Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 158
Offentligt
2108226_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Økonomikontoret
Lars Thorenfeldt Kok-
holm
2019-0030-2932
1281953
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 152 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 158: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 152. om den budgetterede merudgift i 2020 i forhold til 2019 til Danmarks bidrag til Eurojust, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 152 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af
FFL20 på Justitsministeriets område den 10. oktober 2019 rede-
gøre for den budgetterede merudgift i 2020 i forhold til 2019 til
Danmarks bidrag til Eurojust?”
Svar:
Eurojust er et EU-agentur for samarbejde mellem anklagemyndigheder på
tværs af landegrænser. Eurojust-samarbejdet reguleres indtil den 12. decem-
ber 2019 af en rådsafgørelse, og Danmark deltager indtil da i samarbejdet
på lige fod med de øvrige medlemsstater.
Fra den 12. december 2019 finder en ny forordning om Eurojust anvendelse.
Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark som ud-
gangspunkt ikke ville være en del af Eurojust-samarbejdet efter, at den nye
forordning finder anvendelse.
Danmark har imidlertid indgået en samarbejdsaftale med Eurojust, som ju-
stitsministeren på regeringens vegne underskrev den 7. oktober 2019. Sam-
arbejdsaftalen indebærer, at Danmark får mulighed for fortsat at deltage i
det praktiske samarbejde i Eurojust.
Folketingets Finansudvalg har været forelagt og tiltrådt et aktstykke om fi-
nansiering af udgifter på 0,3 mio. kr. i 2019 til dækning af Danmarks bidrag
til Europol fra 12. december 2019 til og med 31. december 2019, jf. akt 138
af 25. april 2019.
Det fremgår endvidere af akt 138 af 25. april 2019, at der på regeringens fi-
nanslovsforslaget for 2020 afsættes 5,7 mio. kr. årligt fra 2020 til 2023 på §
11.23.18. Danmarks bidrag til Eurojust. Beløbet vil løbende blive justeret i
lyset af udviklingen i Eurojust samt den generelle BNI-udvikling i EU, som
ligger til grund for beregningen af det årlige bidrags størrelse.
Det bemærkes derudover, at der alene er tale om en merudgift på § 11. Ju-
stministeriet isoleret set, da merudgifter finansieres ved en tilsvarende re-
duktion på § 07.51.11. Bidrag til EU vedrørende moms og BNI, hvorfra ud-
gifterne til Danmarks bidrag til Eurojust hidtil har været finansieret. Der er
således ikke tale om en merudgift for staten samlet set.
2