EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 199
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

29. november 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-708/18

Titel og kort sagsresumé

Asociatia de Proprietari bloc M5A-ScaraA

1. Skal artikel 8 og 52 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder samt artikel 7, litra f), i

direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger fortolkes

således, at de er til hinder for en national ordning som den

i hovedsagen omhandlede, og navnlig artikel 5, stk. 2, i lov

nr. 677/2001 og artikel 6 i afgørelse nr. 52/2012 fra

ANSPDCP (Autoritatea Națională de Supraveghere a

Prelucrării Datelor cu Caracter Personal, den nationale

tilsynsmyndighed for behandlingen af personoplysninger),

hvorefter videoovervågning uden den registreredes

samtykke kan anvendes dels for at tilvejebringe sikkerhed

for og beskyttelse af personer, genstande og værdier, dels

for at forfølge legitime interesser? 2. Skal artikel 8 og 52 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at den begrænsning i

udøvelsen af rettigheder og friheder, som følger af

videoovervågning, er i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, opfylder nødvendighedskravet

og forfølger almene hensyn eller svarer til behovet for at

beskytte andres rettigheder og friheder, såfremt operatøren

kan træffe andre foranstaltninger for at beskytte den

omhandlede legitime interesse? 3. Skal artikel 7, litra f), i

direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger fortolkes

således, at den registeransvarliges »legitime interesse« skal

være dokumenteret, eksisterende og effektiv på tidspunktet

for behandlingen? 4. Skal artikel 6, stk. l, litra e), i direktiv

95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Miljøstyrelsen

Nævnenes Hus

Proces-

skridt

Dom

Dato

11.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

behandling af personoplysninger fortolkes således, at en

bestemt form for behandling (videoovervågning) er

uforholdsmæssig eller uhensigtsmæssig, hvis operatøren

kan træffe andre foranstaltninger for at beskytte den

omhandlede legitime interesse?

C-263/18

Nederlands Uitgeversverbond et Groep Algemene

Uitgevers (Tom Kabinet)

Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 4, stk.

1, fortolkes således, at der ved det der omhandlede udtryk

»enhver form for spredning til almenheden ved salg eller på

anden måde af deres originalværker eller eksemplarer

heraf« også skal forstås tilrådighedsstillelse online ved

download til brug i en ubegrænset periode af e-bøger (det

vil sige digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede

bøger) til en pris, hvormed rettighedshaveren modtager et

vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af

eksemplaret af det ham tilhørende værk?

2. Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er

spredningsretten for så vidt angår originalværket eller

eksemplarer heraf da udtømt i EU som omhandlet i

ophavsretsdirektivets artikel 4, stk. 2, såfremt det første

salg eller anden overdragelse af dette materiale

–

hvorved

der her skal forstås tilrådighedsstillelse online ved

download til brug i en ubegrænset periode af e-bøger (det

vil sige digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede

bøger) til en pris, hvormed rettighedshaveren modtager et

vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af

eksemplaret af det ham tilhørende værk

–

sker i EU af

rettighedshaveren eller med dennes samtykke?

3. Skal ophavsretsdirektivets artikel 2 fortolkes således, at

overdragelse mellem på hinanden følgende erhververe af

det retmæssigt erhvervede eksemplar, for hvilket

spredningsretten er udtømt, udgør et samtykke til de der

omhandlede reproduktionshandlinger, for så vidt som disse

reproduktionshandlinger er nødvendige for den lovlige

anvendelse af dette eksemplar, og i bekræftende fald, hvilke

betingelser gælder der herfor?

4. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5 fortolkes således, at

rettighedshaveren ikke længere kan modsætte sig de

reproduktionshandlinger, der er nødvendige for en

overdragelse mellem på hinanden følgende erhververe af

det retmæssigt erhvervede eksemplar, for hvilket

spredningsretten er udtømt, og i bekræftende fald, hvilke

betingelser gælder der herfor?

Exportslachterij J. Gosschalk m.fl.

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkning af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004

om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at

foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og

dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.

4.2004, s. 1) med henblik på præjudiciel afgørelse: Må der i

forbindelse med de gebyrer, der opkræves i henhold til

artikel 27, stk. 2 og 4, sammenholdt med bilag VI i

forordning nr. 882/2004/EF, medregnes forholdsmæssige

andele af omkostninger til lønninger til det personale, som

udfører den administrative afvikling og gebyropkrævningen

i forbindelse med den gennemførte offentlige kontrol?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Dom

19.12.19

Forenede

sager

C-477/18

C-478/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Fødevarestyrelsen

Dom

19.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-414/18

Titel og kort sagsresumé

Iccrea Banca

Sagen vedrører fortolkning af artikel 5 i den delegerede

forordning (EU) 2015/63. Navnlig spørgsmålet om, hvorvidt

artikel 5, litra a) og f), hvorefter koncerninterne passiver og

passiver hidrørende fra støttelån ikke indgår i beregningen af

det årlige bidrag til afviklingsfonden, finder anvendelse analogt

på »de facto koncerner« eller under omstændigheder, hvor et

institut og andre banker er indbyrdes forbundet.

EU-Domstolen er blevet forelagt følgende præjudicielle

spørgsmål: Er artikel 5, stk. 1, navnlig litra a) og f), i forordning

2015/63

–

fortolket i lyset af de principper, som der er henvist

til i denne retsakt, i direktiv 2014/59, i forordning nr. 2014/806

og i artikel 120 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, i lyset af de grundlæggende regler om

ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling og

proportionalitet, der er fastlagt i artikel 21 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og forbuddet

mod dobbeltbeskatning

–

i forbindelse med beregningen af de

bidrag, der er nævnt i artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59, til

hinder for, at den ordning, der er fastsat for koncerninterne

passiver, også finder anvendelse på »de facto koncerner«, eller

under alle omstændigheder, hvor et institut og andre banker er

forbundet inden for samme system? Subsidiært ønskes oplyst,

om den fordelagtige behandling af passiver hidrørende fra

støttelån, som omhandlet i artikel 5, i lyset af de ovenfor

nævnte principper kan anvendes analogt også på de passiver,

som en bank i den såkaldte »gruppe 2« har over for andre

banker i systemet (for andelskredit), eller om dette sidstnævnte

kendetegn ved et institut, der reelt agerer som centralbank

inden for en indbyrdes forbundet og integreret gruppe af

mindre banker, herunder også i forholdet til ECB og

finansmarkedet, i henhold til gældende lovgivning medfører, at

der skal foretages en form for justering af de finansielle

oplysninger, som den nationale afviklingsmyndighed skal

indsende til de kompetente fællesskabsinstitutioner, og af de

fastlagte bidrag, som instituttet skal indbetale til

afviklingsfonden på baggrund af instituttets reelle gæld og

risikoprofil?

