Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3718 - økofin Bilag 1
Offentligt

26. september 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 10. oktober 2019

1) Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær mobilitet

KOM(2019)192

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Rapport af højniveaugruppe om den europæiske arkitektur for udviklingsfinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsmini-

steriet

3) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Evaluering af det europæiske semester 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 17.-19. oktober 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Status for handlingsplan mod hvidvask

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) EU-sortliste over tredjelande fsva. rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Makrofinansiel assistance til Jordan

KOM(2019)411

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10)

EU’s 2020-budget

i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale

KOM(2019)411

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 1:

Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær

mobilitet

KOM (2019) 192

1. Resume

Kommissionen har 24. april 2019 fremsat et forslag, der indfører fritagelse for moms og punktafgift

for aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i EU. Formålet er

at ligestille moms- og afgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen i EU med den allerede gældende

moms- og afgiftsbehandling af forsvarsindsatsen i NATO. Forslaget indebærer overordnet, at man

moms- og afgiftsfritager leverancer til et EU-lands væbnede styrker, der befinder sig i et andet EU-

land som led i indsatser

inden for rammerne af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik. Dette

skal understøtte militær mobilitet i EU. Fritagelserne har begrænset omfang svarende de gældende

fritagelser for NATO's forsvarsindsats. Forslaget er ikke på dagsordenen for det kommende

ECOFIN, men ventes vedtaget i forbindelse med et senere rådsmøde.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ambition om at ligestille moms- og punktaf-

giftsbehandlingen af forsvarsindsatsen inden for rammene af EU og NATO og derved forbedre

den europæiske kapacitet inden for forsvar og krisestyring, som styrker Unionens sikkerhed. For-

slaget omfatter Danmark, men den praktiske betydning af forslaget for Danmark vurderes at være

begrænset i lyset af det danske forsvarsforbehold, som indebærer, at Danmark ikke selv deltager i

EU-forsvarsindsatser.

2. Baggrund

Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant fremlagde 28. marts 2018 en

fælles handlingsplan for militær mobilitet. Handlingsplanen påpeger en række bar-

rierer, herunder mht. infrastruktur, momsforpligtelser og toldprocedurer, som

svækker muligheden for nationalt såvel som multinationalt at reagere effektivt og

rettidigt på interne og eksterne krisesituationer. Dette forslag er således en del af en

større pakke om militær mobilitet. Der arbejdes på tværs af en række områder med

at sikre militær mobilitet.

Handlingsplanen anerkender behov for fleksibel og effektiv transport af militært

udstyr og personel inden for og på tværs af grænser i EU og for ligebehandling af

forsvarsindsatsen i EU og NATO mhp. at mindske administrative byrder,

forsinkelser og omkostninger.

Kommissionen fremsatte på den baggrund 24. april 2019 et forslag (KOM (2019)

192), der i vidt omfang ligestiller moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvars-

indsatsen inden for rammene af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU med

forsvarsindsatsen i NATO. Formålet er at forbedre den europæiske kapacitet inden

for forsvar og krisestyring og at styrke Unionens sikkerhed og forsvar.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der ikke er omfattet af det danske forsvarsforbe-

hold, og som kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale

Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

3. Formål og indhold

Det gældende momsdirektiv indeholder ingen generel momsfritagelse for levering

af varer eller ydelser knyttet til sikkerheds- og forsvarsformål inden for rammerne

af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU. I princippet vil varer eller ydelser,

der leveres til væbnede styrker, derfor være momspligtige i det land, hvortil de le-

veres og efter gældende regler og satser i dette land.

Det gælder også levering af

varer og tjenesteydelser til et EU-lands væbnede styrker som befinder sig i et andet

EU-land som led i indsatser. Efter gældende regler skal EU-land

A’s væbnede styr-

ker i EU-land B således betale moms i EU-land B og efter dette lands gældende

satser, når styrkerne får leveret forsyninger til EU-land B uanset hvorfra forsynin-

gerne leveres.

Momsdirektivet har dog siden 1977 givet mulighed for momsfritagelse for leverin-

ger til de væbnede styrker i ethvert land, der er part i Den Nordatlantiske Traktats

Organisation (NATO), når disse styrker deltager i en fælles forsvarsindsats uden for

deres eget land. Denne fritagelse blev indført for at tage højde for situationer, hvor

momsen udgør en indtægt for det land, hvor de væbnede styrker er udstationeret,

snarere end for deres hjemland.

Tilsvarende indeholder cirkulationsdirektivet for punktafgiftspligtige varer ingen

fritagelse fra punktafgifter på ellers punktafgiftspligtige varer knyttet til sikkerheds-

og forsvarsformål inden for EU. Siden 1993 har cirkulationsdirektivet dog inde-

holdt fritagelse for punktafgifter

på ellers punktafgiftspligtige varer til NATO-

medlemslandenes væbnede styrker, som deltager i en fælles forsvarsindsats uden

for deres eget land.

Kommissionen forslår derfor, at moms- og afgiftsfritage varer og ydelser, som le-

veres til eller varer, som indføres af et EU-lands væbnede styrker og ledsagende

civile personale, som er udstationeret mv. i et andet EU-land

, hvis disse styrker

deltager i en forsvarsindsats uden for deres hjemland. Fritagelsen forudsætter en

forsvarsindsats inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

(FSFP).

Kommissionen foreslår endelig, at fritagelserne skal have et begrænset omfang sva-

rende til fritagelserne for NATO's forsvarsindsats. Det er således kun udgifter, der

er afholdt i forbindelse med opgaver, der er

direkte

knyttet til en forsvarsindsats,

som vil kunne fritages. Ifølge Kommissionens forslag er militære missioner og ope-

rationer, kampgrupper, gensidig bistand, indsatser i Permanent Struktureret Samar-

bejde (Permanent Structured Cooperation - PESCO) samt aktiviteter inden for Det

Europæiske Forsvarsagentur (European Defence Agency

–

EDA) direkte knyttet

Det gælder også varer, som indføres (dvs. importeres) fra tredjelande uden for EU.

Dog gælder visse undtagelser, jf. direktivets artikel 148, litra b), og nr. 11) og 12) i del B i bilag X.

Punktafgifter, som er omfattet af EU-retten, anvendes på fx energiprodukter (motorbrændstof og brændsel til opvarmning),

men også alkoholholdige drikkevarer og forarbejdet tobak. Afgiftsstruktur og minimumssatser er EU-harmoniseret.

Varer til forsyning af messer og kantiner er ligeledes omfattet af fritagelsen.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

til forsvarsindsatsen. Momsfritagelsen omfatter forsyninger anvendt i forbindelse

med disse indsatser. Efter Kommissionens forslag fritages EU-land

A’s væbnede

styrker således fra at betale moms i EU-land B, når styrkerne får leveret forsyninger

til EU-land B, uanset hvorfra forsyningerne leveres, hvis EU-land

A’s indsats er

direkte knyttet til EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik.

Leveringer af varer og ydelser til væbnede styrker i disses eget EU-hjemland (eller

til senere brug i EU-hjemlandet), vil ikke være omfattet af momsfritagelsen. Opga-

ver, der udelukkende udføres af civilt personale eller udelukkende ved brug af civile

kapaciteter, vil heller ikke være omfattet af fritagelserne.

Grundet det danske forsvarsforbehold har Danmark ingen aktiviteter, som er di-

rekte knyttet til den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU. Ændrede regler for

moms- og afgiftsfritagelse vil derfor ikke have betydning for danske momsbetalin-

ger i de øvrige EU-lande. Forsvarsforbeholdet udelukker dog ikke, at Danmark kan

tillade andre EU-lande en forsvarsindsats på dansk territorium. Fx kan man tillade

flådefartøjer at sejle igennem danske farvande og lægge til havn i Danmark som led

i en indsats inden for rammerne af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Leve-

rancer i den forbindelse kan således være omfattet af forslagets moms- og punktaf-

giftsfritagelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel

113. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at EU-landene kun i fællesskab kan løse problemer med

manglende tilpasning af moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen i

EU og i NATO-regi, og at en sådan tilpasning kræver et forslag fra Kommissionen.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, da administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne alene kan

opnås ved fælles regulering i EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret i det gældende momssystemdirektiv og er im-

plementeret i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen.

De generelle regler for virksomheder, der fremstiller og forhandler afgiftspligtige

varer, samt for transporten eller cirkulationen af varer mellem virksomheder inden

for EU er fastsat i cirkulationsdirektivet. Direktivet er implementeret i dansk lov-

givning ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Omvendt er indsættelse af væbnede styrker udelukkende i sikkerhedsøjemed, herunder indsatser til bekæmpelse af spionage,

cybertrusler og terrorisme, til humanitære opgaver og redningsopgaver ikke direkte knyttet til forsvarsindsatsen og således er

forsyninger hertil ikke omfattet af momsfritagelsen.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Momsloven og punktafgiftslovene indeholder i varierende omfang regler om af-

giftsfritagelse af visse varer og ydelser, der anvendes i NATO-regi. I øjeblikket fin-

des der imidlertid ingen lovgivning om moms- eller punktafgiftsbehandling af leve-

ringer til EU's forsvarsindsats.

Det vurderes foreløbigt, at forslaget vil kræve ændringer i momsloven og eventuelt

momsbekendtgørelsen samt punktafgiftslovene.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Lavere momsindtægter fra aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik medfører negative statsfinansielle konsekvenser. Forsvarsmini-

steriet har oplyst at omfanget af de omfattede aktiviteter i Danmark er meget be-

grænset, hvorfor forslaget ikke har nævneværdige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer på foreløbigt grund-

lag og med henvisning til forslagets indskrænkede anvendelsesområde, at dette

medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder for

de danske virksomheder, som producerer og leverer relevante varer eller ydelser til

sikkerheds- og forsvarspolitiske formål.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring 10. maj 2019 hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS,

Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Speditører, DI,

Erhvervsstyrelsen (Letbyrder), Finans Danmark, FSR - danske revisorer, Forenin-

gen danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkelig Sam-

virke, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Skatteministeriet har ikke modtaget høringssvar med bemærkninger til forslagets

indhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt positive indstillede over for forslaget, herunder forslagets

formål om at ligestille moms- og punktafgiftsbehandlingen af forsvarsindsatsen in-

den for rammene af EU med behandlingen af forsvarsindsatsen i NATO.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget og dets formål om at tilpasse moms- og punktafgifts-

behandlingen af forsvarsindsatsen inden for rammene af EU, så den svarer til den

eksisterende moms- og punktafgiftsbehandling af forsvarsindsatsen inden for ram-

mene af NATO i det omfang, det er muligt.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat er 23. maj 2019 oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Det bemærkes, at Kommissionens og Unionens højtstående repræsentants fælles

handlingsplan for militær mobilitet blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 9.

maj 2019 til orientering.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 2:

Rapport af højniveaugruppe om den europæiske

arkitektur for udviklingsfinansiering

1. Resume

På ECOFIN 10. oktober 2019 ventes en højniveaugruppe vedr. den europæiske arkitektur for

udviklingsfinansiering at præsentere sin uafhængige rapport, der snart ventes offentliggjort. Rap-

porten skal informere og bistå Rådet i dets drøftelser af den europæiske udviklingsfinansielle arki-

tektur og instrumenter, og skal bl.a. redegøre for udfordringer og mulige anbefalinger til forbedringer

på området. Der må på ECOFIN ventes en overordnet drøftelse af rapportens anbefalinger og

forslag, men Rådet ventes først på et senere tidspunkt at tage stilling til konkret opfølgning på

rapporten.

Regeringen vil tage præsentationen af rapporten til efterretning. Rapporten ventes ligeledes præsen-

teret og drøftet i FAC/Udvikling på et møde den 25. november. Regeringen vil tage nærmere

stilling til opfølgningen på rapporten i takt med de videre drøftelser.

2. Baggrund

Frankrig og Tyskland lancerede i efteråret 2018 et forslag om etablering af højni-

veauarbejdsgruppe til at gennemgå den europæiske udviklingsfinansielle arkitektur.

