Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 217
Offentligt
2119668_0001.png
Betænkning fra udvalgsarbejdet vedr.
ordnede forhold på vejtransportområdet
December 2019
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0002.png
December 2019
Betænkning fra udvalgsarbejdet vedr.
ordnede forhold på vejtransportområdet
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1: Indledning
................................................................................................................... 3
1.1. Baggrund for udvalgsarbejdet .................................................................................................. 3
1.2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger ............................................................................... 4
1.3. Anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter ................................................................................ 5
1.4. Kommissorium ......................................................................................................................... 6
1.5. Udvalgets sammensætning ....................................................................................................... 8
1.6. Mødeafholdelse ........................................................................................................................ 8
1.7. Henvendelser til udvalget ......................................................................................................... 8
KAPITEL 2: Vejpakken
...................................................................................................................
9
KAPITEL 3: Krav til lønvilkår m.v.
.............................................................................................
12
3.1. Gældende nationale regler om lønvilkår på vejtransportområdet .......................................... 12
3.1.1. Generelt om regulering af lønvilkår i Danmark .................................................................. 12
3.1.2. Godskørselsloven ................................................................................................................ 12
3.1.3. Buskørselsloven ................................................................................................................... 13
3.1.4. NORTRA-dommen ............................................................................................................. 14
3.2. Gældende EU-regler om lønvilkår på vejtransportområdet ................................................... 14
3.2.1. Gældende regler for cabotagekørsler og kombineret transport ........................................... 14
3.2.2. Udstationeringsdirektivet .................................................................................................... 16
3.2.3. Vurdering af parternes anbefalinger i forhold til EU-retten ................................................. 18
3.4. Forslag til tilpasning af national ret ........................................................................................ 20
3.4.1. Godskørselsloven og buskørselsloven ................................................................................. 20
3.4.2. Godkørsel mellem koncernforbundne selskaber .................................................................. 21
3.4.3. Godkørsel for fremmed regning i varebiler ......................................................................... 22
3.4.4. Fastlæggelse af overenskomst indgået af mest repræsentative arbejdsmarkedsparter ......... 22
KAPITEL 4: Overvejelser om fastlæggelse af omkostningsniveau
............................................
24
4.1. Fastlæggelse af omkostningsniveau for nationale virksomheder ........................................... 24
4.2. Fastlæggelse af omkostningsniveau for udenlandske virksomheder ..................................... 24
KAPITEL 5: Anmeldelse og registrering
.....................................................................................
26
5.1. Gældende regler om anmeldelse og registrering .................................................................... 26
5.2.
FH og DA’s anbefalinger til registrering og anmeldelse
........................................................ 27
5.3. Forslag til ny anmeldelsesordning på transportområdet ......................................................... 27
5.3.1. Adgang til de anmeldte oplysninger .................................................................................... 28
5.3.2. Overvejelser om formålet med anmeldelsesordningen og de enkelte oplysningskrav ........ 29
1
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0003.png
December 2019
KAPITEL 6: Overvejelser om kontrolforanstaltninger
...............................................................
31
6.1. Eksisterende kontrol på vejtransportområdet ......................................................................... 31
6.1.1. Politiets kontrolindsats ........................................................................................................ 31
6.1.2. Færdselsstyrelsens kontrolindsats ....................................................................................... 33
6.1.2.1. Kontrol af regler om lønvilkår og ændring af praksis som følge af NOTRA-dommen .... 34
6.1.3. Arbejdstilsynets kontrolindsats ............................................................................................ 35
6.2. De EU-retlige rammer for håndhævelse af det lovfastsatte krav til aflønning i Danmark ..... 36
6.2.1. EUF-traktatens artikel 56 ..................................................................................................... 36
6.2.2. Håndhævelsesdirektivet........................................................................................................ 37
6.2.3. Særligt om dokumentationskrav ved cabotagekørsel med gods ......................................... 39
6.2.4. Sammenfatning .................................................................................................................... 40
6.3. Fremmed ret ........................................................................................................................... 42
6.3.1. Norge ................................................................................................................................... 43
6.3.2. Østrig ................................................................................................................................... 44
6.3.3. Tyskland .............................................................................................................................. 45
6.3.4. Frankrig ............................................................................................................................... 46
6.4. Forslag til ny kontrolordning .................................................................................................. 47
6.4.1. Kontrol med nationale transportvirksomheder .................................................................... 47
6.4.2. Kontrol med udenlandske transportvirksomheder ............................................................... 47
6.4.2.1. Kontrol af anmeldelsespligt .............................................................................................. 48
6.4.2.2. Kontrol med overholdelse af det lovfastsatte krav til aflønning ...................................... 48
6.4.2.3. Sanktioner for manglende overholdelse af kravene .......................................................... 52
6.4.2.4. Opkrævning af bøder ......................................................................................................... 54
KAPITEL 7: Lovudkast med bemærkninger til de enkelte bestemmelser
................................
56
7.1. Forslag til ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om Arbejdsretten og
faglige voldgiftsretter ..................................................................................................................... 56
7.2. Forslag til ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. ...................................... 76
BILAG 1: Hovedorganisationernes forslag til løsning af udfordringer med godskørsel,
cabotage og kombinerede transporter i Danmark
BILAG 2: Henvendelse fra ITD
2
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0004.png
December 2019
Kapitel 1: Indledning
1.1. Baggrund for udvalgsarbejdet
FH og DA sendte den 4. april 2019 de 2 hovedorganisationers fælles forslag til løsning af
udfordringerne på vejtransportområdet i forhold til aflønning af udenlandsk arbejdskraft ved
godskørsel, cabotagekørsel og kombinerede transport i Danmark. Anbefalingerne er sendt til den
daværende regering (VLAK) og udspringer af arbejdet i en arbejdsgruppe nedsat i december 2018,
som fulgte op på en hasteforespørgsel (F17) i Folketinget d. 7. november 2018 om udenlandske
chauffører, hvor et enigt Folketing vedtog følgende vedtagelsestekst (V5):
”I
EU-forhandlinger skal regeringen lægge afgørende vægt på danske løn- og arbejdsforhold i
forbindelse med tredjelandskørsel til, samt cabotage- og kombitransporter i Danmark. Målet er
styret, ikke fri bevægelighed!
Regeringen skal sikre:
Øget kontrol på veje, rastepladser i terminal- og havneområder.
Kontrol af ulovlige chaufførugehvil.
Håndhævelse af EU’s eksisterende udstationeringsregler for chauffører.”
Arbejdsgruppen blev nedsat med deltagelse af organisationerne på hele vejtransportområdet og
skulle blandt andet komme med anbefalinger på mulige tiltag, som kan understøtte ordnede forhold
på vejtransportområdet. Som eneste konkrete udløber af arbejdsgruppens arbejde, sendte FH og DA
den 4. april 2019 de to hovedorganisationers fælles anbefalinger. Anbefalingerne, der er optrykt
som bilag til denne betænkning, behandles nærmere i afsnit 1.3.
Grunden til, at der netop på vejtransportområdet er særlige udfordringer i forhold til aflønning af
udenlandsk arbejdskraft hos udenlandske vognmandsvirksomheder, der opererer i Danmark, er, at
der i sagens natur er tale om en særdeles mobil branche, hvor det i praksis er meget svært at opnå en
kollektiv overenskomst gennem brug af traditionelle midler. Kollektive kampskridt i form af strejke
og lockout er i en dansk sammenhæng generelt det instrument, der anvendes for at sikre
overenskomstmæssige vilkår, men både i forhold til cabotagekørsel og kombineret transport, er
mulighederne for at tilvejebringe overenskomstmæssige vilkår på denne vis begrænsede.
Det kan i forlængelse heraf nævnes, at netop vejtransportområdet igennem adskillige årtier har
været omfattet af særskilt regulering i Danmark. Godskørselsloven og buskørselsloven har således
siden 1970erne haft bestemmelser om overenskomstmæssige vilkår som betingelse for at opnå og
bevare en vognmandstilladelse med det formål at sikre lige konkurrencevilkår og
færdselssikkerheden. Anbefalingerne fra FH og DA kan, i relation til udenlandske chauffører, ses
som en overbygning på eller parallel til den brancheregulering, som i mange år har været i kraft på
vejtransportområdet i Danmark. Gældende nationale regler om lønvilkår på vejtransportområdet,
herunder praksis på området med
den såkaldte ”NORTRA-dom”, er beskrevet nærmere i afsnit
3.1.4 i denne betænkning.
3
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0005.png
December 2019
1.2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger
Som et resultat af sit arbejde har udvalget
–
i overensstemmelse med den opgave, der følger af
kommissoriet
–
udarbejdet udkast til lovforslag om ændring af godskørselsloven, buskørselsloven,
samt udstationeringsloven, der er indeholdt i betænkningens kapitel 7. Der er i forbindelse med
udvalgsarbejdet og udarbejdelsen af lovforslag opnået enighed om det foreslåede lovudkast, samt en
model for kontrollen af de foreslåede regler på området.
Udvalgsarbejdet har behandlet følgende overordnede temaer, hvor udvalget lægger op til følgende
løsningsmodel for de enkelte temaer:
1. Lovkrav om sædvanligt omkostningsniveau til aflønning for både danske og udenlandske
transportvirksomheder
Godskørselsloven og buskørselsloven ændres, således at danske virksomheder mv. som betingelse
for at få og opretholde en gods- eller buskørselstilladelse skal følge omkostningsniveauet i de
kollektive overenskomster indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på
transportområdet. Der er med formuleringen ”mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på
transportområdet” lagt op
til en kvalificering af hvilke overenskomster, som må anses for at være at
være mest retningsgivende for omkostningsniveauet på det pågældende faglige område på et givent
tidspunkt. En sådan kvalificering af hvilke overenskomster, der kan lægges til grund, anvendes flere
steder i dansk lovgivning, fx vikarloven, udstationeringsloven og cirkulæret om arbejdsklausuler.
Med den anbefalede ændring af godskørselsloven og buskørselsloven vil den tilsigtede retstilstand
fra før Højesterets dom fra 2015 delvis blive genoprettet, således at det ikke er enhver
overenskomst, der kan lægges til grund for en kørselstilladelse. Ændringen af godskørselsloven og
buskørselsloven er desuden en forudsætning for at kunne stille tilsvarende krav til
lønomkostningsniveau overfor udenlandske virksomheder.
Udstationeringsloven ændres med krav til udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel
eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, om at aflønne udstationerede chauffører med en
timesats beregnet på baggrund af samme omkostningsniveau, som er lagt til grund efter
godskørselsloven og buskørselsloven. Den nærmere timesats, som udenlandske virksomheder skal
følge ved kørsel i Danmark, fastsættes ved bekendtgørelse. De mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter, der har indgået den pågældende overenskomst, vil skulle bistå med at
fastlægge det overenskomstmæssige minimum, som skal udgøre grundlaget for den konkrete
timesats.
Det er udvalgets opfattelse, at det er muligt med hjemmel i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk.
10, at indføre et sådant krav om lønomkostningsniveau over for udenlandske virksomheder ud fra et
ordre public-hensyn. Der er dog en procesrisiko forbundet hermed.
4
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0006.png
December 2019
2. Kontrol og håndhævelse for udenlandske transportvirksomheder
Med et nyt krav til udenlandske virksomheder om at følge et nærmere fastlagt
lønomkostningsniveau, er der lagt op til en række nye kontroltiltag og myndighedskompetence
vedr. kontrol med aflønning:
En forudgående
anmeldelsespligt
i forbindelse med udenlandske virksomheders udførelse af
kombineret transport samt bus- og godscabotagekørsel i Danmark. Det forventes, at der
udvikles en anmeldelsesordning, der er særligt målrettet transportbranchen.
Krav om
dokumentations- og oplysningspligt
for den udenlandske virksomhed (fx i form af
lønsedler, arbejdstidsopgørelse og ansættelseskontrakt).
Særmyndighedskontrol af det lovfastsatte krav til aflønning
med administrativ oplysning af
og opfølgning på sagen.
Kontrol med anmeldelsespligten og fremvisning af dokumentation for overholdelse af
lønomkostningsniveauet
i forbindelse med politiets vejsidekontrol med tunge køretøjer.
Strafferetlig efterforskning
af sager, hvor der er mistanke om overtrædelse af det lovfastsatte
krav til aflønning.
Sanktioner
fx i form af administrative tvangsbøder ved manglende efterkommelse af
oplysningspligt, samt strafferetlige sanktioner. Evt. tilbageholdelse af køretøjer, indtil et
bødeforlæg er betalt mv.
1.3. Anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter
FH og DA’s
fælles anbefalinger fra
april 2019, er optrykt som bilag til denne betænkning. Her
gennemgås kort anbefalingernes indhold og de forudsætninger og overvejelser i relation hertil, som
FH og DA har præsenteret i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Det fremgår af anbefalingerne, at FH og DA har et fælles ønske om at sikre ordnede forhold for
udenlandske chauffører, der kører cabotage og kombinerede transporter i Danmark. På den
baggrund foreslår FH og DA, at gods- og buskørselsloven ændres, så indehavere af en dansk
tilladelse til godskørsel med biler over 3500 kg og buskørsel mindst skal følge omkostningsniveauet
i de kollektive overenskomster, der er indgået af de på området mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som er landsdækkende, og at udstationeringsloven ændres, så
de nævnte kollektive overenskomster lægges til grund for, hvilken aflønning chauffører, der kører
cabotagekørsel og kombinerede transporter i Danmark, skal have.
FH og DA konstaterer i anbefalingerne, at godskørselsloven er ændret, således at varebiler pr. 1. juli
2019 blev omfattet. Da den aktuelle problemstilling, der er rejst efter
den såkaldte ”Padborg-sag”
omhandler cabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport, der blev udført af biler over 3.500
kg., og da varebiler hidtil ikke har været omfattet af loven, fandt parterne ikke anledning til på
tidspunktet for aftalens indgåelse at inddrage varebiler i deres løsningsforslag.
5
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0007.png
December 2019
FH og DA anbefaler, at godskørsel mellem koncernforbundne selskaber betragtes som firmakørsel,
hvortil der ikke kræves tilladelse. Denne undtagelse skal alene gælde for koncernforbundne
selskaber, der ikke kører med gods for virksomheder/kunder uden for koncernen.
FH og DA anbefaler endvidere, at der udføres en effektiv og proportionel kontrol med, om
udenlandske og danske vognmænd lever op til kravene om aflønning i udstationeringsloven og
godskørselsloven.
FH og DA anbefaler i tilknytning hertil bl.a., at det er en myndighedsopgave at føre kontrol med,
om udenlandske vognmænd har anmeldt cabotagekørsel og kombinerede transporter og for disse
kørsler aflønnet sine chauffører i overensstemmelse med kravene i forslaget. Parterne anbefaler
ligeledes, at der bliver udviklet en nem og effektiv elektronisk registreringsmulighed for
udenlandske vognmænd via en applikation til mobiltelefoner.
FH og DA anbefaler, at det er en myndighedsopgave i forbindelse med udstedelse og fornyelse af
godskørselstilladelse
–
og ved risikobaserede stikprøver
–
at kontrollere, om virksomheden aflønner
sine medarbejdere efter de foreslåede regler.
Som begrundelse for, at den foreslåede regulering for så vidt angår udenlandsk ansatte chauffører
alene har sigte på cabotagekørsel og kombinerede transporter og ikke eksempelvis internationale
transporter, har FH og DA peget på, at international transport givet dens grænseoverskridende
karakter skal reguleres på EU-niveau, mens cabotagekørsel og kombineret transport mere kan
sidestilles med national transport og derfor bør reguleres nationalt
1.4. Kommissorium
Efter regeringsskiftet i forlængelse af folketingsvalget i maj 2019 besluttede regeringen i august
2019 at nedsætte et lovforberedende udvalg, der fik til opgave at udmønte anbefalingerne fra FH og
DA i et lovforslag senest den 1. december 2019. Udvalgets opgaver er beskrevet i udvalgets
kommissorium:
”Den
4. april 2019 oversendte FH og DA deres fælles forslag til løsning af udfordringer med
sikring af sædvanlig dansk aflønning ved godskørsel, bus- og godscabotagekørsel og vejdelen af
kombineret transport i Danmark til den daværende regering.
Anbefalingerne bygger på et fælles ønske om at sikre ordnede forhold for udenlandske chauffører,
der kører bus- og godscabotagekørsel og kombinerede transporter i Danmark, samt et ønske om, at
danske transportvirksomheder følger omkostningsniveauet efter en kollektiv overenskomst indgået
af de mest repræsentative arbejdsmarksparter i Danmark.
International vejtransport, hvor en udenlandsk chauffør kører en transport mellem Danmark og et
andet land, og transitkørsel, hvor en udenlandsk virksomhed alene forestår en transport igennem
landet, er ikke omfattet.
6
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0008.png
December 2019
Den nuværende regering vil arbejde for, at FH og DA’s anbefalinger af 4. april 2019 udmøntes og
derfor nedsættes et udvalg med deltagelse af relevante ministerier samt arbejdsmarkedsparter, som
skal udforme forslag til lovgivning på baggrund af anbefalingerne.