T-607/15

Yieh United Steel mod Kommissionen

Påstande:

—

Artikel 1 og 2 i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1429 af 26. august

2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen

af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og Taiwan (1) (»den anfægtede

forordning« eller »den endelige toldforordning«) annulleres, for

så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Erhvervsstyrelsen

Dom

03.12.19

Interessent

Finanstilsynet

Proces

skridt

Dom

Dato

03.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

C-117/18

PGNiG Supply & Trading GmbH mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den af Den Europæiske Unions Ret den 14.

december 2017 afsagte kendelse, hvorved det af PGNiG

Supply & Trading anlagte søgsmål i sag T-849/16 blev afvist,

ophæves.

—

Der træffes afgørelse om sagens antagelse til

realitetsbehandling, og det fastslås, at det af PGNiG Supply &

Trading anlagte søgsmål i sag T-849/16, hvorved selskabet i

henhold til artikel 263 TEUF nedlagde påstand om annullation

af Kommissionens afgørelse C(2016) 6950 final af 28. oktober

2016 om ændring af de i henhold til direktiv 2003/55/EF

fastsatte betingelser for undtagelse af OPAL-gasrørledningen

fra reglerne om tredjepartsadgang og takstbestemmelser, kan

antages til realitetsbehandling.

Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. mod

Kommissionen (appel)

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 15. marts

2018, hvorved det af Polskie Górnictwo Naftowe i

Gazownictwo S.A. anlagte søgsmål i sag T-130/17 blev afvist,

ophæves.

—

Der træffes afgørelse om sagens antagelse til

realitetsbehandling, og det fastslås, at det af Polskie Górnictwo

Naftowe i Gazownictwo S.A. anlagte søgsmål i sag T-130/17,

hvorved selskabet i henhold til artikel 263 TEUF nedlagde

påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016)

6950 final af 28. oktober 2016 om ændring af betingelserne for

OPAL-gasrørledningens fravigelse af reglerne vedrørende

tredjepartsadgang og af de takstbestemmelser, der er fastsat i

direktiv 2003/55/EF.

—

Sagen hjemvises til Retten, således at denne kan træffe

afgørelse om realiteten.

Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål til præjudiciel afgørelse med henblik på fortolkning

af artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2009 af

3. juli 2009 om registrering af en betegnelse i registret over

beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske

betegnelser (Aceto Balsamico di Modena (BGB), EUT L 175 af

4.7.2009, s. 7):

Omfatter beskyttelsen af den samlede betegnelse »Aceto

Balsamico di Modena« anvendelsen af de enkelte ikke-

geografiske elementer, der indgår i den sammensatte betegnelse

(»aceto«, »balsamico«, »aceto balsamico«)?

Izba Gospodarcza Producentów i Operatorów Urządzeń

Rozrywkowych mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den Europæiske Unions Rets kendelse af 10. juli

2018 i sag T-514/15, Izba Gospodarcza Producentów i

Operatorów Urządzeń Rozrywkowych

mod Kommissionen,

ophæves.

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 12. juni 2015,

GESTDEM 2015/1291, om afslag på at give appellanten

aktindsigt i den udførlige udtalelse, som Europa-

Kommissionen afgav i forbindelse med informationsprocedure

2014/537/PL, og af 17. juli 2015, GESTDEM 2015/1291, om

afslag på at give appellanten aktindsigt i den udførlige udtalelse,

Energistyrelsen

Dom

04.12.19

C-342/18

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Dom

04.12.19

C-432/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

04.12.19

C-560/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

05.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

som Republikken Malta afgav i forbindelse med

informationsprocedure 2014/537/PL, annulleres, og Europa-

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at

betale appellantens omkostninger.

—

Subsidiært, såfremt Domstolen ikke måtte finde, at sagen er

moden til påkendelse, hjemvises sagen til Den Europæiske

Unions Ret til pådømmelse, og afgørelsen om

sagsomkostningerne udsættes.

C-642/18

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

—

Det fastslås i overensstemmelse med artikel 258, stk. 1, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 28, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald

og om ophævelse af visse direktiver (1), idet det ikke har

vedtaget affaldshåndteringsplaner i henhold til kravene i dette

direktiv, og idet det ikke har revideret de nævnte planer i

overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF for så vidt angår

de selvstyrende regioner Aragonien, Balearerne, De Kanariske

Øer og Madrid, samt den selvstyrende by Ceuta, og

—

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 33, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, idet det ikke officielt

har underrettet Kommissionen om vedtagelsen eller revisionen

af affaldshåndteringsplanerne for så vidt angår de selvstyrende

regioner Aragonien, Balearerne, De Kanariske Øer og Madrid,

samt den selvstyrende by Ceuta.

—

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Centraal Justitieel Incassobureau

1. Skal artikel 7, stk. 2, litra i), nr. iii), og artikel 20, stk. 3, i

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om

anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på

bødestraffe (EUT 2005, L 76, s. 16) som ændret ved Rådets

rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 (EUT

2009, L 81, s. 24) fortolkes således, at den pågældende ret kan

afslå at fuldbyrde en afgørelse fra en anden myndighed i

udstedelsesstaten end en domstol, hvis den fastslår, at

forkyndelsen af afgørelsen er sket på en måde, som tilsidesætter

den berørtes ret til et effektivt forsvar for en domstol?

