Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1003
Offentligt
2250954_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
25. september 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
A-1/19
Titel og kort sagsresumé
Istanbulkonventionen
- "Udgør artikel 82, stk. 2, og artikel 84 de korrekte hjemmeler for Rådets
retsakt om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Istanbulkonventionen, eller bør denne retsakt have artikel 78, stk. 2,
artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, TEUF som hjemmeler, og er det
nødvendigt eller muligt at opdele afgørelserne om undertegnelse og
indgåelse af konventionen i to dele på grund af dette valg af hjemmeler?"
- "Er Unionens indgåelse af Istanbulkonventionen i henhold til artikel
218, stk. 6, TEUF forenelig med traktaterne, når der ikke hersker enighed
mellem samtlige medlemsstater om at give samtykke til at lade nævnte
konvention have bindende virkning? "
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Proces-
skridt
Mundtlig
forhandling
Dato
06.10.20
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-233/19
Titel og kort sagsresumé
CPAS de Liège
Skal artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med
artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk.
1, litra b), sammenholdt med dommen i sag C-562/13, der blev
afsagt den 18. december 2014 af Domstolens Store Afdeling,
fortolkes således, at et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til
prøvelse af en afgørelse, hvorved en tredjelandsstatsborger, der
Interessent
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Proces
skridt
Dom
Dato
30.09.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0002.png
C-649/19
C-485/18
lider af en alvorlig sygdom, pålægges at forlade en medlemsstats
område, har opsættende virkning, idet den, der anvender
retsmidlet, har gjort gældende, at fuldbyrdelsen af denne
afgørelse kan udsætte vedkommende for en alvorlig risiko for
alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred,
uden at det er fornødent at foretage en vurdering af
retsmidlet, idet den blotte indgivelse af dette er tilstrækkeligt til
at suspendere fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse,
eller skal der foretages en begrænset kontrol af, hvorvidt der
foreligger et rimeligt begrundet klagepunkt eller manglende
opfyldelse af betingelserne for realitetsbehandling, eller at
søgsmålet for Conseil du contentieux des étrangers (domstol i
udlændingeretlige sager) er åbenbart ugrundet,
eller kræves der en tilbundsgående prøvelse fra
arbejdsretternes side for at afgøre, om fuldbyrdelsen af denne
afgørelse kan betyde, at den, der anvender retsmidlet, udsættes
for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af sit
helbred?
Spetsializirana prokuratura
1) Gælder tiltaltes rettigheder i henhold til artikel 4 (navnlig
retten i henhold til artikel 4, stk. 3), i henhold til artikel 6, stk. 2,
og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/13 for en tiltalt,
der er blevet anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre?
2) I bekræftende fald: Skal artikel 8 i rammeafgørelse 2002/584
fortolkes således, at den tillader en ændring i indholdet af den
europæiske arrestordre med hensyn til formularen i bilaget,
herunder tilføjelse af en ny tekst til denne formular, vedrørende
en eftersøgt persons rettigheder i forhold til denjudicielle
myndighed i den udstedende medlemsstat med hensyn til at
anfægte den nationale arrestordre og den europæiske
arrestordre?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er det i
overensstemmelse med 12. betragtning til rammeafgørelse
2002/584/RIA, med samme rammeafgørelses artikel 1, stk. 3,
artikel 4, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, og med chartrets
artikel 6 og 47, når en europæisk arrestordre udstedes i
fuldstændig overensstemmelse med formularen i henhold til
bilaget (dvs. uden at den eftersøgte person informeres om
dennes rettigheder ved den udstedende judicielle myndighed)
og den udstedende judicielle myndighed straks, efter at den får
kendskab til anholdelsen af den pågældende, informerer den
pågældende om dennes rettigheder og tilsender vedkommende
det relevante materiale?
4) Såfremt der ikke findes noget andet retligt middel til at sikre
de rettigheder, der tilkommer en person, der er blevet anholdt
på grundlag af en europæisk arrestordre, i henhold til artikel 4,
navnlig retten i henhold til artikel 4, stk. 3, i henhold til artikel
6, stk. 2, og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv
2012/13/ЕU, er rammeafgørelse 2002/584 da gyldig?
Groupe Lactalis
- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller
herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som
ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have
harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens
artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes
beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om
Justitsministeriet
GA
30.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
01.10.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0003.png
C-649/18
supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne
forordnings artikel 39?
- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i
hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,
stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,
og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse
mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller
herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere
tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og
forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om
forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive
forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter
til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens
oprindelse eller herkomst?
- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne
udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens
kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der
vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og
risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det
skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse
mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller
herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?
- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i
artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være
særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at
være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne
herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i
sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-
og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,
angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller
»uden for EU«?
A
Følgende præjudicielle spørgsmål fremsendes til Den
Europæiske Unions Domstols Justitskontor med henblik på at
få afklaret, om EU-lovgivningen, herunder [,]
- artikel 34 TEUF, - bestemmelserne i artikel 85c i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november
2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for
humanmedicinske lægemidler (med senere ændringer), og -
bestemmelsen om det indre marked i artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000
om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked gør det muligt
for en EU-medlemsstat på dens område at pålægge apoteker,
som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, at
overholde særlige regler vedrørende:
- forbud mod at opfordre kunderne ved hjælp af metoder, som
er i strid med apotekerhvervet i den forstand, hvori udtrykket
er anvendt i artikel R 4235-22 i den franske lov om offentlig
sundhed
- forbud mod at tilskynde patienter til at misbruge lægemidler i
den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel R 4235-64 i
den franske lov om offentlig sundhed
- forpligtelsen til at iagttage god praksis i forbindelse med
udlevering af lægemidler som defineret af medlemsstatens
myndigheder, idet det herved bl.a. kræves, at der indgår et
sundhedsspørgeskema i forbindelse med køb af lægemidler
online, og forbydes at anvende søge- og annonceringsydelser
Sundheds- og
Ældreministeriet
Lægemiddelstyrelsen
Dom
01.10.20
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0004.png
C-157/19
P
C-158/19
P
C-159/19
P
C-260/19
P
C-261/19
P
mod betaling, således som fastsat i den franske social- og
sundhedsministers bekendtgørelse af 28. november 2016?
Makhlouf mod Rådet
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling og
appellanten gives medhold.
—Følgelig
ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den
Europæiske Unions Ret i sag T-409/16, Ehab Makhlouf mod
Rådet for Den Europæiske Union.
Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de
efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så
vidt som de vedrører appellanten.
—Rådet
for Den Europæiske Union betaler
sagsomkostningerne.
Othman mod Rådet
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling og
appellanten gives medhold.
—Følgelig
ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den
Europæiske Unions Ret i sag T-416/16, Razan Othman mod
Rådet for Den Europæiske Union.
Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de
efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så
vidt som de vedrører appellanten.
—Rådet
for Den Europæiske Union betaler
sagsomkostningerne.
Syriatel Mobile Telecom mod Rådet
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling og
appellanten gives medhold.
—Følgelig
ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den
Europæiske Unions Ret i sag T-411/16, Syriatel Mobile
Telecom mod Rådet for Den Europæiske Union.
Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de
efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så
vidt som de vedrører appellanten.
—Rådet
for Den Europæiske Union betaler
sagsomkostningerne.
Bena Properties mod Rådet (appel)
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling, og
appellanten gives medhold.
—Dom
af 16. januar 2019, Bena Properties mod Rådet, T-
412/16, ophæves følgelig.
Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de
efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf annulleres, for så
vidt som de vedrører appellanten.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Cham mod Rådet (appel)
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling, og
appellanten gives medhold.
—Som
følge heraf ophæves dom af 16. januar 2019, Cham
mod Rådet, T-413/16.
Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 og de
efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf annulleres, for så
vidt som de vedrører appellanten.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0005.png
C-331/19
C-348/19
P
C-349/19
P
C-350/19
P
C-501/19
Staatssecretaris van Financiën
1) Skal det i bilag III, nr. 1), til momsdirektivet af 2006
anvendte begreb levnedsmidler fortolkes således, at der herved
i overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om
generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, skal forstås
alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede
eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med
rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker?
Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, hvorledes skal
dette begreb
da defineres?
2) Såfremt spiselige produkter eller drikkevarer ikke kan anses
for levnedsmidler bestemt til at indtages af mennesker, på
grundlag af hvilke kriterier skal det da afgøres, om sådanne
produkter normalt er bestemt til at anvendes som supplement
til eller i stedet for levnedsmidler?«
Drex Technologies mod Rådet (appel)
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling, og
appellanten gives medhold.