Med udgangspunkt i anbefalingerne fra FH og DA får udvalget til opgave at arbejde ud fra
følgende målsætninger:
Et omkostningsniveau for udenlandske transportvirksomheders aflønning af chauffører, der
svarer til omkostningsniveauet for danske transportvirksomheder ved udførelsen af tilsvarende
arbejde i medfør af bus- og godskørselslovens bestemmelser om lønvilkår for danske chauffører.
Etableringen af et nyt register, hvor udenlandske transportvirksomheder, der kører cabotage,
buscabotage eller kombinerede transporter i Danmark, senest ved turens start skal anmelde sig
til et dansk register samt et nemt og effektivt registreringssystem.
En ændring af bus- og godskørselslovens bestemmelser om lønvilkår for chauffører ansat af
danske transportvirksomheder.
Etablering af et effektivt kontrolsystem. Udvalget skal i den forbindelse fremsætte forslag om,
hvordan kontrolopgaven praktisk skal tilrettelægges
Udvalget skal endelig belyse lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser, herunder
både i forhold til erhvervslivet og for det offentlige.
Arbejdet kan organiseres i undergrupper til udvalget under ledelse af det/de relevante ministerier.
Forslag til lovgivning skal udarbejdes i regi af udvalget og oversendes til regeringen som en del af
afrapporteringen fra udvalgsarbejdet. Lovforslagenes overensstemmelse med EU-retten skal
belyses. Udvalget kan lægge op til, at tvivlsspørgsmål om forslagenes EU-medholdelighed drøftes
med Europa-Kommissionen.
De ministerier, der skal deltage i udvalgsarbejdet, er
-
-
-
-
-
Beskæftigelsesministeriet
Transport- og Boligministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
De arbejdsmarkedsorganisationer, der skal deltage i udvalgsarbejdet, er
-
-
FH
DA
7
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0009.png
December 2019
Udvalgsarbejdet forankres i Beskæftigelsesministeriet. Dette ministerium varetager
sekretariatsfunktionen i samarbejde med de øvrige ministerier, der er repræsenteret i udvalget.
Udvalgets arbejde skal påbegyndes hurtigst muligt og skal afsluttes senest den 1. december 2019.”
1.5. Udvalgets sammensætning
Udvalget havde på tidspunktet for betænkningens afgivelse følgende sammensætning
-
-
-
-
-
-
-
Afdelingschef Sidsel Nordengaard, Beskæftigelsesministeriet (formand)
Advokat Evelyn Jørgensen, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Underdirektør Steen Müntzberg, Dansk Arbejdsgiverforening
Afdelingschef Claus Andersen, Transport- og Boligministeriet
Afdelingschef Brian Wessel, Erhvervsministeriet
Afdelingschef Kent Harnish, Finansministeriet
Afdelingschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Justitsministeriet
Udvalget er blevet betjent af et sekretariat under ledelse af kontorchef Eva Jensen,
Beskæftigelsesministeriet, med deltagelse fra FH, DA, Beskæftigelsesministeriet, Transport- og
Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet.
1.6. Mødeafholdelse
Udvalget har afholdt i alt 6 møder. Første møde blev afholdt den 6. september 2019, og sidste møde
blev afholdt den 26. november 2019.
1.7. Henvendelser til udvalget
Til brug for udvalgsarbejdet har brancheorganisationen ITD og arbejdsgiverorganisationen
ITD/arbejdsgiver (herefter ITD) den 21. november 2019 sendt en række bemærkninger vedrørende
FH og DA’s anbefalinger.
ITD er enig i anbefalingen om at ændre udstationeringsloven og indføre
krav om, at udenlandske transportvirksomhed skal følge dansk lønniveau.
ITD er derimod
ikke enig i DA og FH’s anbefalinger til ændringer af godskørselsloven, som ifølge
ITD vil gøre det dyrere og medføre flere administrative byrder for danske vognmænd, hvis ikke
vognmanden er omfattet af en 3F-overenskomst. ITD foreslår i stedet, at godskørselslovens ændres
således, at der er valgfrihed med hensyn til valg af landsdækkende overenskomster indgået på
organisationsniveau.
Udvalget har på møde den
26. november 2019 drøftet ITD’s henvendelse.
8
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0010.png
December 2019
Kapitel 2: Vejpakken
I maj 2017 fremsatte Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) en række forslag i den første
Vejpakke. Vejpakken indeholder forslag til ændring af en række centrale regelsæt på
vejtransportområdet: Forordning om adgang til markedet for godskørsel
(”Cabotageforordningen”)
1
, forordningen om adgangen til erhvervet
2
, køre- og
hviletidsforordningen
3
, takografforordningen
4
, kontroldirektivet
5
samt et nyt forslag til særlige
regler om udstationering i vejtransportsektoren.
Derudover indeholdt anden del af Vejpakken, som blev fremsat i november 2017, et forslag til
ændring af direktivet om kombineret transport
6
og ændring af busforordningen
7
. Førstnævnte
forslag er i vidt omfang blevet forhandlet i Rådet for Den Europæiske Union (herefter Rådet)
sammen med første del af Vejpakken, mens sidstnævnte ikke har været genstand for forhandlinger i
Rådet.
Formålet med forslagene i Vejpakken er at skabe klare regler, sikre lige konkurrencevilkår i
vejtransportsektoren, fremme effektiv håndhævelse og forbedre de sociale forhold for chauffører.
Forhandlingerne om Vejpakken har været langstrakte og præget af store modsætningsforhold
mellem medlemsstaterne i Rådet og i Europa-Parlamentet (herefter Parlamentet).
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale
bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport,
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport.
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for
vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF.
6
Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret
godstransport mellem medlemsstaterne
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det
internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006.
9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0011.png
December 2019
Den 3. december 2018 blev der vedtaget en generel indstilling i Rådet til forslagene i Vejpakken
(inkl. ændringer til direktivet om kombineret transport, men ekskl. ændringer til busforordningen).
Parlamentet vedtog sin holdning til busforordningen den 14. februar 2019, til direktivet om
kombineret transport den 27. marts 2019 og til de øvrige forslag i Vejpakken den 4. april 2019.
For Vejpakkens endelige vedtagelse udestår trilogforhandlinger mellem Parlamentet,
Kommissionen og Rådet. Trilog-forhandlingerne er påbegyndt i oktober 2019, og der stræbes efter
at afslutte forhandlingerne i løbet af 2019.
Som en del af trilogforhandlingerne om Vejpakken indgår for eksempel følgende elementer, der kan
være med til at understøtte formålene om at skabe klare regler, sikre lige konkurrencevilkår i
vejtransportsektoren, fremme effektiv håndhævelse og forbedre de sociale forhold for chauffører:
Opretholdelse af forbud mod afholdelse af regulære ugentlige hvil (minimum 45 timer) i
køretøjet.
Virksomheder pålægges et krav om at organisere arbejdet på en sådan måde, at chaufføren
regelmæssigt kan vende hjem/tilbage til virksomhedens etableringssted.
Der fastsættes sektorspecifikke udstationeringsregler for chauffører i vejtransportsektoren,
der er tilpasset erhvervets høje mobilitet og grænseoverskridende karakter. Der fastsættes
herunder sektorspecifikke håndhævelsesredskaber.
Forbedrede håndhævelsesmuligheder ved hjælp af en markant fremrykning af krav om
intelligente takografer i alle køretøjer i international vejtransport samt udvidet funktionalitet
og anvendelsesområde for den intelligente takograf.
Værn mod systematisk cabotagekørsel i form af en karensperiode i hvilken der ikke må
udføres ny cabotagekørsel samt værn mod muligheden for systematisk at udføre vejdelen af
en kombineret transport med udenlandske køretøjer.
Værn mod postkasseselskaber i form af skærpede etableringskrav til
vejtransportvirksomheder.
Varebiler i international transport omfattes af reglerne om adgang til erhvervet på
vejtransportområdet.
Det understreges, at forhandlingerne om Vejpakken fortsat pågår, hvorfor udfaldet af
forhandlingerne
–
herunder om ovenstående emner
–
fortsat er ukendt.
Som ovenfor nævnt indgår et forslag til et nyt direktiv med særlige udstationeringsregler i
vejtransportsektoren i forhandlingerne om Vejpakken. Baggrunden for forslaget er, at de generelle
udstationeringsregler er svære at anvende i vejtransportsektoren, grundet sektorens mobile karakter
og den ofte lave tilknytning til det land, hvori der leveres tjenesteydelser.
Formålet med de sektorspecifikke udstationeringsregler er at fastslå, hvornår chauffører i
vejtransportsektoren skal anses som udstationerede. Derudover lægger forslaget op til at indføre
fælles europæiske håndhævelsesredskaber, der alene kan anvendes ved håndhævelse af
10
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0012.png
December 2019
udstationeringsreglerne i vejtransportsektoren. Det vil sige, at medlemsstaterne alene kan anvende
bestemte redskaber i forbindelse med håndhævelse af udstationeringsreglerne i forhold til
udstationerede chauffører.
Der indføres herunder fælles europæiske regler for registrering, idet det foreslås, at der skal
registreres en udstationeringserklæring indeholdende en række oplysninger via systemet IMI
(Internal Market Information System). Derudover indeholder forslaget regler om hvilke
dokumenter, en chauffør skal kunne forevise i forbindelse med vejsidekontrol af
udstationeringsreglerne og hvilken dokumentation, en transportvirksomhed skal kunne fremlægge
efter udstationeringsperioden.
Hvis de nye regler vedtages, vil der skulle tages stilling til, om den foreslåede anmeldelsesordning i
kapitel 5 og de foreslåede dokumentationskrav i kapitel 6 skal tilpasses som følge af de fælles
europæiske regler for registrering og dokumentation i forbindelse med udstationering i
vejtransportsektoren. Det vil herunder skulle afdækkes, om de fælleseuropæiske regler for
registrering via IMI vil kunne anvendes som led i håndhævelsen af det danske
overenskomstmæssige omkostningskrav over for udenlandske vognmænd. Det bemærkes, at de
nærmere krav til registrering og dokumentation fortsat er genstand for forhandling. Oplysningerne i
den foreslåede anmeldelsesordning i kapitel 5 og de foreslåede dokumentationskrav i kapitel 6
svarer i vidt omfang til, hvad der fremgår af det seneste forslag til sektorspecifikke
udstationeringsregler i Vejpakken
Da forhandlingerne om Vejpakken fortsat pågår, er de kommende regler for udstationering i
vejtransportsektoren fortsat ukendte. Anbefalingerne fra DA og FH er udarbejdet ud fra de
gældende udstationeringsregler. Det kan ikke udelukkes, at der med Vejpakken indføres regler, der
vil ændre på disse rammer.
Da udfaldet af forhandlingerne og tidshorisonten herfor dog fortsat er ukendt, håndteres
anbefalingerne fra DA og FH inden for rammerne af gældende ret.
11
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0013.png
December 2019
Kapitel 3: Krav til lønvilkår m.v.
3.1. Gældende nationale regler om lønvilkår på vejtransportområdet
3.1.1. Generelt om regulering af lønvilkår i Danmark
I Danmark lovgives der generelt ikke om løn og lønniveau. Lønnen fastsættes i stedet gennem
kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler. Et vigtigt element i den såkaldte
”danske model” er, at der kan anvendes kollektive kampskridt –
konflikt
–
for at opnå en
overenskomst om blandt andet lønvilkår. Konfliktretten er udviklet gennem mangeårig arbejdsretlig
praksis.
Konfliktretten er dog ikke uden grænser i Danmark. Dels er der grænser for, hvilke metoder der kan
tages i brug i bestræbelsen på at opnå overenskomst, og dels skal der, jf. Arbejdsrettens praksis,
være en interesse af passende styrke og aktualitet i overenskomstdækning på det naturlige faglige
område, som den organisation, der varsler konflikten, dækker. Det er ikke et krav, at en fagforening,
som varsler konflikt, har medlemmer på den pågældende virksomhed, og der vil i nogle tilfælde
være adgang til at konflikte, selvom den pågældende arbejdsgiver i forvejen har overenskomst med
en anden fagforening.
I forhold til cabotagekørsel og kombineret transport kan det være vanskeligt effektivt at anvende
kollektive kampskridt for at opnå en overenskomst. En konflikt forudsætter bl.a., at den faglige
organisation kender det sted, hvor arbejdet bliver udført. På transportområdet er der imidlertid ikke
et konkret sted at iværksætte konflikt, når vognmanden har hjemsted i en anden medlemsstat, og
den faglige organisation ikke har kendskab til vognmanden, og dermed heller ikke vognmandens
adresse, samarbejdspartnere i Danmark samt omfanget af vognmandens kørsel i Danmark.
3.1.2. Godskørselsloven
Danske vognmænd, der udfører godskørsel for fremmed regning, skal have tilladelse hertil, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 1.
Færdselsstyrelsen udsteder tilladelser til godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret
motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 1. Pr. 1. juli 2019 er også godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, omfattet
af krav om tilladelse, jf. § 1, stk. 2.
Begrebet
”godskørsel for fremmed regning”
er i godskørselslovens § 1, stk. 4, defineret som kørsel
med motorkøretøj eller vogntog, hvormed der mod betaling af enhver art transporteres gods, der
ikke tilhører eller er knyttet til køretøjets bruger.
Modsat er ”firmakørsel”
defineret i § 1, stk. 5, som kørsel med motorkøretøj eller vogntog, hvorved
der kun transporteres gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods
12
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0014.png
December 2019
som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg,
fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Det afgørende er således, om det
transporterede gods tilhører køretøjets registrerede bruger eller på anden vis er tilknyttet den
registrerede bruger, hvor selve transporten repræsenterer en underordnet funktion for den
pågældende virksomhed. Firmakørsel forudsætter ikke tilladelse.
Efter Færdselsstyrelsens faste praksis vil der være tale om godskørsel for fremmed regning, hvis én
selvstændig virksomhed med eget CVR-nummer fragter gods, der ejes af en anden selvstændig
virksomhed med eget CVR-nummer.
Indehavere af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning skal i henhold til godskørselslovens §
6, stk. 3, følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende
kollektive overenskomster. Bestemmelsen har til formål at bidrage til udviklingen af sunde
konkurrencevilkår samt
–
for så vidt angår bestemmelserne i de kollektive overenskomster, om
arbejdstid og lignende vilkår
–
at fremme færdselssikkerheden.
Bestemmelsen i godskørselslovens § 6, stk. 3, tager primært sigte på situationer, der indebærer
konkurrenceforvridninger, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 1561. Det fremgår af
forarbejderne til bestemmelsen i godskørselslovens § 6, stk. 3, at denne bestemmelse svarer til
bestemmelsen i § 6, stk. 2, i den tidligere gældende lov om godstransport med motorkøretøjer. I
forarbejderne til § 6, stk. 2, i lov om godstransport med motorkøretøjer, jf. Folketingstidende 1972-
73, tillæg A, spalte 5736, er det anført, at en chauffør i tilfælde af underbetaling i forhold til en
kollektiv overenskomst ikke med hjemmel i bestemmelsen kan støtte ret på et krav om efterbetaling
over for arbejdsgiveren.
I overensstemmelse med dette har Østre Landsret i en dom af 25. juni 2004 fastslået, at
godskørselslovens § 6, stk. 3, er en offentligretlig forskrift, som den enkelte chauffør ikke kan støtte
ret på i forholdet til arbejdsgiveren.
Ved manglende overholdelse af godskørselslovens § 6, stk. 3, kan tilladelsen til godskørsel efter
omstændighederne tilbagekaldes, jf. godskørselslovens § 12, stk. 1, litra a. Der henvises i øvrigt til
afsnit 6.4.2.3 om sanktioner.
3.1.3. Buskørselsloven
Danske vognmænd, der udfører erhvervsmæssig personbefordring, skal have tilladelse hertil, jf.
buslovens § 1, stk. 1.
Færdselsstyrelsen udsteder tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring i busser, jf.
buskørselslovens § 1, stk. 1. Det følger af buskørselslovens § 18, stk. 2, at indehavere af en
tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de
13
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0015.png
December 2019
pågældende kollektive overenskomster. Bestemmelsen i buskørselslovens § 18, stk. 2, svarer
indholdsmæssigt til godskørselslovens § 6, stk. 3, og der henvises således til forarbejderne til
godskørselslovens § 6, stk. 3, i forarbejderne til § 18, stk. 2, i buskørselsloven.
Ved manglende overholdelse af buskørselslovens § 18, stk. 2, kan tilladelsen til buskørsel efter
omstændighederne tilbagekaldes, jf. buskørselslovens § 14, stk. 1, litra a. Der henvises i øvrigt til
afsnit 6.4.2.3 om sanktioner.