2. Navnlig: Kan afslaget støttes på, at det konstateres, at den

berørte person, der som regel opholder sig i fuldbyrdelsesstaten

–

til trods for, at de gældende regler i udstedelsesstaten for

forkyndelse og fristerne for at anfægte en afgørelse som

omhandlet i artikel 1, litra a), nr. ii) og iii), i Rådets

rammeafgørelse 2005/214/RIA var overholdt

–

på det trin i

proceduren, der går forud for indbringelsen af sagen for retten,

ikke havde nogen reel og effektiv mulighed for at forsvare sine

rettigheder, idet fristen for at reagere hensigtsmæssigt på

afgørelsen om pålæggelse af sanktionen var utilstrækkelig?

3. Kan omfanget af den retsbeskyttelse, der gælder for

personer, som skal pålægges en bøde, i henhold til artikel 3 i

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA afhænge af, om sagen

vedrørende udstedelse af bøden er en administrativ sag, en sag

om overtrædelse af ordensforskrifter eller en straffesag?

4. Er det i lyset af de mål og principper, som er forankret i

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA, bl.a. i artikel 3, tilladt at

fuldbyrde afgørelser, som er truffet af en anden myndighed i

udstedelsesstaten end en domstol, og som er truffet på

Energistyrelsen

Dom

05.12.19

C-671/18

Justitsministeriet

Dom

05.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

grundlag af udstedelsesstatens bestemmelser og drager den

person til ansvar for en overtrædelse af færdselsloven, i hvis

navn køretøjet er indregistreret, dvs. afgørelser, som alene

støttes på de oplysninger, der er indhentet gennem den

grænseoverskridende udveksling af motorregisterdata, uden at

der er gennemført nogen efterforskning i sagen og navnlig uden

at den faktiske gerningsmand er fastslået?

C-457/18

Republikken Slovenien mod Republikken Kroatien

Påstande:

—Det

fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat

artikel 2 TEU og artikel 4, stk. 3, TEU.

—Det

fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 5,

stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik,

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.

1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse

2004/585/EF.

—Det

fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 4

og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers

grænsepassage (Schengengrænsekodeks), sammenholdt med

samme forordnings artikel 13.—Det fastslås, at Republikken

Kroatien har tilsidesat artikel 2, artikel 4 og artikel 11, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli

2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning.

—Republikken

Kroatien tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

E.P.

Det første spørgsmål:Skal artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning

(EU) 2016/399 (EUT L 77, Schengengrænsekodeksen)

fortolkes således, at det ved konstateringen af, at det lovlige

ophold på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage er

ophørt, fordi udlændingen betragtes som en trussel mod den

offentlige orden, skal begrundes, at den pågældende udlændings

personlig adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig

alvorlig trussel, der berører en grundlæggende

samfundsinteresse? Det andet spørgsmål: Såfremt spørgsmål 1

besvares benægtende, hvilke krav gælder i henhold til artikel 6,

stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 2016/399 (EUT 2016, L

77, Schengengrænsekodeksen) til begrundelsen for, at en

udlænding betragtes som en trussel mod den offentlige orden?

Skal artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399 (EUT

2016 L 77, Schengengrænsekodeksen) fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national praksis,

hvorefter en udlænding betragtes som en trussel mod den

offentlige orden alene af den grund, at den pågældende

udlænding er mistænkt for at have begået en strafbar handling?

G.S. m.fl.

Sag C-381/18 vedrører:

1) Skal artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF (EUT L 251,

familiesammenføringsdirektivet) fortolkes således, at for at

inddrage en opholdstilladelse til et familiemedlem eller afslå at

forlænge den, kræves det begrundet, at det pågældende

familiemedlem udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig

alvorlig trussel, der berører en grundlæggende

samfundsinteresse? 2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares

Miljø- og

Fødevareministeriet

11.12.19

C-380/18

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Dom

12.12.19

forenede

sager C-

381/18 og

C-382/18

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Dom

12.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

benægtende, hvilke krav gælder ifølge artikel 6, stk. 2, i direktiv

2003/86/EF (EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet) til

begrundelsen for at inddrage en opholdstilladelse til et

familiemedlem eller afslå at forlænge den af hensyn til den

offentlige orden?Skal artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF

(EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet) fortolkes således,

at det er til hinder for en national praksis, hvorefter en

opholdstilladelse til et familiemedlem kan inddrages eller nægtes

forlænget af hensyn til den offentlige orden, såfremt den straf

eller foranstaltning, som det pågældende familiemedlem er

idømt eller pålagt, er tilstrækkelig høj i forhold til varigheden af

det lovlige ophold i Nederlandene (»den glidende skala«),

hvorved der på grundlag af kriterierne i henhold til Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. august

2001, Boultif mod Schweiz,

ECLI:CE:ECHR:2001:0802JUD005427300, og af 18. oktober

2006, Üner mod Nederlandene,

ECLI:CE:ECHR:2006:1018JUD004641099, foretages en

interesseafvejning mellem hensynet til det pågældende

familiemedlems interesse i at udøve retten til

familiesammenføring i Nederlandene på den ene side og

hensynet til den nederlandske stats interesse i at beskytte den

offentlige orden på den anden side?

Sag C-382/18 vedrører:

1. Har Domstolen, henset til artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv

2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til

familiesammenføring (EUT L 251,

familiesammenføringsdirektivet) og Nolan-dommen

(ECLI:EU:C:2012:638) kompetence til at besvare præjudicielle

spørgsmål fra en nederlandsk ret vedrørende fortolkningen af

bestemmelser i dette direktiv i en sag angående indrejse og

ophold til et familiemedlem til referencepersonen, der er

nederlandsk statsborger, såfremt dette direktiv i nederlandsk ret

er blevet erklæret for direkte og ubetinget anvendelig på disse

familiemedlemmer? 2. Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv

2003/86/EF (EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet)

fortolkes således, at det, for at kunne afslå en ansøgning om

tilladelse til indrejse og ophold til et familiemedlem af hensyn til

den offentlige orden, kræves begrundet, at det pågældende

familiemedlem udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig

alvorlig trussel, der berører en grundlæggende

samfundsinteresse? 3. Såfremt det andet spørgsmål skal

besvares benægtende, hvilke krav stilles der ifølge artikel 6, stk.

