EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1003
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

25. september 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

A-1/19

Titel og kort sagsresumé

Istanbulkonventionen

- "Udgør artikel 82, stk. 2, og artikel 84 de korrekte hjemmeler for Rådets

retsakt om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Istanbulkonventionen, eller bør denne retsakt have artikel 78, stk. 2,

artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, TEUF som hjemmeler, og er det

nødvendigt eller muligt at opdele afgørelserne om undertegnelse og

indgåelse af konventionen i to dele på grund af dette valg af hjemmeler?"

- "Er Unionens indgåelse af Istanbulkonventionen i henhold til artikel

218, stk. 6, TEUF forenelig med traktaterne, når der ikke hersker enighed

mellem samtlige medlemsstater om at give samtykke til at lade nævnte

konvention have bindende virkning? "

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

06.10.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-233/19

Titel og kort sagsresumé

CPAS de Liège

Skal artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med

artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk.

1, litra b), sammenholdt med dommen i sag C-562/13, der blev

afsagt den 18. december 2014 af Domstolens Store Afdeling,

fortolkes således, at et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til

prøvelse af en afgørelse, hvorved en tredjelandsstatsborger, der

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

30.09.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-649/19

C-485/18

lider af en alvorlig sygdom, pålægges at forlade en medlemsstats

område, har opsættende virkning, idet den, der anvender

retsmidlet, har gjort gældende, at fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan udsætte vedkommende for en alvorlig risiko for

alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred,

–

uden at det er fornødent at foretage en vurdering af

retsmidlet, idet den blotte indgivelse af dette er tilstrækkeligt til

at suspendere fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse,

–

eller skal der foretages en begrænset kontrol af, hvorvidt der

foreligger et rimeligt begrundet klagepunkt eller manglende

opfyldelse af betingelserne for realitetsbehandling, eller at

søgsmålet for Conseil du contentieux des étrangers (domstol i

udlændingeretlige sager) er åbenbart ugrundet,

–

eller kræves der en tilbundsgående prøvelse fra

arbejdsretternes side for at afgøre, om fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan betyde, at den, der anvender retsmidlet, udsættes

for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af sit

helbred?

Spetsializirana prokuratura

1) Gælder tiltaltes rettigheder i henhold til artikel 4 (navnlig

retten i henhold til artikel 4, stk. 3), i henhold til artikel 6, stk. 2,

og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/13 for en tiltalt,

der er blevet anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre?

2) I bekræftende fald: Skal artikel 8 i rammeafgørelse 2002/584

fortolkes således, at den tillader en ændring i indholdet af den

europæiske arrestordre med hensyn til formularen i bilaget,

herunder tilføjelse af en ny tekst til denne formular, vedrørende

en eftersøgt persons rettigheder i forhold til denjudicielle

myndighed i den udstedende medlemsstat med hensyn til at

anfægte den nationale arrestordre og den europæiske

arrestordre?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er det i

overensstemmelse med 12. betragtning til rammeafgørelse

2002/584/RIA, med samme rammeafgørelses artikel 1, stk. 3,

artikel 4, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, og med chartrets

artikel 6 og 47, når en europæisk arrestordre udstedes i

fuldstændig overensstemmelse med formularen i henhold til

bilaget (dvs. uden at den eftersøgte person informeres om

dennes rettigheder ved den udstedende judicielle myndighed)

og den udstedende judicielle myndighed straks, efter at den får

kendskab til anholdelsen af den pågældende, informerer den

pågældende om dennes rettigheder og tilsender vedkommende

det relevante materiale?

4) Såfremt der ikke findes noget andet retligt middel til at sikre

de rettigheder, der tilkommer en person, der er blevet anholdt

på grundlag af en europæisk arrestordre, i henhold til artikel 4,

navnlig retten i henhold til artikel 4, stk. 3, i henhold til artikel

6, stk. 2, og i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv

2012/13/ЕU, er rammeafgørelse 2002/584 da gyldig?

Groupe Lactalis

- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller

herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som

ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have

harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens

artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes

beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om

Justitsministeriet

30.09.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-649/18

supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne

forordnings artikel 39?

- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i

hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,

stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,

og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere

tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og

forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om

forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive

forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter

til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens

oprindelse eller herkomst?

- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne

udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens

kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der

vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og

risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det

skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse

mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller

herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?

- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i

artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være

særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at

være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne

herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i

sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-

og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,

angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller

»uden for EU«?

Følgende præjudicielle spørgsmål fremsendes til Den

Europæiske Unions Domstols Justitskontor med henblik på at

få afklaret, om EU-lovgivningen, herunder [,]

- artikel 34 TEUF, - bestemmelserne i artikel 85c i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november

2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for

humanmedicinske lægemidler (med senere ændringer), og -

bestemmelsen om det indre marked i artikel 3 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked gør det muligt

for en EU-medlemsstat på dens område at pålægge apoteker,

som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, at

overholde særlige regler vedrørende:

- forbud mod at opfordre kunderne ved hjælp af metoder, som

er i strid med apotekerhvervet i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i artikel R 4235-22 i den franske lov om offentlig

sundhed

- forbud mod at tilskynde patienter til at misbruge lægemidler i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel R 4235-64 i

den franske lov om offentlig sundhed

- forpligtelsen til at iagttage god praksis i forbindelse med

udlevering af lægemidler som defineret af medlemsstatens

myndigheder, idet det herved bl.a. kræves, at der indgår et

sundhedsspørgeskema i forbindelse med køb af lægemidler

online, og forbydes at anvende søge- og annonceringsydelser

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-157/19

C-158/19

C-159/19

C-260/19

C-261/19

mod betaling, således som fastsat i den franske social- og

sundhedsministers bekendtgørelse af 28. november 2016?

Makhlouf mod Rådet

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-409/16, Ehab Makhlouf mod

Rådet for Den Europæiske Union.

Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de

efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så

vidt som de vedrører appellanten.

—Rådet

for Den Europæiske Union betaler

sagsomkostningerne.

Othman mod Rådet

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-416/16, Razan Othman mod

Rådet for Den Europæiske Union.

Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de

efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så

vidt som de vedrører appellanten.

—Rådet

for Den Europæiske Union betaler

sagsomkostningerne.

Syriatel Mobile Telecom mod Rådet

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 12. december 2018 afsagt af Den

Europæiske Unions Ret i sag T-411/16, Syriatel Mobile

Telecom mod Rådet for Den Europæiske Union.

Der træffes endvidere en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 (1) og de

efterfølgende gennemførelsesretsakter hertil annulleres, for så

vidt som de vedrører appellanten.

—Rådet

for Den Europæiske Union betaler

sagsomkostningerne.

Bena Properties mod Rådet (appel)

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling, og

appellanten gives medhold.

—Dom

af 16. januar 2019, Bena Properties mod Rådet, T-

412/16, ophæves følgelig.

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de

efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf annulleres, for så

vidt som de vedrører appellanten.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Cham mod Rådet (appel)

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling, og

appellanten gives medhold.

—Som

følge heraf ophæves dom af 16. januar 2019, Cham

mod Rådet, T-413/16.

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 og de

efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf annulleres, for så

vidt som de vedrører appellanten.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-331/19

C-348/19

C-349/19

C-350/19

C-501/19

Staatssecretaris van Financiën

1) Skal det i bilag III, nr. 1), til momsdirektivet af 2006

anvendte begreb levnedsmidler fortolkes således, at der herved

i overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om

generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, skal forstås

alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede

eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med

rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker?

Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, hvorledes skal

dette begreb

da defineres?

2) Såfremt spiselige produkter eller drikkevarer ikke kan anses

for levnedsmidler bestemt til at indtages af mennesker, på

grundlag af hvilke kriterier skal det da afgøres, om sådanne

produkter normalt er bestemt til at anvendes som supplement

til eller i stedet for levnedsmidler?«

Drex Technologies mod Rådet (appel)

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling, og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 28. februar 2019 (T-414/16).

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de

efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf annulleres, for så

vidt som de angår appellanten.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Almashreq Investment Fund mod Rådet (appel)

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling, og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 28. februar 2019 (T-415/16).

