Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 106
Offentligt
NOTAT
30. oktober 2019
19/05225-10
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Eu-
ropa-Kommissionens høring om evaluering af Meddelelsen om vig-
tige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) (2014/C 188/02)
Kommissionen meddelte den 7. januar 2019, at en række af de statsstøtte-
regler, der blev vedtaget som led i statsstøttereformen i 2014 skulle evalu-
eres. Evaluering gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens fa-
ste procedure for ”better regulation” (fitness tjek).
Formålet med evalueringen er at indsamle medlemsstaternes erfaringer fra
den konkrete anvendelse af statsstøttereglerne siden 2014 med henblik på
at fastslå, om statsstøttereglerne virker efter hensigten. På baggrund af eva-
lueringen vil Kommissionen beslutte, om der skal ske en fremtidig opdate-
ring af reglerne.
I forlængelse af EU-Kommissionens evaluering af statsstøttereglerne
sendte Kommissionen den 12. august et spørgeskema til medlemsstaterne
vedr. medlemsstaternes erfaring med anvendelsen af Kommissionens med-
delelse om
vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse
(IPCEI) (2014/C
188/02)
– herefter ”IPCEI-meddelelsen”.
IPCEI-meddelelsen blev offentliggjort i 2014 af Kommissionen og giver
medlemsstaterne vejledning om, hvilke kriterier Kommissionen lægger
vægt på, når den skal vurdere, hvorvidt statsstøtte til vigtige projekter af
fælleseuropæisk interesse (IPCEI-projekter) er forenelig med det indre
marked. Meddelelsen bygger på Kommissionens praksis.
IPCEI-projekter er projekter, der normalt involverer to eller flere medlems-
stater, og som på en klar og identificerbar måde bidrager til EU’s mål f.eks.
ved at være af afgørende betydning for Europa 2020-strategien, klima- og
energipolitikkerne, energiforsyningssikkerhed mv. Fordelene, som projek-
tet medfører, må desuden ikke være begrænset til de medlemsstater, der
finansierer det, men skal komme en væsentlig del af EU til gode.
Der afgives et dansk høringssvar på evalueringen samt et samlet dansk svar
på spørgeskemaet vedr. danske erfaringer med anvendelsen af IPCEI-med-
delelsen. Af det danske høringssvar fremgår følgende hovedbudskaber:
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 106: Notat samt høringssvar vedr. evaluering af meddelelsen om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI)
2/2
Generelt finder den danske regering, at den nuværende IPCEI-meddelelse
siden offentliggørelsen i 2014 har bidraget til, at give medlemsstaterne ret-
ningslinjer, når de forbereder vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse
(IPCEI) forud for Kommissionens godkendelsesprocedure. I besvarelsen af
spørgeskemaet svarer den danske regering således gennemgående, at der er
tilfredshed med meddelelsen.
Særligt for IPCEI inden for strategiske værdikæder finder regeringen, at
der bør være åbne for deltagelse af alle interesserede medlemsstater. Stra-
tegiske værdikæder er dele af det europæiske erhvervsliv og industri, som
en arbejdsgruppe under Kommissionen har udpeget som strategisk vigtig,
og der er hertil udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan disse værdi-
kæder kan styrkes inden for EU. Disse anbefalinger favner bredt og omfat-
ter fx fjernelse af barrierer, udvikling af nye standarder eller behov for øget
finansiering, herunder gennem statsstøtte.
Herudover foreslås det for IPCEI inden for strategiske værdikæder, at alle
medlemsstater og interessenter i større omfang informeres om projekterne
forud
for Kommissionens vurdering af projekternes forenelighed med
statsstøttereglerne og gives mulighed for at afgive bemærkninger samt at
anmode om at tilslutte sig projektet. Dette er med henblik på at øge trans-
parensen bag sådanne projekter og give andre medlemsstater og virksom-
heder mulighed for at deltage.
IPCEI-meddelelsen fremhæver allerede klima- og miljøhensyn som et af
de EU-mål et IPCEI kan have. Den danske regering gør gældende, at Kom-
missionen fremover bør lægge større vægt på klima- og miljømæssige for-
mål, når den vurderer, hvorvidt statsstøtte til IPCEI inden for strategiske
værdikæder er forenelig med det indre marked. Det foreslås fra dansk side
at give disse formål forrang over andre EU-mål.
Afslutningsvis henvises til den danske regerings høringssvar afgivet i for-
bindelse med den generelle evaluering af statsstøttereglerne af 8. august
2019. Heri gjorde den danske regering gældende, at finansieringen af in-
frastrukturer til offentlig transport som veje, jernbane og faste forbindelser
i udgangspunktet hører til udøvelsen af offentlige beføjelser. Det er den
danske opfattelse at dette gælder uanset om infrastrukturen finansieres af
alle borgere gennem det generelle skattesystem eller via et gebyr betalt af
brugerne af infrastrukturen. Den offentlige opførelse og drift af infrastruk-
turer til offentlig transport bør efter vores opfattelse ikke betragtes som en
økonomisk aktivitet i statsstøtteretlig forstand, uanset hvordan disse er ret-
ligt organiserede.