—Følgelig
ophæves dom af 28. februar 2019 (T-414/16).
Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de
efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf annulleres, for så
vidt som de angår appellanten.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Almashreq Investment Fund mod Rådet (appel)
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling, og
appellanten gives medhold.
—Følgelig
ophæves dom af 28. februar 2019 (T-415/16).
Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de
efterfølgende foranstaltninger til gennemførelse heraf
annulleres, for så vidt som de angår appellanten.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Souruh mod Rådet (appel)
Påstande:
—Appellen
antages til realitetsbehandling, og
appellanten gives medhold.
—Følgelig
ophæves dom af 28. februar 2019 (T-440/16).
Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:
—Afgørelse
(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de
efterfølgende foranstaltninger til gennemførelse heraf
annulleres, for så vidt som de angår appellanten.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
UCMR
ADA
1) Leverer indehavere af rettigheder til musikværker en ydelse
som omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra a), i Rådets
direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) til arrangører af
forestillinger, fra hvilke kollektive forvaltningsorganisationer på
grundlag af en tilladelse
en ikkeeksklusiv licens
i eget navn,
men på vegne af disse indehavere, modtager vederlag for
overføring til almenheden af musikværker?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes
det oplyst, om kollektive forvaltningsorganisationer, når de
modtager vederlag fra arrangører af forestillinger for retten til
overføring til almenheden af musikværker, da handler som
afgiftspligtige personer som omhandlet i momsdirektivets
artikel 28, og om de er forpligtede til at udstede fakturaer med
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
01.10.20
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
Udenrigsministeriet
Dom
01.10.20
Kulturministeriet
Skattestyrelsen
GA
01.10.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0006.png
moms til de respektive arrangører af forestillinger, og om
ophavsmænd og andre indehavere af ophavsrettigheder til
musikværker skal udstede fakturaer med moms til de kollektive
forvaltningsorganisationer, når vederlagene udbetales til dem?
C-526/19
Entoma
Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning af 27. januar 1997
fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter
fødevarer bestående af hele dyr bestemt til konsum som sådan,
eller finder bestemmelsen kun anvendelse på isolerede
fødevareingredienser, der er fremstillet af insekter?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
01.10.20
C-940/19
C-181/20
Les Chirurgiens-Dentistes de France e.a.
Udelukker artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005, at en medlemsstat indfører mulighed for en
delvis adgang til et af de erhverv, som er omfattet af
mekanismen for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer i bestemmelserne i samme direktivs kapitel III i
afsnit III?
Jobcenter Krefeld
1. Er udelukkelsen af unionsborgere, der har opholdsret på
grundlag af artikel 10 i forordning nr. 492/2011, fra at modtage
sociale ydelser som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i direktiv
2004/38, forenelig med ligebehandlingsprincippet i artikel 18
TEUF, sammenholdt med artikel 10 og 7 i forordning nr.
492/2011?
a) Udgør en social ydelse som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i
direktiv 2004/38 en social fordel som omhandlet i artikel 7, stk.
2, i forordning nr. 492/2011?
b) Finder begrænsningsreglen i artikel 24, stk. 2, i direktiv
2004/38 anvendelse på ligebehandlingsprincippet i artikel 18
TEUF, sammenholdt med artikel 10 og 7 i forordning nr.
492/2011?
2. Er udelukkelsen af unionsborgere fra at modtage særlige
ikkebidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 3,
stk. 3, og artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 883/2004 forenelig
med ligebehandlingsprincippet i artikel 18 TEUF, sammenholdt
med artikel 4 i forordning nr. 883/2004, når de pågældende
borgere har opholdsret på grundlag af artikel 10 i forordning nr.
492/2011 og indgår i en social sikringsordning eller
familieydelsesordning som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
forordning nr. 883/2004?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
GA
01.10.20
Beskæftigelses-
ministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Dom
06.10.20
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0007.png
C-344/19
C-580/19
C-330/19
Radiotelevizija Slovenija
15. De spørgsmål, som nærværende ret forelægger Domstolen,
er som følger:
Skal artikel 2 i direktiv 2003/88 fortolkes således, at en
sammenhængende tilkaldevagt
under omstændigheder som de
i hovedsagen foreliggende, hvor en arbejdstager, som arbejder
på en tv-station, i det tidsrum, hvor den pågældende har fri fra
arbejde (når vedkommendes fysiske tilstedeværelse på
arbejdspladsen ikke er påkrævet), skal være til rådighed på
tilkald og om nødvendigt vende tilbage til arbejdet inden for en
time
skal anses for arbejdstid?