Rådet vedtog på den baggrund i april 2019 at nedsætte en højniveaugruppe af vise

personer (Wise Persons Group) vedr. den europæiske arkitektur for udviklingsfi-

nansiering. Hensigten er at få en uvildig vurdering af denne arkitektur, som kan

danne grundlag for drøftelser i Rådet og evt. DER, om hvordan EU fremover sikrer

de rigtige og mest effektive instrumenter til at adressere de store udviklings- og

klimamæssige udfordringer i lande uden for EU og naboskabslandene. Højniveau-

gruppen har til opgave at udarbejde en uafhængig rapport, der bl.a. ser nærmere på

alle eksisterende udviklingsinstrumenter som forvaltes af hhv. Kommissionen, Den

Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning

og Udvikling (EBRD). Rapporten skal b.la. indeholde:



En vurdering af den nuværende europæiske arkitektur for udviklingsfinansie-

ring og dens

kapacitet til at levere på EU’s prioriteter.

En analyse af hhv. fordele og ulemper ved udviklingsfinansielle instrumenter

fra alle involverede aktører.

En vurdering af hver af de enkelte institutioners muligheder for styrke udvik-

lingen af den private sektor og dens långivning, herunder i de mindst udvik-

lede og sårbare lande.

Anbefalinger af forbedringer, herunder evt. mere grundlæggende reformer af

den samlede europæiske arkitektur for udviklingsfinansiering.

Højniveaugruppen består af 9 uafhængige og uvildige eksperter,

jf. bilag 1,

der b.la.

er blevet udnævnt på grundlag af faglig og teknisk ekspertise og erfaring inden for

udviklingsfinansiering.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

3. Formål og indhold

På ECOFIN 10. oktober 2019 ventes højniveaugruppen at præsentere sin rapport.

Rapportens indhold, herunder anbefalinger, er ikke offentliggjort, men ventes at

pege på forskellige udfordringer med den eksisterende europæiske udviklingsfinan-

sielle arkitektur, herunder overlap, manglende koordination og transparens i aktivi-

teter mellem Kommissionen, EIB og EBRD samt andre internationale og nationale

aktører. Rapporten ventes tillige at præsentere en række forslag til forbedringer og

reformer, som vurderes ift. løsning af de identificerede udfordringer.

Præsentationen på ECOFIN 10. oktober 2019 vil evt. give anledning til en over-

ordnet drøftelse af den europæiske arkitektur for udviklingsfinansiering pba. rap-

porten, herunder dens anbefalinger og forslag. Rådet ventes først på et senere tids-

punkt at tage stilling til konkret opfølgning på rapporten, herunder ift. en evt. drøf-

telse heraf på DER.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Rapporten kan indebære senere tiltag, der kan have statsfinansielle konsekvenser.

Det er ikke muligt at vurdere disse konsekvenser på nuværende tidspunkt. Der vil

blive taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt

måtte blive foreslået konkrete tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten er endnu ikke fremlagt, og der er derfor ikke kendskab til andre landes

holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes formålet med højniveaugruppens arbejde, der kan være vigtigt

for indretningen af en mere effektiv europæisk arkitektur for udviklingsfinansiering,

herunder for at sikre et EU, der er mere slagkraftigt udadtil i forhold til at hjælpe

udviklingslandene med at skabe arbejdspladser og forbedring af levevilkårene samt

udvikle lavemissions-vækst og skærme mod effekterne af klimaforandringerne.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Fra dansk

side lægges der vægt på, at EU’s udviklingsfinansiering indrettes med

størst mulig udviklingseffekt og organisatorisk effektivitet for øje. Det indebærer

styrelsesstrukturer, der understøtter effektiv gennemførelse af udlån og andre ope-

rationer samt bidrager

til gennemførelsen af EU’s eksterne politikker. Det er en

forudsætning herfor at der undgås overlap og at transparensen øges i aktiviteter

mellem Kommissionen, EIB og EBRD samt europæiske og nationale aktører.

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelserne af rapporten og dens anbefalinger

ikke foregriber de overordnede forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme,

idet regeringens hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

Regeringen vil i den kommende tid tage nærmere stilling til dansk holdning til an-

befalingerne fra højniveaugruppen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Bilag 1: Liste over medlemmer af højniveaugruppen om den europæiske arkitek-

tur for udviklingsfinansiering

Navn

Thomas Wieser, formand

Susan Ulbæk

Monique Barbut

Erik Berglöf

Land

Østrig

Danmark

Frankrig

Sverige

José Antonio Alonso Rodríguez Spanien

Jacek Dominik

Nanno D. Kleiterp

Norbert Kloppenburg

Franco Passacantando

Polen

Nederlandene

Tyskland

Italien

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 3:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgen-

nemførelsen for 2018

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 10. oktober 2019 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2018. Årsberetningen forventes offentliggjort den 8.

oktober 2019. Præsentationen ventes taget til efterretning af Rådet. Herefter vil Rådet behandle

årsberetningen med henblik på udarbejdelsen af en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som

forventes behandlet på ECOFIN i begyndelsen af 2020.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 10. oktober 2019 at præsentere sin års-

beretning om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2018. Rådet forventes

at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Eu-

ropa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for

budgetgennemførelsen i 2018. Henstillingen forventes behandlet på ECOFIN i

starten af 2020.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstalt-

ninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab gi-

ver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om,

hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab

rapporterer pengestrømme og

finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er

registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager. I 2017 testede

Revisionsretten en attestationstilgang på strukturfondsområdet.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-

ning.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen forventes offentlig-

gjort den 8. oktober 2019. Det er derfor endnu ikke muligt at redegøre for årsbe-

retningens nærmere indhold.

En konkret redegørelse af årsberetningens indhold og tilhørende revisionserklæring

om EU’s budgetgennemførelse må afvente offentliggørelsen.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes

fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest

sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisio-

nen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2018, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Idet Revisionsrettens årsberetning med tilhørende

revisionserklæring om EU’s bud-

getgennemførelse for 2018 forventes offentliggjort den 8. oktober 2019 er det på

nuværende tidspunkt ikke muligt at forholde sig til årsberetningens indhold. Man

vil fra dansk side tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterret-

ning, idet der fra dansk side lægges vægt på en korrekt gennemførelse af EU’s bud-

get.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Evaluering af det europæiske semester 2019

På ECOFIN 9. oktober 2019 ventes en evaluering af det europæiske semester 2019, der blev

afsluttet med den formelle vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 9. juli 2019.

Drøftelsen vil evt. også være anledning til at drøfte den generelle udvikling af det europæiske seme-

ster, herunder eventuelle ønsker til udviklingen under den kommende Kommission.

Det europæiske semester er løbende blevet udviklet siden dets introduktion i 2011. De landespe-

cifikke anbefalinger er blevet mere fokuseret på de mest centrale økonomiske udfordringer, evalue-

ringen af EU-landenes reformgennemførelse har fået et mere langsigtet perspektiv, den løbende

bilaterale dialog mellem Kommissionen og EU-landene vedr. landenes økonomiske udfordringer

og reformplaner er blevet forbedret, og semesterets fokus er løbende blevet tilpasset, herunder bl.a.

mhp. at integrere den europæiske søjle for sociale rettigheder i det europæiske semester.

2. Baggrund

Samarbejdet om reformer og strukturpolitik i EU følger en årlig procedure (”det

europæiske semester”), hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfor-

dringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU

som helhed, jf.

bilag 1.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også foran-

kret i semesteret, og skal identificere landes ubalancer, fx tab af konkurrenceevne,

uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv.

Samarbejdet udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om reformer til hvert

EU-land. Senest vedtog EU-landene landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 9.

juli 2019. Herefter tager landene højde for anbefalingerne i deres nationale økono-

miske politik. Der er tradition for i efteråret at evaluere gennemførelsen af det eu-

ropæiske semester for det pågældende år. Det europæiske semester for 2019 evalu-

eres således på ECOFIN 9. oktober 2019, inden det europæiske semester for 2020

indledes med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr.

makroøkonomiske ubalancer (forventes i november 2019).

I de seneste år er der blevet gennemført flere tiltag mhp. at forbedre processen i

relation til det europæiske semester og øge det nationale ejerskab i forhold til Kom-

missionens analyser og anbefalinger. Dialogen og informationsudvekslingen mel-

lem Kommissionen og EU-landene er bl.a. forsøgt styrket, herunder gennem styr-

kede bilaterale kontakter mellem Kommissionen og de enkelte lande og drøftelser

af centrale elementer af landerapporterne inden offentliggørelsen. Kommissionen

har også lagt op til stadig mere fokuserede landespecifikke anbefalinger, således at

anbefalingerne går på de mest presserende og alvorlige økonomisk-politiske udfor-

dringer i de enkelte EU-lande.

Kommissionen har endvidere som opfølgning på Rådets tiltrædelse af søjlen for

sociale rettigheder i november 2017 taget tiltag mhp. at afspejle prioriteterne i søjlen

i det europæiske semester. Søjlen indeholder 20 hovedprincipper med fokus på lige

muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige og rimelige arbejdsvilkår samt

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

social beskyttelse og inklusion. Integrationen af søjlen i det europæiske semester har

bl.a. medført et styrket fokus på EU-landenes socialøkonomiske udfordringer i

Kommissionens landerapporter og udkast til landespecifikke anbefalinger.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 10. oktober 2019 ventes en evaluering af det europæiske semester for

2019 samt eventuelt en bredere drøftelse af udviklingen af semesteret og ønsker

hertil under den nye Kommission.

Drøftelsen ventes bl.a. at kunne komme ind på følgende emner og spørgsmål:

Det europæiske semesters omfang og fokus har udviklet sig hen over årene. Kom-

missionen iværksatte i 2015 en såkaldt strømlining af det europæiske semester, som

bl.a. medførte, at analyserne og anbefalingerne under semesteret i højere grad fo-

kuserer på de mest presserende makroøkonomiske udfordringer, som er vigtige for

vækst og beskæftigelse i de enkelte lande. Samtidigt har man styrket semesterets

fokus på euroområdet, ligesom introduktionen af den europæiske søjle af sociale

rettigheder har fået semesteret til i højere grad at vedrøre socialøkonomiske forhold

i EU-landene. Kommissionen har desuden i 2019 styrket sit fokus på investeringer

i semesteret, hvilket bl.a. har udmøntet sig i konkrete anbefalinger om fremme af

investeringer til EU-landene, ligesom udfordringer ift. fx skatteundgåelse og retssy-

stemernes uafhængighed også gradvist har fået en større plads i semesteret. Intro-

duktionen af de nye områder har i nogle tilfælde været på bekostning af andre om-

råder, fx makroøkonomiske ubalancer, løndannelsesprocesser og misligholdte lån i

den finansielle sektor, som generelt vurderes mere relevante for EU-landenes mod-

standsdygtighed over for økonomiske kriser.

Implementeringen af reformer som opfølgning på landespecifikke anbefalinger un-

der det europæiske semester varierer EU-landene imellem og Kommissionen vur-

derer, at implementeringen for nogle landes vedkommende utilstrækkelig. Kom-

missionen understregede ifm. med sine økonomiske analyser af EU-landene i marts

2019 (landerapporterne), at det er nødvendigt med en styrket indsats ift. implemen-

tering af nationale reformer for at væbne EU-landenes økonomier mod nye kriser.

EU-landene har løbende drøftet, hvordan implementeringen af reformer kan styr-

kes. Der er bl.a. blevet peget på manglende ejerskab til de landespecifikke anbefa-

linger som en central årsag til den i nogle tilfælde manglende implementering af

reformer. Der har derfor været overvejelser om flere diskussioner af reformer på

politisk niveau, herunder vha. tematiske reformdrøftelser i ECOFIN mhp. at styrke

det politiske ejerskab. Man har også søgt at styrke den løbende bilaterale dialog

mellem landene og Kommissionen i de seneste år.