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de

efterfølgende foranstaltninger til gennemførelse heraf

annulleres, for så vidt som de angår appellanten.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Souruh mod Rådet (appel)

Påstande:

—Appellen

antages til realitetsbehandling, og

appellanten gives medhold.

—Følgelig

ophæves dom af 28. februar 2019 (T-440/16).

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

—Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de

efterfølgende foranstaltninger til gennemførelse heraf

annulleres, for så vidt som de angår appellanten.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

UCMR

–

ADA

1) Leverer indehavere af rettigheder til musikværker en ydelse

som omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra a), i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) til arrangører af

forestillinger, fra hvilke kollektive forvaltningsorganisationer på

grundlag af en tilladelse

–

en ikkeeksklusiv licens

–

i eget navn,

men på vegne af disse indehavere, modtager vederlag for

overføring til almenheden af musikværker?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes

det oplyst, om kollektive forvaltningsorganisationer, når de

modtager vederlag fra arrangører af forestillinger for retten til

overføring til almenheden af musikværker, da handler som

afgiftspligtige personer som omhandlet i momsdirektivets

artikel 28, og om de er forpligtede til at udstede fakturaer med

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Udenrigsministeriet

Dom

01.10.20

Kulturministeriet

Skattestyrelsen

01.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

moms til de respektive arrangører af forestillinger, og om

ophavsmænd og andre indehavere af ophavsrettigheder til

musikværker skal udstede fakturaer med moms til de kollektive

forvaltningsorganisationer, når vederlagene udbetales til dem?

C-526/19

Entoma

Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning af 27. januar 1997

fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter

fødevarer bestående af hele dyr bestemt til konsum som sådan,

eller finder bestemmelsen kun anvendelse på isolerede

fødevareingredienser, der er fremstillet af insekter?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

01.10.20

C-940/19

C-181/20

Les Chirurgiens-Dentistes de France e.a.

Udelukker artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF af 7.

september 2005, at en medlemsstat indfører mulighed for en

delvis adgang til et af de erhverv, som er omfattet af

mekanismen for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer i bestemmelserne i samme direktivs kapitel III i

afsnit III?

Jobcenter Krefeld

1. Er udelukkelsen af unionsborgere, der har opholdsret på

grundlag af artikel 10 i forordning nr. 492/2011, fra at modtage

sociale ydelser som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i direktiv

2004/38, forenelig med ligebehandlingsprincippet i artikel 18

TEUF, sammenholdt med artikel 10 og 7 i forordning nr.

492/2011?

a) Udgør en social ydelse som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2004/38 en social fordel som omhandlet i artikel 7, stk.

2, i forordning nr. 492/2011?

b) Finder begrænsningsreglen i artikel 24, stk. 2, i direktiv

2004/38 anvendelse på ligebehandlingsprincippet i artikel 18

TEUF, sammenholdt med artikel 10 og 7 i forordning nr.

492/2011?

2. Er udelukkelsen af unionsborgere fra at modtage særlige

ikkebidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 3,

stk. 3, og artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 883/2004 forenelig

med ligebehandlingsprincippet i artikel 18 TEUF, sammenholdt

med artikel 4 i forordning nr. 883/2004, når de pågældende

borgere har opholdsret på grundlag af artikel 10 i forordning nr.

492/2011 og indgår i en social sikringsordning eller

familieydelsesordning som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i

forordning nr. 883/2004?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

01.10.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Dom

06.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-344/19

C-580/19

C-330/19

Radiotelevizija Slovenija

15. De spørgsmål, som nærværende ret forelægger Domstolen,

er som følger:

–

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88 fortolkes således, at en

sammenhængende tilkaldevagt

–

under omstændigheder som de

i hovedsagen foreliggende, hvor en arbejdstager, som arbejder

på en tv-station, i det tidsrum, hvor den pågældende har fri fra

arbejde (når vedkommendes fysiske tilstedeværelse på

arbejdspladsen ikke er påkrævet), skal være til rådighed på

tilkald og om nødvendigt vende tilbage til arbejdet inden for en

time

–

skal anses for arbejdstid?

