Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2082850_0001.png
Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
24. september 2019
Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om juste-
ring i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer i
henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF (komitésag)
KOM-nr. foreligger ikke
Resumé
Europa-Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesforordning om juste-
ring af tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (ALC-forordningen).
Forslaget til gennemførelsesforordning fastsætter uddybende regler for den årlige
justering af tildeling af gratiskvoter under fjerde kvotehandelsperiode.
Forslaget er sat til afstemning i Udvalget for Klimaændringer den 8. oktober 2019.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser eller generelt at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark. Forslaget kan potentielt få mindre statsfinansielle konsekvenser i form af
udgifter til udvikling af Energistyrelsens IT-system EnergiData Online.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
1. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 4. september 2019 fremsendt forslag til gennemfø-
relsesforordning om justering af tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsni-
veauændringer i fjerde kvotehandelsperiode (2021-2030).
Side 1/7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Notat om komitésag om justering i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer
2082850_0002.png
I indeværende tredje kvotehandelsperiode er reglerne om tildeling af gratiskvoter
beskrevet i afgørelse 2011/278/EU om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for
harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (benchmarkafgørelsen). I fjerde kvo-
tehandelsperiode erstattes bestemmelserne i benchmarkafgørelsen af den delege-
rede forordning 2019/331, som fastsætter regler for gratistildeling (FAR-
forordningen) samt bestemmerne i nærværende forslag til gennemførelsesretsakt
om justering i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer (ALC-
forordningen). ALC-forordningen er en gennemførelsesretsakt fremsat med hjem-
mel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om
et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om æn-
dringer af Rådets direktiv 96/61EF, som senest er ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 (kvotehandelsdi-
rektivet). Art 10a(21) i dette direktiv bemyndiger Kommissionen til at vedtage gen-
nemførelsesretsakter, der fastsætter yderligere regler for justeringerne.
Kommissionen har sat forslaget til afstemning den 8. oktober 2019 i Udvalget for
Klimaændringer. Forslaget behandles efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5 i
Europarlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 182/2011 af 16. februar 2011.
Dette betyder, at hvis Udvalget for Klimaændringer afgiver en positiv udtalelse,
vedtager Kommissionen forslaget. Hvis udvalget afgiver en negativ udtalelse, eller
hvis udvalget ikke afgiver en udtalelse, kan formanden enten forelægge en ændret
udgave af udkastet for det samme udvalg inden for to måneder efter afgivelsen
eller forelægge udkastet for appeludvalget til yderligere drøftelse inden for en må-
ned efter afgivelsen.
Efter vedtagelse vil ALC-forordningen træde i kraft på tyvendedagen efter offentlig-
gørelse i EU-tidende.
I indeværende periode (2013-2020) ændres tildelingen af gratiskvoter i de følgende
tre situationer:
- Kapacitetsændring: Virksomhederne fremsender en ansøgning, som dokumen-
terer, at der er foretaget en fysisk ændring på produktionsenheden, som gør, at
kapaciteten enten er forøget eller reduceret med mere end 10 % sammenlignet
med produktionsenhedens historiske aktivitetsniveau.
- Hel/delvis indstilling af drift: En delinstallation, som reducerer produktionen til
under 50 %, 75 % eller 90 % reduceres i gratistildeling i det efterfølgende år.
- Recovery: En delinstallation, der har haft delvis indstilling af drift, som efterføl-
gende øger produktionen, vil være omfattet af reglerne om recovery, og vil helt
eller delvist genoptage den oprindelige gratistildeling.
Desuden er der i indeværende kvotehandelsperiode ikke fastsat regler om energi-
effektivisering i benchmarkafgørelsen, hvilket besværliggør afgørelsesprocessen.
Hensigten med forslaget til gennemførelsesforordning er at fastlægge et mere ef-
fektivt regelsæt for fjerde kvotehandelsperiode.
Side 2/7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Notat om komitésag om justering i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer
2082850_0003.png
2. Formål og indhold
Forslaget til forordning klarlægger retningslinjerne for årlig justering af gratistildeling
i perioden fra 2021 til 2030. Formålet med gennemførelsesretsakten er at gøre
tildelingen af gratiskvoter mere dynamisk sammenlignet med metoden for tildeling
af gratiskvoter i indeværende periode (2013-2020), således at gratistildelingen i
højere grad afspejler virksomhedernes faktiske produktion.
Rapporteringskrav
Forslaget pålægger virksomhederne årligt at fremsende en aktivitetsniveaurapport,
indeholdende oplysninger om identifikation af anlægget, verifikator, tekniske forbin-
delser, delinstallationer og produktionsdata, svarende til sektion 1 med undtagelse
af 1.3 (c) og 2.3-2.7 i bilag IV til forordning 2019/331. Rapporten skal fremsendes
senest 31. marts, medmindre medlemsstaterne fastlægger en tidligere frist. Rap-
porteres aktivitetsniveau ikke rettidigt, kan der ikke tildeles gratiskvoter, før rappor-
teringen har fundet sted. Desuden har den kompetente myndighed mulighed for
konservativt at estimere aktivitetsniveauet, hvis rapporteringen ikke er sket i over-
ensstemmelse med forordning 2019/331, eller hvis aktivitetsniveaurapporten ikke
er ledsaget af en positiv verifikationserklæring.