Den overordnede proces og timing af analyser og anbefalinger under semesteret er

et tilbagevendende tema i evalueringerne. Kommissionen er ofte blevet kritiseret

for, at timingen for offentliggørelse af analyser og anbefalinger under det europæi-

ske semester til tider gør det svært at få dem behandlet tilstrækkeligt nationalt og at

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

forberede og gennemføre en god dialog og multilaterale drøftelser med Kommissi-

onen og de øvrige EU-lande om reformudfordringer og anbefalinger. Det kan bl.a.

medvirke til tab af nationalt ejerskab ift. anbefalinger og analyser.

Det kan også blive et tema, at udfordringerne, som de landespecifikke anbefalinger

peger på, ikke altid kan adresseres i løbet af de otte måneder, der går fra at man enes

om anbefalingerne i Rådet i juni til fremskridtene med anbefalingerne evalueres året

efter i Kommissionens landerapporter i februar eller starten af marts. Det kan der-

imod i visse tilfælde tage flere år at adressere udfordringerne udpeget af anbefalin-

gerne, hvorfor der kan argumenteres for, at semesterets årlige cyklus ikke nødven-

digvis giver det fulde billede af den faktiske implementering af reformer. Som svar

herpå begyndte Kommissionen i 2018 at vurdere implementeringen af landespeci-

fikke anbefalinger over en flerårig periode. Det kan dog blive et tema, om man skal

gennemføre en mere grundlæggende ændring af det europæiske semester, hvor man

fx går fra en årlig procedure til en to-årig procedure.

Drøftelsen kan evt. give anledning til mere overordnede overvejelser om fremtidens

europæiske semester og samspil med nye tiltag og fokusområder under den nye

Kommission. Det kan blive et tema, at den kommende kommissionsformand, Ur-

sula Von der Leyen, i sine politiske retningslinjer for den kommende Kommission

har ytret ønske om, at det europæiske semester fokuseres på 2030-dagsordenen

(FN’s 17 verdensmål).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester 2019.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester vil ikke i sig selv have samfundsøkonomi-

ske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske se-

mester 2019, omend nogle lande muligvis vil kritisere, at Kommissionens bud på

landespecifikke anbefalinger for 2019 blev offentliggjort meget sent sammenlignet

med tidligere år (og skubbede godkendelsen i Rådet til efter Det Europæiske Råd i

juni).

En række EU-lande vil muligvis fremføre ønsker til det europæiske semesters ud-

vikling fremadrettet, herunder semesterets fokus og omfang. Nogle ventes at argu-

mentere for et semester, hvor fokus fastholdes på strukturreformer, mens andre

muligvis vil argumentere for ændringer af forskelligartet karakter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at det europæiske semesters primære fokus er at sikre sunde

europæiske økonomier med høj beskæftigelse og bæredygtig vækst. Regeringen fin-

der samtidig, at semesteret kunne styrke sit fokus på bæredygtig udvikling og grøn

omstilling, herunder ved at pege på omkostningseffektive værktøjer til CO2-reduk-

tion og de mest produktive, klimavenlige investeringer. Et centralt hensyn i anbe-

falingerne bør fortsat være at sikre, at EU-landenes økonomier er robuste overfor

nye kriser og makroøkonomiske ubalancer med negative effekter på beskæftigelse

og investeringer i EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Bilag 1

–

det europæiske semester

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af nati-

onal økonomisk politik i efteråret, herunder nationale finanslove. Det europæiske

semester består af følgende hovedelementer:



Semesteret indledes hvert år med offentliggørelsen af

Kommissionens årlige

vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’, AGS) i november året før. Vækst-

undersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og

prioriteter for EU-landene. Vækstundersøgelsen danner grundlag for hori-

sontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN,

EPSCO og Det Europæiske Råd (DER).



På DER i marts vedtager stats- og regeringscheferne på baggrund af vækst-

undersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN generelle retningslinjer

for medlemslandenes økonomiske politik.



I februar eller marts offentliggør Kommissionen

landerapporter

med økonomi-

ske analyser af hvert EU-land. Analyserne omfatter Kommissionens vurde-

ring af landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og ana-

lyser under makroubalanceproceduren, jf. særskilt afsnit nedenfor.



I marts eller april fremlægger EU-landene deres

konvergens- eller stabilitetspro-

grammer

samt

nationale reformprogrammer.



Med udgangspunkt i vækstundersøgelsen, landerapporterne, DER’s retnings-

linjer samt landenes programmer fremlægger Kommissionen i maj eller star-

ten af juni udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til

landespecifikke anbefalinger.

På den baggrund skal ECOFIN opnå enighed om

rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om

landespecifikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren er integreret i det europæiske semester. Proceduren

operationaliseres via et ’scoreboard’ med økonomiske indikatorer, som skal give en

indledende indikation på tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalancer (Fx kon-

kurrenceevne og privat gældsætning). For hver indikator er fastsat grænseværdier.

Proceduren består overordnet af følgende skridt:



Proceduren indledes med, at Kommissionen i november året før (samtidig

med AGS’en) offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det i en rapport. I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i de enkelte

lande, og hvorvidt disse overskrider de fastsatte grænseværdier. Lande, som

er i fare for at opbygge eller opleve ubalancer, identificeres.



Efterfølgende vurderer Kommissionen i såkaldte dybdegående analyser i fe-

bruar eller marts (del af landerapporterne), om de identificerede lande har

ubalancer, og sværhedsgraden af eventuelle ubalancer. I disse vurderinger

inddrages landespecifikke forhold.



Hvis et EU-land vurderes at have ubalancer, vil det kunne give anledning til

forslag til Rådet om landespecifikke anbefalinger i maj om at korrigere uba-

lancerne som led i det europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 5:

Forberedelse af G20- og IMF-møder i Washington, 17.-

19. oktober 2019

1. Resume

ECOFIN ventes 10. oktober at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansmi-

nistre og centralbankchefer 17.-18.

oktober 2019 og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i

IMF’s ministerkomité, IMFC, 18.-19.

oktober 2019. Møderne afholdes i forbindelse med IMF’s

og Verdensbankens årsmøder 17-19. oktober 2019. Derudover vil det finske formandskab in-

formere om det planlagte møde i koalitionen af finansministre for klimahandling, der afholdes i

forbindelse med møderne i G20 og IMFC.

Fra EU’s side

lægges bl.a. vægt på, at lande med høj

gæld fortsat bør genopbygge finanspolitiske råderum, mens lande med sunde finanser kan overveje

at gennemføre investeringer, der styrker den langsigtede vækst. Landene bør generelt gennemføre

reformer og sikre inklusiv vækst. EU vil fortsat arbejde for åbne markeder, bekæmpe protektio-

nisme og unfair handelspraksis. På det finansielle område skal der sikres fremskridt i færdiggø-

relsen og implementeringen af de aftalte reformer, og det styrkede internationale skattesamarbejde

bør forblive en høj prioritet for G20. EU ventes at støtte et forslag om fordobling af

IMF’s stående

kreditfacilitet (New Arrangements to Borrow, NAB).

2. Baggrund

Japan har formandskabet for G20 i 2019. Saudi Arabien har formandskabet for G20

i 2020.

Hovedprioriteterne for det nuværende japanske G20-formandskab er bl.a. økono-

misk vækst og lavere ulighed, håndtering af klimaforandringer og plastikforurening

af havene, den digitale økonomi samt udfordringer for samfund med en aldrende

befolkninger.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at fastlægge den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer 17.-18. oktober 2019 og den fælles

skriftlige EU-erklæring

(statement) til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC, 18.-19.

oktober 2019. EU ventes på G20- og IMF-møderne at lægge vægt på følgende:

Global økonomi og økonomisk-politiske prioriteter

Den globale økonomiske vækst er svagere end forventet pga. handelsspændinger

og generel usikkerhed. Lande med sunde finanser og betalingsbalanceoverskud kan

således overveje at gennemføre investeringer, der styrker den langsigtede vækst,

mens lande med høj gæld bør fokusere på at genopbygge det finanspolitiske råde-

rum. Landene bør generelt gennemføre reformer, sikre inklusiv vækst og øge kva-

liteten af de offentlige udgifter og indtægter.

Fra EU’s side ser man med bekymring på risikoen for eskalerende handelskonflik-

ter, og man vil fortsat bekæmpe protektionisme, unfair handelspraksis, samt

fremme regelbaseret multilateralisme og lige konkurrencevilkår.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Internationalt skattesamarbejde

EU finder det afgørende, at der findes globale løsninger til beskatning af den digitale

økonomi, og man ser frem til ambitiøse, fair, effektive og fungerende globale løs-

ninger, som kan vedtages senest i 2020. På den baggrund ser EU frem til OECD’s

input i 2019, som kan skabe vej for enighed om en konsistent global tilgang. Selvom

en global løsning foretrækkes, er mange lande interesserede i midlertidige tiltag, som

tager højde for relevante fremskridt i OECD-arbejdet.

G20-arbejdet til sikring af skattegennemsigtighed bør intensiveres, herunder ved at

overveje obligatoriske indberetningsregler for rådgivere og andre mellemmænd på

skatteområdet, opdatere OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktioner og

overveje defensive tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implementering af

tilsagn i forhold til BEPS (Base Erosion and Profit Shifting) og de internationalt

aftalte standarder for automatisk informationsudveksling.

Finansiel regulering

Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er for-

pligtet til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering af de

aftalte reformer. For at sikre lige vilkår for banker på globalt plan, og for at under-

støtte den finansielle stabilitet, bør øvrige større jurisdiktioner rettidigt implemen-

tere aftalen om færdiggørelse af Basel III (”Basel IV”). EU vil fortsat arbejde for

global regulering af krypto-aktiver og arbejde for, at man kan høste fordelene ved

den teknologiske udvikling samtidig med at medfølgende risici håndteres. G20 skal

fortsætte med at overvåge potentielle risici i det finansielle system.

IMF og global finansiel governance

IMF’s generelle

ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels

de permanente kvoteressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet

”New Arrangements to Borrow” (NAB) og midlertidige bilaterale låneaftaler.

Res-

sourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen for at sikre tilliden til

IMF. Medlemslandenes faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen re-

flekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene vil arbejde for at opretholde det nu-

værende niveau af IMF-ressourcer under forudsætning af tilstrækkelig bred byrde-

fordeling mellem landene, og er parate til at støtte en kvotestigning som led i en

tilpasning af landenes kvote- og stemmeandele i IMF. EU beklager, at der ikke kan

samles det fornødne flertal til dette, og dermed til en justering af landenes kvotean-

dele til fordel for betydeligt underrepræsenterede lande, herunder emerging mar-

kets. Underrepræsenterede lande vil typisk have en mindre kvote- og dermed stem-

meandel end deres størrelse i verdensøkonomien ellers tilsiger. Kvoteforøgelse og

tilpasning af landenes kvoter bør være i fokus i et rettidigt 16. kvotegennemgang.

For at sikre at et velfinansieret IMF er EU-landene åbne for

at øge IMF’s stående

kreditfacilitet

”New Arrangements to Borrow” (NAB). Da denne facilitet netop er

stående og ikke midlertidig kan den lettere end de bilaterale låneaftaler fungere som

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

back-up

for IMF’s kvoteressourcer. Som den næstbedste løsning i fravær af en kvo-

testigning vil man derfor være åbne for minimum en fordobling af NAB, hvor man

ønsker en snarlig aftale herom.

EU støtter arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med at fremme gældsholdbar-

hed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande. Det er afgørende, at både officielle

og private kreditorer tager højde for IMF’s og Verdensbankens gældsholdbarheds-

vurderinger og respekterer de af IMF fastsatte gældslofter, når der træffes beslut-

ning om udlån til lavindkomstlande. EU opfordrer alle G20-lande til at implemen-

tere de operative retningslinjer for holdbar finansiering, som G20 nåede til enighed

om i marts 2017, og at alle lande støtter selvevaluering af G20-landenes opfyldelse

af disse retningslinjer.