–

Har det under omstændigheder som de i den foreliggende sag

omhandlede betydning for kvalificeringen af den

sammenhængende tilkaldevagt, at arbejdstageren opholder sig i

en bolig på det sted, hvor denne udfører sit arbejde (på en tv-

station), fordi stedets geografiske træk gør det umuligt (eller

vanskeligere) at tage »direkte« hjem hver dag?

–

Gør det nogen forskel for besvarelsen af de to forudgående

spørgsmål, såfremt der er tale om en beliggenhed, hvor

mulighederne for at dyrke fritidsaktiviteter i fritiden på grund af

områdets geografiske træk er begrænsede, eller hvor

arbejdstageren støder på vidtgående begrænsninger i

forvaltningen af sin fritid og dyrkelsen af interesser

(vedkommende kan ikke bo hjemme)?

Stadt Offenbach am Main

1. Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at

rådighedsperioder, hvor en arbejdstager er forpligtet til inden

for 20 minutter at nå bygrænsen for sit tjenestested med

indsatsvognen og iført indsatsbeklædning, anses for arbejdstid,

selv om arbejdsgiveren ikke har foreskrevet arbejdstageren et

opholdssted, men arbejdstageren alligevel er væsentligt

begrænset i valget af lokalitet og i mulighederne for at hellige

sig sine personlige og sociale interesser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF i en situation som den, der

er beskrevet i det første spørgsmål, fortolkes således, at der ved

definitionen af begrebet arbejdstid også skal tages hensyn til,

om og i hvilken udstrækning det i løbet af en vagttjeneste, som

skal tilbringes på et sted, der ikke er foreskrevet af

arbejdsgiveren, som regel må påregnes, at arbejdstageren vil

blive tilkaldt?

Exter

Følger det af EF-toldkodeksens artikel 121, stk. 1, at en

præferencetoldforanstaltning, der fandt anvendelse på

importerede varer på det tidspunkt, hvor varerne blev henført

under ordningen med aktiv forædling med anvendelse af

systemet med suspension, stadig kan tages i betragtning ved

fastsættelsen af den toldskyld, der opstår, når varerne bringes i

fri omsætning, eventuelt i ændret tilstand, såfremt denne

præferencetoldforanstaltning var suspenderet på tidspunktet for

antagelsen af angivelsen af varernes overgang til fri omsætning?

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

06.10.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

06.10.20

Toldstyrelsen

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-456/19

C-476/19

Aktiebolaget Östgötatrafiken

1. Skal artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2015/2436 fortolkes

således, at det

–

ved en ansøgning om registrering af et

varemærke, der kendetegner tjenesteydelser, og hvor

ansøgningen vedrører et tegn placeret i en særlig position, der

dækker store dele af de fysiske genstande, som anvendes for at

levere tjenesteydelserne

–

skal efterprøves, om varemærket ikke

er uafhængigt af genstandenes udseende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det da

nødvendigt for, at varemærket kan anses for at have særpræg, at

det adskiller sig væsentligt fra normen eller sædvanen i den

berørte erhvervssektor?

Combinova

En toldskyld ved import eller eksport, som er opstået i henhold

til artikel 79, ophører i følge artikel 124, stk. 1, litra k), hvis der

over for toldmyndighederne fremlægges tilstrækkelige beviser

for, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet

ført ud af Unionens toldområde. Betyder begrebet »anvendt«, at

en vare er blevet bearbejdet eller forædlet i overensstemmelse

med formålet med den tilladelse, som et selskab har fået for

varen, eller omfatter begrebet en anvendelse, der går ud over

dette? Er det relevant, om anvendelsen finder sted før eller

efter toldskyldens opståen?