3.1.4. NORTRA-dommen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der indtil efteråret 2018 udstedte tilladelser til godskørsel og
buskørsel, fortolkede indtil Højesterets dom af 4. februar 2015 godskørselslovens § 6, stk. 3, og
buskørselslovens § 18, stk. 2, således, at chauffører, der udfører godskørsel eller buskørsel, skulle
aflønnes i overensstemmelse med en landsdækkende kollektiv overenskomst på de pågældende
områder. På tidspunktet for Højesterets dom var der indgået landsdækkende overenskomster
mellem 3F og en række arbejdsgiverorganisationer samt mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og
Kristelig Fagbevægelse.
Godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, indebar efter Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsens daværende fortolkning ikke en forpligtelse til at indgå en bestemt kollektiv
overenskomst på et af områderne, men derimod alene en pligt til at sikre, at løn- og arbejdsvilkår
for chauffører, der udfører godskørsel eller buskørsel, levede op til intentionerne anført i
bemærkningerne til forslaget til § 6, stk. 3, i godskørselsloven, hvorefter løn, hviletid m.v. ikke må
blive konkurrenceparametre til skade for konkurrencen i erhvervet og for færdselssikkerheden.
En konsekvens af Højesterets dom af 4. februar 2015 er imidlertid, at enhver kollektiv
overenskomst for chauffører
–
uanset dens indhold
–
lever op til de pågældende bestemmelser i
godskørselsloven og i buskørselsloven.
Med Højesterets dom kan de gældende bestemmelser ikke længere anvendes i overensstemmelse
med intentionerne anført i bemærkningerne, der efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
fortolkning ikke indebar en forpligtelse til at indgå en bestemt kollektiv overenskomst på et af
områderne, men en pligt til at sikre, at løn- og arbejdsvilkår for chauffører levede op til, at løn,
hviletid m.v. ikke måtte blive konkurrenceparametre til skade for konkurrencen i erhvervet og for
færdselssikkerheden.
3.2. Gældende EU-regler om lønvilkår på vejtransportområdet
3.2.1. Gældende regler for cabotagekørsler og kombineret transport
Cabotagekørsel med gods
Cabotagekørsel med gods er reguleret i cabotageforordningen (forordning nr. 1072/2009).
Cabotagekørsel med gods omfatter indenrigskørsel i en anden medlemsstat end etableringsstaten,
14
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0016.png
December 2019
som sker efter en international kørsel. Transportvirksomheden må udføre op til 3 cabotagekørsler i
værtsmedlemsstaten inden for 7 dage efter aflæsning af godset, jf. nærmere forordningens artikel 8,
stk. 2.
Cabotageforordningen harmoniserer de krav, som en værtsmedlemsstat kan stille i forhold til
udførelsen af cabotagekørsel på dens område. Det fremgår således af forordningens artikel 9, stk. 1,
at udførelsen af cabotagekørsel, medmindre der i de fællesskabsretlige regler er truffet bestemmelse
om andet, er underlagt lovgivningen i værtsmedlemsstaten inden for de specifikke opregnede
områder. De opregnede områder omfatter ikke det lønniveau, som virksomheden skal følge.
Det følger imidlertid af 17. betragtning i præamblen til forordningen, at udstationeringsdirektivet
8
finder anvendelse på virksomheder, der udfører cabotagekørsel. Det betyder, at værtsmedlemsstaten
kan håndhæve udstationeringsdirektivet i forhold til udførelsen af cabotagekørsel.
Cabotagekørsel med bus
Cabotagekørsel med bus er reguleret i busforordningen (forordning nr. 1073/2009). Cabotagekørsel
med bus omfatter, ligesom cabotagekørsel med gods, indenrigskørsel i en anden medlemsstat end
etableringsstaten. Modsat cabotagekørsel med gods er der ikke et krav om en forudgående
international tur for at opnå adgang til buscabotagekørsel i en værtsmedlemsstat. Definitionen af
buscabotagekørsel i forordning 1073/2009 er formuleret således, at det alene fremgår, at
buscabotagekørsel skal være midlertidig og foregå i en begrænset periode. Der er i forordningen
ikke nærmere redegjort for, hvordan dette skal fortolkes. Danmark har fortolket EU-reglerne
således, at det med virkning fra den 1. november 2019 kun er muligt at udføre buscabotage i
Danmark i syv sammenhængende dage pr. kalendermåned.
Busforordningen harmoniserer de krav, som en værtsmedlemsstat kan stille i forhold til udførelsen
af cabotagekørsel på dens område. Det fremgår således af forordningens artikel 16, stk. 1, at
cabotagekørslen, medmindre andet er fastsat i de fællesskabsretlige regler, er underlagt
lovgivningen i værtsmedlemsstaten inden for de specifikke opregnede områder, der
–
ligesom
godscabotagekørsel
–
ikke omfatter det lønniveau, som virksomheden skal følge.
8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser.
15
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0017.png
December 2019
Ligesom ved cabotagekørsel med gods følger det imidlertid af 11. betragtning i præamblen til
forordningen, at udstationeringsdirektivet finder anvendelse på virksomheder, der udfører
cabotagekørsel med bus.
Kombineret transport
Kombineret transport er reguleret i Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse
af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.
Kombineret transport omfatter transport af varer mellem medlemsstaterne, hvor den indledende
eller afsluttende strækning sker ad vej, og den resterende strækning sker ad jernbane, indre vandveje
eller søvejen, når denne resterende strækning er over 100 km i lige linje, jf. nærmere direktivets
artikel 1. Det indebærer fx, at en transport, der foregår med skib fra Rotterdam i Holland til
Frederikshavn i Danmark, og som herefter ad vej transporteres til Aalborg, omfattes af reglerne om
kombineret transport.
Direktivet fastsætter i artikel 4, at enhver transportvirksomhed, der er etableret i en medlemsstat og
opfylder betingelserne for adgang til erhvervet og til markedet for godstransport mellem
medlemsstaterne, har ret til i forbindelse med en kombineret transport mellem medlemsstaterne at
udføre transporten på de indledende og/eller afsluttende vejstrækninger, der udgør en integrerende
del af den kombinerede transport, uanset om disse vejstrækninger passerer en grænse. Endvidere
indeholder direktivet bestemmelser om bl.a. fritagelse fra bevillingsordninger og nedsættelse af
afgifter for køretøjer, der anvendes til kombineret transport, jf. artikel 2 og 6.
Henset til, at direktivet for kombineret transport er vedtaget 4 år før udstationeringsdirektivet, og at
der ikke i forbindelse med indførelsen af udstationeringsdirektivet er indført en undtagelse om
kombineret transport, må det antages, ud fra et princip om lex specialis, at udstationeringsdirektivet
finder anvendelse på virksomheder, der udfører kombineret transport.
3.2.2. Udstationeringsdirektivet
Udstationeringsdirektivets bestemmelser finder anvendelse på virksomheder, der udfører gods- og
buscabotagekørsel samt kombineret transport, jf. ovenfor. Det indebærer, at
udstationeringsdirektivets bestemmelser skal iagttages ved regulering af nævnte transportområder.
Samtidig kan værtsmedlemsstatens regulering af nævnte transportområder ikke ske udelukkende
efter EUF-traktatens artikel 56 om fri udveksling af tjenesteydelser og forbud mod restriktioner,
men værtsmedlemsstatens regulering skal ske med respekt for udstationeringsdirektivet og EUF-
traktatens artikel 56.
Udstationeringsdirektivet har til formål at fremme udveksling af tjenesteydelser over
medlemsstaternes grænser, hvilket forudsætter fair konkurrence og forholdsregler, der sikrer, at
arbejdstagernes rettigheder respekteres, jf. 5. betragtning i præamblen til direktivet.
16
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0018.png
December 2019
Udvalget har overvejet mulige relevante bestemmelser i udstationeringsdirektivet i forhold til at
gennemføre FH og DA’s anbefalinger under videst mulig hensyntagen til den danske
arbejdsmarkedsmodel.
Udvalget har dels overvejet brugen af direktivets artikel 3, stk. 1, om de såkaldte kernerettigheder
vedrørende løn- og arbejdsvilkår, som en udstationeret skal sikres i værtslandet, ligesom udvalget
har overvejet brugen af direktivets artikel 3, stk. 10, om muligheden for at stille yderligere krav til
udenlandske tjenesteydere under henvisning til grundlæggende retsprincipper (ordre public).
Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne påser, at de virksomheder, der er
etableret i en anden medlemsstat, og som udstationerer arbejdstagere på deres område som led i en
grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse
på ansættelsesforholdet, inden for de områder, som er nævnt i bestemmelsen, sikrer de
udstationerede arbejdstagere de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i den medlemsstat, på
hvis område arbejdet udføres.
Med henblik herpå indeholder bestemmelsen en udtømmende opregning af de områder, inden for
hvilke medlemsstaterne kan gøre gældende, at de gældende bestemmelser i værtsmedlemsstaten
finder anvendelse. Områderne er:
Maksimal arbejdstid og minimal hviletid.
Mindste antal betalte feriedage pr. år.
Mindsteløn, herunder overtidsbetaling.
Betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via vikarbureauer.
Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen.
Beskyttelsesforanstaltninger for gravide kvinder og kvinder, der lige har født samt for børn
og unge.
Ligebehandling samt andre regler om ikke-diskrimination.
Det følger af udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10, at medlemsstaterne har mulighed for i
overensstemmelse med traktaten og på grundlag af et princip om ligebehandling at pålægge
nationale virksomheder og andre medlemsstaters virksomheder arbejds- og ansættelsesvilkår på
andre områder end dem, der er nævnt i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, for så vidt der er
tale om grundlæggende retsprincipper (ordre public). Efter bestemmelsen skal vilkår gælde uden
forskel på de nationale og udenlandske virksomheder.
Bestemmelsen udgør således en undtagelse fra ordningen i artikel 3, stk. 1, og er en fravigelse af det
grundlæggende princip om fri udveksling af tjenesteydelser, som udstationeringsdirektivet er
baseret på. Bestemmelsen skal derfor fortolkes strengt og indskrænkende, jf. præmis 31 og 49 i
C-
319/06, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(herefter C-319/06), og kan således ikke fastlægges ensidigt af medlemsstaterne uden kontrol af
EU’s institutioner, jf.
præmis 30 i
C-319/06.
Heraf følger, at den offentlige orden kun kan
17
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0019.png
December 2019
påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende
samfundshensyn, jf. præmis 50 i
C-319/06.
De bestemmelser, som en medlemsstat betegner som nationale ordens- og sikkerhedsforskrifter,
skal forstås som bestemmelser, hvis overholdelse er blevet anset for at være så afgørende for
opretholdelsen af den pågældende medlemsstats politiske, sociale og økonomiske organisation, at
de kræves overholdt af enhver person, der befinder sig på denne medlemsstats nationale område, jf.
præmis 29 i
C-319/06.
Udtrykket ”ordre public bestemmelser” skal forstås således, at det dækker over de obligatoriske
regler, som ikke kan fraviges, og som i kraft af deres art og formål tilgodeser ufravigelige krav i
almenhedens interesse, jf. præmis 32 i
C-319/06.
Under alle omstændigheder er det fastsat i artikel 3, stk. 10, at medlemsstaternes udnyttelse af
muligheden efter bestemmelsen ikke fritager dem fra at opfylde deres forpligtelser i henhold til
EUF-traktaten, navnlig forpligtelserne vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser, som ifølge
udstationeringsdirektivets 5. betragtning i præamblen udtrykkeligt skal fremmes, jf. præmis 33 i
C-
319/06.
En medlemsstat, der påberåber sig hensyn, der skal retfærdiggøre en fravigelse af princippet om fri
udveksling af tjenesteydelser, skal fremlægge en analyse af egnetheden og forholdsmæssigheden af
den restriktive foranstaltning, som den har truffet, og fremlægge præcise oplysninger, der kan
underbygge dens argumentation, jf. præmis 51 i
C-319/06.
Det bemærkes, at udstationeringsdirektivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser. Ændringsdirektivet indeholder en ordre public-
bestemmelse, der svarer til den nuværende bestemmelse i artikel 3, stk. 10.
3.2.3. Vurdering af parternes anbefalinger i forhold til EU-retten
Anbefalingerne fra DA og FH indebærer, at udenlandske vognmænds manglende overholdelse af
omkostningsniveauet skal kunne straffes med bøde. De pågældende chauffører vil efter
anbefalingerne ikke kunne støtte individuel ret på det pågældende omkostningsniveau.
Udvalget har lagt til grund, at anbefalingerne fra FH og DA er udtryk for et fælles ønske om at
adressere den særlige problemstilling på transportområdet, at udenlandske virksomheder
konkurrerer med danske virksomheder ud fra meget forskellige forudsætninger og
konkurrencevilkår. Udenlandske virksomheders omkostninger til aflønning af chauffører kan
således holdes på et meget lavt niveau, uden at de faglige organisationer effektivt kan imødegå dette
ved anvendelse af kollektive kampskridt for at opnå en overenskomst om fx lønvilkår, blandt andet
som følge af transportområdets i sagens natur særdeles mobile karakter. Dermed er vilkårene
forbundet med kørsel i Danmark meget forskellige for danske og udenlandske virksomheder.
18
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0020.png
December 2019
Hvis der skal sikres mere fair konkurrence i situationer, hvor udenlandske virksomheder er i direkte
konkurrence med danske virksomheder, er det nødvendigt at indføre et offentligretligt krav om et
bestemt omkostningsniveau for aflønning, som danske virksomheder er underlagt. Der er tale om en
isoleret løsning på transportområdet, som er begrundet i branchens særlige forhold.
Som nævnt følger det af artikel 3, stk. 10, første led, i udstationeringsdirektivet, at direktivet ikke er
til hinder for, at medlemsstaterne, under iagttagelse af traktaten, uden forskel pålægger nationale
virksomheder og andre staters virksomheder arbejds- og ansættelsesvilkår på andre områder end
dem, der nævnt i direktivets artikel 3, stk. 1, første afsnit, for så vidt der er tale om grundlæggende
retsprincipper (ordre public). Medlemsstaterne har således mulighed for under iagttagelse af EUF-
traktaten, herunder kravet om ikke-forskelsbehandling, at pålægge virksomheder, som udstationerer
arbejdstagere på deres område, arbejds- og ansættelsesvilkår på andre områder end dem, der er
nævnt i direktivets artikel 3, stk. 1, første afsnit, når dette er begrundet i ordre public-hensyn.
Som nævnt ovenfor har EU-Domstolen i sag C-319/06 udtalt, at "de bestemmelser, som en
medlemsstat betegner som nationale ordens- og sikkerhedsforskrifter, må forstås således, at der
sigtes til bestemmelser, hvis overholdelse er blevet anset for at være så afgørende for opretholdelsen
af den pågældende medlemsstats politiske, sociale og økonomiske organisation, at de kræves
overholdt af enhver person, der befinder sig på denne medlemsstats nationale område, eller i
forbindelse med ethvert retsforhold i denne stat", og at udtrykket "ordre public-bestemmelser" skal
forstås således, at det dækker de "obligatoriske regler, som ikke kan fraviges, og som i kraft af deres
art og formål tilgodeser ufravigelige krav i almenhedens interesse".
En udmøntning af anbefalingen fra DA og FH vil betyde indførelse af et offentligretligt krav om et
bestemt omkostningsniveau for aflønning, der varetager hensynet til at sikre fair konkurrence på
vognmandsområdet og lige arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Danmark og efter samme principper,
som har været gældende siden 1973 på godstransportområdet. Kravet vil dermed svare til, hvad der
allerede gælder i dag efter godskørselsloven og buskørselsloven i forhold til danske vognmænd, dog
således at danske vognmænd, der ikke overholder reglerne om lønvilkår, ikke straffes med bøde, jf.
godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1, modsætningsvist, samt buskørselslovens § 22, stk. 1, nr. 1,
modsætningsvist, men efter omstændighederne kan få tilbagekaldt deres tilladelser, jf.
godskørselslovens § 12, stk. 1, litra a, samt buskørselslovens § 14, stk. 1, litra a. Det må antages, at
der herved bliver tale om et ufravigeligt krav, der som nævnt varetager hensynet til at sikre en fair
konkurrence på vognmandsområdet og lige arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Danmark.
Anbefalingerne vil således bl.a. være med til at undgå konkurrenceforvridninger på
transportområdet. Dette hensyn er udtrykkeligt anerkendt i udstationeringsdirektivet, jf. førnævnte
5. indledende betragtning til direktivet. Anbefalingerne må også anses for egnet til at varetage dette
hensyn. Det må endvidere anses for at være nødvendigt, idet der ikke kan peges på mindre
indgribende foranstaltninger.
19
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0021.png
December 2019
Den danske regulering af lønforhold på arbejdsmarkedet sker udelukkende gennem kollektive
overenskomster og indebærer i et EU-retligt perspektiv en meget effektiv håndhævelse, fordi
overenskomsten både kan håndhæves individuelt, af fagforeningen på vegne af et medlem og
selvstændigt af fagforeningen som et overenskomstbrud. Derudover medvirker det fagretlige system
til en hurtig og smidig håndhævelse. I Danmark lovgives der således ikke om en mindsteløn, og
kollektive overenskomster almengøres heller ikke ved lov. Dette har siden 1899 som
"arbejdsmarkedets grundlov" været overladt til arbejdsmarkedets parter. Hvis der ved lov skulle
fastsættes krav om mindsteløn på transportområdet, ville der dermed ske en fravigelse af en over
100 år gammel fasttømret dansk ordning respekteret af den danske lovgiver.