Har det under omstændigheder som de i den foreliggende sag
omhandlede betydning for kvalificeringen af den
sammenhængende tilkaldevagt, at arbejdstageren opholder sig i
en bolig på det sted, hvor denne udfører sit arbejde (på en tv-
station), fordi stedets geografiske træk gør det umuligt (eller
vanskeligere) at tage »direkte« hjem hver dag?
Gør det nogen forskel for besvarelsen af de to forudgående
spørgsmål, såfremt der er tale om en beliggenhed, hvor
mulighederne for at dyrke fritidsaktiviteter i fritiden på grund af
områdets geografiske træk er begrænsede, eller hvor
arbejdstageren støder på vidtgående begrænsninger i
forvaltningen af sin fritid og dyrkelsen af interesser
(vedkommende kan ikke bo hjemme)?
Stadt Offenbach am Main
1. Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at
rådighedsperioder, hvor en arbejdstager er forpligtet til inden
for 20 minutter at nå bygrænsen for sit tjenestested med
indsatsvognen og iført indsatsbeklædning, anses for arbejdstid,
selv om arbejdsgiveren ikke har foreskrevet arbejdstageren et
opholdssted, men arbejdstageren alligevel er væsentligt
begrænset i valget af lokalitet og i mulighederne for at hellige
sig sine personlige og sociale interesser?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF i en situation som den, der
er beskrevet i det første spørgsmål, fortolkes således, at der ved
definitionen af begrebet arbejdstid også skal tages hensyn til,
om og i hvilken udstrækning det i løbet af en vagttjeneste, som
skal tilbringes på et sted, der ikke er foreskrevet af
arbejdsgiveren, som regel må påregnes, at arbejdstageren vil
blive tilkaldt?
Exter
Følger det af EF-toldkodeksens artikel 121, stk. 1, at en
præferencetoldforanstaltning, der fandt anvendelse på
importerede varer på det tidspunkt, hvor varerne blev henført
under ordningen med aktiv forædling med anvendelse af
systemet med suspension, stadig kan tages i betragtning ved
fastsættelsen af den toldskyld, der opstår, når varerne bringes i
fri omsætning, eventuelt i ændret tilstand, såfremt denne
præferencetoldforanstaltning var suspenderet på tidspunktet for
antagelsen af angivelsen af varernes overgang til fri omsætning?
Beskæftigelses-
ministeriet
Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen
GA
06.10.20
Beskæftigelses-
ministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
06.10.20
Toldstyrelsen
Dom
08.10.20
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0008.png
C-456/19
C-476/19
Aktiebolaget Östgötatrafiken
1. Skal artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2015/2436 fortolkes
således, at det
ved en ansøgning om registrering af et
varemærke, der kendetegner tjenesteydelser, og hvor
ansøgningen vedrører et tegn placeret i en særlig position, der
dækker store dele af de fysiske genstande, som anvendes for at
levere tjenesteydelserne
skal efterprøves, om varemærket ikke
er uafhængigt af genstandenes udseende?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det da
nødvendigt for, at varemærket kan anses for at have særpræg, at
det adskiller sig væsentligt fra normen eller sædvanen i den
berørte erhvervssektor?
Combinova
En toldskyld ved import eller eksport, som er opstået i henhold
til artikel 79, ophører i følge artikel 124, stk. 1, litra k), hvis der
over for toldmyndighederne fremlægges tilstrækkelige beviser
for, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet
ført ud af Unionens toldområde. Betyder begrebet »anvendt«, at
en vare er blevet bearbejdet eller forædlet i overensstemmelse
med formålet med den tilladelse, som et selskab har fået for
varen, eller omfatter begrebet en anvendelse, der går ud over
dette? Er det relevant, om anvendelsen finder sted før eller
efter toldskyldens opståen?