EU-landene ventes at opfordre til bedre national lovgivning og overvågning samt

internationalt samarbejde for at undgå hvidvask. IMF opfordres samtidig til at råd-

give og arbejde tæt sammen med Financial Action Task Force (FATF), som er en

international organisation, der også har til formål at bekæmpe hvidvask.

Møde i Koalitionen af finansministre for klimahandling

Kommissionen ventes at orientere ECOFIN om status for Koalitionen af finans-

ministre for klimahandling herunder arbejdet med den såkaldte Santiago Handlings-

plan, der skitserer, hvordan koalitionen vil leve op til ”Helsinki Principperne”, som

koalitionen bygger på. Helsinki-principperne skal blandt andet understøtte, at poli-

tiske beslutninger stemmer overens med Parisaftalen, at der bliver investeret i kli-

matiltag, samt at der tages hensyn til klima i finanspolitikken.

Blandt EU-landene medvirker Danmark, Cypern, Finland, Frankrig, Irland, Luxem-

bourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tyskland

og Østrig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet 18.-

19. oktober og den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 17.-18. oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte den ventede fælles EU-holdning til G20-mødet og

den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 6:

Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Eu-

ropæiske Centralbank (ECB)

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage en indstilling til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem

af direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB). Direktionsmedlem Benoît Cœuré

ventes

at træde tilbage ved udløbet af sin mandatperiode 31. december 2019. Der ventes generel enighed

om at indstille italiensk vicecentralbankchef, Fabio Panetta, som nyt direktionsmedlem. Indstil-

lingen vedtages med kvalificeret flertal blandt eurolandene.

2. Baggrund, formål og indhold

Direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB) består af formanden, næstfor-

manden og 4 øvrige medlemmer,

jf. tabel 1,

som vælges for en otteårig periode og

uden mulighed for genvalg. Kun statsborgere i eurolandene kan være direktions-

medlemmer.

Direktionsmedlemmer udnævnes ved fælles overenskomst mellem eurolandenes

stats- og regeringschefer på grundlag af en indstilling fra ECOFIN (kvalificeret fler-

tal blandt eurolandene) og efter høring af Europa-Parlamentet

samt ECB’s Styrel-

sesråd (ECB’s direktion og centralbankcheferne fra

eurolandene), jf. artikel 283 stk.

2 og artikel 139, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

Direktionsmedlem Benoît Cœuré

ventes at træde tilbage ved udløbet af sin man-

datperiode 31. december 2019. Eurogruppeformanden igangsatte 13. september en

uformel proces for nominering af kandidater til nyt direktionsmedlem af ECB, der

udløb 25. september 2019. Fabio Panetta, italiensk vicecentralbankchef, var den

eneste nominerede kandidat. ECOFIN ventes på rådsmødet 10. oktober at nå til

enighed om en indstilling til Det Europæiske Råd (DER) om udnævnelse af et nyt

medlem til direktionen i ECB. Forinden ventes eurolandene at drøfte sagen på mø-

det i den ordinære eurogruppe 9. oktober.

Tabel 1

Medlemmer af ECB’s direktion

Nationalitet

Mario Draghi, formand

Luis de Guindos, næstformand

Benoît Cœuré

Sabine Lautenschläger

Yves Mersch

Philip Lane

Italien

Spanien

Frankrig

Tyskland

Luxembourg

Irland

Mandatperiode

1. nov. 2011

–

31. okt. 2019

1. jun. 2018

–

31. maj 2026

1. jan. 2012

–

31. dec. 2019

27. jan. 2014

–

26. jan. 2022

15. dec. 2012

–

14. dec. 2020

1. jun. 2019

–

31. maj 2027

Anm.:

9. juli 2019 indstillede ECOFIN formelt Christine Lagarde (Frankrig) til DER som ny ECB-formand.

Lagarde ventes at tiltræde 1. november 2019.

Kilde: ECB

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Økonomiske konsekvenser

Indstillingen til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem af direktionen

i ECB ventes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes, at eurolandene vil indstille Fabio Panetta, italiensk vicecentralbankchef,

til stillingen som direktionsmedlem i ECB.

10. Regeringens generelle holdning

Som følge af euroforbeholdet har Danmark ikke stemmeret i denne sag. Fra dansk

side vil eurolandenes afgørelse vedrørende det nye direktionsmedlem i ECB blive

taget til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. indstilling af nyt medlem af ECB’s direktion har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 7:

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Status for handlingsplan mod hvidvask

Rådet ventes på ECOFIN 10. oktober 2019 at gøre status på en handlingsplan for bekæmpelse

af hvidvask. Handlingsplanen blev vedtaget på ECOFIN 4. december 2018 og skal ses i forlæn-

gelse af Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 vedr. bekæmpelse af hvidvask i lyset af

en række alvorlige hvidvask-sager i EU.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til

starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn og hvidvasktilsyns-

myndigheder samt de fælles EU-tilsynsmyndigheder

(ESA’erne, herunder især EBA for bank-

området), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Generelt er der siden

vedtagelsen af handlingsplanen sket fremskridt med implementeringen heraf. Kommissionen frem-

lagde i juli 2019 en evaluering af de seneste alvorlige hvidvasksager i nogle EU-lande.

Regeringen finder det afgørende at bekæmpe hvidvask i den finansielle sektor og støtter handlings-

planen, hvor man vil tage den konkrete status på ECOFIN til efterretning.

2. Baggrund

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask.

Hvid-

vaskdirektivet er blevet opdateret to gange de seneste år, bl.a. for at styrke indsatsen

mod terrorfinansiering i opfølgning på løbende terrorangreb i Europa.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i 2015

EU’s

4. hvidvaskdirektiv, som havde

frist for national implementering i midten af 2017. I 2018 blev der opnået enighed

om 5. hvidvaskdirektiv, som er implementeret i dansk ret i maj 2019 med fuld ikraft-

træden fra januar 2020. Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv,

der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med

hvidvask og terrorfinansiering sker i dag på nationalt niveau i alle EU-lande.

Rådet vedtog på ECOFIN 4. december 2018 rådskonklusioner med en handlings-

plan for bekæmpelse af hvidvask. Handlingsplanen skal ses i lyset af en række al-

vorlige sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæs-

sige tiltag frem til starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale

finanstilsyn hhv. hvidvasktilsyn samt de europæiske tilsynsmyndigheder, men som

også involverer Kommissionen og ECB.

EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som er

et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er,

som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale regler for og

tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

I Danmark er hvidvaskmyndighederne Finanstilsynet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK) samt Spillemyndigheden.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

3. Formål og indhold

Handlingsplanen indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag, der overord-

net har otte mål:

Identificere hvilke faktorer der bidrog til de seneste hvidvask-sager i EU-ban-

ker, hvilket skal danne grundlag for evt. kommende initiativer.

Kortlægge relevante risici ift. hvidvask og terrorfinansiering (hvidvask mv.)

og bedste praksis for, hvordan de såkaldt prudentielle tilsynsmyndigheder (I

Danmark Finanstilsynet, som fører tilsyn med overholdelse af kapitalkrav og

lign.), også kan bidrage til at håndtere disse risici.

Styrke tilsynsmæssig konvergens vha. fælles vejledninger om hvordan be-

kæmpelse af hvidvask mv. kan inkorporeres i det prudentielle tilsyn.

Sikre effektivt samarbejde mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder og

hvidvask-tilsynsmyndighederne mv.

Klargøre aspekter ift. inddragelse af tilladelser, dvs. hvornår brud på hvid-

vaskregler kan føre til, at en banktilladelse inddrages.

Forbedre tilsynet med hvidvask mv. og forbedre udvekslingen af information

mellem de relevante myndigheder.

Dele bedste praksis ift. tilsyn med hvidvask mv. mhp. konvergens under hen-

syntagen til nationale specificiteter.

Forbedre ESA’ernes kapacitet til at gøre bedre brug af de eksisterende

tilsyns-

mæssige kompetencer og værktøjer.

Handlingsplanen indebærer konkret bl.a., at der i løbet af 2019 skal foretages en

såkaldt post-mortem analyse af de seneste hvidvask-sager i EU, at der skal udarbej-

des vejledninger for tilsynet med hvidvask mv. og at der skal indgås aftaler mellem

tilsynsmyndighederne om udveksling af information.

Der er generelt sket fremskridt med implementeringen af handlingsplanen. Kom-

missionen offentliggjorde 24. juli 2019 en AML-pakke med en meddelelse og fire

rapporter, herunder post-mortem rapporten (punkt 1 i handlingsplanen), en rapport

indeholdende en supranational risikovurdering (dvs. risikovurdering på tværs af for-

skellige sektorer, herunder den finansielle sektor og spillesektoren), en rapport om

sammenhæng mellem nationale centrale registre vedr. bankkonti, samt rapport om

rammerne for samarbejdet mellem FIU’s (Financial Intelligent Units).

I post-mortem rapporten analyseres 10 af de seneste hvidvasksager om europæiske

banker, herunder Danske Bank. Bankerne omtales ikke ved navn, idet der blot er

fremhævet case-studier. Kommissionen konkluderer i rapporten bl.a., at der var

lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige svagheder, at en sammenhængende og effek-

tiv gennemførelse af fælles regler endnu ikke er sikret i EU og at der ikke er tilstræk-

kelig klarhed over tilsynsforpligtelser, særligt i grænseoverskridende situationer.

Kommissionen bemærker, at de identificerede udfordringer bl.a. kan håndteres ved

at lave ensartede regler gennem en EU-forordning, samt ved at etablere et EU-

organ med kompetencer på hvidvaskområdet.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

EU-landene er generelt enige om at styrke de eksisterende rammer for grænseover-

skridende bekæmpelse af hvidvask, og det er forventningen, at der i de kommende

år vil ske en udvikling på hvidvaskområdet i EU. Der ventes tiltag i retning af yder-

ligere centralisering under den kommende Kommission. Det er uklart, hvornår for-

slag vil blive fremsat og hvorvidt det vil omfatte bankunionen eller hele EU.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) offentliggjorde også 24. juli 2019

en rapport om samarbejdet mellem prudentielle tilsynsmyndigheder og hvidvask-

myndigheder om at imødegå hvidvask (punkt 4c i handlingsplanen). De europæiske

finansielle tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) er derudover ved at fær-

diggøre en fælles rapport om risici for hvidvask i

EU’s finansielle system

(punkt 6e

i handlingsplanen), og der arbejdes også med at klargøre aspekter ift. tilbagetræk-

ning af banktilladelse (punkt 5 i handlingsplanen). Retningslinjer

fra ESA’erne

vedr.

samarbejde og informationsudveksling mellem prudentielle tilsynsmyndigheder og

hvidvaskmyndigheder (punkt 6d i handlingsplanen) er ligeledes under udarbejdelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen består af ikke-lovgivningsmæssige tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Bedre ram-

mer for bekæmpelse af hvidvask i EU kan have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Handlingsplanen har ikke været i ekstern høring.

EBA er en af de tre EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle område, der understøtter lovgivningsarbejdet på de relevante

ressortområder og bidrager til en mere harmoniseret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudveks-

linger, ensartede fortolkninger mv. Alle EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er repræsenteret

i EBA. De øvrige to europæiske tilsynsmyndigheder er EIOPA på området for forsikring- og arbejdsmarkedspensioner og

ESMA som har ansvar for værdipapirer og markeder.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte til handlingsplanen og generelt bred opbakning fra EU-lan-

dene til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter handlingsplanen for bekæmpelse af hvidvask og kan tage en sta-

tus på ECOFIN til efterretning.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket indsats for bekæmpelse af hvidvask mhp.

at styrke integriteten, stabiliteten og effektiviteten i det finansielle system. Regerin-

gen finder, at hvidvask er et grænseoverskridende problem, og er derfor positiv over

for forslag, der styrker EU's indsats på området.

Regeringen støtter konkret implementeringen af handlingsplanen, som indeholder

en lang række relevante ikke-lovgivningsmæssige tiltag på området, herunder at

styrke samarbejdet mellem relevante myndigheder på området på tværs af grænser.

Regeringen lægger desuden vægt på, at der sikres implementering og håndhævelse

af allerede vedtagne tiltag på området, og at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst

mulig effekt i bekæmpelse af hvidvask, og spiller effektivt sammen med andre tiltag,

herunder særligt ift. det globale samarbejde i FATF.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om rådskonklusionerne inkl. handlingsplanen blev forelagt Folketingets

Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN 4. december 2018.

Samlenotat om status på handlingsplanen blev oversendt ifm. ECOFIN 14. juni

2019, hvor sagen blev taget af dagsordenen for ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Bilag 1. Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

1. At identifiere de

faktorer

der

bidrog

til

seneste hvidvask

sager

EU-

banker,

hvilket

skal

danne

grundlag for evt.

yderlige tiltag på

længere sigt.

Kortlægge

relevante risici ift.

hvidvask

terrorfinansiering

(hvidvask mv.) og

’best

practices’

for, hvordan det

prudentielle tilsyn

kan

håndtere

disse risici.

Styrke

tilsynsmæssig

konvergens vha.

fælles

vejledninger om

hvordan

bekæmpelse af

hvidvask mv. kan

inkorporeres i det

prudentielle tilsyn

Tiltag

Ansvarlige

Kommissionen,

ESA’erne, i

samar-bejde med

ECB, EU-

landende og de

nationale tilsyns-

myndigheder.

Tidshorisont

Fremskridt

Foretage en grundig analyse af

de seneste skandaler på

området (”post-mortem”)

der

involverer EU-banker.

Midt-2019

Kommissionens rapport

offentliggjort juli 2019.

a) identifiere relevante aspekter

af bekæmpelse af hvidvask mv.

for prudentielle formål

b) Identifiere kerneområderne

ift. disse risici hvor der er behov

for styrket tilsyn fra de

prudentielle tilsynsmyndigheder

c) Identifiere ’best practices’ ift.

at inkorporere hvidvask mv. I

det prudentielle tilsyn

Specifiere hvordan de

prudentielle tilsynsmyndigheder

bør tage højde for risici ift.

hvidvask mv., bl.a. ifm. processr

for a) tilladelse, b) vurdering af

akvisitioner, c) ’fit-og-proper’

vurdering af ledelsen, d)

gennemgang af den interne

risikostyring.

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Kortlægnings-arbejde

undervejs i EBA/ESA-

arbejdsgrupper.

Udgangen af

2019

Resultaterne af EBA’s

’Breach of Union Law’

(BuL) sager, samt

hvidvask-reviews og post-

mortem arbejdet vil

informere dette arbejde.

Udviklingen af fælles

vejledning er i gang med at

blive sekvenseret med

kortlægningsarbejdet under

punkt 2, som vil blive brugt

til at identifiere hvor, og i

hvilken form, fælles

vejledning er mest

nødvending

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Udgangen af

2019

a) Samarbejde gennem de

forskellige faser i

tilsynsprocessen, mhp. at

etablere tilfredsstillende kanaler

for løbende informations-

udveksling, på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne.

4. Sikre effektivt

samarbejde

mellem

prudentielle

tilsynsmyndighed

erne ift. hvidvask

mv.

b) Kortlægge hvilke

tilsynsmyndigheder ift. hvidvask

mv. er de relevante modparter

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder, ift.

grænseoverskridende

koncerner.

ESA’erme

Samarbejdet vil blive

styrket gennem:

Hvidvask-kollegier

Kontaktpunkter som er

oprettet på linje med

den multilaterale aftale

Januar 2020

mellem ECB og de

hvidvask-kompetente

myndigheder

Sikring af effektivt link

med de prudentielle

kollegier

Relevante lister over

myndigheder er i gang med

at blive opført, i to faser:

Først en overordnet

liste, som EBA

Udgangen af

allerede har opført.

2019

Dernæst vil der blive

udført en yderligere

kortlægningsfase i takt

med oprettelsen af

hvidvask-kollegierne.

c) Sende et klart signal til

sektoren om, at de prudentielle

tilsynsmyndigheder også vil

tage højde for risici ift. hvidvask

mv., under hensyn til de to typer

tilsynsmyndigheders respektive

kompetencer, samt at der er et

tæt samarbejde mellem de to

typer tilsynsmyndigheder.

d) Konkludere en bred

multilateral aftalememorandum

mellem alle relevante

tilsynsmyndigheder for hvidvask

mv. på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv.

ECB,

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. med støtte fra

ESA’erne

Midt-2019

EBA opinion offentliggjort

juli 2019

10. januar

2019

Gennemført.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

e) Sikre velfungerende

muligheder for i praksis at sikre,

at tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kan kommunikere

bekymringer til ECB, samt at

ECB kan tage højde for disse i

sit tilsyn

a) Klargøre de prudentiellle

tilsynsmyndigheder grad af

diskretion ifm., samt kriterierne

for, inddragelse af tilladelse ved

konstatering af seriøse brud på

reglerne for hvidvask mv. uht.

forskelle i praksis og juridiske

rammer i landene

b) sikre uniform fortolkning af

bestemmelserne om seriøse

brud på reglerne for hvidvask

mv. i kapitalkravsdirektivet

(CRD)

Ansvarlige

ECB, prudentielle

tilsynsmyndighed

er samt

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne

Tidshorisont

Fremskridt

Midt-2019

Status ikke kendt.

Der er opstartet et arbejde

med at forstå, hvorledes

hensyn ift. hvidvask har

spillet en rolle ift. hidtidige

inddragelser af

banktilladelser.

EBA anfører arbejdet:

Gennem AMLC (en ny

permanent Anti-

Hvidvask Komité,

bestående af de

nationale anti-

hvidvask myndigheder

og EBA), mhp. at

udvikle en fælles

forståelse for, hvad

der udgør et seriøst

brud på hvidvask

reglerne i EU

Sammen med de

prudentielle bank-

tiladdelses eksperter

og ECB, mhp. at

udvikle en fælles

fortolkning af det

fælles sprog fsva.

seriøst brud på

hvidvask reglerne ift.

overvejelser om

inddragelse af

banktilladelse.

Dette arbejde vil informere

tiltagene under punkt c) og

d).

Der er begyndt

overvågning gennem

drøftelser i AMLC samt

workshops organiseret af

EBA samt på baggrund af

EBA’s

erfaringer ifm.

reviews af de nationale

hvidvask-tilsyn på tværs af

EU.

ESA’erne, i

samarbejde med

de prudentielle

Klargøre

c) sikre konsistent fortolkning af tilsyns-

aspekter

ift.

konsekvenserne af inddragelse myndigheder

inddragelse

af licens, særligt ift. behovet for samt

tilladelse

at videreføre kritiske funktioner i tilsynsmyndighed

banken, involveringen af

er ift. hvidvask

afviklingsmyndighederne,

mv.

beskyttelse af indskud, samt

mulighed for indskydergaranti-

fonden til at suspendere

udbetaling af indskud

d) identifiere tiltag tilgængelige

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder for at

adressere prudentielle hensyn

som følge af risici ift. hvidvask

mv. samt brud på reglerne

herfor

a) Overvåge implementeringen

af ESA’erne fælles vejledning

om risiko-baseret tilsyn, og

udvide disse fsva.

administrative sanktioner for

brud på reglerne for hvidvask

mv. Dette uht. forskellig praksis

og juridiske rammer i EU-

landene samt uden at ændre på

EU-landenes muligheder for at

pålægge strafferetlige

sanktioner

b) styrke ESA’erne fælles

ESA’erne

vejledning om risiko-baseret

tilsyn vedr. fælles procedurer og

metoder for

tilsynsmyndighederne for

hvidvask mv. med finansielle

institutters overholdelse af

reglerne om hvidvask mv.

c) Opfølgning på

Kommissionens anbefalinger til

ESA’erne i rapporten om den

Supranationale risikovurdering

fra 2017, samt update af

rapporten

Midt-2019

Udgangen af

2019

Forbedre

tilsynet

med

hvidvask

terrorfinansiering

forbedre

udvekslingen af

information

mellem

relevante

myndigheder

Udgangen af

2019

Overvågning og analyse

under a) vil informere

forbedringen af

vejledningerne vedr. risiko-

baseret tilsyn. Arbejde

herpå vil opstarte ved

udgangen af 2019.

Færdiggjort. ESA’erne har

sendt et fælles svar til

Kommissionen 18. januar

2019.

Januar 2019

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

d) Færdiggøre vejledning om

samarbejde og

informationsudveksling mellem

prudentielle tilsynsmyndigheder

og tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv., som vil etablere

hvidvasktilsyns-kollegier, uht.

bredest mulig

informationsdeling

e) Færdiggøre den fælles ESA-

udtalelse [om risiciene for

hvidvask mv. der påvirker EU’s

finansielle system, som skal

udgives hvert andet år], der

følger af artikel 6(5) i

hvidvaskdirektivet

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Høring herom er overstået.

Det overvejes nu yderligere

hvorvidt vejledningen

korrekt fanger linket mellem

prudentielt og hvidvask-

tilsyn.

Midt 2019

Januar 2019

Endnu ikke offentliggjort.

7. Dele ’best

practices’ ift. tilsyn

med hvidvask mv.

og finde grund for

konvergens heri

under forståelse

for

nationale

specificiteter

relation

til

hvidvask mv.

Udvikle programmer for

regelmæssig udveksling af

medarbejdere mellem

tilsynsmyndighederne og

potentielt med ESA’erne

Tilsynsmyndighed

erne for hvidvask

mv., i samarbejde

med ESA’erne

Midt 2019

AMLC drøftede og blev

enige om at fremme

udvekslings-programmer.

EBA vil føre en intranet-

side med dette formål, som

vil være klar i 2. kvartal

2019.

a) Foretage strikse, ikke-

overlappende, evaluerin-ger af

tilsynsmyndighederne

(prudentielle og ift. hvidvask

mv.) for at identifiere svagheder

og best-practices

EBA har påbegyndt en

flerårig proces med

evalueringer. De første tre

evalueringer er i forskellige

faser.

EBA er begyndt at give

bilateral feedback til de

kompetente

tilsynsmyndigheder som

den har evalueret, mhp. at

styrke deres hvidvask-tilsyn

med banker.

Erfaringerne fra

evalueringerne vil blive

brugt til:

At udvikle EBA’s

træningsprogrammer

At informere

tilpasningen af

ESA’ernes hvidvask-

vejledninger vedr.

risikobaseret tilsyn

Igangværende.

Igangværende. AMLC

agerer allerede som et

forum for udveksling af

information, nuværende og

opstående hvidvask-risici

og gode praksis. ESA’erne

har drøftet med AMLC

hvordan denne funktion

kan styrkes.

Igangværende. ESA’erne

har i november 2018

udgivet vejledninger der

skal forbedre samarbejdet

og informationsudveksling

mellem hvidvask-

myndigederne i EU. EBA’s

stående komité med ansvar

for prudentielle

tilsynskollegierovervejer

aktuelt, hvorledes der kan

gøres yderligere.

b) Baseret på ovenstående

evalueringer, forøge antallet af

kurser med fokus på hvidvask

mv. tilgængelige for

tilsynsmyndighederne, samt

give tematisk vejledning til

myndighederne

Forbedre

ESA’ernes

kapacitet til at

gøre bedre brug

c) Løbende overvåge behovet

eksisterende

for at undersøge brud på EU-

tilsynsmæssige

retten fsva. hvidvask mv.

kompetencer og

værktøjer

d) Gøre større brug af anti-

hvidvask kommittéen (AMLC)

som forum for udveksling af

synspunkter vedr. tilsyn med og

risiko ift. hvidvask mv.