1, i direktiv 2003/86/EF (EUT L 251,

familiesammenføringsdirektivet) til begrundelsen for at afslå en

ansøgning om tilladelse til og ophold til familiemedlemmet af

hensyn til den offentlige orden? Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv

2003/86/EF (EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet)

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en

national praksis, hvorefter en ansøgning om tilladelse til

indrejse og ophold til et familiemedlem kan afslås af hensyn til

den offentlige orden på grund af domfældelser under et

tidligere ophold i den pågældende medlemsstat, hvorved der på

grundlag af kriterierne i henhold til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom af 2. august 2001, Boultif

mod Schweiz, ECLI:CE:ECHR:2001:0802JUD005427300, og

af 18. oktober 2006, Üner mod Nederlandene,

ECLI:CE:ECHR:2006:1018JUD004641099, foretages en

interesseafvejning mellem hensynet til det pågældende

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

familiemedlems interesse i at udøve retten til

familiesammenføring i Nederlandene på den ene side og

hensynet til den nederlandske stats interesse i at beskytte den

offentlige orden på den anden side?

C-376/18

Slovenské elektrárne

Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF (herefter »tredje elektricitetsdirektiv«) fortolkes

således, at en national lovgivning som den i hovedsagen

omhandlede, der indfører en særforanstaltning, som består i en

obligatorisk afgift, der opkræves hos regulerede enheder,

herunder hos indehaverne af en tilladelse til forsyning af

elektricitet, der er udstedt af den kompetente regulerende

myndighed i den pågældende medlemsstat (herefter »den

regulerende myndighed« og »den regulerede enhed«), og som er

fastsat på baggrund af det økonomiske resultat, som enhederne

har opnået ikke alene på nationalt plan, men også under

udøvelsen af deres virksomhed i udlandet, er i strid med

direktivets mål og navnlig med direktivets artikel 3, idet denne

lovgivning

i) påvirker de regulerede enheders frihed til at fastsætte en fuldt

ud konkurrencedygtig pris for forsyning af elektricitet på

udenlandske elektricitetsmarkeder, og dermed også

konkurrenceprocessen på nævnte markeder

ii) svækker konkurrenceevnen for regulerede enheder i forhold

til udenlandske elleverandører, der er aktive på det slovakiske

elektricitetsmarked, såfremt begge ligeledes forsyner et bestemt

udenlandsk marked med elektricitet, for så vidt som en

udenlandsk elleverandør ikke er underlagt en sådan afgiftspligt

med hensyn til forsyning af elektricitet til udlandet

iii) afskrækker nye konkurrenter fra at indtræde på markedet for

elforsyning i Den Slovakiske Republik og i udlandet, eftersom

en sådan afgiftspligt vil finde tilsvarende anvendelse på

indtægter, der hidrører fra deres ikke-regulerede virksomhed,

selv hvis disse efterfølgende inden for en bestemt periode får

en tilladelse til elforsyning, men ikke har nogen indtægter i

forbindelse med denne forsyning

iv) kan nødsage de slovakiske regulerede enheder til at anmode

[den slovakiske] regulerende myndighed om at trække deres

tilladelse til elforsyning tilbage, eller nødsage de udenlandske

elleverandører til i deres respektive oprindelseslande at anmode

den regulerende myndighed, som har udstedt dem den

pågældende tilladelse, om at trække den tilbage, henset til, at for

en enhed, som ikke ønsker, at også dens indtægter fra øvrig

virksomhed pålægges den omhandlede afgift, udgør

tilbagetrækning af tilladelsen til elforsyning enhedens eneste

mulighed for at frigøre sig fra sin status af reguleret enhed i

henhold til den omhandlede lovgivning?

2. Skal tredje elektricitetsdirektiv fortolkes således, at en

særforanstaltning som den i hovedsagen omhandlede, som

består i en obligatorisk afgift, der opkræves hos regulerede

enheder, herunder hos indehaverne af en tilladelse til forsyning

af elektricitet, der er udstedt af en regulerende myndighed, og

som er fastsat på baggrund af enhedernes økonomiske resultat,

herunder resultatet af virksomhed udøvet i udlandet, ikke

henhører under de foranstaltninger, som direktivet tillader

medlemsstaterne at vedtage, selv hvis de er i strid med de mål,

som nævnte direktiv forfølger, henset til, at nævnte

Energistyrelsen

Dom

12.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

foranstaltning hverken udgør et middel til bekæmpelse af

klimaændringer eller et middel til forsyningssikkerhed og heller

ikke forfølger nogen som helst anden målsætning i tredje

elektricitetsdirektiv?

3. Skal tredje elektricitetsdirektiv fortolkes således, at en

national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der

indfører en særforanstaltning, som består i en afgiftspligt for

regulerede enheder, herunder hos indehaverne af en tilladelse til

forsyning af elektricitet, der er udstedt af den regulerende

myndighed, og som er fastsat på baggrund af enhedernes

økonomiske resultat, herunder resultatet af virksomhed udøvet

i udlandet, ikke opfylder kravene om gennemsigtighed [org. s.

3], ikke-diskrimination og lige adgang til kunderne som

omhandlet i direktivets artikel 3, eftersom den for så vidt angår

en reguleret enhed også rammer indtægter opnået (fra

elforsyning eller på anden vis) i udlandet, mens den for så vidt

angår indehaveren af en tilladelse til elforsyning på grundlag af

en »pas«-tilladelse til elforsyning, som er udstedt i indehaverens

oprindelsesland, alene rammer indtægter opnået i Den

Slovakiske Republik?

C-450/18

Instituto Nacional de la Seguridad Social

Udgør det en krænkelse af princippet om ligebehandling, som

forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, og som

er anerkendt i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde samt i Rådets direktiv 76/207/EØF af

9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til

beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt

arbejdsvilkår og i direktiv 2002/73 om ændring heraf, som

omarbejdet ved direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, når en

national retsforskrift (nærmere bestemt artikel 60, stk. 1, i lov

om social sikring) som følge af deres demografiske bidrag til

den sociale sikringsordning anerkender retten til et

pensionstillæg for kvinder, der har fået biologiske eller

adopterede børn, og som i henhold til en hvilken som helst

ordning under den sociale sikringsordning modtager

bidragsbaserede ydelser i form af alderspension, enkepension

eller pension ved varig uarbejdsdygtighed, mens mænd, der

befinder sig i en tilsvarende situation, derimod ikke indrømmes

en sådan ret?