Union des industries de la protection des plantes

1. Når en national foranstaltning med henblik på at begrænse

anvendelsen af aktivstoffer formelt er blevet meddelt

Kommissionen i henhold til artikel 5 i direktiv (EU) 2015/1535

af 9. september 2015, dog med en præsentation af de

elementer, der har foranlediget medlemsstaten til at anse det

pågældende stof for at udgøre en alvorlig risiko for menneskers

eller dyrs sundhed eller for miljøet, og denne risiko kun kan

forvaltes på tilfredsstillende vis i henhold til de gældende regler

ved hjælp af de foranstaltninger, som medlemsstaten har

truffet, en præsentation, der er tilstrækkelig tydelig til, at

Kommissionen ikke kan tage fejl af, at anmeldelsen er baseret

på forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009, skal Europa-

Kommissionen da anse denne anmeldelse for at være blevet

indsendt i henhold til den i forordningens artikel 69 og 71

omhandlede procedure og eventuelt foretage yderligere

undersøgelser eller træffe foranstaltninger, der imødekommer

kravene i denne lovgivning såvel som de bekymringer, som

denne medlemsstat har givet udtryk for?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal

gennemførelsesforordning nr. 2018/783, 2018/784 og

2018/785 af 29. maj 2018, der forbyder anvendelsen af

stofferne thiamethoxam, clothianidin og imidacloprid fra og

med den 19. december 2018, undtagen til behandling af

afgrøder i permanente væksthuse, der forbliver i et permanent

væksthus i hele deres livscyklus, da betragtes som

foranstaltninger, der er truffet som svar på en anmodning

fremsat af Frankrig den 2. februar 2017 om et generelt forbud

mod anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et

eller flere af stofferne i neonicotinoidfamilien og frø behandlet

med sådanne stoffer?

3. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad kan en

medlemsstat, der på grundlag af artikel 69 i forordning nr.

1107/2009, har anmodet Kommissionen om at træffe

foranstaltninger med henblik på at begrænse eller forbyde

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

08.10.20

Toldstyrelsen

Dom

08.10.20

C-514/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et eller

flere stoffer fra neonicotinoidfamilien og frø behandlet med

disse produkter da gøre, hvis Kommissionen kun delvist tager

anmodningen til følge og kun begrænser anvendelsen af tre af

stofferne i neonicotinoidfamilien og ikke dem alle.

C-644/19

C-657/19

Universitatea

„Lucian Blaga” Sibiu e.a.

Skal artikel 1, artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 3 i direktiv

2000/78 samt § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og

gennemført ved Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999,

fortolkes således, at en foranstaltning som den i hovedsagen

omhandlede, der giver en arbejdsgiver mulighed for at

fastsætte, at personer, der er fyldt 65 år, kun kan forblive i

ansættelsen som fastansat med hensyn til de rettigheder, som de

er tillagt inden pensionering, hvis de har status som ph.d.-

vejledere, hvilket skader andre personer, der befinder sig i

samme situation, og som ville have en sådan mulighed, såfremt

der var ledige stillinger og de opfyldte kravene vedrørende

arbejdsindsats, samt åbner mulighed for at pålægge personer,

som ikke er ph.d.- vejledere, flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede kontrakter i henhold til en aflønningsordning

på »timebasis« for den samme akademiske aktivitet, som er

mindre fordelagtig end den, der indrømmes fastansatte

universitetsundervisere, udgør en forskelsbehandling i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i de nævnte bestemmelser?

Kan den omstændighed, at anvendelsen af EU-retten har

forrang (princippet om EU-rettens forrang), fortolkes således,

at den giver en national domstol mulighed for at undlade at

anvende en endelig national dom, hvori det fastslås, at direktiv

2000/78/EF under de foreliggende omstændigheder er blevet

overholdt, og der ikke er tale om forskelsbehandling?

Finanzamt D

1. Foreligger der under omstændigheder som de i hovedsagen

omhandlede, hvor en afgiftspligtig person for Medizinischer

Dienst der Krankenversicherung (sygeforsikringens

lægetjeneste) udarbejder vurderinger vedrørende patienters

plejebehov, en virksomhed, der er omfattet af

anvendelsesområdet for artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

a) Er det tilstrækkeligt for, at en erhvervsdrivende kan

anerkendes som et foretagende af almennyttig karakter som

omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112/EF,

at den pågældende som underleverandør leverer ydelser til et

organ, der efter national ret er anerkendt som almennyttigt

foretagende som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i

direktiv 2006/112/EF?

b) Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares benægtende: Er den

omstændighed, at sygekasserne og

plejeforsikringsinstitutionerne i fuldt omfang bærer udgifter

afholdt af et anerkendt organ som omhandlet i artikel 132, stk.