ESA’erne

Med det

samme

e) Fremme brugen af de

eksisterende tilsynskollegier til

at forbedre koordinationen og

informationsudveksling om

konkrete sager med hvidvask

mv. samt samspillet mellem

kollegier for prudentielt tilsyn og

tilsyn med hvidvask mv.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

f) Bruge artikel 33 i ESA-

forordningerne i dets

nuværende form som juridisk

basis for at udvikle en strategi

for interaktionen med tilsyns-

myndighederne for hvidvask

mv. i tredjelande

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Igangværende. EBA

overvejer hvordan der kan

udvikles en strategi for

interaktionen med

tredjelandes hvidvask-

myndigheder.

Anm.:

’Hvidvask mv.’ refererer til hvidvask og terrorfinansiering. I handlingsplanen refererer tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kun til tilsynsmyndgihederne for hvidvask mv. i den finansielle sektor.

Kilde:

Rådskonklusionerne, Kommissionen, ESA’erne og egen

tilvirkning

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 8:

EU-sortliste over tredjelande fsva. rammerne for be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

1. Resume

Kommissionen vedtog 13. februar 2019 en delegeret retsakt (forordning) med en liste af lande uden

for EU (tredjelande), hvor Kommissionen vurderer, at der er strategiske mangler i deres rammer for

bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, i et omfang der i væsentlig grad truer

EU’s finansielle system.

Rådet gjorde imidlertid enstemmigt indsigelse mod den delegerede retsakt, idet

EU-landene ikke var enige i metoden og kriterierne for Kommissionens vurderinger samt processen,

herunder særligt manglende høring af de respektive tredjelande og utilstrækkelig involvering af EU-

landene. Listen trådte derfor ikke i kraft.

Kommissionen har siden genovervejet processen for at opdatere listen og ventes på ECOFIN 10.

oktober 2019 at præsentere status for arbejdet med vedtagelse af en ny liste.

Fra dansk side støttes listen som et vigtigt redskab i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Samtidig lægges der fra dansk side vægt på, at Kommissionens arbejde med identifikation af høj-

risikotredjelande ift. forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er transparent

både over for EU-lande og berørte tredjelande, og at EU-landene bliver systematisk inddraget og

hørt i god tid. Endvidere lægges der vægt på konsistens af EU-arbejdet ift. arbejdet i multilaterale

organisationer såsom Financial Action Task Force, FATF, og at arbejdet baseres på fælles in-

ternationale standarder.

2. Baggrund

Gældende internationale standarder og henstillinger vedr. bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering er forankret i arbejdet i Financial Action Task Force (FATF).

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt samarbejde om bl.a. bekæmpelse

af hvidvask og terrorfinansiering.

En stor del af arbejdet i FATF består i løbende

peer-reviews af dets medlemmer

ift. efterlevelse af FATF’s

anbefalinger, samt ved-

ligeholdelse af en sortliste og en gråliste over højrisiko-jurisdiktioner (aktuelt hhv.

2 og 12 jurisdiktioner,

jf. bilag 1).

Listerne indeholder lande, hvor der efter FATF’s

opfattelse er en forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. På grå-

listen er lande, der indgår i en dialog med FATF om en handlingsplan for at styrke

rammerne for bekæmpelse af hvidvask i landet. På sortlisten er lande, der ikke ind-

går i en dialog med FATF om en handlingsplan.

I EU er arbejdet med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering især forankret

i hvidvaskdirektivet og den løbende opdatering og implementering af dette direktiv.

Reglerne har til formål at skabe en solid, klar og forudsigelig retlig ramme til beskyt-

telse af bl.a. EU's finansielle system. De gældende regler på området er 4. hvidvask-

direktiv. EU vedtog i maj 2018 det 5. hvidvaskdirektiv, der indeholder en række

yderligere stramninger af reglerne, og som vil være gældende fra 10. januar 2020.

Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-lande medlemmer.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

4. hvidvaskdirektiv indebærer bl.a., at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage

en EU-liste over højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for

bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad

truer

EU’s

finansielle system. I henhold til direktivet skal Kommissionen ved iden-

tificeringen af højrisikotredjelande tage hensyn til relevante evalueringer, vurderin-

ger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og standard-

sættere med kompetence på området.

EU’s liste

over højrisikotredjelande blev ved-

taget første gang i juli 2016 og er siden blevet revideret tre gange, senest i juli 2018.

Den nuværende EU-liste og Kommissionens forslag til ny liste af 13. februar 2013

fremgår af

bilag 1.

De virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven (fx kreditinstitutter, finansie-

ringsinstitutter, revisorer, ejendomsmæglere og advokater), skal ifølge hvidvaskdi-

rektivet anvende skærpede kundekendskabsprocedurer ved etableringen af forret-

ningsforbindelser eller udførelsen af enkeltstående transaktioner, der involverer

højrisikotredjelande

på EU’s liste.

Der er to måder, hvorpå et land kan identificeres som et højrisikoland

på EU’s liste:

1) ved at være opført på enten FATF's sort- eller grå-liste over forhøjet risiko for

hvidvask eller terrorfinansiering (hvis Kommissionens selvstændige analyse bekræf-

ter FATF’s vurdering af landet)

og 2) ved at Kommissionen, på grundlag af eksterne

informationskilder vurderer, at der i væsentlig grad i landet er strategiske mangler i

landets ordninger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som truer EU’s

finansielle system.

Kommissionen anfører, at der som følge af 5. hvidvaskdirektiv er en klar retlig for-

pligtelse med henblik på en mere uafhængig vurdering fra EU’s side. Som

følge af

ændringer med 5. hvidvaskdirektiv blev kriterierne for vurderingen under 2) oven-

for ændret til bl.a. også at omfatte et kriterium vedrørende adgang til og udveksling

af oplysninger om selskabers reelle ejere, som går videre end

FATF’s kriterier for

højrisikotredjelande.

Seneste opdatering af EU-listen

Kommissionen vedtog 13. februar 2019 en opdatering af listen (i form af en dele-

geret retsakt) med 23 jurisdiktioner på listen (se bilag 1). Af disse var 12 jurisdikti-

oner fra FATF’s offentlige lister

. På grundlag af gennemgangen af yderligere in-

formationskilder konkluderede Kommissionen, at der i 11 jurisdiktioner som ikke

stod på FATF’s lister

var strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af

hvidvask og terrorisme, når der ses på trusselsniveauet og deres risikoprofil

Bahamas, Botswana, Etiopien, Ghana, Iran, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Pakistan, Sri Lanka, Syrien, Trinidad

og Tobago, Tunesien og Yemen.

Afghanistan, Amerikansk Samoa, Guam, Irak, Libyen, Nigeria, Panama, Puerto Rico, Saudi-Arabien, De Amerikanske

Jomfruøer og Samoa. Af disse er fire (Samoa, Guam, Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer) amerikanske territorier.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Rådet gjorde imidlertid indsigelse ift. den delegerede retsakt

, idet EU-landene en-

stemmigt var imod Kommissionens opdatering af listen. Indsigelsen skyldes i høj

grad manglende gennemsigtig om udarbejdelsen af listen, herunder ift. utilstrække-

lig inddragelse af EU-landene og manglende konsultation af berørte tredjelande. På

baggrund af afvisningen af listen har Kommissionen påbegyndt overvejelser om en

ny metode til at opdatere listen, der tager højde for EU-landenes kritik.

3. Formål og indhold

Kommissionen arbejder på en opdateret metode til at udpege højrisikotredjelande.

Metoden bliver drøftet med EU-landene og er fortsat under udarbejdelse. Metoden

indeholder otte såkaldte byggesten, som Kommissionen bruger til at vurdere ram-

merne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i tredjelandet:

Hvorvidt tredjelandet har kriminaliseret hvidvask og terrorfinansiering;

krav om rettidig omhu (due diligence) ift. kunder og krav om rapportering af

mistænkelige transaktioner i den finansielle sektor;

krav om rettidig omhu (due diligence) ift. kunder og krav om rapportering af

mistænkelige transaktioner i den

ikke-finansielle

sektor;

effektive sanktionsbestemmelser i tilfælde af brud på hvidvasklovgivningen;

kompetente myndigheders beføjelser og procedurer på området;

tredjelandets praksis for internationalt samarbejde på området;

eksistensen af og muligheden for at udveksle information om reelle ejere;

gennemførelse af målrettede finansielle sanktioner vedtaget i FN-regi.

Derudover drøftes det bl.a. hvordan Kommissionen skal gå i dialog med et tredje-

land, førend det kan placeres på højrisikolisten (f.eks. ved at drøfte foreløbige ana-

lyseresultater og ved at indgå i dialog med tredjelandet om at rette op på eventuelle

mangler), hvordan listen skal relatere sig til FATF-listerne samt hvornår Kommis-

sionen skal drøfte listen med EU-landene i regi af Kommissionens ekspertgruppe

vedr. hvidvask og terrorfinansiering (EGMLTF), og hvornår der skal gives meldin-

ger til offentligheden om opdateringer af listen.

Efter flere konsultationer af EU-landene i ekspertgruppen fremsendte Kommissi-

onen et udkast til opdateret metodologi til landene 13. august 2019. I den reviderede

metodologi er der lagt særligt fokus på transparens, inddragelse af EU-lande samt

behørig konsultation med tredjelande. Kommissionen har til brug for dette udar-

bejdet tidsplaner og arbejdsgange for det videre arbejde med listen.

Af den opdaterede metodologi fremgår bl.a., at tredjelande, der fremgår af FATFs

grå og sorte

liste, i udgangspunktet også vil fremgå af EU’s liste. Fsva. lande, der

bliver taget af FATFs grå og sorte liste, vil Kommissionen vurdere, hvorvidt tred-

jelandets handlingsplan (der skal opfyldes før det kan overvejes at tage dem af listen)

Dette i overensstemmelse med proceduren hvorefter Rådet (med kvalificeret flertal) eller Europa-Parlamentet (med flertal)

kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

er tilstrækkelig, set i forhold til EU-specifikke krav om fx reelle ejere, og om en

sådan handlingsplan skal yderligere udbygges med EU-specifikke krav/punkter.

Kommissionen har oplyst, at man har igangsat arbejdet med at konsultere de i den

delegerede forordning foreslåede tredjelande til EU-listen.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit nye bud på liste.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag til revideret me-

tode. Europa-Parlamentet støttede Kommissionens oprindelige delegerede retsakt.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

4. hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i lov om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni 2017. Den

danske implementering af 5. hvidvaskdirektiv (Lov om ændring af hvidvaskloven og

lov om finansiel virksomhed) blev offentliggjort 8. maj 2019 og træder kraft 10. januar

2020. Visse bestemmelser trådte imidlertid i kraft 1. juli 2019.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men vedtagelse af

den delegerede retsakt vil medføre, at enheder omfattet af hvidvaskloven i Danmark

vil være forpligtede til at anvende skærpede kundekendskabsprocedurer ved etable-

ringen af forretningsforbindelser eller udførelsen af transaktioner med lande på EU-

listen. De erhvervsmæssige konsekvenser forventes dog at være begrænsede.

8. Høringer

Kommissionens forslag til revideret metode har ikke været i ekstern høring. Den

delegerede retsakt af 13. februar var umiddelbart efter fremlæggelsen i skriftlig hø-

ring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Der blev ikke modtaget be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle EU-lande støtter op om en transparent og forudsigelig proces for udpegelse af

højrisikotredjelande. Idet Kommissionens metode til at udpege disse fortsat er under

udarbejdelse er det endnu uklart, om metoden kan støttes af EU-landene.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

10. Regeringens generelle holdning

Kampen mod hvidvask og terrorfinansiering er en høj prioritet for regeringen. Fra

dansk side støttes listen over højrisikotredjelande som et vigtigt redskab i kampen

mod hvidvask og terrorfinansiering.

Fra dansk side lægges vægt på, at Kommissionens arbejde med identifikation af

højrisikotredjelande ift. bekæmpelse af hvidvask og forebyggelse mod terrorfinan-

siering respekterer arbejdet i multilaterale organisationer såsom FATF og bygger på

fælles internationale standarder. Hvis Kommissionen udvider eller begrænser sin

liste i forhold til FATF’s lister, bør

der være en klar begrundelse.