Union des industries de la protection des plantes
1. Når en national foranstaltning med henblik på at begrænse
anvendelsen af aktivstoffer formelt er blevet meddelt
Kommissionen i henhold til artikel 5 i direktiv (EU) 2015/1535
af 9. september 2015, dog med en præsentation af de
elementer, der har foranlediget medlemsstaten til at anse det
pågældende stof for at udgøre en alvorlig risiko for menneskers
eller dyrs sundhed eller for miljøet, og denne risiko kun kan
forvaltes på tilfredsstillende vis i henhold til de gældende regler
ved hjælp af de foranstaltninger, som medlemsstaten har
truffet, en præsentation, der er tilstrækkelig tydelig til, at
Kommissionen ikke kan tage fejl af, at anmeldelsen er baseret
på forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009, skal Europa-
Kommissionen da anse denne anmeldelse for at være blevet
indsendt i henhold til den i forordningens artikel 69 og 71
omhandlede procedure og eventuelt foretage yderligere
undersøgelser eller træffe foranstaltninger, der imødekommer
kravene i denne lovgivning såvel som de bekymringer, som
denne medlemsstat har givet udtryk for?
2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal
gennemførelsesforordning nr. 2018/783, 2018/784 og
2018/785 af 29. maj 2018, der forbyder anvendelsen af
stofferne thiamethoxam, clothianidin og imidacloprid fra og
med den 19. december 2018, undtagen til behandling af
afgrøder i permanente væksthuse, der forbliver i et permanent
væksthus i hele deres livscyklus, da betragtes som
foranstaltninger, der er truffet som svar på en anmodning
fremsat af Frankrig den 2. februar 2017 om et generelt forbud
mod anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et
eller flere af stofferne i neonicotinoidfamilien og frø behandlet
med sådanne stoffer?
3. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad kan en
medlemsstat, der på grundlag af artikel 69 i forordning nr.
1107/2009, har anmodet Kommissionen om at træffe
foranstaltninger med henblik på at begrænse eller forbyde
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
08.10.20
Toldstyrelsen
Dom
08.10.20
C-514/19
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
08.10.20
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0009.png
anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et eller
flere stoffer fra neonicotinoidfamilien og frø behandlet med
disse produkter da gøre, hvis Kommissionen kun delvist tager
anmodningen til følge og kun begrænser anvendelsen af tre af
stofferne i neonicotinoidfamilien og ikke dem alle.
C-644/19
C-657/19
Universitatea
„Lucian Blaga” Sibiu e.a.
Skal artikel 1, artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 3 i direktiv
2000/78 samt § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset
ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og
gennemført ved Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999,
fortolkes således, at en foranstaltning som den i hovedsagen
omhandlede, der giver en arbejdsgiver mulighed for at
fastsætte, at personer, der er fyldt 65 år, kun kan forblive i
ansættelsen som fastansat med hensyn til de rettigheder, som de
er tillagt inden pensionering, hvis de har status som ph.d.-
vejledere, hvilket skader andre personer, der befinder sig i
samme situation, og som ville have en sådan mulighed, såfremt
der var ledige stillinger og de opfyldte kravene vedrørende
arbejdsindsats, samt åbner mulighed for at pålægge personer,
som ikke er ph.d.- vejledere, flere på hinanden følgende
tidsbegrænsede kontrakter i henhold til en aflønningsordning
på »timebasis« for den samme akademiske aktivitet, som er
mindre fordelagtig end den, der indrømmes fastansatte
universitetsundervisere, udgør en forskelsbehandling i den
forstand, hvori udtrykket er anvendt i de nævnte bestemmelser?
Kan den omstændighed, at anvendelsen af EU-retten har
forrang (princippet om EU-rettens forrang), fortolkes således,
at den giver en national domstol mulighed for at undlade at
anvende en endelig national dom, hvori det fastslås, at direktiv
2000/78/EF under de foreliggende omstændigheder er blevet
overholdt, og der ikke er tale om forskelsbehandling?
Finanzamt D
1. Foreligger der under omstændigheder som de i hovedsagen
omhandlede, hvor en afgiftspligtig person for Medizinischer
Dienst der Krankenversicherung (sygeforsikringens
lægetjeneste) udarbejder vurderinger vedrørende patienters
plejebehov, en virksomhed, der er omfattet af
anvendelsesområdet for artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets
direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
a) Er det tilstrækkeligt for, at en erhvervsdrivende kan
anerkendes som et foretagende af almennyttig karakter som
omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112/EF,
at den pågældende som underleverandør leverer ydelser til et
organ, der efter national ret er anerkendt som almennyttigt
foretagende som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i
direktiv 2006/112/EF?
b) Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares benægtende: Er den
omstændighed, at sygekasserne og
plejeforsikringsinstitutionerne i fuldt omfang bærer udgifter
afholdt af et anerkendt organ som omhandlet i artikel 132, stk.
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
08.10.20
Skattestyrelsen
Dom
08.10.20
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0010.png
1, litra g), i direktiv 2006/112/EF, under omstændigheder som
de i hovedsagen omhandlede tilstrækkelig til, at en
underleverandør til dette organ også skal anses for et anerkendt
organ?
c) Såfremt spørgsmål 2, litra a) og b), besvares benægtende:
Kan medlemsstaten gøre anerkendelsen som foretagende af
almennyttig karakter betinget af, at den afgiftspligtige person
rent faktisk har indgået en aftale med en social sikrings eller
plejeinstitution, eller er det tilstrækkeligt for en anerkendelse, at
der efter national ret kan indgås en aftale?
C-711/19
Admiral Sportwetten e.a.
1) Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester fortolkes således, at de
bestemmelser i Wiener Wettterminalabgabegesetz (Wiens lov
om afgift på væddemålsterminaler), som fastsætter en afgift på
drift af væddemålsterminaler, skal anses for »tekniske
forskrifter« som omhandlet i denne bestemmelse?
2) Fører manglende meddelelse af bestemmelserne i Wiener
Wettterminalabgabegesetz som omhandlet i direktiv (EU)
2015/1535 til, at en afgift som væddemålsterminalafgiften ikke
må opkræves?
Sappi Austria Produktion et Wasserverband “Region
Gratkorn-Gratwein”
1. Skal slam fra rensningsanlæg i lyset af undtagelsen i artikel 2,
stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver, sammenholdt med Rådets direktiv af 21. maj
1991 om rensning af byspildevand, og/eller direktivet om slam
fra rensningsanlæg i den affattelse, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22.
oktober 2008, anses for at være affald?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Tillader
artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver, at et stof kvalificeres som biprodukt i det
EU-retlige affaldsbegrebs forstand, når der til dette stof for en
lille procentdels vedkommende af procestekniske grunde
tilsættes andre stoffer, som ellers skulle anses for at være affald,
hvis dette ikke har indflydelse på det samlede stofs
sammensætning og medfører en væsentlig miljøfordel?
Deza mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Ophævelse af Rettens dom af 24. oktober 2018 i
sag T-400/17.
Delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) nr.
2017/776 (1) om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008, for så
vidt som den vedrører klassificering og mærkning af stoffet
antraquinon.
Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, som
appellanten har afholdt i forbindelse med appelsagen for
Domstolen og i forbindelse med den foregående sag for Retten.
Skatteministeriet
Dom
08.10.20
C-629/19
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
Dom
14.10.20
C-813/18
P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
15.10.20
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0011.png
C-824/18
Krajowa Rada Sądownictwa
1) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje
punktum, artikel 6, stk. 1, artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt
med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og
artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,
stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en
tilsidesættelse af retsstatsprincippet samt retten til effektive
retsmidler og effektiv domstolsbeskyttelse, når den nationale
lovgiver i individuelle procedurer vedrørende udøvelsen af
embedet som dommer ved en domstol i sidste instans i en
medlemsstat (Sąd Najwyższy (øverste domstol)) ganske vist
fastsætter en ret til at anlægge søgsmål, men afgørelsen
vedrørende den samlede vurdering af alle kandidater til Sąd
Najwyższy (øverste domstol) i den udvælgelsesprocedure,
der
går forud for videresendelsen af anmodningen om ansættelse
som dommer ved den nævnte domstol, er endelig og får
virkning, såfremt den ikke anfægtes af alle parter i
udvælgelsesproceduren, blandt hvilke der befinder sig en
kandidat, som ikke har nogen interesse i anfægtelsen af denne
afgørelse, fordi den anmodning om ansættelse som dommer,
der vedrører vedkommende, er blevet videresendt, hvilket
medfører,
at retsmidlet mister sin effektive virkning og den kompetente
ret ikke har nogen mulighed for at gennemføre en reel kontrol
af den nævnte udvælgelsesprocedures forløb,
hvilket i tilfælde af, at denne procedure også omfatter de
dommerembeder ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), der
hidtil har været besat af dommere, der er blevet underlagt den
nye lavere pensionsalder, uden at den pågældende dommer har
kunnet afgøre, om vedkommende ville gøre brug af
lovgivningen om lavere pensionsalder, med henblik på
princippet om dommeres uafsættelighed
hvis det antages, at
dette princip herved tilsidesættes
også har indflydelse på
omfanget og resultatet af den retslige kontrol af den nævnte
udvælgelsesprocedure?