Ungarn mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 25. april 2018 i de forenede sager

T-554/15 og T-555/15 ophæves.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4805 af 15. juli 2015 om

ungarske sundhedsbidrag pålagt virksomheder i

tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

sundhedsafgiften samt den investeringsbetingede nedsættelse af

sundhedsafgiften, der er fastsat ved a dohányipari vállalkozások

2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV.

Törvény (lov nr. XCIV af 2014 om tobaksindustriens

sundhedsafgifter for året 2015), som er vedtaget af det ungarske

parlament.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4808 final af 15. juli 2015

om 2014-ændringen af det ungarske gebyr for

fødevarekædekontrol annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

12.12.19

C-456/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

12.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

gebyret for fødevarekædekontrol.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-627/18

Nelson Antunes da Cunha

1. Finder den forældelsesfrist for udøvelse af beføjelserne til at

tilbagesøge støtte, som er fastsat i artikel 17, stk. 1, i Rådets

forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af

regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde kun anvendelse i forholdet

mellem Den Europæiske Union og den medlemsstat, der var

adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, eller

ligeledes i forholdet mellem denne stat og den indsigende part i

dennes egenskab af modtager af den støtte, der blev anset for

uforenelig med fællesmarkedet?

2. Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist også

finder anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er

adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og

modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med

fællesmarkedet, skal denne frist da kun anses for at finde

anvendelse under proceduren for vedtagelse af afgørelsen om

tilbagesøgning eller ligeledes under fuldbyrdelsen heraf?

3. Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist finder

anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er

adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og

modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med

fællesmarkedet, skal denne frist da anses for afbrudt af enhver

foranstaltning vedrørende den ulovlige støtte, der træffes af

Kommissionen eller medlemsstaten, selv om disse ikke blev

meddelt modtageren af den støtte, der skal tilbagebetales?

4. Er artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af

13. juli 2015 og de EU-retlige principper, nærmere bestemt

effektivitetsprincippet og princippet om, at statsstøtte er

uforenelig med det indre marked, til hinder, at en

forældelsesfrist, der er kortere end den i forordningens artikel

17 fastsatte, såsom den i den civile lovbogs artikel 310, stk. 1,

litra d), fastsatte forældelsesfrist, anvendes på påløbne renter af

den støtte, der skal tilbagesøges?

Der Grüne Punkt - Duales System Deutschland GmbH

mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel

Ejendomsret (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom truffet af Retten (Fjerde

Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-253/17 ophæves.

—De

for førsteinstansen nedlagte påstande tages til følge, og

der træffes endelig afgørelse i sagen, subsidiært hjemvises sagen

til Den Europæiske Unions Ret.

—EUIPO

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Republikken Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under

nummer C(2017) 7263) (EUT L 292 af 10.11.2017, s. 61)

annulleres for så vidt som deri udelukkes nettobeløb på 48 317

806,79 EUR og 26 638 201,22 EUR, som det af Republikken

Polen godkendte betalingsorgan har udbetalt, fra EU-

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

12.12.19

C-143/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

12.12.19

T-21/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

17.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

C-447/18

C-666/18

C-511/17

finansiering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Generálny riaditeľ Sociálnej poisťovne Bratislava e.a.

Kan artikel 1, litra w), artikel 4 og artikel 5 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

sammenholdt med retten til sociale sikringsydelser og sociale

fordele, som er fastslået i artikel 34, stk. 1 og 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende

fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af en

national retsforskrift, hvorefter det slovakiske

socialsikringsinstitut skal tage en ansøgers statsborgerskab i

betragtning som en grundlæggende betingelse for retten for

nationale repræsentanter på det idrætslige område til en ydelse,

der supplerer alderspensionen, selv om et andet lovbestemt

krav, nemlig at have repræsenteret statens retlige forgængere,

herunder Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet, ligeledes

indgår i den nationale retsforskrift?

IT Development

Udgør den omstændighed, at en softwarelicenshaver ikke

overholder vilkårene i en softwarelicensaftale (ved udløbet af en

prøveperiode, overskridelse af antallet af autoriserede brugere

eller af en anden måleenhed, såsom de processorer, der kan

anvendes til at gennemføre softwareordrer, eller ved ændring af

softwarens kildekode, når denne rettighed ifølge licensen er

forbeholdt den oprindelige indehaver):

- en immaterialretlig krænkelse (som omhandlet i direktiv

2004/48 af 29.4.2004), som indehaveren af ophavsrettigheder

til softwaren, der er sikret i henhold til artikel 4 i direktiv

2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-

programmer, har lidt

- eller kan den henhøre under en anden retlig ordning, som

f.eks. den almindelige retlige ordning om ansvar inden for

kontrakt?

Lintner

1) Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår

–

henset ligeledes til den nationale lovgivning, der fastsætter en

forpligtelse til at lade sig repræsentere under et søgsmål

–

fortolkes således, at det er nødvendigt at undersøge hvert

kontraktvilkår individuelt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt

det kan anses for urimeligt, uafhængigt af om det reelt er

nødvendigt at undersøge samtlige kontraktvilkår for at træffe

afgørelse om den ved søgsmålet nedlagte påstand?

2) Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår

ellers, i modsætning til, hvad der er forslået i spørgsmål 1),

fortolkes således, at alle de øvrige kontraktvilkår skal

undersøges, for at det kan konkluderes, at det vilkår, som

påstanden vedrører, er urimeligt?

3) Såfremt spørgsmål 2) besvares bekræftende, indebærer dette

da, for at det kan afgøres, om det pågældende vilkår er

urimeligt, at det er nødvendigt at undersøge kontrakten i dens

helhed, idet urimeligheden af hvert af kontraktens elementer

ikke skal undersøges selvstændigt og uafhængigt af det i

stævningen anfægtede vilkår?

