EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1023: Notat om afgivelse af indlæg i udtalelsessagen for EU-Domstolen, A-1/19, om EU’s indgåelse af Istanbulkonventionen

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1023
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i udtalel-

sessagen for EU-Domstolen, A-1/19,

om EU’s indgåelse af Istanbul-

konventionen

Indledning

Europa-Parlamentet (EP) har anmodet EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt

EU’s indgåelse af Europarådets konvention til

forebyggelse og bekæmpelse

af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) er forenelig med Uni-

onens traktater. Anmodningen angår nærmere bestemt, om Rådets retsakter for ind-

gåelse af Istanbulkonventionen er baseret på det korrekte retsgrundlag i EUF-traktaten

samt om EU i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 218, stk. 6, kan indgå

Istanbulkonventionen, selvom der ikke foreligger en fælles overenskomst mellem alle

medlemsstater, hvorved medlemsstaterne giver deres samtykke til at blive bundet af

konventionen.

I sagen har EU-Domstolen til brug for den mundtlige forhandling stillet et spørgsmål

til visse af sagens parter, som kan få betydning i forhold til håndteringen på EU-plan

af det danske retsforbehold, når EU indgår internationale aftaler.

Baggrund

Istanbulkonventionen har til formål at beskytte kvinder mod alle former for vold, og

at forebygge, retsforfølge og udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet. EU deltog

sammen med medlemsstaterne som observatør ved forhandlingerne om konventio-

nen, som blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 7. april 2011. Konventio-

nen blev åbnet for undertegnelse den 11. maj 2011 og trådte efterfølgende i kraft den

1. august 2014, efter at 10 stater havde gennemført ratifikation.

Danmark støtter stærkt op om Istanbul-konventionen, og har allerede underskrevet og

ratificeret Istanbulkonventionen, som trådte i kraft i Danmark den 1. august 2014.

Istanbulkonventionen giver mulighed for, at EU kan undertegne konventionen, og ved

to afgørelser af 11. maj 2017 traf Rådet beslutning om bemyndigelse til undertegnelse

på EU’s

vegne.

Det fremgik af Rådets afgørelser, at Danmark, som følge af det danske

retsforbehold ikke deltog i vedtagelsen af Rådets afgørelser, ligesom afgørelserne ikke

var bindende for Danmark. Dette er normal procedure for Danmarks vedkommende

i sager som denne, der er omfattet af det danske retsforbehold.

Konventionen blev undertegnet af EU den 13. juni 2017. Efter undertegnelsen har EP

ved flere lejligheder, og senest i februar 2019, opfordret til bred tiltrædelse, samt til at

Rådet snarest færdiggør ratifikation og implementering af konventionen. Rådet har

imidlertid ikke vedtaget en afgørelse om

EU’s indgåelse af

konventionen. Da der er

Enhed:

JTEU

Sagsbehandler:

Mads Peder Brøchner

Jespersen

Dato:

01-10-2020

Sagsnummer:

2019 - 41222

Bilag:

Rådets afgørelse (EU) 2017/865 af 11. maj 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i

hjemmet, for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager og Rådets afgørelse

(EU) 2017/866 af 11. maj 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets

konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, for så vidt angår

asyl og nonrefoulement.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1023: Notat om afgivelse af indlæg i udtalelsessagen for EU-Domstolen, A-1/19, om EU’s indgåelse af Istanbulkonventionen

tale om en såkaldt ”blandet aftale”, som vedrører spørgsmål, hvor

kompetencen er delt

mellem EU og medlemsstaterne, vurderer Rådet, at vedtagelsen af en sådan afgørelse

forudsætter, at samtlige medlemsstater har afgivet samtykke og indikeret villighed til at

være bundet af konventionen, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er tilfældet.

EP vurderer imidlertid, at EU’s indgåelse af Istanbulkonventionen ikke forudsætter

forudgående samtykke fra samtlige medlemsstater.