Verifikation
Forslaget tydeliggør, at justeringerne i gratistildelingerne under fjerde kvotehan-
delsperiode skal foretages på baggrund af verificerede data af høj kvalitet, som er
overvåget i overensstemmelse med reglerne for gratistildeling i forordning
2019/331. Aktivitetsniveau-rapporten skal derfor indsendes sammen med en verifi-
kationsrapport, som er udstedt i overensstemmelse med kravene i AV-forordningen
2018/2067 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer, vedtaget i
henhold til artikel 15 i kvotehandelsdirektivet.
Vurdering af ændringer (intervaller)
Forslaget fastlægger, at det første år for beregning af det gennemsnitslige aktivi-
tetsniveau skal være det første år for hver tildelingsperiode, dvs. år 2021 for første
tildelingsperiode, som løber over perioden 2021-2025, og år 2026 for anden tilde-
lingsperiode, som løber over perioden 2026-2030. Det gennemsnitlige aktivitetsni-
veau defineres som det aritmetiske gennemsnit af de to årlige aktivitetsniveauer for
de to foregående kalenderår.
For at vurdere, om der skal ske en justering i gratistildelingen, sammenlignes det
gennemsnitslige aktivitetsniveau med det historiske aktivitetsniveau. Det historiske
aktivitetsniveau er fastlagt i henhold til forordning 2019/331, dvs. medianen af fem
års aktivitet i basisperioden, som er 2014-2018 for første tildelingsperiode og 2019-
2023 for anden tildelingsperiode.
Hvis sammenligningen af det historiske aktivitetsniveau og det gennemsnitlige akti-
vitetsniveau giver en forskel på mere end 15 %, justeres den gratis tildeling med
Side 3/7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Notat om komitésag om justering i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer
2082850_0004.png
den nøjagtige procentdel af aktivitetsniveauændringen. Hvis en efterfølgende æn-
dring af aktivitetsniveau forekommer i det samme 5 % interval, der starter fra mere
end 15 %, forbliver tildelingen det samme. Hvis en efterfølgende ændring oversti-
ger det interval, inden for hvilket den første justering faldt (fx 20-25 %, 25-30 %
osv.), skal justeringen i dette tilfælde igen være den nøjagtige procentvise ændring
i det gennemsnitlige aktivitetsniveau.
Minimumstærskel
For at lette den administrere byrde, skal en justering i gratistildeling som minimum
udgøre 100 gratiskvoter, førend at ændringen kan slå igennem.
Indstilling af drift
Hvis der rapporteres et aktivitetsniveau på nul i det rullende gennemsnits sidste år,
skal gratistildelingen i det efterfølgende år, sættes til nul.
Energieffektivisering
Forslaget introducerer detaljerede bestemmelser om justering af gratisdeling ved
energieffektviseringstiltag. Bestemmelserne beror på et princip om, at gratistildelin-
gen ikke skal justeres, hvis virksomheden kan godtgøre overfor den kompetente
myndighed, at nedgangen (på end 15 % i forhold det historiske aktivitetsniveau) i
aktivitetsniveauet, skyldes energieffektivitet og dermed ikke er relateret til en æn-
dring til produktionsvolumen.
Nytilkomne produktionsenheder
For nytilkomne produktionsenheder, dvs. produktionsenheder som har modtaget
udledningstilladelse efter 30. juni 2019, er det første år for indsendelse af aktivi-
tetsniveau-rapporten året efter start af normal drift og året efter det hele første ka-
lenderår. For nye delinstallationer i eksisterende produktionsenheder og nytilkom-
ne produktionsenheder gælder bestemmelserne om justering i gratistildeling ikke
for de første to kalenderår af drift.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det
er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Forordningen erstatter dele af benchmarkafgørelsen (afgørelse 2011/278/EU). Der
henvises til benchmarkafgørelsen i følgende inkorporeringsbekendtgørelser:
- BEK nr. 1201 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet
af lov om CO
2
-kvoter
Side 4/7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Notat om komitésag om justering i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer
2082850_0005.png
-
-
BEK nr. 1238 af 30/10/2018 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet
af lov om CO
2
-kvoter
BEK nr. 1571 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af
Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet
af lov om CO
2
-kvoter
6. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til forordningen vil, hvis det vedtages, være direkte gældende i Danmark
og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Energistyrelsen anvender EnergiData Online (EDO) til rapportering af de årlige
aktivitetsniveauer. I 2018/2019 har Energistyrelsen udvidet EDO’s funktioner for at
lette den administrative byrde i sagsbehandlingen. Udover at være en rapporte-
ringsplatform, kan EDO nu også beregne og vurdere ændringer i kvotetildelingen
ud fra det indrapporterede aktivitetsniveau. Energistyrelsen forudser fortsat at an-
vende EDO til rapportering og behandling af ændringer under fjerde kvotehandels-
periode. Der forventes udgifter til videreudvikling af EDO i henhold til forslaget i
størrelsesordenen mellem 500.000 og 1.000.000 kr. Udgiften vil blive finansieret via
Energistyrelsens årlige gebyrberegning, jf. lov om CO2-kvoter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Introduktionen af bestemmelserne om dynamisk allokering medfører, at gratistilde-
lingen årligt justeres på baggrund af virksomhedernes produktion i de to foregåen-
de år. Dette betyder, at gratistildelingen vil reagere på større ændringer i produktio-
nen, således at der undgås overallokering. Samtidig er det med introduktionen af
forordningen nu muligt at opnå mertildeling ved en merproduktion på mere end 15
%, hvilket beskytter virksomhederne mod en underallokering.
Den dynamiske allokering erstatter procedurerne om kapacitetsændringer fra tredje
kvotehandelsperiode, hvilket letter den administrative byrde hos virksomhederne
betydeligt, da de ikke længere skal ansøge om kapacitetsændring. Justeringen vil i
stedet foregå automatisk efter indrapportering af det årlige aktivitetsniveau.
Samlet set vurderes det derfor, at forslaget til gennemførelsesforordning vil have
positive, erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis omfang dog ikke kan estimeres
nærmere på det foreliggende grundlag.
Side 5/7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Notat om komitésag om justering i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer
2082850_0006.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der forventes ikke at være væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser forbun-
det med forslaget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Kommissionens forslag er den 14. juni 2019 sendt i høring i specialudvalget for
Energi-, Forsynings- og Klimapolitik med frist den 24. juni 2019.
Der er modtaget høringssvar fra Landbrug & Fødevarer og Bryggeriforeningen.
Landbrug og Fødevarer (L&F) hilser en mere dynamisk justeringsmekanisme for
tildeling af gratiskvoter velkommen. L&F finder det afgørende, at indsamlingen af
data for virksomhedernes aktivitetsniveau og kravene til kvaliteten af denne data er
harmoniseret på tværs af alle EU-medlemslande. L&F savner i den forbindelse en
mere klar beskrivelse af EU-Kommissionens rolle og ansvar ift. at sikre datakvalitet
på tværs af Europa. L&F finder det positivt, at gennemførelsesretsakten tager høj-
de for energieffektiviseringer i virksomhedernes produktionsanlæg, så kvotesyste-
met ikke ”låser virksomhederne fast” ift. omstillinger i deres produktionsanlæg.
Bryggeriforeningen vil gå ud fra, at den særlige beregningsmetode kun skal tages i
anvendelse, såfremt der er de nævnte store udsving (+/- 15 %) i et produktionsan-
lægs aktiviteter, og at der således alene stilles krav om de supplerende data i disse
helt ekstraordinære situationer. I det lys anser Bryggeriforeningen ikke de supple-
rende datakrav som afskrækkende i forhold til særdeles omfattende datakrav, som
virksomhederne aktuelt skal indberette med henblik på tildeling af gratiskvoter for
den kommende periode.
8. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der er ikke specifikt kendskab til andre landes holdninger til forslaget, men da for-
ordningen er blevet til i samarbejde med medlemslandene, forventes det, at et fler-
tal vil stemme for forslaget.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet
som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og
teknologineutral drivhusgasreduktion i EU.
Regeringen støtter, at de kvoteomfattede virksomheder deltager på lige konkurren-
cemæssige vilkår på tværs af medlemslandene, hvilket sikres gennem den harmo-
niserede tilgang i ALC-forordningen.
Regeringen støtter, at op-og ned justeringen i gratistildeling foregår efter samme
procedure, modsat tredje kvotehandelsperiode, hvor en mertildeling i forhold til den
historiske produktion alene kunne finde hvis virksomhederne havde en fysisk æn-
dring og på denne baggrund fremsendte en ansøgning og kapacitetsudvidelse.
Side 6/7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Notat om komitésag om justering i tildeling af gratiskvoter som følge af aktivitetsniveauændringer
2082850_0007.png
Regeringen finder, at revisionen af reglerne vil lette den administrative byrde fur-
bundet med kapacitetsændringer. Regeringen støtter en trinvis tilgang med små
intervaller, da gratistildelingen derved vil afspejle virksomhedernes faktiske produk-
tionsniveau.
Regeringen finder det vigtigt, at reglerne for justering af gratistildeling skaber inci-
tamenter til reduktion af drivhusgasudledninger og energieffektiviserende tiltag.
Regeringen støtter derfor bestemmelserne vedrørende afvigelse af nedjustering i
gratistildeling, mod påvisning af energieffektivisering.
Regeringen er positivt stemt over for, at første justering af gratistildeling ifølge ud-
kastet sker i år 2021 på baggrund af produktionsniveauer i 2019 og 2020. På den
måde sikres det, at der bliver taget højde for eventuelle ændringer i produktionen,
som fandt sted efter basisperioden 2014-2018.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 7/7