Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3717 - RIA Bilag 1
Offentligt
2080627_0001.png
Samlenotat
for rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 7.-8. oktober 2019
26. september 2019
14. Implementering af interoperabilitet. S. 2
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Side
1/4
Rådsmøde nr. 3717 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/10-19, integrationsdelen
14. Implementering af interoperabilitet
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Nyt notat.
1. Resumé
Den 20. maj 2019 blev to forordninger vedrørende interoperabilitet vedtaget. Forordningerne
har til formål at gøre en række eksisterende og kommende it-systemer på området for sikkerhed,
grænser og migration interoperable, dvs. muliggøre udveksling af data og deling af informati-
oner og give eksisterende autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk information
vedrørende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området under hensyn til
gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forordningerne ændrer ikke
ved it-systemernes formål eller brugernes adgang til data. Der forventes på rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 7. og 8. oktober 2019 en drøftelse af implementeringen af de to for-
ordninger både på EU-plan og nationalt. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-
princippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinan-
sielle konsekvenser.
2. Baggrund
Der blev den 20. maj 2019 vedtaget to forordninger om interoperabilitet. Det drejer sig dels om
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af
en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum
samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse
af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamar-
bejde og retligt samarbejde og asyl.
De to forordninger om interoperabilitet har samlet til formål at skabe interoperabilitet mellem
eksisterende og kommende EU-informationssystemer på området for sikkerhed, grænser og
migration, der opereres centralt på EU-niveau, således at der kan udveksles data og deles infor-
mationer samt gives autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk information vedrø-
rende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området. Interoperabiliteten skabes
under hensyn til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forordnin-
gerne ændrer ikke ved it-systemernes formål eller autoriserede brugeres adgang til data.
Kommissionen har om baggrunden for de to forordninger om interoperabilitet blandt andet an-
ført, at EU i de seneste år har oplevet en stigning af
irregulære passager af EU’s ydre grænser,
ligesom der er en øget trussel mod den interne sikkerhed i EU. På den baggrund er der skabt
Side
2/4
Rådsmøde nr. 3717 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/10-19, integrationsdelen
øget fokus på nødvendigheden af at forbinde og styrke EU’s eksisterende og kommende infor-
mationssystemer for grænseforvaltning, migration og sikkerhed. Interoperabilitet mellem sy-
stemerne og dermed udveksling af data og deling af information mellem systemerne kan bi-
drage til bl.a.
at fjerne ”blind spots”, hvorved personer, som muligvis er involveret i terrorhand-
linger, kan blive registreret under forskellige aliasser i forskellige systemer, som ikke kommu-
nikerer med hinanden.
Forordningerne har fokus på fire specifikke mål:
1. At brugere, herunder grænsepersonale og andre udlændingemyndigheder, får hurtig,
problemfri, systematisk og kontrolleret adgang til den information, som de har brug for
med henblik på at varetage deres arbejde.
2. At der etableres en teknisk løsning, der gør det muligt at påvise, at flere identiteter er
knyttet til det samme sæt biometriske data med henblik på at afsløre brugen af flere
identiteter og at bekæmpe identitetssvig.
3. At lette identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på medlemssta-
ternes område.
4. At lette og effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til EU-informationssy-
stemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, hvis det er nødvendigt med henblik på fo-
rebyggelse, efterforskning samt retsforfølgning af terrorisme og anden alvorlig krimi-
nalitet.
Med forordningerne skabes interoperabilitet mellem de tre eksisterende EU-informationssyste-
mer: a) SIS, der omfatter et bredt spektrum af indberetninger om personer (bl.a. nægtelse af
indrejse eller afslag på ansøgning om opholdstilladelse for personer, for hvem der er udstedt en
europæisk arrestordre samt forsvundne personer), b) Eurodac, der indeholder fingeraftryksop-
lysninger af asylansøgere og tredjelandsstatsborgere, der har krydset de ydre grænser illegalt,
eller som opholder sig illegalt på medlemsstaternes område, og c) VIS, der indeholder oplys-
ninger om visum udstedt med henblik på kortvarigt ophold.
Derudover vil der blive sikret interoperabilitet mellem tre kommende EU-informationssystemer
a) EES, der erstatter den nuværende manuelle passtemplingsprocedure og i stedet indfører en
elektronisk registrering af en række oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der ind- og udrej-
ser af Schengen-området, b) ETIAS, der skal anvendes til at indsamle og verificere information
om og eventuelt udstede rejsetilladelse til tredjelandsstatsborgere fra visumfri lande forud for
indrejse til Schengen-området, og c) ECRIS-TCN-systemet, der skal give medlemsstaternes
myndigheder mulighed for at identificere, om tredjelandsstatsborgere er straffede i andre med-
lemsstater.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet ventes at være en drøftelse af status på implementeringen af de to for-
ordninger om interoperabilitet.
Side
3/4
Rådsmøde nr. 3717 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/10-19, integrationsdelen
Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet implementering af alle
aspekter, herunder juridiske, tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter, af en række
vedtagne og kommende EU-retsakter, der omfatter it-systemer på området for grænser, sikker-
hed og migration. Programmet omfatter de to retsakter vedrørende interoperabilitet såvel som
EES, ETIAS, SIS og VIS.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af implementeringen af de to vedtagne forordninger om interoperabilitet vil ikke i
sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde.
Forslagene til de to forordninger om interoperabilitet blev forud for vedtagelsen forelagt Spe-
cialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 21. februar 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til
punktet om implementeringen af de to forordninger om interoperabilitet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig implementering af de to
forordninger om interoperabilitet på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af
betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre grænser og migration.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har ikke tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg modtog den 22. februar 2018
samlenotat om bl.a. forslagene til de to forordninger om interoperabilitet. Et grund- og nær-
hedsnotat om de to forordninger blev endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.
april 2018.
Side
4/4