Danmark vil således ikke
–
uden at gøre vold på sin "politiske, sociale og økonomiske
organisation", jf.
C-319/06
–
kunne regulere konkurrence- og arbejdsvilkårene på transportområdet
på en mindre indgribende måde.
Hertil kommer, at anbefalingerne fra DA og FH udelukkende er rettet mod cabotagekørsler og
kombinerede transporter udøvet af udenlandske vognmænd, som er i direkte konkurrence med
danske vognmænd. Anbefalingerne omfatter således ikke transitkørsel eller international kørsel til
eller fra Danmark.
Udvalget er på denne baggrund mest tilbøjelig til at mene, at det er muligt med hjemmel i
udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10, som fortolket af EU-Domstolen, at gennemføre
anbefalingerne fra DA og FH ud fra ordre public-hensyn.
Der er dog en risiko for, at Kommissionen og i sidste ende EU-Domstolen vil finde, at hvis
Danmark måtte anse det for nødvendigt at fastsætte konkurrence- og arbejdsvilkår på
transportområdet, som også gælder for udenlandske vognmænd, der udøver cabotagekørsel eller
kombineret transport i Danmark, kan dette ikke gøres ud fra ordre public-hensyn.
Der er således en procesrisiko forbundet med gennemførelsen af anbefalingerne fra DA og FH
under henvisning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10.
3.4. Forslag til tilpasning af national ret
3.4.1. Godskørselsloven og buskørselsloven
Det følger af anbefalingerne fra DA og FH, at det i national lovgivning skal sikres, at udenlandske
vognmænd, der kører cabotagekørsel og kombinerede transporter i Danmark, skal følge niveauet i
de kollektive overenskomster, der er indgået af de på hhv. bus- og godskørselslovens område mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, og at godskørselsloven og buskørselsloven skal justeres på
den baggrund. Det er i forlængelse heraf og på baggrund af Højesterets dom af 4. februar 2015
udvalgets vurdering, at godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, skal ændres.
Udvalget anbefaler på den baggrund at ændre godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens §
18, stk. 2, således, at der indføres et lovmæssigt krav for vognmandsvirksomheder om at følge
20
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0022.png
December 2019
omkostningsniveauet i en af de kollektive overenskomster på området, der er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark på bus- og godskørselslovens område og som
gælder for hele det danske område; eller at vognmandsvirksomheder skal være omfattet af en
kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i bus- eller
godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det danske område.
For nærmere beskrivelse af fastlæggelse af omkostningsniveauet henvises til kapitel 4.1 nedenfor.
For så vidt angår virksomheder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst som nævnt i
forslaget til godskørselslovens § 6, stk. 3, er det således afgørende, om virksomheden følger
omkostningsniveauet i de kollektive overenskomster som nævnt i forslaget til godskørselslovens §
6, stk. 3, nr. 1.
Det er dermed hensigten at sikre, at løn- og arbejdsvilkår for chauffører lever op til, at løn, hviletid
m.v. ikke må blive konkurrenceparametre til skade for konkurrencen i erhvervet og for
færdselssikkerheden.
3.4.2. Godskørsel mellem koncernforbundne selskaber
Det følger af anbefalingerne fra DA og FH, at godskørsel mellem koncernforbundne selskaber, jf.
principperne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, skal betragtes som firmakørsel, hvortil der ikke kræves
tilladelse efter godskørselsloven. DA og FH anbefaler, at denne undtagelse alene skal gælde for
koncernforbundne selskaber, der ikke kører med gods for virksomheder eller kunder uden for
koncernen.
Kursgevinstlovens § 4, stk. 1, udgør en undtagelse fra den generelle kursgevinstbeskatning, idet
bestemmelsen fastsætter, at tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber ikke kan
fradrages. I lovens § 4, stk. 2, beskrives, hvad der i den sammenhæng forstås ved koncernforbundne
selskaber. Det fremgår således, at som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger
mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på et senere tidspunkt direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Det følger af artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21.
oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om
ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (forordningen om adgangen til erhvervet), at en virksomhed
forstås som enhver fysisk eller juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje, enhver
sammenslutning eller kreds af personer uden status som juridisk person, der arbejder med eller uden
gevinst for øje, samt ethvert organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndighed, der har det, som udfører buskørsel,
eller enhver fysisk eller juridisk person, der udfører godskørsel i erhvervsmæssigt øjemed.
21
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0023.png
December 2019
Det følger således af forordningen om adgangen til erhvervet, at enhver juridisk person anses som
en virksomhed i forordningens forstand. En virksomhed med et CVR-nummer er en selvstændig
juridisk enhed og er således en virksomhed i forordningens forstand.
Definitionen af firmakørsel fremgår af artikel 1, stk. 5, litra d, nr. 1-5 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet
for international godskørsel (forordningen om adgangen til markedet). Heraf fremgår det, at det
blandt andet er et krav, at det befordrede gods er virksomhedens ejendom eller er blevet solgt, købt,
udlånt, udlejet eller lejet, fremstillet, udvundet, bearbejdet eller repareret af denne.
Dette betyder samlet set, at en virksomhed er defineret som én juridisk person/enhed, og at det alene
er inden for denne juridiske person/enhed, at der kan udføres firmakørsel. Da en koncern er
sammensat af flere forskellige juridiske personer/enheder, vil det ikke være foreneligt med
forordningernes bestemmelser at udføre firmakørsel inden for en koncern.
Det er derfor udvalgets vurdering, at det ikke vil være i overensstemmelse med forordningerne om
adgangen til erhvervet og adgangen til markedet at gennemføre forslaget fra DA og FH om, at
godskørsel mellem koncernforbundne selskaber, jf. principperne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, skal
betragtes som firmakørsel, hvortil der ikke kræves tilladelse efter godskørselsloven.
3.4.3. Godskørsel for fremmed regning i varebiler
Ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 blev godskørsel for fremmed regning i varebiler omfattet af
godskørselslovens krav om tilladelse. I forbindelse med lovforslagets vedtagelse blev det forudsat,
at indehaver af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler skal følge de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i kollektive overenskomster
for varebiler. Således finder godskørselslovens § 6, stk. 3, også anvendelse på varebilsområdet i sin
nuværende udformning.
Det følger af anbefalingerne fra DA og FH, at parterne ikke har fundet anledning til at foreslå
justeringer i godskørselsloven for så vidt angår varebiler. Varebiler vil således fortsat være omfattet
af den nuværende retstilstand.
3.4.4. Fastlæggelse af overenskomst indgået af mest repræsentative arbejdsmarkedsparter
Det beror på en konkret vurdering, hvilke kollektive overenskomster, der må anses for at være
indgået af de på hhv. bus- og godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område. Denne vurdering tager udgangspunkt i, hvor
mange medlemmer den pågældende lønmodtagerorganisation, som er part i overenskomsten, har og
hvor mange lønmodtagere, der er omfattet af den pågældende lønmodtagerorganisations
22
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0024.png
December 2019
overenskomster. Vurderingen af lønmodtagerorganisationens repræsentativitet foretages på
landsplan.
Det er Færdselsstyrelsen, der administrerer reglerne efter godskørselsloven og buskørselsloven. Det
er hensigten, at det også fremover vil være Færdselsstyrelsen, der administrerer områderne.
Det vil således også være Færdselsstyrelsen, der løbende foretager vurderingen af spørgsmålet om
repræsentativitet i overensstemmelse med gældende praksis, idet Færdselsstyrelsens vurdering
fremadrettet vil blive foretaget på et mere klart og præcist lovgrundlag. Overenskomstnævnet kan
høres til vurdering af, om en kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Sager herom vil skulle anlægges ved
Arbejdsretten.
Udvalget anbefaler, at Færdselsstyrelsen på sin hjemmeside offentliggør, hvilke kollektive
overenskomster som anerkendes at udgøre kollektive overenskomster, der er indgået af de på hhv.
bus- og godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som
gælder for hele det danske område. Det anbefales, at indholdet af disse kollektive overenskomster
desuden gøres tilgængelig via Færdselsstyrelsens hjemmeside.
23
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0025.png
December 2019
Kapitel 4: Overvejelser om fastlæggelse af omkostningsniveau
4.1. Fastlæggelse af omkostningsniveau for nationale virksomheder
Det følger af anbefalingerne fra DA og FH, at virksomheder, der er omfattet af en kollektiv
overenskomst indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på gods- eller
buskørselslovens område, eller er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige
gyldighedsområde dækker arbejde under den i bus- eller godskørselslovens § 1, stk. 1 nævnte
tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som
gælder på hele det danske område i kraft af en sådan overenskomst opfylder godskørselslovens § 6,
stk. 3., jf. kapitel 3.1. og kapitel 7.
Ved omkostningsniveauet forstås de samlede udgifter vedrørende løn, overarbejde, pension og
fridage ud over ferielovens minimum, der påhviler en arbejdsgiver i henhold til den pågældende
overenskomst. Det er således ikke blot den løn, en arbejdsgiver betaler, men tillige
overenskomstens bestemmelser om overarbejde, pension, fridage ud over ferielovens minimum og
anden frihed, der skal kapitaliseres, således at den samlede udgift hertil fastlægger
omkostningsniveauet.
Betingelsen om, at det skal være omkostningsniveauet i de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparters overenskomster, der skal anvendes, skal sikre, at chaufførerne har
overenskomstmæssige vilkår, som bidrager til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og lige
arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Danmark.
Der er med formuleringen ”mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på transportområdet” lagt op
en kvalificering af hvilke overenskomster, som må anses for at være mest retningsgivende for
omkostningsniveauet på det pågældende faglige område på et givent tidspunkt. En sådan
kvalificering af hvilke overenskomster, der kan lægges til grund, anvendes flere steder i dansk
lovgivning, fx vikarloven, udstationeringsloven og cirkulæret om arbejdsklausuler.
På baggrund af den nuværende overenskomstdækning på transportområdet samt organiseringen på
lønmodtagerside, hvor 3F’s overenskomster udgør overenskomstgrundlaget
for langt hovedparten af
udstedte godskørselstilladelser, anses 3F’s overenskomster på området for at være de mest
retningsgivende for omkostningsniveauet på nuværende tidspunkt.
4.2. Fastlæggelse af omkostningsniveau for udenlandske virksomheder
I anbefalingerne fra DA og FH er det anført, at det skal afklares med regeringen, om det af hensyn
til det EU-retlige krav om klarhed skal fremgå af selve lovteksten, lovbemærkningerne eller via
bekendtgørelse eller andet, hvad der skal betales i løn til en udstationeret chauffør. Endvidere
fremgår det af anbefalingerne fra DA og FH, at der skal fastsættes en timesats, som generelt skal
være gældende i relation til udstationerede chauffører. Årsagen til, at FH og DA har valgt at
24
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0026.png
December 2019
anbefale en fast timesats som en isoleret løsning på transportområdet, er hensynet til
myndighedernes mulighed for at kunne kontrollere og håndhæve reglerne.
Vedrørende udformning af lovgivningen kan det anføres, at det ikke i sig selv vurderes at være
mindre klart, hvis aflønningen fastsættes via bekendtgørelse i stedet for direkte i en
lovbestemmelse. Til støtte for, at der i loven inkluderes en bemyndigelsesbestemmelse, og at det
fastsættes i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel heri, hvad der konkret skal betales i løn, kan
det fremhæves, at overenskomsterne fornys med jævne mellemrum, og det derfor vil være
uhensigtsmæssigt, hvis der hver gang skal vedtages en lovændring på den baggrund i Folketinget.
Endvidere kan det nævnes, at det vil være en mulighed, at det af bemyndigelsen fremgår, at
timesatsen fastsættes efter drøftelse med de pågældende arbejdsmarkedsparter, hvilket kan sikre det
bedst mulige grundlag for fastsættelse af denne timesats.
Det skal ved fastsættelse af timesatsen sikres, at udenlandske tjenesteydere, der udstationerer
chauffører til Danmark, ikke pålægges at betale mere i løn end en dansk arbejdsgiver i en
sammenlignelig situation er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, og derfor vil
det være nærliggende at skrive i bemyndigelsesbestemmelsen eller bemærkningerne hertil, at der
ikke kan fastsætte en timesats, der kan indebære, at en udenlandsk tjenesteyder forskelsbehandles i
forhold til, hvad en dansk arbejdsgiver i en sammenlignelig situation efter gods- og buskørselsloven
er forpligtet til med hensyn til aflønning for at opnå og bevare en tilladelse til den pågældende form
for kørsel. Timesatsen, der fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelsen, må således ikke overstige
det, som en dansk arbejdsgiver i en sammenlignelig situation som minimum skal betale i
overensstemmelse med gods-
og buskørselsloven, jf. også ”uden forskel” i
udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10. Der ses ikke at være noget til hinder for, at der ved
bekendtgørelse fastsættes en timesats, der med tiden stiger i takt med, hvad der er fastsat i
overenskomsten, der henvises til i gods- og buskørselsloven, idet dette vil være muligt uden at
diskriminere en udenlandsk tjenesteyder.
At timesatsen fastsættes som et absolut minimum ud fra, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til i
medfør af gods- og buskørselsloven, indebærer konkret, at forskellige overenskomstbestemmelser
om tillæg, der skal betales i visse situationer eller under visse omstændigheder, eksempelvis tillæg
for aften- eller natarbejde og anciennitetsbestemte tillæg, ikke skal tages i betragtning ved
fastsættelse af timesatsen på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. De mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, der har indgået den pågældende overenskomst, kan bistå med
at fastlægge det overenskomstmæssige minimum, som skal udgøre grundlaget for den i
bekendtgørelsesform angivne timesats.
25
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0027.png
December 2019
Kapitel 5: Anmeldelse og registrering
I det følgende afsnit redegøres for de gældende regler for anmeldelse (afsnit 5.1), DA og FHs
anbefalinger om anmeldelse og registrering for udenlandske transportvirksomheder (afsnit 5.2) samt
udvalgets forslag til, hvordan anbefalingerne kan udmøntes (afsnit 5.3).
5.1. Gældende regler om anmeldelse og registrering
Udenlandske tjenesteydere, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, er, jf.
udstationeringslovens §§7a-7f, omfattet af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT). Anmeldelsespligten gælder både for virksomheder med ansatte i forbindelse
med levering af tjenesteydelser og selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
Anmeldelsespligten gælder som udgangspunkt ved udstationering inden for alle brancher, men der
er fastsat visse undtagelser fra anmeldelsespligten. Det gælder fx for visse kortvarige
udstationeringer. På transportområdet er kombineret transport og buscabotagekørsel omfattet af
anmeldelsespligten til RUT, mens cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er
over 3.500 kg., ikke er omfattet.
Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at arbejdet igangsættes i Danmark. Derudover
skal ændringer vedrørende de anmeldte oplysninger registreres senest førstkommende hverdag efter
ændringen indtræder.
For hver tjenesteydelse skal følgende oplysninger anmeldes:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger
Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen
Arbejdsstedsadresse hvor tjenesteydelsen udføres
Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de
personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaven
Virksomhedens og tjenesteydelsens branchekode
Identiteten af de lønmodtagere, der udfører den pågældende tjenesteydelse, samt varigheden af
udførelse af den pågældende tjenesteydelse
Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet
Oplysninger om socialsikringsforhold for de lønmodtagere, der udfører den pågældende
tjenesteydelse
Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis hvervgiveren ikke er
en privatperson.
Registret har til formål at give de danske myndigheder, herunder Arbejdstilsynet, politiet og
Skatteforvaltningen, samt arbejdsmarkedets parter, mulighed for at sikre håndhævelse af de regler
og vilkår, der gælder for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, der udfører arbejde i
Danmark.
26
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0028.png
December 2019
Efter gældende regler er det Arbejdstilsynet, som har til opgave at kontrollere, at udenlandske
virksomheder har foretaget anmeldelse i RUT. Tilsynet med anmeldelsespligten til RUT udføres
blandt andet som led i den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold, som varetages af
Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet. Arbejdstilsynet kan udstede et administrativt
bødeforelæg, jf. udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, ved manglende anmeldelse, ved
anmeldelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger eller ved anmeldelse, der ikke foretages
rettidigt. I de situationer, hvor virksomheden ikke erkender at have overtrådt reglerne, overdrages
sagen til politiet.
5.2.
FH og DA’s anbefalinger til registrering og anmeldelse
FH og DA foreslår, at inden en cabotagekørsel eller en kombineret transport udføres i Danmark,
skal virksomheden anmelde deres aktivitet i et nyoprettet register. Virksomheden skal angive
timeløn, position og tidspunkt. Desuden foreslås det, at anmeldelse og eventuelle ændringer i
transportvirksomheders aktiviteter skal ske på en nem og effektiv elektronisk registreringsmulighed
fx via en applikation til mobiltelefoner.
