Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1006
Offentligt
2251536_0001.png
NOTAT
Koncern Jura
J.nr. 2020 - 10789
Ref. KERKN
Den 25. september 2020
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om besvarelse af Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2020/0167 og nr. 2020/0168
Regeringen har den 28. maj 2020 modtaget åbningsskrivelse nr. 2020/0167 og nr. 2020/0168 fra EU-
Kommissionen. Åbningsskrivelserne vedrører:
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/362 af 17. december 2019 om ændring af bilag II
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer for så vidt an-
går undtagelsen for hexavalent chrom til korrosionsbeskyttelse af kulstofstålkølesystemet i absorp-
tionskøleskabe i campingbiler.
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/363 af 17. december 2019 om ændring af bilag II
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer for så vidt an-
går visse undtagelser for bly og blyforbindelser i komponenter.
Fristen for gennemførelse af direktiverne var den 5. april 2020.
Svarfristen på åbningsskrivelserne er den 28. september 2020.
Kommissionen har i åbningsskrivelserne anført, at Danmark ikke har givet Kommissionen meddelelse
om gennemførelse af direktiverne, og Kommissionen mener derfor, at Danmark ikke har opfyldt sine
forpligtelser i henhold til ovennævnte direktiver.
Regeringen erkender, at Danmark ikke har gennemført de ovenstående direktiver inden for implemen-
teringsfristen. Direktiverne gennemfører nogle ændringer af teknisk karakter, der i dansk ret skal ske i
bilag 1 til tungmetalbekendtgørelsen. Efter modtagelse af åbningsskrivelserne har regeringen derfor
igangsat implementeringsarbejdet og har gennemført ændringerne i tungmetalbekendtgørelsen. Æn-
dringerne træder i kraft den 28. september 2020. Kommissionen modtog underretning herom d. 22.
september 2020. Kopi af kvitteringer fra Kommissionen for modtagelse af notifikation vedlægges som
bilag 1 og 2.
Bekendtgørelsen er vedlagt svaret til Kommissionen. Regeringen anser herefter forpligtelserne i hen-
hold til ovennævnte direktiver for gennemført.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk