særligt risikoen for øget politisk indflydelse på det polske retssystem. Det er konkret
kommet til udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og
risiko for øget politisk indflydelse på fremtidige udnævnelser af dommere i Polen. Kommissionen
vurderer, at reformerne samlet set risikerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed.
Et flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen og tilkendegivet deres bekymring
over retsstatssituationen i Polen.
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høring af Polen i Rådet for almindelige
anliggender. Tre sessioner af denne høring har været afholdt i hhv. juni, september og december
2018. Rådet er desuden adskillige gange blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer
(minus det pågældende land, dvs. aktuelt 22 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-
Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de værdier,
der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan efter samme
fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af medlemslandene eller
Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
–
og efter at have opfordret dette
medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
–
fastslå, at et medlemsland groft og vedvarende
overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og vedvarende overtrædelse måtte blive
fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af
medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.
3. Formål og indhold
Sagen forventes at komme på dagsordenen for rådsmødet den 18. juli 2019 som en status.
22
 Rådsmøde nr. 3710 (almindelige anliggender) den 18. juli 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/7-19
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på
rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere
tilbageholdende eller har
–
for ganske fås vedkommende
–
støttet Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i
Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for
legitimiteten i samarbejdet
mellem EU’s medlemsstater, herunder eksempelvis også
troværdigheden ift. beslutninger om det indre marked samt den europæiske arrestordre. Dertil
kommer, at danske virksomheder og borgere har konkret interesse i et velfungerende og
uafhængigt retsvæsen i Polen.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man gennemfører høringssessioner i Rådet efter
artikel 7, at man eventuelt vedtager henstillinger til Polen samt at sagen generelt holdes på
dagsordenen i Rådet for at opretholde det politiske pres.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. april 2019.
23