For DA er det afgørende, at den elektroniske registreringsmulighed er på plads senest på det
tidspunkt, hvor de nye registreringskrav træder i kraft.
5.3. Forslag til ny anmeldelsesordning på transportområdet
Udvalget anbefaler, at der oprettes en særskilt anmeldelsesordning på transportområdet, som
teknisk integreres i den eksisterende løsning for RUT. Udvalget vurderer, at brugen af den tekniske
løsning for RUT som grundlag for den nye anmeldelsesordning vil betyde, at en række eksisterende
visningsløsninger både for anmeldere og myndigheder vil kunne overføres til den nye
anmeldelsesordning for transportbranchen og dermed medføre en tids-og ressourcebesparelse i
forbindelse med udviklingen af den nye anmeldelsesordning.
Udvalget vurderer, at anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere på transportområdet skal
gælde for cabotagekørsel, såfremt køretøjets samlede totalvægt overstiger 3500 kg., samt vejdelen
af kombineret transport og buscabotagekørsler. Anmeldelsespligten skal alene gælde virksomheder
med ansatte.
Udvalget anbefaler, at en udenlandsk virksomhed for hver kørsel anmelder en række oplysninger,
som indsendes elektronisk ved anvendelse af en brugerkonto, der oprettes til formålet. Disse
gælder:
1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger
2. Oplysninger om transportform
3. Identitet af køretøj (nummerplade)
4. Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel
5. Identiteten af og kontaktoplysninger på den chauffør, der udfører den pågældende kørsel
27
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0029.png
December 2019
Yderligere oplysningskrav kan overvejes, hvis disse er berettigede og forholdsmæssige i forhold til
EU-retten. Idet Vejpakken forventes at indeholde bestemmelser om administrative krav og
kontrolforanstaltninger, anbefaler udvalget, at der tages højde herfor i udmøntningen af
anmeldelsesordningen, herunder i forhold til hvilke oplysninger der kan stilles krav om i forbindelse
med anmeldelsen. Det forventes fx, at Vejpakken vil indeholde krav om, at alle køretøjer over en
overgangsperiode skal være udstyret med en intelligent takograf, der bl.a. automatisk registrerer
køretøjets lokation samt aktiviteter som aflæsning og pålæsning.
Udvalget anbefaler, at der fastsættes en frist for anmeldelse svarende til den, der gælder for
anmeldelse til RUT. Det vil sige, at anmeldelse skal ske senest samtidig med, at kørsel påbegyndes i
Danmark. Formålet er at sikre, at oplysninger om en konkret transport er tilgængelige for de danske
myndigheder senest samtidig med, at kørslen påbegyndes, således at oplysningerne bl.a. er
tilgængelige, hvis køretøjet standses af politiet. Derudover vil anmeldelse af udenlandske
virksomheders kørsler indrettes på sådan en måde, at det er muligt for en udenlandsk virksomhed at
anmelde flere planlagte kørsler. Virksomheden har mulighed for at ændre stamoplysninger for egen
virksomhed samt oplysninger om chaufføren, der udfører den pågældende kørsel (jf. punkt 1 og 5).
Ændring af dato for start og afslutning af kørsel kan ændres af virksomheden
før
den påbegyndes.
Registrering af anmeldelse af kørsel vil være tilpasset en mobilvisning, således at chaufføren på
vegne af virksomheden nemt og effektivt kan foretage straks-registrering af kørsel. Udvalget
vurderer, at en mobiltilpasset hjemmeside vil have de samme fordele som en applikation.
Udvalget anbefaler ligeledes, at der gives mulighed for frivilligt at uploade dokumenter i
anmeldelsesordningen, så det gøres enkelt for virksomheden at overholde dokumentationskrav om
fx ansættelseskontrakt mv.
Udvalget bemærker, at det bør overvejes, hvorvidt anmeldelsesordningen ligeledes skal anvendes
med henblik på kontrol af anden lovgivning, fx arbejdsmiljølovgivning.
Det bemærkes, at den nye anmeldelsesordning for transportbranchen vil medføre, at kombineret
transport og buscabotagekørsel ikke længere vil have anmeldelsespligt i RUT, men i en ny
registerløsning. Muligheden for at anmelde disse transporter i RUT vil således blive teknisk fjernet i
RUT-systemet.
Udvalget anbefaler desuden, at det nye lovfastsatte krav til aflønning først træder i kraft, når den
nye anmeldelsesordning for transportbranchen er etableret.
5.3.1. Adgang til de anmeldte oplysninger
Politiet og særmyndigheden vil kunne tilgå de anmeldte oplysninger gennem et myndighedsmodul,
som det er kendt fra RUT, for at kunne kontrollere og håndhæve anmeldelser og det lovfastsatte
krav til aflønning. Gennem myndighedsmodulet vil både politiet og særmyndigheden også kunne se
den udenlandske vognmands tidligere anmeldte kørsler og de tilknyttede oplysninger. Oplysninger
28
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0030.png
December 2019
gennem myndighedsmodulet vil også kunne anvendes i vejsidekontrollen, hvor politiet vil kunne
tilgå disse ”på stedet”. Det vil sikre,
at oplysningerne er tilgængelige, hvis køretøjet standses af
poltiet. Derudover foreslås det, at myndighedsmodulet indrettes således, at det er muligt for politiet
at underrette særmyndigheden gennem myndighedsmodulet om køretøjer standset som led i
politiets kontrol, herunder om manglende overholdelse af anmeldelsespligten.
FH har peget på, at arbejdsmarkedets parter skal have adgang til de anmeldte oplysninger i det
omfang, det er muligt inden for EU-rettens rammer.
5.3.2. Overvejelser om formålet med anmeldelsesordningen og de enkelte oplysningskrav
Som det fremgår af afsnit 6.2 om de EU-retlige rammer for håndhævelse, kan medlemsstaterne
indføre administrative krav og kontrolforanstaltninger med henblik på kontrol af overholdelsen af
omkostningskravet, hvis de administrative krav og kontrolforanstaltninger er nødvendige og egnede
for at sikre overholdelse af omkostningskravet. I forbindelse med overvejelser omkring
udformningen af en anmeldelsesordning, som foreslået af DA og FH, har det således været
afgørende at klarlægge formålet med anmeldelsesordningen og de enkelte oplysningskrav, ligesom
det har været overvejet, om ordningen både i sin helhed og de enkelte elementer er nødvendige,
egnede og forholdsmæssige.
Det overordnede formål med anmeldelsesordningen er at skabe et grundlag for de danske
myndigheders kontrol af, om det lovfastsatte krav til aflønning overholdes (jf. afsnit 6.3.2.1).
Nedenfor beskrives formålet med de enkelte oplysningskrav:
1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger
Formålet er at sikre, at kontrolmyndighederne kan kontakte og indhente oplysninger om
den pågældende virksomhed, som er forpligtet til at overholde det lovfastsatte krav til
aflønning i Danmark. Derudover skal virksomhedsoplysningerne anvendes af politiet i
forbindelse med vejsidekontrol til at identificere, om den udenlandske virksomhed har
anmeldt den konkrete kørsel i den nye registreringsløsning.
2. Oplysninger om transportform
Oplysningerne er nødvendige bl.a. med henblik på at kunne tilrettelægge en målrettet
kontrol af de enkelte transportformer.
3. Identitet af køretøj (nummerplade)
Oplysningen anvendes i forbindelse med politiets vejsidekontrol for at identificere, om
anmeldelse af den konkrete kørsel er foretaget i registret.
4. Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel
Der lægges op til, at virksomheden angiver dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel.
29
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0031.png
December 2019
Oplysningerne om kørselstidspunkt er nødvendige i forhold til at vurdere, om den pågældende
chauffør får den lovfastsatte timesats i det tidsrum, chaufføren kører i Danmark. Dette kan
kontrolleres ved at sammenholde kørselstidspunktet med de konkrete lønsedler og/eller
arbejdstidsopgørelser, som der stilles krav om, at chaufføren skal medbringe (jf. afsnit 6.3.2.2).
5. Identiteten af og kontaktoplysninger på den chauffør, der udfører den pågældende kørsel
Oplysningerne om identitet er nødvendige for at kunne identificere, om dokumentationen for
overholdelse af det lovfastsatte krav til aflønning vedrører den rette person. Oplysninger om
identiteten af og kontaktoplysninger på chaufføren skal desuden anvendes af myndighederne til
evt. at tage kontakt til den chauffør, der udfører kørsel, for at afklare kørslens varighed m.v.
30
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0032.png
December 2019
Kapitel 6: Overvejelser om kontrolforanstaltninger
6.1. Eksisterende kontrol på vejtransportområdet
6.1.1. Politiets kontrolindsats
Almindelig vejsidekontrol
En række af de regelsæt, som regulerer levering af tjenesteydelser i Danmark på transportområdet,
kontrolleres i forbindelse med politiets vejsidekontrol, der varetages af politiets tre specialiserede
tungvognscentre. Tungvognscentrene udfører kontrol af de særlige bestemmelser, der gælder for
tunge køretøjer, ligesom der i et vist omfang udføres kontrol i samarbejde med de relevante
særmyndigheder på området.
Ved vejsidekontrollen kontrollerer politiet bl.a. reglerne om køre- og hviletid, transport af farligt
gods, særtransporter, reglerne om bus- og godskørsel, dyretransporter, miljøfarligt affald,
vejbenyttelsesafgift, overholdelse af miljøzoner, cabotagekørsel samt kontrol af køretøjernes
indretning og udstyr, herunder manipulation af udstyret.
Ved vejsidekontrollen har politiet endvidere fokus på andre former for kriminalitet fx spirituskørsel,
berigelseskriminalitet og mulige straffelovsovertrædelser. Der kan i den forbindelse fx foretages
ægthedsvurdering af dokumenter.
Politiet kan som led i vejsidekontrollen foretage egentlige efterforskningsskridt, som fx ransagning
af køretøjet, afhøring og sigtelse af chauffør og/eller virksomhed og evt. beslaglæggelse og
tilbageholdelse af køretøjet. Derudover kan politiet undersøge personers identitet og foretage
anholdelse af efterlyste personer, ligesom politiet kan anvende den fornødne magt, hvis der opstår
behov herfor.
Politiets kontrol af reglerne om cabotagekørsel under den almindelige vejsidekontrol
Indholdet af politiets cabotagekontrol
Siden 1. januar 2014 har de tre regionale og specialiserede tungvognscentre varetaget
kontrolindsatsen med overholdelse af reglerne for cabotagekørsel i Danmark.
Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel er en integreret del af politiets samlede
tungvognskontrol, hvilket betyder, at et udenlandsk køretøj, som standses i forbindelse med
indsatsen, ikke kun kontrolleres for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel, men også for
overtrædelse af andre særlige bestemmelser, der gælder for tunge køretøjer, herunder
reglerne om køre- og hviletid, transport af farligt gods, særtransporter, reglerne om bus- og
godskørsel mv. Politiet har i 2018 standset ca. 5.500 køretøjer i forbindelse med indsatsen
over for cabotagekørsel, hvoraf ca. halvdelen af disse udførte cabotagekørsel.
Ved cabotagekontrollen foretages først en kontrol af, om betingelserne for udførelse af
cabotagekørsel er opfyldt, herunder at transportvirksomheden er i besiddelse af en
fællesskabstilladelse (en tilladelse til at udføre international transport i EU).
31
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0033.png
December 2019
Politiet påser endvidere, om transporten lever op til kravene for lovlig cabotagekørsel,
herunder om der er klart bevis i form af dokumentation for, at der er gennemført en
forudgående international transport, samt dokumentation for hver efterfølgende
cabotagekørsel, der er udført i værtsmedlemsstaten. Som klart bevis anses skriftlig
dokumentation enten i papirform eller i elektronisk form, der indeholder alle de
oplysninger, som fremgår af cabotageforordningens artikel 8, stk. 3, litra a-g, og som
fremstår læseligt. Dokumentationen vil ofte foreligge i papirform, som tilfældet fx er med
fragtbreve (internationale CMR-fragtbreve eller andet fragtdokument).
Der kan ikke stilles yderligere krav til bevisets form eller sprog, eller i øvrigt forlanges
yderligere dokumentation som godtgørelse for, at betingelserne for at udføre
cabotagekørsel er opfyldt. Derimod er der intet til hinder for, at politiet ved kontrol
inddrager anden dokumentation, fx oplysninger om køretøjets kørselsmønster, der er
registreret via politiets system for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).
Fremskaffelse af dokumentation
Klart bevis for den indgående internationale transport og for hver efterfølgende
cabotagekørsel skal foreligge ved standsningen af køretøjet og forevises for
kontrolmyndighederne på forlangende.
Herved forstås i praksis, at beviset skal kunne fremvises inden for en rimelig tid efter
politiets standsning af køretøjet og senest ved afslutningen af kontrollen. Derimod kræves
ikke, at beviset kan forevises umiddelbart efter standsningen af køretøjet, og chaufføren
skal således gives mulighed for at fremskaffe beviset, fx elektronisk.
Digital/elektronisk fremsendelse af dokumentation i løbet af kontrollen accepteres således,
medmindre dette medfører en væsentlig forsinkelse af politiets kontrol.
Tilbageholdelse af køretøjet
Politiet har i medfør af godskørselslovens § 16 mulighed for at tilbageholde køretøjet, hvis
det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger eller for at
sikre konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt,
eller der er stillet sikkerhed herfor.
Rent praktisk tages telefonisk kontakt til transportvirksomheden med underretning om
overtrædelserne og bødernes størrelse. I den forbindelse aftales betalingsmåden eller
sikkerhedsstillelsen med henblik på frigivelse af køretøjet.
Kontrol af lovligt ophold
Som led i politiets almindelige opgavevaretagelse, fx i forbindelse med patruljekørsel og
færdselskontroller, kontrolleres det, at udlændinge, som antræffes af politiet, opfylder betingelserne
32
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0034.png
December 2019
for lovligt ophold. Politiet foretager først en vurdering af, om pågældende er EU-borger eller
tredjelandsstatsborger på baggrund af bl.a. de identitetspapirer, som pågældende er i besiddelse af.
EU-borgere er ikke forpligtet til at medbringe identitetspapirer, men er forpligtet til at oplyse navn,
adresse og fødselsdato. Ved mistanke om oplysning af falske generalia retter politiet henvendelse til
hjemlandets myndigheder. Tredjelandsstatsborgere skal kunne forevise gyldig legitimation i form af
et pas, medmindre pågældende er bosiddende i Danmark. Hvis det er tilfældet, skal pågældende
kunne forevise en opholds- og arbejdstilladelse.
Ved mistanke om, at en tredjelandsborger med gyldig opholdstilladelse i et EU-land ikke reelt er
udstationeret, skal politiet indhente bistand fra andre myndigheder for at konstatere rigtigheden
heraf.
6.1.2. Færdselsstyrelsens kontrolindsats
Parkeringskontrol
Færdselsstyrelsen har ansvaret for parkeringskontrollen på de statslige motorvejsrastepladser.
Kontrollen er hovedsageligt indført for at håndhæve den tidsbegrænsede parkering for lastbiler på
de statslige motorvejsrastepladser. Øvrige parkeringsforseelser vil dog også blive kontrolleret.
Kontrollen udføres af et dedikeret p-korps, der kontrollerer på hele det danske motorvejsnet.
Vejsidesyn vedrørende køretøjers indretning og udstyr
I forbindelse med politiets standsning af erhvervskøretøjer, jf. kapitel 6.1.1., gennemfører
Færdselsstyrelsens bilsynsinspektører et antal indledende syn ved vejsiden. Bilsynsinspektørerne
beslutter, om køretøjet skal underkastes et mere detaljeret vejsidesyn og gennemfører i så fald dette.
Arbejdstidsregler for selvstændige vognmænd
Selvstændige vognmænd er omfattet af reglerne om arbejdstid for personer, der udfører mobile
vejtransportaktiviteter. Den selvstændige vognmand har pligt til at indsende oplysninger om den
registrerede arbejdstid til Færdselsstyrelsen efter anmodning. Overholdelse af reglerne indgår i
Færdselsstyrelsens stikprøvekontrol med danske vognmandsvirksomheder, hvor der årligt udtages
et antal virksomheder til kontrol. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde.
Virksomhedskontrol vedrørende køre- og hviletid
Køre- og hviletidsreglerne kontrolleres ved vejsidekontrol og virksomhedskontrol. Politiet forestår
vejsidekontrollen. Ved virksomhedskontrollen er det Færdselsstyrelsen, der indkalder virksomheder
til kontrol. Det er alene danske virksomheder, der kan udtages til virksomhedskontrol.
33
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0035.png
December 2019
Administrativt tilsyn med danske vognmandsvirksomheder
Færdselsstyrelsen udsteder tilladelser til godskørsel samt tilladelser til erhvervsmæssig
personbefordring i bus til danske virksomheder. For udenlandske vognmandsvirksomheder er det de
kompetente myndigheder i virksomhedens etableringsland, der udsteder tilsvarende tilladelser.