Fra dansk side findes det i den forbindelse væsentligt, at Kommissionens arbejde

med listen skal være transparent både over for EU-lande og berørte tredjelande, og

at disse bliver systematisk hørt i god tid, samt at Kommissionen inddrager og lytter

til EU-lande i tilstrækkeligt omfang.

Fra dansk side lægges vægt på, at Kommissionen skal vurdere højrisikotredjelande

ud fra klare og objektive kriterier og i videst muligt omfang baseret på information,

som kan deles fortroligt med EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om den delegerede retsakt 26. fe-

bruar 2019.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Bilag 1. Lister over lande med forhøjet risiko for hvidvask og terrorfinansiering

Tabel 1

FATF-lister og Kommissionens tidligere udkast til liste

FATF-sortliste, FATF-gråliste, juni Gældende EU-liste, juli

Kommissionens forslag til liste af 13/2/2019

juni 2019

2019

2018

Den Demokrati-

ske Folkerepu-

Bahamas

Afghanistan

blik Korea

Bosnien og Herzego-

Iran

Botswana

Amerikansk Samoa

vina

Den Demokratiske Fol-

Cambodia

Bahamas

kerepublik Korea

Etiopien

Ghana

Pakistan

Panama

Sri Lanka

Syrien

Trinidad og To-

bago

Tunesien

Yemen

Etiopien

Guyana

Iran

Irak

Laos

Pakistan

Syrien

Uganda

Vanuatu

Yemen

Botswana

Den Demokratiske Folkerepublik Korea

Etiopien

Ghana

Guam

Iran

Irak

Libyen

Nigeria

Pakistan

Panama

Puerto Rico

Samoa

Saudi-Arabien

Sri Lanka

Syrien

Trinidad og Tobago

Tunesien

De Amerikanske Jomfruøer

Yemen

Anm.:

FATF’s sortliste og gråliste er senest opdateret 21. juni 2019, hvor Serbien blev taget af grålisten og Panama

tilføjet grålisten. På sortlisten er

lande, hvor der efter FATF’s opfattelse er forhøjet

risiko for hvidvask eller

finansiering af terrorisme, og hvor det enkelte land ikke er i dialog med FATF om en handlingsplan. FATF

anmoder sine medlemmer og andre jurisdiktioner om at tage foranstaltninger for at beskytte det internationale

finansielle system mod den løbende og omfattende risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,

der udspringer fra de jurisdiktioner, der er på den sorte liste. På grålisten er

lande, hvor der efter FATF’s

opfattelse er forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, men hvor det enkelte land er i dialog

med FATF om en handlingsplan.

Kilde: FATF og Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 9:

Makrofinansiel assistance til Jordan 2020-2021

KOM(2019)411

1. Resume

Kommissionen fremlagde 6. september 2019 et forslag om makrofinansiel assistance (MFA) til

Jordan på op til 500 mio. EUR i form af lån. Forslaget begrundes med, at Jordan og landets

økonomi til stadighed er tynget af uro og fortsatte konflikter i regionen, der bl.a. har sat de offentlige

finanser under pres. IMF vurderer på den baggrund, at Jordan har et betydeligt finansieringsbehov,

som ikke kan dækkes af allerede aftalte lån og gavebistand til Jordan.

Regeringen ser positivt på forslaget, og EU-landene ventes bredt at kunne støtte forslaget. Der

ventes at kunne opnås enighed om forslaget i Rådet og efterfølgende med Europa-Parlamentet inden

udgangen af 2019.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 10. oktober 2019, men ventes snart vedtaget på

teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 6. september 2019 et forslag om makrofinansiel assi-

stance (MFA) til Jordan på op til 500 mio. EUR i form af lån. MFA er et instrument

i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økono-

misk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige

betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan tage form af enten

låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. Kommissionen lægger op til at

stille assistancen til rådighed i en periode på to og et halvt år. Jordan er omfattet af

EU’s naboskabspolitik og er dermed berettiget til MFA.

Jordan har tidligere modtaget lån ifm. MFA-programmer fra EU. I november 2013

vedtog EU et MFA-program til Jordan, med lån for 180 mio. EUR, som blev stillet

til rådighed frem til oktober 2015. I december i 2016 vedtog EU endnu et MFA-

program, hvor der blev stillet lån for 200 mio. EUR til rådighed til Jordan frem til

juli 2019.

MFA-programmerne var del af en større indsats fra EU's og andre internationale

långiveres side for at hjælpe Jordan og andre lande i regionen med at afbøde øko-

nomiske og sociale konsekvenser af de regionale konflikter og tilstedeværelsen af et

stort antal syriske flygtninge.

Forslaget til yderligere MFA til Jordan begrundes med, at Jordan og landets øko-

nomi fortsat er mærkbart påvirket af den regionale uro i Mellemøsten. Særligt kon-

flikterne i Syrien og Irak har haft negative konsekvenser for vækst, offentlige finan-

ser, betalingsbalancen og udlandsgælden i Jordan som følge af bl.a. faldende tu-

risme, faldende udenlandske direkte investeringer, manglende adgang til traditio-

nelle handelsruter og markeder samt gentagne afbrydelser af naturgasforsyningen

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

fra Egypten, som har medført, at Jordan har været nødsaget til at erstatte gasimpor-

ten fra Egypten med en dyrere energiforsyning. Hertil kommer, at konflikten i Sy-

rien har medført en tilstrømning af ca. 1,3 millioner syriske flygtninge til Jordan

(ifølge jordanske myndigheders skøn).

Kommissionen vurderer på den baggrund, at Jordan har et betydeligt finansierings-

behov, der ikke kan dækkes af eksisterende tilsagn om lån og gavebistand fra bl.a.

IMF. Finansieringsbehovet dækker bl.a. over, at Jordan har en række betalingsfor-

pligtelser, der forfalder i 2020-2022.

Kommissionens forslag om MFA til Jordan blev præsenteret for Rådet på teknisk

niveau 10. september. Der ventes enighed om en rådsindstilling inden udgangen af

2019, der generelt fastholder Kommissionens forslag, herunder assistance på op til

500 mio. EUR i form af lån, der stilles til rådighed i en periode på to og et halvt år

fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af det såkaldte aftalememorandum (Memoran-

dum of Understanding - MoU), der fastsætter de nærmere økonomisk-politiske be-

tingelser, som MFA til Jordan vil være betinget af. Aftalememorandummet aftales

mellem EU og Jordan, efter Rådet og Europaparlamenter er nået til enighed om

MFA til Jordan.

Forslaget om MFA til Jordan er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 212 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Jordan

Efter et en periode med høj økonomisk vækst på gennemsnitligt 6,2 pct. om året

fra 2001 til 2010, faldt Jordans BNP-vækst markant til et gennemsnit på 2,4 pct. om

året i perioden 2011 til 2018. Væksten i BNP var i 2018 1,9 pct. og ventes at være

2,2 pct. i 2019, jf.

tabel 1.

Ledigheden har været stigende og udgjorde 18,7 pct. af

arbejdsstyrken i 2018.

Jordan har generelt gjort fremskridt med at konsolidere de offentlige finanser i de

seneste år, men i 2018 steg underskuddet på de offentlige finanser til 3,3 pct. af

BNP fra 2,2 pct. af BNP i 2017, herunder som følge af den aftagende vækst og

stigende udgifter til håndtering af dårlige resultater i den offentlige forsyningssektor.

Den offentlig bruttogæld har været nogenlunde stabil de seneste år, men er høj og

udgjorde i 2018 94,4 pct. af BNP.

Underskuddet på betalingsbalancen blev reduceret fra 10,5 pct. af BNP i 2017 til 7

pct. af BNP i 2018, hvilket bl.a. afspejlede en moderat stigning i vareeksporten. Der

har dog været et betydeligt fald i udenlandske direkte investeringer fra 4,9 pct. af

BNP i 2017 til 2,2 pct. af BNP i 2018.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Hertil kommer, at valutareserven ligger under et niveau, som IMF vurderer er til-

strækkeligt, og kan komme under fornyet pres i 2020-2021, hvor Jordan skal tilba-

gebetale ca. 3,1 mia. USD (renter og afdrag) på udlandsgælden.

Tabel 1

Jordan, makroøkonomiske indikatorer, 2015-2021

2015

BNP pr. indbygger (2019 USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Ledighed (pct.)

4.145

2,4

7,6

13,1

2016

4.151

2,0

7,7

15,3

2017

4.201

2,0

7,9

18,5

2018

4.278

1,9

8,0

18,7

2019

(skøn)

4.394

2,2

8,1

19,0

2020

(skøn)

4.550

2,4

8,2

2021

(skøn)

4.733

2,6

Offentlige indtægter og udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

93,4

95,1

25,8

29,6

-3,2

-3,8

94,3

25,6

28,9

-2,2

-2,9

94,4

27,9

30,4

-3,3

-4,3

94,6

28,8

30,7

-2,3

-2,6

94,1

27,7

30,9

-2,3

-1,7

92,4

27,7

30,4

-1,9

-0,6

Samlede indtægter inkl. bistand (pct. 25,0

af BNP)

Samlede udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

30,1

-5,3

Offentlig saldo ekskl. bistand (pct. af -7,1

BNP)

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancen inkl. bistand (pct. -9,1

af BNP)

Betalingsbalancens løbende poster -12,3

ekskl. bistand (pct. af BNP)

Internationale valutareserver (USD 15,7

mia.)

Internationale valutareserver (i måne- 8,5

ders import)

Direkte udenlandske

(pct. af BNP)

investeringer 3,7

-9,5

-12,5

14,5

8,2

4,0

1,41

-10,6

-12,6

14,2

7,5

4,9

1,41

-7,0

-11,7

12,5

6,4

2,2

1,41

-7,0

-11,3

14,3

7,0

3,6

1,41

-6,2

-10,4

15,7

7,4

4,3

-6,6

-10,1

17,4

7,9

4,3

Nominel valutakurs (knyttet til USD, 1,41

jordanske dinarer per USD)

Anm.:

Tal hvor ’inkl. bistand’ er anført,

inkluderer gavebistand fra bl.a USA og EU.

Kilde: Kommissionen og IMF

På baggrund af den økonomiske udvikling i Jordan vurderer Kommissionen, at Jor-

dans økonomi fortsat er skrøbelig, og at landet har et væsentligt behov for ekstern

finansiering. Formålet med den foreslåede MFA er således at hjælpe Jordan med at

dække en del af behovet for ekstern finansiering i 2020-2021 og på denne måde

mindske de kortsigtede risici relateret til udviklingen på betalingsbalancen og de

offentlige finanser. Desuden vil låneprogrammet give incitamenter til at styrke Jor-

dans reformindsats gennem et aftalememorandum med de jordanske myndigheder,

der specificerer en række betingelser for långivningen, herunder strukturreformer.

IMF estimerede i maj 2019, at Jordan har et udækket finansieringsbehov (dvs. et

behov, der ikke allerede er dækket af ydelser og lån fra IMF og Verdensbanken) på

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

5,1 mia. EUR i 2020-2021. Den forslåede MFA på 500 mio. EUR vil dermed dække

ca. 9,7 pct. af finansieringsbehovet. Hertil kommer en række ventede lån og gave-

bistand, herunder fra USA samt en række arabiske og europæiske lande. Der ventes

dog fortsat at udestå finansiering på 1,7 mia. USD før at det samlede finansierings-

behov er dækket.

MFA-lånene ventes udbetalt i tre lånerater. Udbetalingen af første rate ventes i juni

2020. Forudsat at betingelserne, der er knyttet til hver rate, opfyldes, ventes anden

og tredje rate udbetalt i fjerde kvartal af 2020 og i andet kvartal af 2021.

Risici forbundet med MFA til Jordan

Kommissionen vurderer, at der er risiko for, at Jordan er ude af stand til, helt eller

delvist, at tilbagebetale MFA-lånene, hvis fx betalingsbalancen eller de offentlige

finanser forværres yderligere som følge af fortsatte spændinger i regionen.