Den 4. april 2019 valgte EP derfor i medfør af EUF-traktatens artikel 218, stk. 11, at

anmode EU-Domstolen om en udtalelse. Udover at stille spørgsmål til Domstolen om

foreneligheden af kravet om forudgående samtykke med EUF-traktatens artikel 218,

stk. 6, har EP stillet spørgsmål om, hvorvidt EUF-traktatens artikel 82, stk. 2, og artikel

84, udgør det korrekte retsgrundlag for en fremtidig afgørelse fra Rådet om indgåelse

af Istanbulkonventionen.

Foreløbigt har 11 medlemsstater samt EP, Kommissionen og Rådet afgivet indlæg i

den skriftlige fase af sagen. En gennemgang af de skriftlige indlæg viser, at der blandt

medlemsstaterne ikke er enighed, og der er således både støtte til synspunkterne frem-

sat af EP og Rådet.

Regeringen valgte ikke at afgive indlæg i den skriftlige fase af sagen, idet man fra dansk

side allerede havde ratificeret Istanbulkonventionen, og idet EU’s indgåelse af Istan-

bulkonventionen er omfattet af retsforbeholdet.

Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Regeringen afgiver indlæg ved den mundtlige forhandling i sagen, da der i de spørgs-

mål, som Domstolen har stillet til sagens parter forud for den mundtlige forhandling,

blandt andet er stillet et spørgsmål, hvori det danske retsforbehold inddrages.

I spørgsmålet, som er stillet af sagens refererende dommer, dvs. den dommer, der

skriver første udkast til Domstolens udtalelse, spørges der til, om der er truffet foran-

staltninger med henblik på at undgå, at EU med sin eventuelle tiltrædelse, påtager sig

forpligtelser i medfør af Istanbulkonventionen, som finder anvendelse på Danmark og

Irlands område. Som følge af sit forbehold kan Irland vælge at stå uden for dele af

EU’s tiltrædelse til Istanbulkonventionen.

Det er regeringens opfattelse, at Domstolens vurdering af spørgsmålet potentielt kan

få betydning for den fremadrettede håndtering på EU-plan af Danmarks retsforbehold

ved EU’s fremtidige indgåelse af internationale aftaler. Regeringen afgiver derfor ind-

læg ved Domstolen vedrørende dette spørgsmål.

I et dansk indlæg vil regeringen argumentere for, at EU med sin tiltrædelse til Istanbul-

konventionen ikke risikerer at påtage sig forpligtelser, som finder anvendelse på Dan-

marks område. Der henvises i indlægget generelt til, at EU i medfør af princippet om

kompetencetildeling kun kan handle inden for rammerne af de beføjelser, som med-

lemsstaterne har tildelt Unionen i traktaterne, ligesom der vil blive argumenteret for,

at EU hverken EU-retligt eller folkeretligt er i stand til at påtage sig forpligtelser i hen-

hold til Istanbulkonventionen, som er bindende for og finder anvendelse i Danmark.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1023: Notat om afgivelse af indlæg i udtalelsessagen for EU-Domstolen, A-1/19, om EU’s indgåelse af Istanbulkonventionen

I indlægget vil der endvidere blive henvist til, at håndteringen på EU-plan af det dansk

retsforbehold i relation til EU’s indgåelse af Istanbulkonventionen ligger på linje med

den måde, hvorpå det danske

forbehold tidligere er håndteret ved EU’s

indgåelse af

øvrige internationale aftaler. Den fremgangsmåde, som i den konkrete situation er

valgt, er derfor fuldt ud tilstrækkelig og egnet til at sikre, at det danske forbehold re-

spekteres. Endelig vil der i indlægget blive argumenteret for, at der ikke gælder en særlig

forpligtelse til at foretage en præcis afgrænsning af, hvilke dele af konventionen som

finder anvendelse i Danmark, og at dette heller ikke anses for nødvendigt for at sikre

det danske forbehold.

Endelig vil regeringen gøre det klart, at Danmark nationalt har ratificeret Istanbul-

konventionen.