Færdselsstyrelsen fører som udstedende myndighed tilsyn med de danske virksomheder, som har
fået udstedt denne type tilladelser. Der føres således et administrativt tilsyn med vilkårene for en
vognmandstilladelse, og om virksomheden og transportlederen fortsat opfylder betingelserne herfor.
Formålet med tilsynet er blandt andet at sikre mod konkurrenceforvridning som følge af manglende
overholdelse af reglerne samt at sikre lige vilkår i branchen.
Færdselsstyrelsen fører tilsynet med virksomhederne ved hjælp af to forskellige typer af tilsyn: 1)
Målrettede tilsyn og 2) Periodevise tilsyn.
Færdselsstyrelsen har i dag en målsætning om at gennemføre ca. 500 periodevise tilsyn og 250
målrettede tilsyn årligt. Det svarer til, at ca. 5% af de tilladelsesindehavende virksomheder
kontrolleres årligt. Det svarer derudover til, at virksomhederne forventeligt udtages til kontrol cirka
én gang i løbet af tilladelsens gyldighedsperiode. De virksomheder, der udtages til målrettede tilsyn,
vil dog i kraft heraf blive udtaget til yderligere kontrol.
Derudover kontrolleres samtlige virksomheder i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen, da det i
den forbindelse kontrolleres, om virksomheden lever op til kravene til at få tilladelsen.
6.1.2.1. Kontrol af regler om lønvilkår og ændring af praksis som følge af NORTRA-dommen
For danske vognmandsvirksomheder gælder det, at indehaveren af en tilladelse skal følge de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster, jf. godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, samt
beskrivelsen i denne betænknings kapitel 3.1.
Ved udstedelse af tilladelser fører Færdselsstyrelsen kontrol med denne bestemmelse ved, at
vognmanden oplyser, om virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening eller har tegnet en
tiltrædelsesoverenskomst. Såfremt vognmandsvirksomheden oplyser dette, sender
Færdselsstyrelsen en høring til den relevante forening for at verificere oplysningerne.
Vognmanden kan også oplyse, at virksomheden ikke er medlem af en arbejdsgiverforening eller har
tegnet en tiltrædelsesoverenskomst, men alene følger en overenskomst. I sådanne tilfælde havde
Færdselsstyrelsen tidligere den praksis, at virksomheden efter et år skulle indsende dokumentation
herfor, som Færdselsstyrelsen kunne kontrollere.
Som følge af NORTRA-dommen, jf. kapitel 3.1.4, hvorefter enhver overenskomst uanset indhold
må accepteres, er denne kontrol imidlertid blevet nedprioriteret, ligesom den løbende kontrol med
34
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0036.png
December 2019
virksomhedernes overholdelse af kravet i godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18,
stk. 2, er blevet nedprioriteret.
Udvalget lægger dog til grund, at Færdselsstyrelsens praksis for kontrol og håndhævelse af
godskørselslovens § 6, stk. 3, samt buskørselslovens § 18, stk. 2, som praksis så ud før NORTRA-
dommen, kan genoptages ved genopretning af retstilstanden som følge af de foreslåede ændringer af
godskørselsloven og buskørselsloven, jf. kapitel 3.4.1. Der forudsættes således ikke tilvejebringelse
af yderligere hjemmel hertil.
6.1.3. Arbejdstilsynets kontrolindsats
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at danske og udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark,
overholder den danske arbejdsmiljølovgivning, samt at udenlandske virksomheder har foretaget
anmeldelse i Registret for Udenlandske Tjenesteydelser (RUT), og at anmeldelsen er fyldestgørende
og korrekt. Ved et tilsynsbesøg gennemgår Arbejdstilsynet arbejdsmiljøet og vejleder om
forebyggelse og mulige løsninger. Overtræder virksomheden arbejdsmiljøloven, reagerer
Arbejdstilsynet med påbud.
Tilsyn med arbejdsmiljø hos danske transportvirksomheder
Tilsyn med danske transportvirksomheder sker hovedsagligt som led i det risikobaserede tilsyn.
Almindeligvis ringer en tilsynsførende til den pågældende transportvirksomhed og evt. den
konkrete chauffør, før tilsynet starter for at få kortlagt ruten, således at sandsynligheden for, at den
tilsynsførende møder chaufføren, imens en læsning- eller aflæsningssituation foregår, er størst.
Det er i forbindelse med læsnings- eller aflæsningssituationerne, at de fleste arbejdsmiljøproblemer
opstår i vejtransportbranchen. Såfremt den tilsynsførende møder chaufføren på eksempelvis en
rasteplads, hvor der typisk ikke udføres arbejde, kan den tilsynsførende spørge til planlægningen af
arbejdet, samt hvordan chaufføren plejer at håndtere godset.
Såfremt den tilsynsførende træffer chaufføren, mens der foregår en på- eller aflæsningssituation,
kan der fx ses på den manuelle håndtering af godset, om det er muligt og forsvarligt at håndtere
godset med tekniske hjælpemidler og beklædning/fodtøj.
Ud over de risikobaserede tilsyn med danske transportvirksomheder kan Arbejdstilsynet vælge at
gennemføre aktioner rettet mod godstransportbranchen. Arbejdstilsynet gennemfører hvert år
aktionsdage i branchen vejgodstransport som supplement til de almindelige tilsyn. Vejgodstransport
er et af de områder, hvor der er størst risiko for arbejdsulykker. Langt de fleste ulykker sker ved af-
og pålæsning af gods ude hos kunderne
–
industrivirksomheder, butikker, byggepladser, havne mv.
Derfor rettes aktionerne mod disse steder.
35
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0037.png
December 2019
Tilsyn med udenlandske virksomheder, herunder anmeldelsespligten
Tilsyn med udenlandske transportvirksomheder sker hovedsagligt som led i Arbejdstilsynets tilsyn
med anmeldelsespligten til RUT. Tilsyn kan også ske i forbindelse med aktioner inden for
transportbranchen, hvor Arbejdstilsynet møder en udenlandsk transportvirksomhed, jf. ovenfor.
Det er de samme arbejdsmiljøproblemstillinger, som gennemgås på et tilsyn med en udenlandsk
virksomhed som på et tilsyn med en dansk virksomhed, jf. ovenfor.
6.2. De EU-retlige rammer for håndhævelse af det lovfastsatte krav til aflønning i Danmark
6.2.1. EUF-traktatens artikel 56
Følgende fremgår af EUF-traktatens artikel 56 om tjenesteydelsers frie bevægelighed:
”Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der
hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i
medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende
ydelse”.
Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at en national lovgivning, der vedrører et område, som
ikke er genstand for harmonisering på EU-plan, og som gælder uden forskel for enhver person eller
ethvert selskab, der driver virksomhed på den pågældende medlemsstats område, til trods for dens
restriktive virkning på den frie udveksling af tjenesteydelser kan begrundes, for så vidt som den
tilgodeser et tvingende alment hensyn, der ikke allerede tilgodeses i kraft af de bestemmelser,
tjenesteyderen er undergivet i den medlemsstat, hvor denne er etableret, forudsat at lovgivningen er
egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, og ikke går ud over, hvad der er
nødvendigt for at opfylde formålet, jf. eksempelvis præmis 62 i
C-315/13, De Clercq m.fl.
Forskellig behandling af tjenesteydere fra en anden medlemsstat er ikke i strid med EUF-traktatens
artikel 56, hvis der foreligger objektive forskelle, der begrunder den forskellige behandling. Det er
således ikke ulovlig forskelsbehandling, hvis forskellige situationer behandles forskelligt.
I overensstemmelse hermed har EU-Domstolen eksempelvis anerkendt, at der med hensyn til
muligheden for en medlemsstat, på hvis område en tjenesteydelse udføres, for at kontrollere
overholdelsen af regler, der har til formål at sikre, at de rettigheder, som den nationale lovgivning
giver arbejdstagere på medlemsstatens område, overholdes, findes objektive forskelle mellem
virksomheder med hjemsted i den medlemsstat, på hvis område tjenesteydelsen udføres, og
virksomheder med hjemsted i en anden medlemsstat, som udstationerer sine arbejdstagere, jf.
præmis 63 i
C-315/13.
Foranstaltninger, der udgør en restriktion for tjenesteydelsernes frie bevægelighed, skal imidlertid
som nævnt ovenfor kunne begrundes i et tvingende alment hensyn, være egnede til at varetage
formålet og må ikke gå videre end nødvendigt.
36
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0038.png
December 2019
EU-Domstolen anerkender i den forbindelse, at medlemsstaterne kan kontrollere overholdelsen af
de nationale og EU-retlige bestemmelser om levering af tjenesteydelser, og at de tvingende almene
hensyn, der begrunder de materielle bestemmelser i en lovgivning, også kan begrunde de
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige med henblik på at sikre opfyldelse heraf, jf. præmis 66 i
C-315/13.
Den nationale lovgivning skal imidlertid være forholdsmæssig i relation til opfyldelsen af
de fastlagte formål, jf. 70 i
C-315/13.
EU-Domstolen har eksempelvis fastslået, at en forpligtelse for en arbejdsgiver med hjemsted i en
anden medlemsstat til forud for udstationering af arbejdstagere at give værtsmedlemsstaten
meddelelse om tilstedeværelsen af de arbejdstagere, der skal udstationeres, den påtænkte periode for
denne tilstedeværelse og den eller de tjenesteydelser, der begrunder udstationeringen, er en effektiv
og forholdsmæssig foranstaltning, der gør det muligt for værtsmedlemsstaten at kontrollere
overholdelsen af værtsmedlemsstatens social- og ansættelseslovgivning dels at bekæmpe svig, jf.
præmis 71 i
C-315/13.
EU-Domstolen anerkender, at pålæggelse af sanktioner, herunder strafferetlige, som led i kontrollen
kan være nødvendige for at sikre en effektiv overholdelse af en national lovgivning, forudsat, at
arten og størrelsen af den pålagte sanktion i hvert enkelt tilfælde står i rimeligt forhold til grovheden
af den lovovertrædelse, som den har til formål at sanktionere, jf. præmis 73 i
C-315/13.
6.2.2. Håndhævelsesdirektivet
Håndhævelsen af de regler, der er fastsat i udstationeringsdirektivet, reguleres i det såkaldte
”håndhævelsesdirektiv” (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om
håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«)). Håndhævelsesdirektivets formål
fremgår af artikel 1, stk. 1. 2. afsnit:
”Dette direktiv har til formål at sikre overholdelse af et passende niveau for beskyttelse af
udstationerede arbejdstageres rettigheder som led i udvekslingen af tjenesteydelser på tværs af
grænserne, navnlig håndhævelsen af de arbejds- og ansættelsesvilkår, der gælder i den
medlemsstat, hvor tjenesteydelsen skal leveres, jf. artikel 3 i direktiv 96/71/EF, samtidig med, at den
frie udveksling af tjenesteydelser lettes for tjenesteyderne, og en fair konkurrence tjenesteydere
imellem fremmes,
hvorved det indre markeds funktion understøttes.”
Formålsbestemmelsen taler således om håndhævelse af en arbejdstagers rettigheder, ligesom der
flere steder i håndhævelsesdirektivet tales om ”beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder”, jf. bl.a.
23. præambelbetragtning:
”For at sikre, at de materielle regler om arbejds-
og ansættelsesvilkår, der skal overholdes med
hensyn til udstationerede arbejdstagere, anvendes korrekt og er underlagt tilsyn, bør
medlemsstaterne kun anvende visse administrative krav og kontrolforanstaltninger over for
37
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0039.png
December 2019
virksomheder, der udstationerer arbejdstagere i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Ifølge
Den Europæiske Unions Domstols retspraksis kan sådanne krav og foranstaltninger begrundes i
tvingende almene hensyn, som omfatter effektiv beskyttelse af arbejdstageres rettigheder, forudsat
at kravene og foranstaltningerne er hensigtsmæssige med henblik på at sikre, at det forfulgte mål
nås, og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det…”
Medlemsstaterne må ifølge håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, 1. afsnit, kun indføre de
administrative krav og kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre effektiv overvågning
af overholdelsen af de forpligtelser, som er fastsat i håndhævelsesdirektivet og i
udstationeringsdirektivet, hvis disse er berettigede og forholdsmæssige i forhold til EU-retten.
Af håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. afsnit, fremgår det, hvilke foranstaltninger en
medlemsstat navnlig kan indføre:
”a) en forpligtelse for
en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, til at afgive en
simpel erklæring til de ansvarlige nationale kompetente myndigheder senest ved påbegyndelsen af
udførelsen af tjenesteydelsen på det (eller et af de) officielle sprog i værtsmedlemsstaten eller et
andet (eller andre) sprog, der accepteres af værtsmedlemsstaten, med de relevante oplysninger, der
er nødvendige for at kontrollere de faktiske forhold på arbejdspladsen, herunder:
i) tjenesteyderens identitet
ii) det forventede antal tydeligt identificerbare udstationerede arbejdstagere
iii) de personer, der er nævnt i litra e) og f)
iv) udstationeringens forventede varighed og planlagte begyndelses- og slutdato
v) arbejdspladsens adresse(r), samt
vi) arten af de tjenesteydelser, der begrunder udstationeringen
b) en forpligtelse til at have eller tilgængeliggøre og/eller opbevare kopier i papirform eller
elektronisk form af ansættelseskontrakten eller et tilsvarende dokument som omhandlet i direktiv
91/533/EØF [om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for
arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet], herunder, hvor det er hensigtsmæssigt eller relevant,
de supplerende oplysninger, der er omhandlet i artikel 4 i nævnte direktiv, lønsedler, arbejdssedler
med angivelse af den daglige arbejdstids begyndelses- og sluttidspunkt samt varighed og bevis for
betaling af lønninger eller kopier af tilsvarende dokumenter under udstationeringen, på et
tilgængeligt og klart defineret sted på dens område, såsom arbejdspladsen eller byggepladsen eller
for mobile arbejdstagere i transportsektorens vedkommende udgangsbasen eller det køretøj, med
hvilket tjenesteydelsen leveres
38
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0040.png
December 2019
c) en forpligtelse til inden for en rimelig tidsfrist efter udstationeringsperioden at forelægge de
dokumenter, der er nævnt i litra b), på anmodning af værtsmedlemsstatens myndigheder
d) en forpligtelse til at levere en oversættelse af de i litra b) nævnte dokumenter til (et af)
værtsmedlemsstatens officielle sprog eller til et andet eller andre sprog, der accepteres af
værtsmedlemsstaten
e) en forpligtelse til at udpege en person, der skal holde forbindelse til de kompetente myndigheder
i værtsmedlemsstaten, hvor tjenesteydelserne leveres, og til om nødvendigt at sende og modtage
dokumenter og/eller meddelelser
f) en forpligtelse til om nødvendigt at udpege en kontaktperson, der fungerer som en repræsentant,
gennem hvilken de relevante parter på arbejdsmarkedet kan søge at foranledige tjenesteyderen til
at indlede kollektive forhandlinger i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med national
lovgivning og/eller praksis i den periode, hvor tjenesteydelserne leveres. Denne person kan være
forskellig fra den i litra e) nævnte person og behøver ikke at være til stede i værtsmedlemsstaten,
men skal stå til rådighed på
rimelig og begrundet anmodning.”
Det bemærkes endvidere, at håndhævelsesdirektivet og udstationeringsdirektivet indeholder
bestemmelser om administrativt samarbejde.
6.2.3. Særligt om dokumentationskrav ved cabotagekørsel med gods
Der henvises til afsnit 3.2.1, hvor den EU-retlige regulering af cabotageområdet er omtalt.
Herudover bemærkes det, at det kan give anledning til tvivl, om cabotageforordningen udtømmende
gør op med værtsmedlemsstatens muligheder for at kræve dokumentation, herunder registrering, i
forbindelse med cabotagekørsel med gods. Det er ifølge forordningens artikel 8, stk. 4, ikke lovligt
for medlemsstaterne at forlange yderligere dokumentation end den, der er oplistet i artikel 8, stk. 3,
litra a-g, som godtgørelse for, at betingelserne i artikel 8 er opfyldt.
I et notat af 22. oktober 2012 fra Udvalget om modvirkning af social dumping henvises bl.a. til et
brev af 4. juli 2012 fra Kommissionen til Trafikstyrelsen, hvor Kommissionen oplyste, at det ikke
er i overensstemmelse med cabotageforordningen, hvis en medlemsstat kræver, at en udenlandsk
transportvirksomhed forud for udførelse af cabotagekørsel skal foretage en registrering af
cabotagekørslen. Derimod vil det efter Kommissionens opfattelse være i overensstemmelse med
EU-retten, hvis en medlemsstat kræver registrering ved udstationering i mere end 7 dage. I
udvalgets notat er det således konkluderet, at registrering af cabotagekørsel i RUT-registeret eller
andet register vil være i strid med forordningens indhold.