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.20

Skattestyrelsen

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

1, litra g), i direktiv 2006/112/EF, under omstændigheder som

de i hovedsagen omhandlede tilstrækkelig til, at en

underleverandør til dette organ også skal anses for et anerkendt

organ?

c) Såfremt spørgsmål 2, litra a) og b), besvares benægtende:

Kan medlemsstaten gøre anerkendelsen som foretagende af

almennyttig karakter betinget af, at den afgiftspligtige person

rent faktisk har indgået en aftale med en social sikrings eller

plejeinstitution, eller er det tilstrækkeligt for en anerkendelse, at

der efter national ret kan indgås en aftale?

C-711/19

Admiral Sportwetten e.a.

1) Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester fortolkes således, at de

bestemmelser i Wiener Wettterminalabgabegesetz (Wiens lov

om afgift på væddemålsterminaler), som fastsætter en afgift på

drift af væddemålsterminaler, skal anses for »tekniske

forskrifter« som omhandlet i denne bestemmelse?

2) Fører manglende meddelelse af bestemmelserne i Wiener

Wettterminalabgabegesetz som omhandlet i direktiv (EU)

2015/1535 til, at en afgift som væddemålsterminalafgiften ikke

må opkræves?

Sappi Austria Produktion et Wasserverband “Region

Gratkorn-Gratwein”

1. Skal slam fra rensningsanlæg i lyset af undtagelsen i artikel 2,

stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse

af visse direktiver, sammenholdt med Rådets direktiv af 21. maj

1991 om rensning af byspildevand, og/eller direktivet om slam

fra rensningsanlæg i den affattelse, der følger af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22.

oktober 2008, anses for at være affald?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Tillader

artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse

af visse direktiver, at et stof kvalificeres som biprodukt i det

EU-retlige affaldsbegrebs forstand, når der til dette stof for en

lille procentdels vedkommende af procestekniske grunde

tilsættes andre stoffer, som ellers skulle anses for at være affald,

hvis dette ikke har indflydelse på det samlede stofs

sammensætning og medfører en væsentlig miljøfordel?

Deza mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Ophævelse af Rettens dom af 24. oktober 2018 i

sag T-400/17.

—

Delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) nr.

2017/776 (1) om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008, for så

vidt som den vedrører klassificering og mærkning af stoffet

antraquinon.

—

Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, som

appellanten har afholdt i forbindelse med appelsagen for

Domstolen og i forbindelse med den foregående sag for Retten.

Skatteministeriet

Dom

08.10.20

C-629/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

14.10.20

C-813/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

15.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-824/18

Krajowa Rada Sądownictwa

1) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, artikel 6, stk. 1, artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt

med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og

artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet samt retten til effektive

retsmidler og effektiv domstolsbeskyttelse, når den nationale

lovgiver i individuelle procedurer vedrørende udøvelsen af

embedet som dommer ved en domstol i sidste instans i en

medlemsstat (Sąd Najwyższy (øverste domstol)) ganske vist

fastsætter en ret til at anlægge søgsmål, men afgørelsen

vedrørende den samlede vurdering af alle kandidater til Sąd

Najwyższy (øverste domstol) i den udvælgelsesprocedure,

der

går forud for videresendelsen af anmodningen om ansættelse

som dommer ved den nævnte domstol, er endelig og får

virkning, såfremt den ikke anfægtes af alle parter i

udvælgelsesproceduren, blandt hvilke der befinder sig en

kandidat, som ikke har nogen interesse i anfægtelsen af denne

afgørelse, fordi den anmodning om ansættelse som dommer,

der vedrører vedkommende, er blevet videresendt, hvilket

medfører,

–

at retsmidlet mister sin effektive virkning og den kompetente

ret ikke har nogen mulighed for at gennemføre en reel kontrol

af den nævnte udvælgelsesprocedures forløb,

–

hvilket i tilfælde af, at denne procedure også omfatter de

dommerembeder ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), der

hidtil har været besat af dommere, der er blevet underlagt den

nye lavere pensionsalder, uden at den pågældende dommer har

kunnet afgøre, om vedkommende ville gøre brug af

lovgivningen om lavere pensionsalder, med henblik på

princippet om dommeres uafsættelighed

–

hvis det antages, at

dette princip herved tilsidesættes

–

også har indflydelse på

omfanget og resultatet af den retslige kontrol af den nævnte

udvælgelsesprocedure?