Den forelæggende ret er officielt blevet gjort bekendt med, at

Fővárosi Ítélőtábla (regional appeldomstol i Budapest, Ungarn)

har [udeladt] indledt en præjudiciel procedure angående

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

18.12.19

Kulturministeriet

Dom

18.12.19

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

19.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

C-236/18

Forenede

sager

C-262/18

C-271/18

spørgsmål, der er knyttet til overførslen af risiko i forbindelse

med valutavekslingen i låneaftaler optaget i udenlandsk valuta,

undersøgelsen af om der er overensstemmelse mellem ungarsk

lovgivning og de EU-retlige regler på dette område og

fortolkningen af retspraksis. Sagen verserer ved Domstolen

under sagsnummer C-51/17 (Ilyés og Kiss). I denne sag C-

51/17, vedrører det femte spørgsmål blandt de spørgsmål, som

den regionale appeldomstol har forelagt Domstolen, ligeledes

undersøgelsen af egen drift af kontraktvilkårs urimelighed.

GRDF

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af

13. juli 2009, særlig artikel 41, stk. 11, fortolkes således, at det

kræves, at en regulerende myndighed, der bilægger en tvist, har

beføjelse til at træffe en afgørelse, der gælder for hele den

periode, der er omfattet af den tvist, der er indbragt for den,

uanset hvornår tvisten er opstået mellem parterne, navnlig ved

at drage konsekvenserne af en kontrakts manglende

overensstemmelse med direktivets bestemmelser ved en

afgørelse, hvis virkninger dækker hele kontraktperioden?

Dôvera zdravotná poist'ovňa, a.s. mod

Europa-

Kommissionen (appel) (C-262/18 P)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 5.

februar 2018 i sag T-216/15, Dôvera mod Kommissionen,

ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling.

—

Subsidiært gør Domstolen brug af sin beføjelse i henhold til

artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Den

Europæiske Unions Domstol til selv at træffe endelig afgørelse i

sagen.

—

Afgørelsen om appelsagens omkostninger udsættes, såfremt

Domstolen hjemviser sagen til Retten, eller Dôvera zdravotná

poist'ovňa a.s. og Union zdravotná poist'ovňa a.s. tilpligtes at

betale sagsomkostningerne, såfremt Domstolen træffer endelig

afgørelse i sagen.

Dôvera zdravotná poisťovňa mod Europa-Kommissionen

(appel) (C-271/18 P)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten den 5. februar 2018 i sag T-

216/15, Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod Kommissionen,

hvorved Retten gav Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. medhold,

ophæves.

—Europa-Kommissionen

frifindes.

—Dôvera zdravotná poisťovňa og Union zdravotná

poisťovňa,

a.s. tilpligtes at betale sagsomkostningerne. I tilfælde

af, at Domstolen måtte nå til den konklusion, at den ikke råder

over tilstrækkeligt med oplysninger til at træffe endelig afgørelse

i tvisten, har Den Slovakiske Republik subsidiært nedlagt

følgende påstande:

—Dom

afsagt af Retten den 5. februar 2018 i sag T-216/15,

Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod Kommissionen, hvorved

Retten gav Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. medhold,

ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer

afgørelse i tvisten.

—Afgørelsen

om sagsomkostningerne udsættes.

Energistyrelsen

Dom

19.12.19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

19.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

C-311/18

Facebook Ireland & Schrems

Sagen vedrører: 1. Under omstændigheder, hvor et privat

selskab videregiver personoplysninger fra en medlemsstat i Den

Europæiske Union (EU) til et privat selskab i et tredjeland med

et forretningsmæssigt formål i medfør af afgørelse

2010/87/EU, som ændret ved Kommissionens afgørelse

2016/2297 (herefter »SKB-afgørelsen«), og hvor

personoplysningerne kan undergå yderligere behandling i dette

tredjeland af myndighederne af hensyn til den nationale

sikkerhed, men også med henblik på retshåndhævelse og

tredjelandets håndtering af udenrigsanliggender, finder EU-

retten (herunder Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)) da anvendelse

på videregivelsen af oplysninger uanset bestemmelserne i artikel

4, stk. 2, TEU om national sikkerhed og bestemmelserne i

artikel 3, stk. 2, første led, i direktiv 95/46/EF (herefter

»direktivet«) om offentlig sikkerhed, forsvar og statens

sikkerhed? 2. 1) Ved afgørelsen af, om der er tale om krænkelse

af en privatpersons rettigheder ved videregivelsen af

oplysninger fra EU til et tredjeland i henhold til SKB-

afgørelsen, hvor oplysningerne kan undergå yderligere

behandling af hensyn til den nationale sikkerhed, er det

relevante sammenligningsgrundlag med henblik på direktivet

da: a) chartret, TEU, TEUF, direktivet, EMRK (eller andre

EU-retlige bestemmelser) eller b) en eller flere medlemsstaters

nationale ret? 2) Hvis det relevante sammenligningsgrundlag er

b), skal praksis i sammenhæng med den nationale sikkerhed i en

eller flere medlemsstater da også medtages i

sammenligningsgrundlaget? 3. Ved bedømmelsen af, om et

tredjeland sikrer det i EU-retten krævede beskyttelsesniveau for

personoplysninger, der videregives til det pågældende land som

omhandlet i direktivets artikel 26, bør beskyttelsesniveauet i

tredjelandet da bedømmes under henvisning til: a) de gældende

regler i tredjelandet, der følger af dettes nationale ret eller

internationale forpligtelser, og praksis, der skal sikre

overholdelsen af disse regler, herunder faglige regler og

sikkerhedsforanstaltninger, som overholdes i tredjelandet, eller

b) de regler, der er henvist til under a), sammen med

administrativ praksis, regulerings- og overholdelsespraksis samt

de politiske garantier, procedurer, protokoller,

tilsynsmekanismer og udenretslige midler, der findes i

tredjelandet? 4. Henset til de kendsgerninger, som High Court

fastslog vedrørende amerikansk ret [præmis 152-263 i High

Courts dom af 10.3.2017,

http://www.courts.ie/Judgments.nsf/768d83be24938e1180256

ef30048ca51/8131a

5dde8baf9ff802581b70035c4ff?OpenDocument], krænker det

da privatpersoners rettigheder i henhold til chartrets artikel 7

og/eller 8, hvis personoplysninger videregives fra EU til USA i

henhold til SKB-afgørelsen? 5. Henset til de kendsgerninger,

som High Court fastslog vedrørende amerikansk ret, hvis

personoplysninger overføres fra EU til USA i henhold til SKB-

afgørelsen: a) overholder beskyttelsesniveauet i USA da

kerneindholdet af en privatpersons ret til et retsmiddel i tilfælde

af krænkelse af hans eller hendes rettigheder vedrørende

personoplysninger, der garanteres ved chartrets artikel 47? Hvis

svaret på a) er bekræftende, b) er de begrænsninger, som

amerikansk ret pålægger en privatpersons adgang til et

retsmiddel i sammenhæng med USA’s nationale sikkerhed, da

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Nævnenes Hus

19.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

C-385/18

C-386/18

forholdsmæssige i den i chartrets artikel 52 omhandlede

betydning og går ikke videre end det, der er nødvendigt i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed? 6.

1) Hvilket beskyttelsesniveau kræves der for personoplysninger,

som videregives til et tredjeland i medfør af

standardkontraktbestemmelser vedtaget i overensstemmelse

med Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 26, stk. 4, i

lyset af direktivets bestemmelser, navnlig artikel 25 og 26

forstået i lyset af chartret?

[…]

Arriva Italia e.a.

Udgør en foranstaltning, hvorefter en aktør inden for

jernbanetransportsektoren modtager et lovbestemt indskud på

70 mio. EUR under betingelserne i lov nr. 208 af 28. december

2015 (artikel 1, stk. 867), som ændret ved lovdekret nr. 50 af 24.

april 2017, og det nævnte indskud efterfølgende overdrages til

en anden økonomisk aktør uden offentligt udbud og

vederlagsfrit, under de beskrevne faktiske og retlige

omstændigheder, statsstøtte som omhandlet i artikel 107 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde? Er

nævnte støtte i bekræftende fald da under alle omstændigheder

forenelig med EU-retten, og hvilke følger har det, at

foranstaltningen ikke er blevet anmeldt i overensstemmelse

med artikel 107, stk. 3, TEUF?

Coöperatieve Producentenorganisatie en Beheersgroep

Texel

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen

af artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 508/2014 og artikel 65, stk.

6, i forordning nr. 1303/2013. Det første spørgsmål er, om en

medlemsstat over for en producentforening, der har indgivet en

ansøgning om støtte til forberedelse og gennemførelse af

produktions- og afsætningsplaner, kan gøre gældende, at det

ikke er muligt at indgive ansøgning for bestemte udgifter eller

for en bestemt periode. Det andet spørgsmål vedrører det

retsgrundlag, som den tildelte støtte er baseret på. Det tredje

spørgsmål vedrører følgerne af, at en ansøgning om støtte til

forberedelse og gennemførelse af en produktions- og

afsætningsplan indgives, efter, at produktions- og

afsætningsplanen er forberedt og gennemført

EU-Domstolen er blevet forelagt følgende præjudicielle

spørgsmål:

–

1a. Er artikel 66, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr.

1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (forordning 508/2014),

der bestemmer, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

»støtter« forberedelse og gennemførelse af produktions- og

afsætningsplaner som omhandlet i artikel 28 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11.

december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og

akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 104/2000 (forordning 1379/2013) til

hinder for, at en medlemsstat over for en

producentorganisation, der har indgivet ansøgning om en sådan

støtte, gør gældende, at medlemsstaten på tidspunktet for

ansøgningens indgivelse ikke havde åbnet mulighed for, at en

sådan ansøgning kunne indgives for en bestemt kategori af

Transport-, og

Boligministeriet

Energistyrelsen

Dom

19.12.19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fiskeristyrelsen

Dom

19.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

C-446/18

C-523/18

udgifter (i det foreliggende tilfælde udgifter til forberedelse og

gennemførelse af produktionsog afsætningsplaner) eller for en

bestemt periode (i dette tilfælde året 2014), hverken i sit af

Europa-Kommissionen godkendte operationelle program eller i

de nationale forskrifter om støtteberettigede udgifter?

–

1b. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1a nogen betydning,

at producentorganisationen i henhold til artikel 28 i forordning

1379/2013 har pligt til at forelægge en produktions- og

afsætningsplan for medlemsstaten og efter medlemsstatens

godkendelse af produktions- og afsætningsplanen har pligt til at

gennemføre den?– 2. Såfremt spørgsmål 1a besvares således, at

artikel 66, stk. 1, i forordning 508/2014 er til hinder for, at en

medlemsstat over for en producentorganisation, der har

indgivet en ansøgning om støtte til forberedelse og

gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner, kan gøre

gældende, at medlemsstaten ikke havde åbnet mulighed for en

sådan ansøgning på det tidspunkt, da ansøgningen blev

indgivet, kan den pågældende støtteansøger da direkte af artikel

66, stk. 1, i forordning 508/2014 udlede et retsgrundlag for et

krav på den pågældende støtte over for sin medlemsstat?– 3.

Såfremt spørgsmål 2 skal besvares således, at den pågældende

støtteansøger i det i spørgsmål 2 omhandlede tilfælde direkte af

artikel 66, stk. 1, i forordning 508/2014 udlede et retsgrundlag

for et krav på den pågældende støtte over for sin medlemsstat,

er artikel 65, stk. 6, i Europa- Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles

bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,

Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle

bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,

Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1083/2006 (forordning 1303/2013) da til

hinder for, at der ydes støtte til en produktionsog

afsætningsplan, såfremt støtteansøgningen indgives efter, at

produktions- og afsætningsplanen er forberedt og gennemført?

AGROBET CZ

Er det i overensstemmelse med EU-retten og i særdeleshed

med princippet om momsens neutralitet, når en medlemsstat

vedtager en foranstaltning, hvorefter ansættelsen og betalingen

af en del af et momsfradrag, som der er fremsat kravom, gøres

betinget af afslutningen af en procedure, der omfatter alle

afgiftspligtige transaktioner i en given afgiftsperiode?