I en rapport fra Cabotageudvalget fra maj 2013 henvises ligeledes til Kommissionens brev af 4. juli
2012 og til Kommissionens svar af 9. juli 2012 på et spørgsmål stillet af Europa-Parlamentet, hvor
Kommissionen bekræfter, at yderligere dokumentationskrav for cabotagereglerne end de, der er
hjemlet i forordningens artikel 8, stk. 3, vil være i strid med forordningens artikel 8, stk. 4.
39
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0041.png
December 2019
Imidlertid fremgår det af cabotageforordningens artikel 9 om regler for cabotagekørsel, at
udførelsen af cabotagekørsel, medmindre der i de fællesskabsretlige regler er truffet bestemmelse
om noget andet, er undergivet værtsmedlemsstatens love og administrative bestemmelser inden for
betingelser på nærmere opregnede områder. Samtidigt fremgår det af 17. præambelbetragtning til
forordningen, at bestemmelserne i udstationeringsdirektivet finder anvendelse på en
transportvirksomhed, der udfører cabotagekørsel. Kommissionen har hverken forholdt sig til
forordningens artikel 9 eller 17. præambelbetragtning til forordningen i sit brev af 4. juli 2012 til
Trafikstyrelsen.
Det bemærkes, at EU-Domstolen ikke har haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet.
6.2.4. Sammenfatning
Som nævnt ovenfor indeholder håndhævelsesdirektivet bestemmelser om medlemsstaternes
foranstaltninger mv. med henblik på at gennemføre, anvende og håndhæve
udstationeringsdirektivet, herunder en regulering af, hvilke nationale foranstaltninger der kan
indføres, og bestemmelser om administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder.
Det kan indledningsvis overvejes, om kontrollen med overholdelsen af et krav om et
overenskomstmæssigt omkostningsniveau vil være omfattet af håndhævelsesdirektivet.
Det må bl.a. på baggrund af de bestemmelser i håndhævelsesdirektivet og dets
præambeltragtninger, der er omtalt ovenfor, formentlig antages, at direktivet tager sigte på
håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder, som defineret i udstationeringsdirektivets artikel 3,
stk. 1.
Som nævnt i afsnit 3.2.3. ovenfor er det udvalgets opfattelse, at kravet om omkostningsniveau kan
gennemføres under henvisning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10. Det må derfor
formentlig antages, at håndhævelsesdirektivet ikke vil finde anvendelse ved kontrollen med kravet
om omkostningsniveau.
Cabotagekørsel og kombineret transport er, som nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1., reguleret i
cabotageforordningen, busforordningen og direktivet om kombineret transport. Det kan overvejes,
om denne regulering begrænser mulighederne for at indføre kontrolforanstaltninger, der skal sikre
overholdelsen af kravet om et overenskomstmæssigt omkostningsniveau.
De to forordninger harmoniserer således de krav, som en værtsmedlemsstat kan stille i forhold til
udførelsen af cabotagekørsel på dens område. Det fremgår af forordningerne, at udførelsen af
cabotagekørsel, medmindre der i de fællesskabsretlige regler er truffet bestemmelse om andet, er
underlagt lovgivningen i værtsmedlemsstaten inden for nogle specifikt opregnede områder. De
opregnede områder omfatter ikke det lønniveau, som virksomheden skal følge. Det følger imidlertid
af præambelbetragtningerne til forordningerne, at udstationeringsdirektivet finder anvendelse på
virksomheder, der udfører cabotagekørsel.
40
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0042.png
December 2019
Som nævnt i afsnit 3.2.3. er det vurderingen, at et sådant krav om omkostningsniveau kan
gennemføres under henvisning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10, ud fra et ordre public-
hensyn, og at forordningerne således ikke er til hinder for indførelsen af kravet. Det må tilsvarende
antages, at der kan indføres sådanne kontrolforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre
overholdelsen af kravet, herunder krav om anmeldelse af cabotagekørsler til et register, forudsat at
kontrolforanstaltningerne er i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 56.
Dette kan dog give anledning til en vis tvivl. Det skyldes navnlig, at Kommissionen for så vidt
angår cabotagekørsel med gods tidligere over for Trafikstyrelsen har givet udtryk for, at det ikke er
i overensstemmelse med cabotageforordningen, hvis en medlemsstat kræver, at en udenlandsk
transportvirksomhed forud for udførelse af cabotagekørsel skal foretage en registrering af
cabotagekørslen, hvorimod det efter Kommissionens opfattelse vil være i overensstemmelse med
EU-retten, hvis en medlemsstat kræver registrering ved udstationering i mere end 7 dage. Det
bemærkes, at EU-Domstolen ikke har haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet.
De kontrolforanstaltninger, der indføres for at sikre overholdelse af kravet om et
overenskomstmæssigt omkostningsniveau, vil herefter skulle vurderes i forhold til EUF-traktatens
artikel 56.
I den forbindelse kan det overvejes, i hvilket omfang der kan være forskel på de
kontrolforanstaltninger, der gælder i forhold til henholdsvis vognmænd etableret i Danmark og
vognmænd, der er etableret i andre medlemsstater og udfører cabotagekørsel og kombineret
transport i Danmark.
Forskellig behandling af tjenesteydere fra en anden medlemsstat er som nævnt ikke i strid med
EUF-traktatens artikel 56, hvis der foreligger objektive forskelle, der begrunder den forskellige
behandling.
EU-Domstolen har i overensstemmelse hermed som nævnt anerkendt, at der med hensyn til
muligheden for en medlemsstat, på hvis område en tjenesteydelse udføres, for at kontrollere
overholdelsen af regler, der har til formål at sikre, at de rettigheder, som den nationale lovgivning
giver arbejdstagere på medlemsstatens område, overholdes, findes objektive forskelle mellem
virksomheder med hjemsted i den medlemsstat, på hvis område tjenesteydelsen udføres, og
virksomheder med hjemsted i en anden medlemsstat, som udstationerer sine arbejdstagere. Det
samme må antages at gælde med hensyn til kontrollen af en regel, der som kravet om et
overenskomstmæssigt omkostningsniveau er begrundet i hensynet til at sikre fair konkurrence på
vognmandsområdet og lige arbejdsvilkår for arbejdstagerne.
Det er således ikke i strid med EU-retten, at der anvendes forskellige kontrolforanstaltninger over
for vognmænd etableret i Danmark og vognmænd etableret i andre medlemsstater, hvis de
forskellige foranstaltninger kan begrundes med den forskel, der er mellem danske og udenlandske
41
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0043.png
December 2019
vognmænd, fx som følge af, at danske vognmænd er etableret her i landet og har en tilladelse fra de
danske myndigheder.
Foranstaltninger, der kan udgøre restriktioner for tjenesteydelsernes frie bevægelighed, skal
imidlertid
–
selv om de ikke indebærer ulovlig forskelsbehandling
–
kunne begrundes i tvingende
almene hensyn, være egnede til at sikre virkeliggørelsen af de formål, som foranstaltningerne
forfølger, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålene.
EU-Domstolen anerkender i den forbindelse som nævnt, at medlemsstaterne kan kontrollere
overholdelsen af nationale bestemmelser om levering af tjenesteydelser, og at de tvingende almene
hensyn, der begrunder de materielle bestemmelser i en lovgivning, også kan begrunde de
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige med henblik på at sikre opfyldelse heraf. Den nationale
lovgivning skal imidlertid være forholdsmæssig i relation til opfyldelsen af de fastlagte formål.
Som nævnt i afsnit 3.2.2. er det vurderingen, at omkostningskravet kan begrundes i hensynet til at
sikre fair konkurrence på vognmandsområdet og lige arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Danmark.
Dette hensyn kan således også begrunde kontrolforanstaltninger, der nødvendige for at sikre
overholdelsen af kravet om et overenskomstmæssigt omkostningsniveau, forudsat at
foranstaltningerne er forholdsmæssige.
For så vidt angår en eventuel anmeldelsesordning i forbindelse med udførelse af cabotagekørsel og
kombineret transport i Danmark vil ikke kun selve pligten til at foretage anmeldelse, men også de
enkelte oplysninger, der skal anmeldes, skulle overholde disse krav.
Håndhævelsesdirektivets artikel 9 fastsætter som nævnt en række foranstaltninger, som
medlemsstaterne kan anvende for at sikre overholdelsen af udstationeringsdirektivet og
håndhævelsesdirektivet, forudsat at foranstaltningerne er berettigede og forholdsmæssige i forhold
til EU-retten. Selv om håndhævelsesdirektivet som nævnt formentlig må antages ikke at finde
anvendelse ved kontrollen med overholdelsen af kravet om omkostningsniveau, vil
foranstaltningerne nævnt i håndhævelsesdirektivets artikel 9 kunne tjene som vejledning for
vurderingen af, hvilke kontrolforanstaltninger der kan indføres for at sikre overholdelsen af kravet
om omkostningsniveau.
6.3. Fremmed ret
Udvalget har indhentet oplysninger om retstilstanden vedrørende krav til aflønning på
vejtransportområdet fra Norge, Østrig, Tyskland og Frankrig med henblik på at undersøge, om der
kan drages nytte af disse landes erfaringer med kontrol og håndhævelse.
I det følgende beskrives håndhævelsen af regler om mindsteløn på vejtransportområdet i
henholdsvis Norge, Østrig, Tyskland og Frankrig. Det bemærkes, at beskrivelserne alene er baseret
på de besvarelser, som udvalget har modtaget fra ovenfor nævnte lande.
42
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0044.png
December 2019
6.3.1. Norge
I Norge findes en generel lov om almengørelse af overenskomster, som dækker arbejdstagere, der
udfører godstransport med køretøj over 3,5 ton totalvægt i Norge. Dette gælder også udenlandske
virksomheder, der tager transportopgaver i Norge, enten i form af cabotagekørsel eller kombineret
transport. International transport er derimod ikke omfattet.
Virksomhederne er forpligtet til at betale chaufførerne en bestemt timeløn. Chaufførerne er dog ikke
omfattet af reglerne om mindsteløn, hvis chaufføren samlet set er omfattet af gunstigere løn- og
arbejdsvilkår i henhold til aftale eller efter det lands ret, som ellers gælder for arbejdsforholdet.
Satsen gælder ikke ved egentransport, hvilket vil være varer, som virksomheden har produceret
selv, og som transporteres af virksomhedens ansatte. Reglen gælder heller ikke for lærlinge og
personer på arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Timelønnen udgør for godstransport på vej på nuværende tidspunkt 175,95 NOK. Derudover er der
regler for udgifter til kost. Ved transport med planlagt overnatning, skal der udbetales 1/3 kostsats
pr. påbegyndt 8. time.
Timelønnen udgør for persontransport med bus på nuværende tidspunkt 158,37 NOK. Der skal
herudover aftales ordninger vedrørende kost og logi, som arbejdsgiver som hovedregel skal dække.
Hvorvidt der skal være fast kostsats, betaling efter regning eller lignende, kan aftales mellem
arbejdstager og arbejdsgiver. Derudover har arbejdstager krav på tillæg af mindst 40 % af aftalt løn
i forbindelse med overtidsarbejde. Aftale om lavere procentsats er ikke tilladt.
Arbejdstilsynet kontrollerer overholdelsen af reglerne ved vejsidekontroller i samarbejde med
Statens Vejvæsen. I køretøjet skal der findes følgende:
En gældende arbejdskontrakt for arbejdstager.
En lønseddel, der viser metoden, hvorpå løn udregnes for den seneste periode, hvor
cabotagekørsel eller kombineret transport er udført. Lønseddel for tidligere periode skal
være til stede i køretøjet, selv hvis chaufføren ikke tidligere har udført disse typer af
transport.
En fortegnelse over chaufførens arbejdstimer. Fortegnelsen skal vise arbejdstimer for den
samme periode som lønsedlen. En fortegnelse over arbejdstimer for den sidste måneds
arbejde skal altid være i køretøjet.
Eventuelle aftaler om gennemsnitlig beregning af chaufførens arbejdstid skal ligeledes
forefindes i køretøjet.
Dokumenterne skal være i fysisk eller elektronisk form og være på enten norsk, svensk, dansk eller
engelsk. Der skal ikke ske en forhåndsregistrering af transporten.
43
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0045.png
December 2019
Manglende overholdelse af reglerne kan straffes med bøde eller fængsel op til et år. Grove
overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel op til 3 år.
6.3.2. Østrig
I Østrig findes der generelt regler om mindsteløn for udstationerede arbejdstagere. For så vidt angår
vejtransportsektoren er bus- og godscabotagekørsel og internationale transporter, der enten starter
eller slutter i Østrig, omfattet. Reglerne gælder også transporter uden last. Transitkørsel og
firmakørsel er derimod ikke omfattet af reglerne. Der beregnes en timeløn ud fra de kollektive
aftaler i henholdsvis vejtransport- og persontransportsektoren.
Finanspolitiet kontrollerer overholdelsen af reglerne, som typisk sker ved vejsidekontroller. I
køretøjet skal der findes følgende:
Socialt sikringsdokument.
Kopi af forhåndsregistrering.
Ansættelseskontrakt.
Opgørelse over arbejdstid.
Evt. arbejdstilladelse.
Følgende skal kunne indsendes ved kontrol:
Dokumenter, der som minimum viser løntilgodehavende og udbetalt løn til arbejdstagere for
arbejdet i Østrig (lønsedler eller kontoudtog).
Dokumenter vedrørende lønramme.
Opgørelser over arbejdstid.
Dokumenterne kan være printede eller elektroniske. Lønsedler skal være på tysk, mens engelsk
oversættelse af ansættelseskontrakt accepteres. Bevis for udbetalt løn kan være på det udstedende
lands sprog, men periode og beløb skal klart kunne identificeres. Arbejdstid kan dokumenteres via
takografdata.
Der skal ske en forhåndsregistrering, hvor følgende informationer skal registreres:
Arbejdsgivers navn og adresse.
Navn og adresse på kontaktperson fra virksomheden.
Navn og adresse på repræsentant i Østrig for de udstationerede.
Oplysninger om de arbejdstagere, der skal arbejde i Østrig i den pågældende periode.
Nummerplader på køretøjer.
44
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0046.png
December 2019
Beløb der udbetales til arbejdstageren som følge af østrigsk lov.
Dato for påbegyndelsen af ansættelsesforholdet.
Arbejdets art.
Arbejdstilladelse.
Manglende overholdelse af reglerne kan afgøres ved enten civil- eller straffesag, ligesom der er
mulighed for at indgå forlig.
6.3.3. Tyskland
Alle arbejdsgivere, der beskæftiger en arbejdstager i Tyskland, er i henhold til mindstelønsloven
forpligtet til at betale den generelle lovbestemte mindsteløn. Dette gælder også for
transportvirksomheder med hovedsæde i udlandet. Den lovpligtige mindsteløn skal overholdes ved
alle typer af transport. Den gælder således både for international transport, cabotagekørsel og
transitkørsel.
Mindstelønnen ligger pr. 1. januar 2019 på 9,19 euro brutto pr. time. Pr. 1. januar 2020 vil
mindstelønnen ligge på 9,35 euro brutto pr. time.
Toldforvaltningen fører kontrol med overholdelsen af reglerne. Toldforvaltningen efterprøver
overholdelse af mindstelønnen gennem både forretningsdokumenter og vejsidekontroller. Der
arbejdes tæt sammen med en række andre myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af sort
arbejde og illegal beskæftigelse, herunder forbundsstyrelsen for varetransport og politiet.
Følgende dokumenter er påkrævet for arbejdstagere, som udelukkende udøver mobil beskæftigelse:
Arbejdsgiveren skal registrere længden på den daglige arbejdstid inden for syv dage og
derefter opbevare disse data i mindst to år. Registreringerne er ikke knyttet til en bestemt
formular og kan gemmes elektronisk eller fysisk.
Registreringspligten bortfalder for arbejdstager, som modtager en fast løn på mere end 2.958
euro brutto om måneden, eller arbejdstagere for hvem den faste regelmæssige månedsløn
overstiger 2.000 euro brutto, og hvis arbejdsgivere beviseligt har betalt denne månedsløn de
seneste 12 fulde måneder.
Arbejdskontrakt eller de dokumenter, ud fra hvilke det væsentlige indhold af
beskæftigelsesforholdet fremgår.
Arbejdstidsdokumentation, der skelner mellem beskæftigelsessteder i tilfælde af regionale
forskelle i mindstelønningerne.
Lønsedler.
Dokumentation for gennemførte lønudbetalinger.
45
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0047.png
December 2019
Ved mobile beskæftigelsesforhold er det tilladt for arbejdsgivere med hovedsæde i udlandet også at
holde dokumentationen beredt i udlandet, så længe arbejdsgiverne skriftligt har forsikret, at de vil
stille denne dokumentation til rådighed på tysk på anmodning fra toldforvaltningen i forbindelse
med en efterprøvelse.
Der skal ske en anmeldelse af udstationeringen før påbegyndelsen af en arbejds- eller serviceydelse
i Tyskland. For udelukkende mobile arbejdstagere skal der indleveres en aktionsplan i stedet for en
udstationeringserklæring. Aktionsplanen skal indsendes elektronisk. Denne aktionsplan skal
indeholde følgende:
Påbegyndelse og forventede afslutning af aktionsplanen.