2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje
punktum, og artikel 6, stk. 1, TEU sammenholdt med artikel
15, stk. 1, og artikel 20 sammenholdt med artikel 21, stk. 1, og
artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder
sammenholdt med artikel 2, stk. 1, stk. 2, litra a), og artikel 3,
stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,
stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en
tilsidesættelse af retsstatsprincippet, ligebehandlingsprincippet
og princippet om lige adgang til offentlig ansættelse
som
dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) – når der […] i
individuelle procedurer vedrørende udøvelse af embedet som
dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) ganske vist er
fastsat en ret til at anlægge søgsmål ved den kompetente ret,
men ansættelsen som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste
domstol) i et ubesatdommerembede som følge af de regler om
endelighed, der er beskrevet i det første spørgsmål, kan ske,
uden at den kompetente ret gennemfører en kontrol af den
førnævnte udvælgelsesprocedure
i det omfang der er blevet
anmodet om en sådan kontrol
og idet denne manglende
kontrolmulighed samtidig indebærer en tilsidesættelse af retten
til effektive retsmidler og dermed også af retten til lige adgang
til offentlig ansættelse, hvilket strider mod den almene
interesse, og at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om
institutionel ligevægt, i en situation, hvor det organ i en
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
15.10.20
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0012.png
C-117/19
medlemsstat, der skal varetage domstoles og dommeres
uafhængighed (domstolsrådet), ved hvilken proceduren
vedrørende udøvelse af embedet som dommer ved Sąd
Najwyższy (øverste domstol) gennemføres, er sammensat
således, at den dømmende magts repræsentanter i dette organ
vælges af den lovgivende magt?
Linas Agro
1. Skal de erklæringer, der fremgår af betragtningerne til
forordning nr. 945/2005, navnlig 20.-23. betragtning, nemlig at
»hvis nitrogenindholdet i den pågældende vare er på over 28
vægtprocent, indeholder den altid den over 80 vægtprocent
ammoniumnitrat«, anses for at være en vedtaget formodning,
der kan føre til den konklusion, at hvis den pågældende vare
(ammoniumnitratgødning) har et nitrogenindhold (N) på 28
vægtprocent eller derover, er dens ammoniumnitratindhold
(AN) altid på over 80 vægtprocent?
2. Gælder denne formodning for de pågældende nye
produkttyper, der fremgår af forordning nr. 945/2005, dvs. for
NPK-gødninger med et nitrogenindhold (N) svarende til 28
vægtprocent eller derover, et forhold mellem ammonium- og
nitratnitrogen på ca. 1:1 og et phosphor- (P) og/eller
kaliumindhold (K), der ikke overstiger 12 vægtprocent, f.eks.
den i den foreliggende tvist omhandlede NPK 30- 4-4 gødning?
3. Hvis de foregående spørgsmål besvares bekræftende, er den
førnævnte formodning i forordning nr. 945/2005 da retligt
bindende, dvs. kan den lægges til grund for tarifering af de [i
det andet spørgsmål] anførte NPK-gødninger i henhold til
Taric-koderne og dermed for anvendelse af den gældende
foranstaltning (antidumpingtold), selv om artikel 1, stk. 1 og 3, i
forordning nr. 945/2005 (og tilsvarende artikel 1, stk. 1 ogstk.
2, litra c), i forordning nr. 999/2014, der var gældende på det
tidspunkt, hvor de pågældende importprocedurer blev udført)
ikke knyttede pålæggelsen af endelig antidumpingtold til
indholdet af det kemiske element nitrogen (N) i en vare, men til
den kemiske forbindelse ammoniumnitrat (AN) og indholdet af
phosphor og kalium i en vare?
4. Kan den i [det første spørgsmål] anførte formodning lægges
til grund i
forbindelse med beregning (bestemmelse) af indholdet af
ammoniumnitrat i sådanne gødninger
henset til
målsætningerne i 35. og 36. betragtning til forordning nr.