Engie Cartagena

1) Udgør lovreglen i tredje tillægsbestemmelse i Real Decreto-

Ley 14/2010 Financiación de planes de ahorro y eficiencia

energética para los años 2011, 2012 y 2013 (kongeligt lovdekret

nr. 14/2010 om finansiering af energibesparelses- og

energieffektivitetsplanerne for 2011, 2012 og 2013) en offentlig

serviceforpligtelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv

2003/54/EF og 2009/72/EF:

»1. De beløb, som skal afholdes over el-systemet med henblik

på finansieringen af Handlingsplan 2008-2012, der blev

vedtaget ved Acuerdo de Consejo de Ministros de 8 de julio de

2005, por el que se concretan las medidas del documento de

»Estrategia de ahorro y eficiencia energética en España 2004-

2012« aprobado por Acuerdo de Consejo de Ministros de 28 de

noviembre de 2003 (afgørelse fra ministerrådet af 8.7.2005 om

Skatteministeriet

19.12.19

Energistyrelsen

Dom

19.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

konkret udmøntning af foranstaltningerne i dokumentet

»Strategi for energibesparelser og energieffektivitet i Spanien

2004-2012«, vedtaget ved afgørelse fra ministerrådet af

28.11.2003), der for 2011 og 2012 er fastsat til 270 millioner

euro henholdsvis 250 millioner euro, finansieres ved et bidrag

fra hver af de producerende virksomheder i overensstemmelse

med de i det følgende skema fastsatte procentdele:

Virksomhed

Procentdel

Endesa Generación, S.A.

34,66

Iberdrola Generación, S.A.

32,71

GAS Natural S.D.G, S.A.

16,37

Hidroeléctrica del Cantábrico, S.A. 4,38

E.ON Generación, S.L.

2,96

AES Cartagena, S.R.L.

2,07

Bizkaia Energía, S.L.

1,42

Castelnou Energía, S.L.

1,58

Nueva Generadora del Sur, S.A.

1,62

Bahía de Bizkaia Electricidad, S.L. 1,42

Tarragona Power, S.L.

0,81

I alt

100,00

2) Såfremt denne bestemmelse udgør en offentlig

serviceforpligtelse, er denne da klart defineret, gennemsigtig,

ikke-diskriminerende og kontrollerbar?

Amoena Ltd

Begik Toldkodeksudvalget og/eller Europa-Kommissionen en

åbenbar fejl, da den tariferede mastektomi-bh’er:

44.1.1. under

kapitel 62 i den Den Europæiske Unions kombinerede

nomenklatur under toldposition 6212, der specifikt omfatter

»brystholdere«, og KN kode 6212 10 90, i stedet for 44.1.2.

kapitel 90 under toldposition 9021 og KN kode 9021 10 10

som tilbehør til proteser som omhandlet i bestemmelse 2, litra

b), til KN’s kapitel 90? 44.2. Indskrænker

gennemførelsesforordningen ulovligt anvendelsesområdet for

tarifering af tilbehør til proteser under toldposition 9021 og

bestemmelse 2, litra b), til KN’s kapitel 90, og er den følgelig

ultra vires Europa-Kommissionens beføjelser? 44.3. Udgør

gennemførelsesforordningen en tilsidesættelse af princippet om

loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, [TEU] under

omstændigheder hvor: 44.3.1. Europa-Kommissionen skal

respektere domme fra de nationale domstole og endvidere skal

fremme en ensartet (og korrekt) anvendelse af toldkodeksen og

KN, 44.3.2. Supreme Court enstemmigt nåede den konklusion,

at det er korrekt at tarifere mastektomi-bh’er

under kapitel 90 i

KN med toldposition 9021, og 44.3.3. Supreme Courts dom

blev fremlagt for Europa- Kommissionen og udleveret til

samtlige medlemsstater i EU sammen med et sammendrag af

Supreme Courts begrundelse?

Bulgarien mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under

nummer C(2017) 7263), i de dele der henhører under

budgetposterne 6711, annulleres, idet visse udgifter på 11 685

774,48 EUR, med en finansiel virkning på 11 412 865,79 EUR

C-677/18

Skatteministeriet

Toldstyrelsen

Dom

19.12.19

T-22/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

19.12.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19

T-67/18

T-211/18

T-295/18

efter fradrag af 272 908,69 EUR, som Republikken Bulgarien

har afholdt, heri udelukkes fra EU-finansiering inde for

rammerne af ELFUL.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Probelte mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og

sagsøgeren gives medhold.

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2017/2065 af 13. november 2017 om bekræftelse af

betingelserne for godkendelse af aktivstoffet 8-

hydroxyquinolin, jf. gennemførelsesforordning (EU) nr.

540/2011, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU)

2015/408 for så vidt angår optagelsen af aktivstoffet 8-

hydroxyquinolin på listen over stoffer, der er kandidater til

substitution (»den anfægtede afgørelse«), annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

Vanda Pharmaceuticals mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018)

252 final af 15. januar 2018 om afslag på ansøgning om

tilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 til

markedsføring af det humanmedicinske lægemiddel »Fanaptum

—

iloperidon« og de videnskabelige konklusioner og

begrundelse for afslaget af 9. november 2017 samt

vurderingsrapporten fra Udvalget for Humanmedicinske

Lægemidler af 9. november 2017 annulleres.

—

Subsidiært

annulleres alene Kommissionens gennemførelses-afgørelse

C(2018) 252 final.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Grækenland mod Kommissionen

Påstande: Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse

annulleres, for så vidt som Den Hellenske Republiks udgifter til

et samlet (brutto-) beløb på 17 869 131,75 EUR (de finansielle

virkninger androg 14 857 076,98 EUR), der blev afholdt og

anmeldt inden for rammerne af ELFUL vedrørende

foranstaltningerne 125A, 321 og 322 (bruttobeløb på 15 631

043,52 EUR, hvoraf de finansielle virkninger androg 12 618

988,75 EUR) og foranstaltning 123A (2 238 088,23 EUR) samt

et beløb på 588 103,59 EUR [for udgifter] afholdt inden for

rammerne af EGFL i forlængelse af kontroller af

transaktionerne i regnskabsårene 2011-2014, blev udelukket fra

EU-finansiering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

19.12.19

Lægemiddelstyrelsen

Dom

19.12.19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

19.12.19