2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, og artikel 6, stk. 1, TEU sammenholdt med artikel

15, stk. 1, og artikel 20 sammenholdt med artikel 21, stk. 1, og

artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder

sammenholdt med artikel 2, stk. 1, stk. 2, litra a), og artikel 3,

stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet, ligebehandlingsprincippet

og princippet om lige adgang til offentlig ansættelse

–

som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) – når der […] i

individuelle procedurer vedrørende udøvelse af embedet som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) ganske vist er

fastsat en ret til at anlægge søgsmål ved den kompetente ret,

men ansættelsen som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste

domstol) i et ubesatdommerembede som følge af de regler om

endelighed, der er beskrevet i det første spørgsmål, kan ske,

uden at den kompetente ret gennemfører en kontrol af den

førnævnte udvælgelsesprocedure

–

i det omfang der er blevet

anmodet om en sådan kontrol

–

og idet denne manglende

kontrolmulighed samtidig indebærer en tilsidesættelse af retten

til effektive retsmidler og dermed også af retten til lige adgang

til offentlig ansættelse, hvilket strider mod den almene

interesse, og at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om

institutionel ligevægt, i en situation, hvor det organ i en

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

15.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-117/19

medlemsstat, der skal varetage domstoles og dommeres

uafhængighed (domstolsrådet), ved hvilken proceduren

vedrørende udøvelse af embedet som dommer ved Sąd

Najwyższy (øverste domstol) gennemføres, er sammensat

således, at den dømmende magts repræsentanter i dette organ

vælges af den lovgivende magt?

Linas Agro

1. Skal de erklæringer, der fremgår af betragtningerne til

forordning nr. 945/2005, navnlig 20.-23. betragtning, nemlig at

»hvis nitrogenindholdet i den pågældende vare er på over 28

vægtprocent, indeholder den altid den over 80 vægtprocent

ammoniumnitrat«, anses for at være en vedtaget formodning,

der kan føre til den konklusion, at hvis den pågældende vare

(ammoniumnitratgødning) har et nitrogenindhold (N) på 28

vægtprocent eller derover, er dens ammoniumnitratindhold

(AN) altid på over 80 vægtprocent?

2. Gælder denne formodning for de pågældende nye

produkttyper, der fremgår af forordning nr. 945/2005, dvs. for

NPK-gødninger med et nitrogenindhold (N) svarende til 28

vægtprocent eller derover, et forhold mellem ammonium- og

nitratnitrogen på ca. 1:1 og et phosphor- (P) og/eller

kaliumindhold (K), der ikke overstiger 12 vægtprocent, f.eks.

den i den foreliggende tvist omhandlede NPK 30- 4-4 gødning?

3. Hvis de foregående spørgsmål besvares bekræftende, er den

førnævnte formodning i forordning nr. 945/2005 da retligt

bindende, dvs. kan den lægges til grund for tarifering af de [i

det andet spørgsmål] anførte NPK-gødninger i henhold til

Taric-koderne og dermed for anvendelse af den gældende

foranstaltning (antidumpingtold), selv om artikel 1, stk. 1 og 3, i

forordning nr. 945/2005 (og tilsvarende artikel 1, stk. 1 ogstk.

2, litra c), i forordning nr. 999/2014, der var gældende på det

tidspunkt, hvor de pågældende importprocedurer blev udført)

ikke knyttede pålæggelsen af endelig antidumpingtold til

indholdet af det kemiske element nitrogen (N) i en vare, men til

den kemiske forbindelse ammoniumnitrat (AN) og indholdet af

phosphor og kalium i en vare?

4. Kan den i [det første spørgsmål] anførte formodning lægges

til grund i

forbindelse med beregning (bestemmelse) af indholdet af

ammoniumnitrat i sådanne gødninger

–

henset til

målsætningerne i 35. og 36. betragtning til forordning nr.