945/2005 om anvendelse af den gældende foranstaltning på de
nye produkttyper på grundlag af proportionalitetsprincippet og
om forenkling af toldbehandlingen og anvendelsen af de rette
toldsatser i forhold til mængden af den pågældende vare, som
er indarbejdet i sammensætningen
når der skal ske tarifering i
henhold til Taric-koder af de NPK-gødninger, der er nævnt [
det andet spørgsmål], og når den gældende foranstaltning
(antidumpingtolden) dermed skal anvendes? Med andre ord,
når indholdet af nitrogen (N) i de i [det andet spørgsmål]
nævnte NPKgødninger er bestemt (på grundlag af
dokumenterne fra importøren på tidspunktet for
toldbehandlingen eller i forbindelse med
laboratorieundersøgelser), beregnes (bestemmes)
ammoniumnitratindholdet da under hensyntagen til forholdet
mellem ammoniumnitratindholdet (AN) og nitrogenindholdet
(N) som defineret i 20. betragtning til forordning nr. 945/2005,
der afhænger af elementernes atomvægt og er 2,86, uden at der
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
15.10.20
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0013.png
C-543/19
C-562/19
P
C-673/19
udføres yderligere laboratorieundersøgelser med henblik på at
bestemme det præcise ammoniumnitratindhold?
Jebsen & Jessen
1) Er det i henhold til artikel 2, stk. 1, i
gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 under de betingelser,
der foreligger i tvisten i hovedsagen, til hinder for en fritagelse
for den antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings
artikel 1, at en tilsagnsfaktura efter denne forordnings artikel 2,
stk. 1, litra b), ikke anfører Kommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU)2015/87, som er nævnt i punkt 9
i bilaget til denne forordning, men Kommissionens afgørelse
2008/899/EF?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan en
tilsagnsfaktura, der opfylder betingelserne i bilaget til
gennemførelsesforordning (EU) 2015/82, fremlægges inden for
rammerne af en sag om tilbagebetaling af antidumpingtold for
at opnå fritagelse i henhold til artikel 2, stk. 1, for den
antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings artikel
1?
Kommissionen mod Republikken Polen m.fl. (appel)
Påstande:
—Dom
afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling)
den 16. maj 2019 i de forenede sager T-836/16 og T-624/17,
Republikken Polen mod Kommissionen, EU:T:2019:338
ophæves i sin helhed.
—Kommissionen
frifindes i søgsmålet anlagt af Republikken
Polen mod Kommissionen i sag T-836/16 med påstand om
annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 5596 final af
19. september 2016 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex
2016/NN) om indledning af den formelle
undersøgelsesprocedure og om et påbud om ophør om
anvendelse af den polske afgift i detailsektoren forkastes, og
Kommissionen frifindes i søgsmålet anlagt af Republikken
Polen mod Kommissionen i sag T-624/17 med påstand om
annullation af Kommissionens afgørelse 2018/160 af 30. juni
2017 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN),
iværksat af Polen til afgiften i detailsektoren og Republikken
Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og
i appelsagen.
—Subsidiært,
såfremt de to søgsmål ikke forkastes i deres
helhed, hjemvises sagerne til Retten til fornyet afgørelse for så
vidt angår de anbringender, der ikke blev truffet afgørelse om i
første instans og afgørelsen om sagsomkostningerne i første
instans og i nærværende appel udsættes indtil vedtagelsen af
den endelige afgørelse i sagen.
M e.a.
Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af
16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i
medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348), særligt artikel 3, 4, 6
og 15, til hinder for, at en udlænding, der har international
beskyttelse i en anden EU-medlemsstat, i henhold til national
lovgivning underkastes frihedsberøvelse, såfremt
frihedsberøvelsen sker med henblik på udsendelse til den anden
medlemsstat, og såfremt der først blev udstedt et påbud om at
udrejse til denne medlemsstat, men der efterfølgende ikke er
truffet nogen afgørelse om tilbagesendelse?
Toldstyrelsen
Dom
15.10.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
15.10.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
15.10.20
13
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20
2250954_0014.png
T-316/18
Mediaservis mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse C(2018) 753 final af 19.
februar 2018 om ikke at gøre indsigelse mod statsstøtte til det
tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten i
perioden 2013-2017, annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
Dom
15.10.20
14