Kommissionen peger endvidere på, at manglende kvalitet i forvaltningen i offent-

lige myndigheder og centralbanken medfører risici for svig og korruption, hvorfor

låneaftalen vil inkludere foranstaltninger til forebyggelse af svig og korruption, her-

under krav om tilbagebetaling af midler i tilfælde af svig eller korruption.

Overensstemmelse med EU’s støtte til Jordan og retningslinjer for MFA

Kommissionen fremhæver, at den foreslåede MFA er i overensstemmelse med

EU's tilsagn om at støtte den økonomiske og politiske situation i Jordan.

Kommissionen vurderer også, at den foreslåede MFA er i overensstemmelse med

de generelle principper for anvendelsen af MFA, herunder at MFA skal være af

ekstraordinær karakter, komplementere finansiering fra IMF og være betinget af

opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betingelser.

Betingelser forbundet med MFA

MFA til Jordan og den løbende udbetaling heraf er betinget af eksistensen og en

løbende opfyldelse af et IMF-program.

I august 2016 nåede de jordanske myndigheder og IMF til enighed om et treårigt

låneprogram på 723 mio. USD. I maj 2019 blev programmet forlænget til marts

2020. Efter en vellykket afslutning på den anden revision af IMF-programmet 6.

maj 2019 har IMF og Jordan indledt drøftelser om et efterfølgende IMF-program,

der kan træde i kraft efter det nuværende programs udløb i marts 2020.

MFA til Jordan vil ligeledes være betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-

politiske betingelser fastlagt i aftalememorandummet, som aftales mellem Jordan

og EU. Dette aftalememorandum ventes at fokusere på gennemførelse af struktu-

relle reformer, der understøtter en økonomisk stabilisering i Jordan. Der ventes bl.a.

lagt vægt på arbejdsmarkedsreformer, reformer af erhvervslivets rammebetingelser,

reformer mhp. at styrke den offentlige forvaltning, skatteadministrationen og for-

syningssektoren samt reformer mhp. at forbedre socialpolitikken. Kommissionen

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

vil som med de tidligere MFA-programmer skulle stå for den løbende overvågning

af Jordans MFA-program med inddragelse af EU-landene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes positive over for forslaget om MFA til Jordan.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslag om MFA har virkninger for EU’s budget inden for rammerne

af EU-bevil-

lingerne til MFA. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Jordan tilføres ga-

rantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr.

480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Til-

førsel af midler til garantifonden sker med to års forskydning ift. rateudbetalinger.

I dette tilfælde med et lån på de foreslåede 500 mio. EUR, vil i alt 45 mio. euro (9

pct. af 500 mio. EUR) således skulle tilføres garantifonden.

Den foreslåede MFA til Jordan på 500 mio. EUR forudsættes dækket inden for

rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der endnu ikke er fast-

lagt.

Ved forslaget om MFA-lån til Jordan får Kommissionen tildelt beføjelser til at op-

tage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle låne-

provenuet til Jordan på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de af Kommissionen

optagne lån garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for EU-budget-

tet alene i det tilfælde, hvor Jordan ikke lever op til forpligtigelserne over for EU

ift. tilbagebetaling af MFA og garantien fra EU-budgettet aktiveres.

Jordans eventuelle manglende tilbagebetaling af MFA-lån vil have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansierer

ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 500 mio. EUR garante-

rer Danmark således for ca. 10 mio. EUR via EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

MFA til Jordan ventes at bidrage til at stabilisere Jordan og landets økonomi. MFA

vil gennem de økonomisk-politiske betingelser for MFA bl.a. kunne bidrage til sun-

dere offentlige finanser, økonomisk stabilitet samt en mere holdbar betalingsbalan-

ceudvikling. På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Jordan, men også afledte positive effekter for EU-landene.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om 500 mio. EUR i MFA til Jordan.

Lånene og de medfølgende betingelser ventes at understøtte Jordans reformproces

og bidrage til økonomisk vækst og stabilitet i landet.

Regeringen lægger vægt på, at de jordanske myndigheder lever op til de økonomiske

og politiske betingelser for MFA, der fastsættes i en aftale mellem EU og Jordan

(aftalememorandum), herunder gennemførelse af reformer og overholdelse af men-

neskerettigheder.

Regeringen lægger vægt på, at man med MFA-lånet ikke foregriber forhandlingerne

om den kommende MFF, idet regeringens hovedprioritet for denne er at realisere

et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Det aktuelle forslag om MFA-lån til Jordan på 500 mio. EUR har ikke tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den seneste sag om MFA-lån til Jordan,

programmet på 200 mio. EUR vedtaget i december 2016, blev forelagt Folketingets

Europaudvalg i juli 2016 til orientering.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Dagsordenspunkt 10:

Implementering og finansiering af EU’s 2020-

budget ved britisk udtræden af EU uden aftale

KOM (2019) 461

1. Resume

Kommissionen har d. 4. september 2019 fremsat forslag til forordning vedrørende implementering

og finansiering af EU's 2020-budget i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale (no deal-

scenarie). Forslaget udgør en teknisk videreførelse af det i juni vedtagne forslag til beredskabsfor-

anstaltning vedr. EU's 2019-budget.

Forslaget har til formål at videreføre den for 2019-budgettet vedtagne forordning, der tilvejebringer

en midlertidig juridisk ramme, som kan sikre den fortsatte implementering og finansiering af EU's

2020-budget i et no deal-scenarie. Forslaget gør det muligt for Storbritannien og støttemodtagere

med base i Storbritannien at søge om og hjemtage budgetmidler som hidtil, forudsat at Storbritan-

nien vedbliver at yde sit bidrag til EU-budgettets indtægtsside og overholder gældende kriterier for

støtteberettigelse. Kommissionen angiver, at hensigten med at videreføre den vedtagne beredskabs-

foranstaltning er at minimere konsekvenserne af et evt. no deal-scenarie for EU-budgettet i lyset

af den seneste udskydelse af deadline for Storbritanniens udtræden af EU.

I lighed med den for 2019-budgettet vedtagne forordning-forslag er forslaget generelt blevet positivt

modtaget blandt EU27-medlemslandene. Regeringen kan støtte en teknisk videreførelse af den

vedtagne foranstaltning, der kan bidrage til at sikre EU's finansielle interesser, skabe øget sik-

kerhed om medlemslandenes EU-bidrag, og som ikke foregriber eller kompromitterer forhandlin-

gerne om en udtrædelsesaftale eller aftalen om det finansielle mellemværende.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede i november 2018 en overordnet handlingsplan med

nødvendige beredskabstiltag på EU-niveau som forberedelse på en mulig britisk

udtræden af EU uden en aftale (no deal-scenarie). Kommissionen anførte, at bered-

skabsplanen har til formål at afbøde de værste konsekvensker, hvis Storbritannien

skulle forlade EU uden en udtrædelsesaftale. Planen skitserede en række tværgående

principper for Kommissionens videre no deal-forberedelser, herunder at tiltag i)

skal være midlertidige; ii) ikke må replikere fordelene ved fuldt EU-medlemskab, og

iii) skal være unilaterale og kunne opsiges ensidigt af EU når som helst.

Kommissionen har d. 4. september fremsat sin sjette og seneste pakke af bered-

skabstiltag som led i de fælles EU-forberedelser. Heri har Kommissionen fremlagt

et forslag til forordning vedr. implementering og finansiering af EU's 2020-budget

i tilfælde af et no deal-scenarie. Forslaget udgør en teknisk videreførelse af den i juni

vedtagne forordning vedr. EU's 2019-budget. Hjemmelsgrundlaget er art. 352 i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og art. 203 i EURATOM-

traktaten.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

3. Formål og indhold

Forslaget har i forlængelse af den vedtagne forordning vedr. 2019-budgettet til for-

mål at etablere klarhed om Storbritanniens stilling i forhold til den fortsatte imple-

mentering og finansiering af EU's budget i 2020 i tilfælde af et no deal-scenarie.

Kommissionen har således fremsat forslag til en teknisk videreførelse af den mid-

lertidige juridiske ramme (contingency framework), der etableres md 2019-forord-

ningen. Forslaget skal for Storbritannien og støttemodtagere med base i Storbritan-

nien muliggøre, at der kan ansøges om og hjemtages midler fra EU-budgettet som

hidtil, forudsat at Storbritannien vedbliver at yde sit bidrag til budgettets indtægts-

side og overholder gældende kriterier for støtteberettigelse (fx adgang til at gennem-

føre kontrol og revision). Det forudsættes, at Storbritannien afgiver en skriftlig til-

kendegivelse herom og indbetaler første tranche af det for 2020 forudsete bidrag til

tiden. Bidraget vil modsvare Storbritanniens finansieringsandel som estimeret i

Kommissionens budgetforslag for 2020

. Skulle Storbritannien i løbet af budget-

året ophøre med at opfylde visse forpligtelser, ophører foranstaltningen øjeblikke-

ligt.

Det fremgår, at den midlertidige juridiske ramme i udgangspunktet ophører ved

udgangen af 2020, og at man fra EU's side når som helst kan opsige foranstaltnin-

gen. Forslaget gør endvidere klart, at en forlængelse af den midlertidige juridiske

ramme ikke præjudicerer en eventuel udtrædelsesaftale og/eller en særskilt aftale

vedr. det finansielle mellemværende med Storbritannien.

4. Europa-Parlamentets holdning

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles

på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men har til formål at afværge

eventuelle konsekvenser ved et no deal-scenarie for indtægtssiden af EU-budgettet

og herved for medlemslandenes EU-bidrag.

Det bemærkes, at Kommissionens forslag til EU's budget for 2020 hviler på en

forudsætning om, at Storbritannien fortsat deltager heri. Det vil sige, at Storbritan-

nien medfinansierer såvel som hjemtager midler fra budgettet som hidtil. Kommis-

sionens forslag understøtter muligheden for dette i et evt. no deal-scenarie. Såfremt

Når der foreligger en aftale om EU’s budget for 2020 –

forventeligt ultimo 2019

– vil niveauet for UK’s betalinger blive

justeret pba. af det samlede betalingsniveau i det endeligt vedtagne budget.

Rådsmøde nr. 3718 (økonomi og finans) den 10. oktober 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-19

Storbritannien ikke bidrager til EU's budget i 2020, og budgettet ikke efterfølgende

nedjusteres tilsvarende, vil Danmarks EU-bidrag i 2020 alt andet lige kunne stige

betydeligt.

Øvrige konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I lyset af at forslaget udgør en teknisk videreførelse af den for 2019-budgettet ved-

tagne forordning, og at det har til formål at understøtte den fortsatte implemente-

ring og finansiering af EU's 2020-budget, har et stort flertal af medlemslandene

taget positivt i mod Kommissionens forslag. Der foreligger ikke for nuværende en

holdningstilkendegivelse til forslaget fra Storbritannien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til en teknisk videreførelse af den for

2019-budgettet vedtagne forordning, der tilvejebringer en midlertidig juridisk

ramme, som kan sikre den fortsatte implementering og finansiering af EU's 2020-

budget i et scenarie, hvor Storbritannien måtte udtræde af EU uden en aftale. Re-

geringen lægger i den forbindelse vægt på, at der i videst mulig udstrækning skabes

sikkerhed om medlemslandenes EU-bidrag i 2020.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at forslaget om den fortsatte implementering

og finansiering af EU's 2020-budget ikke foregriber forhandlingerne om en udtræ-

delsesaftale og/eller en aftale om det finansielle mellemværende, EU og Storbritan-

nien imellem.

Endelig finder regeringen det rimeligt fortsat at opretholde alle de i indeværende

budgetperiode forudsatte rabatter i lyset af princippet om fair byrdefordeling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til forordning vedrørende implementering og finansiering af EU's 2019-

budget i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale (KOM (2019) 64) er fo-

relagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d. 8. februar 2019.