945/2005 om anvendelse af den gældende foranstaltning på de

nye produkttyper på grundlag af proportionalitetsprincippet og

om forenkling af toldbehandlingen og anvendelsen af de rette

toldsatser i forhold til mængden af den pågældende vare, som

er indarbejdet i sammensætningen

–

når der skal ske tarifering i

henhold til Taric-koder af de NPK-gødninger, der er nævnt [

det andet spørgsmål], og når den gældende foranstaltning

(antidumpingtolden) dermed skal anvendes? Med andre ord,

når indholdet af nitrogen (N) i de i [det andet spørgsmål]

nævnte NPKgødninger er bestemt (på grundlag af

dokumenterne fra importøren på tidspunktet for

toldbehandlingen eller i forbindelse med

laboratorieundersøgelser), beregnes (bestemmes)

ammoniumnitratindholdet da under hensyntagen til forholdet

mellem ammoniumnitratindholdet (AN) og nitrogenindholdet

(N) som defineret i 20. betragtning til forordning nr. 945/2005,

der afhænger af elementernes atomvægt og er 2,86, uden at der

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

15.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

C-543/19

C-562/19

C-673/19

udføres yderligere laboratorieundersøgelser med henblik på at

bestemme det præcise ammoniumnitratindhold?

Jebsen & Jessen

1) Er det i henhold til artikel 2, stk. 1, i

gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 under de betingelser,

der foreligger i tvisten i hovedsagen, til hinder for en fritagelse

for den antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings

artikel 1, at en tilsagnsfaktura efter denne forordnings artikel 2,

stk. 1, litra b), ikke anfører Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU)2015/87, som er nævnt i punkt 9

i bilaget til denne forordning, men Kommissionens afgørelse

2008/899/EF?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan en

tilsagnsfaktura, der opfylder betingelserne i bilaget til

gennemførelsesforordning (EU) 2015/82, fremlægges inden for

rammerne af en sag om tilbagebetaling af antidumpingtold for

at opnå fritagelse i henhold til artikel 2, stk. 1, for den

antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings artikel

Kommissionen mod Republikken Polen m.fl. (appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling)

den 16. maj 2019 i de forenede sager T-836/16 og T-624/17,

Republikken Polen mod Kommissionen, EU:T:2019:338

ophæves i sin helhed.

—Kommissionen

frifindes i søgsmålet anlagt af Republikken

Polen mod Kommissionen i sag T-836/16 med påstand om

annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 5596 final af

19. september 2016 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex

2016/NN) om indledning af den formelle

undersøgelsesprocedure og om et påbud om ophør om

anvendelse af den polske afgift i detailsektoren forkastes, og

Kommissionen frifindes i søgsmålet anlagt af Republikken

Polen mod Kommissionen i sag T-624/17 med påstand om

annullation af Kommissionens afgørelse 2018/160 af 30. juni

2017 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN),

iværksat af Polen til afgiften i detailsektoren og Republikken

Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og

i appelsagen.

—Subsidiært,

såfremt de to søgsmål ikke forkastes i deres

helhed, hjemvises sagerne til Retten til fornyet afgørelse for så

vidt angår de anbringender, der ikke blev truffet afgørelse om i

første instans og afgørelsen om sagsomkostningerne i første

instans og i nærværende appel udsættes indtil vedtagelsen af

den endelige afgørelse i sagen.

M e.a.

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af

16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348), særligt artikel 3, 4, 6

og 15, til hinder for, at en udlænding, der har international

beskyttelse i en anden EU-medlemsstat, i henhold til national

lovgivning underkastes frihedsberøvelse, såfremt

frihedsberøvelsen sker med henblik på udsendelse til den anden

medlemsstat, og såfremt der først blev udstedt et påbud om at

udrejse til denne medlemsstat, men der efterfølgende ikke er

truffet nogen afgørelse om tilbagesendelse?

Toldstyrelsen

Dom

15.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

15.10.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

15.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1003: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/09-20

T-316/18

Mediaservis mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2018) 753 final af 19.

februar 2018 om ikke at gøre indsigelse mod statsstøtte til det

tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten i

perioden 2013-2017, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

15.10.20