Den adresse, hvor de påkrævede dokumenter holdes beredt.
Efternavn, fornavn og fødselsdato på den, af arbejdsgiveren i Tyskland i
registreringstidsrummet forventede beskæftigede arbejdstager, det planlagte
aktions/indsatstidsrum i Tyskland, samt antallet af arbejdstagerens enkelte aktioner/indsatser
i aktions/indsatstidsrummet.
Manglende betaling af mindsteløn kan sanktioneres med en bøde på op til 50.000 euro.
Overtrædelser af dokumentationspligten eller registreringspligten kan sanktioneres med en bøde på
op til 30.000 euro.
Det tyske Beskæftigelsesministerium oplyser, at for så vidt angår transitkørsler uden læsning eller
losning i Tyskland, er kontrol og sanktionering af overtrædelser af mindstelønnen sat ud af kraft i
begyndelsen af 2015, da Europa-Kommissionen indledte en traktatkrænkelsessag mod Tyskland.
Det tyske Beskæftigelsesministerium oplyser, at Europa-Kommissionen er af den opfattelse, at
loven om mindsteløn bl.a. ikke må anvendes ved transitkørsler. Traktatkrænkelsessagen forfølges
dog ikke i øjeblikket grundet forhandlingerne om Vejpakken.
6.3.4. Frankrig
I Frankrig findes der generelle regler om mindsteløn for udstationerede arbejdstagere. For så vidt
angår mindstelønnen, der udbetales til udstationerede medarbejdere, er udenlandske
transportfirmaer underlagt de lov- og kontraktbestemmelser, der gælder for ansatte, der er ansat af
virksomheder i samme branche etableret i Frankrig. Den udstationerede medarbejder aflønnes
derfor enten på grundlag af den franske mindsteløn fastsat af staten eller af den
overenskomstbestemte mindsteløn, hvis sidstnævnte mindsteløn er højere. Ikke desto mindre
beholder den udstationerede medarbejder sit kontraktmæssige vederlag, hvis det er højere end den
franske mindsteløn fastsat af staten eller overenskomstbestemte mindsteløn. Alle virksomheder, der
udstationerer medarbejdere, er omfattet. Aktiviteten, varen eller passagerernes karakter er desuden
underordnet.
46
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0048.png
December 2019
Arbejdsmarkedstilsynet, politiet og Transporttilsynet kontrollerer overholdelsen af reglerne.
Kontrollerne kan foregå som vejsidekontroller, men der kan også være tale om kontroller hos en
repræsentant for arbejdsgiveren eller direkte i virksomheden gennem hjemlandets kontrolindsatser.
Der skal fremvises fysiske dokumenter ved kontrollen, men efter det oplyste burde det snart blive
muligt at benytte sig af elektroniske dokumenter. Der er ikke modtaget information om, hvilke
dokumenter der skal fremvises i forbindelse med kontrollen.
Transporten skal ikke forhåndsregistreres, men udstationeringen af chaufføren skal registreres, før
transporten påbegyndes.
I tilfælde af, at virksomheden ikke lever op til sine forpligtelser, sanktioneres arbejdsgiveren
primært i form af en straf efter straffeloven med bøde på 5. niveau (maks. 1.500 EUR) eller i form
af en straf efter administrative regler med en sanktion på højst 2.000 EUR. Begge er normale
sanktioner, der ikke kun gælder i forhold til udstationering. I tilfælde af manglende regulering af et
alvorligt brud på en løn under mindstelønsgrænsen kan det også besluttes at suspendere den
grænseoverskridende tjenesteydelse op til en måned. Manglende overholdelse af denne
suspendering kan straffes med en administrativ bøde på op til 10.000 EUR pr. medarbejder berørt af
overtrædelsen.
6.4. Forslag til ny kontrolordning
6.4.1. Kontrol med nationale transportvirksomheder
Udvalget lægger til grund, at der ikke er behov for tilvejebringelse af yderligere lovhjemmel
til, at Færdselsstyrelsens praksis for kontrol og håndhævelse af godskørselslovens § 6, stk. 3,
samt buskørselslovens § 18, stk. 2, som praksis så ud før NORTRA-dommen, jf. afsnit
6.1.2.1 ovenfor, kan genoptages ved genopretning af retstilstanden som følge af de foreslåede
ændringer af godskørselsloven og buskørselsloven, der fremgår af kapitel 3.4.1.
Kontrollen vil således blive en del af Færdselsstyrelsens administrative kontrol med danske
vognmandsvirksomheder, der er beskrevet ovenfor i afsnit 6.1.2.
6.4.2. Kontrol med udenlandske transportvirksomheder
Udvalget lægger vægt på, at der oprettes et effektivt kontrolsystem, som understøtter, at det
lovfastsatte krav til aflønning på vejtransportområdet overholdes. Ordningen skal samtidig
være administrativ enkel at bruge for både virksomheder og myndigheder.
Udvalget anbefaler, at tilsynet med overholdelsen af reglerne om det lovfastsatte krav til
aflønning i Danmark varetages af en særmyndighed, som med tiden vil oparbejde ekspertise
inden for området. Kontrollen med overholdelsen af reglerne vil ske dels som led i
særmyndighedens virksomhed og dels som led i politiets vejsidekontroller. Ved konkret
47
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0049.png
December 2019
mistanke om overtrædelse af det lovfastsatte krav til aflønning overgives sagen til politiet
med henblik på eventuel efterforskning og strafforfølgning.
Det kan overvejes, om der skal ske en løbende opfølgning på indsatsen, herunder med
inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det kan i den forbindelse overvejes at se på, i hvilket
omfang udstedte bøder er blevet inddrevet med henblik på at vurdere kontrollens faktiske
effektivitet.
6.4.2.1. Kontrol af anmeldelsespligten
Udvalget anbefaler, at overholdelse af anmeldelsespligten kontrolleres dels af politiet i
forbindelse med politiets almindelige vejsidekontrol med tunge køretøjer og dels af en
særmyndighed.
Når et køretøj standses i forbindelse med politiets vejsidekontrol med tunge køretøjer, vil
politiet således kunne kontrollere, om transportvirksomheden har foretaget korrekt
anmeldelse af den pågældende kørsel. Denne kontrol vil navnlig have til formål at
understøtte, at der sættes ind over for virksomheder, der ikke
–
som krævet
–
foretager
anmeldelse af en konkret kombineret transport eller cabotagekørsel i Danmark.
Manglende overholdelse af anmeldelsespligten sanktioneres med bøde, jf. afsnit 6.3.2.3, som
søges opkrævet på stedet. Udvalget anbefaler i forlængelse heraf, at politiet efterfølgende
underretter særmyndigheden om transportvirksomhedens manglende overholdelse af
anmeldelsespligten med henblik på, at oplysninger herom kan indgå i myndighedens
tilrettelæggelse af sin kontrol på området.
6.4.2.2. Kontrol med overholdelse af det lovfastsatte krav til aflønning
Kontrollen med overholdelsen af det lovfastsatte krav til aflønning varetages dels af
særmyndigheden, dels af politiet.
Konstateringen af, om der er foretaget en kombineret transport eller cabotagekørsel i
Danmark er afgørende for, at det lovfastsatte krav til aflønning finder anvendelse. På samme
måde er konstateringen af chaufførens identitet afgørende, idet det skal klarlægges, om
chaufføren er ansat i den pågældende transportvirksomhed.
Med henblik på, at dokumentation for overholdelse af kravet til aflønning er umiddelbart
tilgængelig for kontrol, når et køretøj standses i Danmark, anbefaler udvalget, at der stilles
krav om, at følgende skal medbringes under kørslen og forevises for kontrolmyndighederne
på forlangende med henblik på myndighedernes kontrol med overholdelsen af kravet:
Dokumentation for anmeldelse i registret.
Ansættelseskontrakt
Lønsedler for perioder, hvor chaufføren inden for det seneste år har udført kombineret
transport eller cabotagekørsel i Danmark, hvor metoden for udregning af løn for den
48
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0050.png
December 2019
kombinerede transport eller cabotagekørsel fremgår, eller anden dokumentation, der
viser de samme oplysninger.
Arbejdstidsopgørelser for chaufføren for samme perioder som lønsedlerne eller anden
dokumentation, der viser de samme oplysninger.
Det vil
–
i overensstemmelse med gældende praksis ved kontrol af cabotagekørsel
–
i praksis
betyde, at dokumentationen skal kunne forevises inden for rimelig tid efter standsningen af
køretøjet. Elektronisk fremsendelse af dokumentation til køretøjet inden for ganske kort tid
skal accepteres. Fremskaffelse af dokumentationen må dog ikke medføre en væsentlig
forsinkelse af politiets kontrol. Det bemærkes, at dokumenterne skal være på engelsk eller
dansk.
Kan dokumentationen ikke forevises for kontrolmyndighederne på forlangende, anbefaler
udvalget, at transportvirksomheden sanktioneres med en bøde.
De EU-retlige rammer for håndhævelse af krav til udenlandske vognmænd om at følge et
dansk overenskomstmæssigt omkostningsniveau fremgår af afsnit 6.2. Det vurderes, at
ovenstående dokumentation kan kræves inden for rammerne af EU-retten.
Hvis politiet i forbindelse med kontrollen får en mistanke om, at de anmeldte oplysninger om
kombineret transport eller cabotagekørsel ikke er korrekte, vil politiet eventuelt kunne
indhente oplysninger fra politiets ANPG-system med henblik på kontrol af køretøjets
kørselsforløb. Det kan dog ikke ved opslaget i ANPG påvises, om der er udført kombineret
transport eller cabotagekørsel som led i den pågældende kørsel.
I forbindelse med politiets vejsidekontrol med tunge køretøjer vil politiet først kontrollere,
om der er tale om en kombineret transport eller cabotagekørsel i Danmark
–
hvor det
lovfastsatte krav til aflønning finder anvendelse
–
og i givet fald om transportvirksomheden
har foretaget korrekt anmeldelse af kørslen, samt om den krævede dokumentation kan
forevises.
Hvis der i forbindelse med politiets kontrol af et standset køretøj konstateres forhold, der
giver politiet en konkret mistanke om, at det lovfastsatte krav til aflønning ikke er overholdt,
fx på baggrund af den medbragte dokumentation i køretøjet eller oplysninger fra chaufføren,
foretager politiet en nærmere efterforskning med henblik på eventuel strafforfølgning. I disse
tilfælde bliver sagen således hos politiet, uden at sagen indgår i særmyndighedens
kontrolgruppe. Politiet vil efter omstændighederne inddrage særmyndigheden med henblik på
faglig vurdering.
Det bemærkes i den forbindelse, at manglende overholdelse af anmeldelsespligten ikke i sig
selv medfører en formodning for, at transportvirksomheden ikke overholder kravet til
aflønningen, men at det vil kunne indgå som et element i den samlede vurdering.
49
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0051.png
December 2019
Særmyndighedens kontrol med, om transportvirksomheden overholder det lovfastsatte krav
til aflønning, foretages som stikprøvekontrol, herunder som risikobaseret kontrol bl.a. baseret
på myndighedens erfaringer med kontrol af ordningen. De køretøjer, som er kontrolleret af
politiet, jf. ovenfor, vil indgå i den kontrolgruppe, hvorfra stikprøven tages, ligesom der i
mindre omfang vil ske en kontrol af anmeldte kørsler i registret.
Med henblik på at sikre, at særmyndigheden kan føre effektiv kontrol med, om det
lovfastsatte krav til aflønning af chaufføren overholdes, anbefaler udvalget, at
transportvirksomheden efter anmodning fra særmyndigheden har pligt til at indsende relevant
dokumentation for, at transportvirksomheden overholder kravet.
Særmyndigheden kan på den baggrund, hvis det vurderes nødvendigt, anmode
transportvirksomheden om at fremsende relevant dokumentation til brug for myndighedens
vurdering af, om det lovfastsatte krav til aflønning overholdes. Det vil navnlig være relevant
at anmode om dokumentation i form af arbejdskontrakt, lønsedler og
arbejdstidsregistreringer. Det kan desuden være relevant at anmode om fx dokumentation for
gennemførte lønudbetalinger til chaufføren (fx bankoverførsler), eventuelle oplysninger om
lønrammer, samlede ruteplaner for udført transport og eventuelle aftaler om gennemsnitlig
beregning af arbejdstid.
Det vurderes, at ovenstående dokumentation kan kræves inden for rammerne af EU-retten.
Udvalget anbefaler i forlængelse heraf, at hvis transportvirksomheden undlader at
efterkomme en anmodning fra særmyndigheden om at indsende relevant dokumentation, kan
særmyndigheden ved afgørelse pålægge virksomheden administrative tvangsbøder (dvs.
tvangsbøder, som ikke pålægges af domstolene, men af forvaltningen), indtil anmodningen
efterkommes.
En administrativ tvangsbøde er således en administrativ afgørelse om, at en økonomisk
sanktion vil blive pålagt, hvis en handlepligt ikke opfyldes. Det bemærkes i den forbindelse,
at der ikke vil kunne pålægges tvangsbøder, hvis der foreligger en konkret mistanke om, at en
enkeltperson eller en juridisk person har begået en lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens §
10, stk. 1. Tvangsbøder kan dog anvendes, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af gældsinddrivelseslovens § 11, at der er
udpantningsret for bl.a. bøder, tvangsbøder og administrative bøder.
Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. bekendtgørelse nr. 576
af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
50
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0052.png
December 2019
Hvis der på baggrund af myndighedens undersøgelser konstateres en konkret mistanke om, at
transportvirksomheden ikke overholder det lovfastsatte krav til aflønning, skal sagen
overgives til politiet med henblik på efterforskning og eventuel strafforfølgning.
Myndigheden indgiver i den forbindelse en begrundet anmeldelse til politiet med oplysninger
om baggrunden for, at myndigheden finder, at det lovfastsatte krav til aflønning ikke er
overholdt, og oversender i den forbindelse den relevante dokumentation til politiet. Politiet
og anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er behov for yderligere efterforskning, og
om der er grundlag for at rejse tiltale i sagen.
Hvis den sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen, kan anklagemyndigheden afslutte
sagen med et udenretligt bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832, såfremt den sigtede erklærer
sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget angivne bøde. I
modsat fald indbringes sagen for domstolene.
I forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af kontrollen med aflønningskravet, vil det
kunne overvejes, hvordan særmyndigheden i visse situationer med fordel kan indgå ved
politiets vejsidekontrol for på stedet eller i situationen at kunne understøtte kontrollen med
overholdelsen af kravet.
Den nærmere tilrettelæggelse af kontrollen, herunder myndighedssamarbejdet, vil nærmere
skulle fastlægges mellem politiet og særmyndigheden med henblik på at sikre den mest
effektive kontrol. I den forbindelse vil der løbende skulle tages højde for ny viden og
erfaringer på området, herunder nye tekniske muligheder, som kan understøtte
kontrolindsatsen.
I forhold til udveksling af oplysninger imellem medlemsstaterne har Europa-Kommissionen i
marts 2018 foreslået at oprette en Europæisk Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), og i juli
2019 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en aftale om ELA-forordningen.
En af ELA’s
hovedopgaver bliver at lette samarbejde og udveksling af oplysninger medlemsstaterne
imellem med henblik på effektiv håndhævelse af relevant EU-ret, herunder på
vejtransportområdet.
Gældende regler på transportområdet indeholder allerede bestemmelser om
myndighedssamarbejde, men ELA vil kunne styrke samarbejdet fx ved udpegningen af en
national forbindelsesofficer fra hvert medlemsland, der skal fungere som bindeled mellem
ELA og nationale myndigheder, udføre netværksdannelse med øvrige medlemsstater og
understøtte informationsudveksling.
Det bemærkes, at ELA i efteråret 2019 fortsat er i en opstartsfase med fuld forventet
indfasning i 2024. Der udestår derfor en række spørgsmål i forhold til ELA’s
51
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0053.png
December 2019
implementering, ligesom ELA ikke opererer med fuld styrke, hvilket kan påvirke
leveringsdygtigheden i starten.
Med henblik på at understøtte en effektiv kontrol vil det også kunne overvejes at indgå
bilaterale aftaler med udenlandske myndigheder om bl.a. udveksling af relevante
oplysninger.
6.4.2.3. Sanktioner for manglende overholdelse af kravene
Udvalget lægger vægt på, at der fastsættes effektive og mærkbare sanktioner for manglende
overholdelse af de fastsatte krav.
For så vidt angår danske virksomheder, kan manglende overholdelse af de foreslåede
bestemmelser i godskørselslovens § 6, stk. 3 og buskørselslovens § 18, stk. 2, efter
omstændighederne føre til tilbagekaldelse af virksomhedens gods- eller buskørselstilladelse,
jf. afsnit 3.1.2 og 3.1.3.
For så vidt angår udenlandske virksomheder, sker kørslen i Danmark i henhold til en
fællesskabstilladelse, som ikke er udstedt af Danmark eller kan tilbagekaldes af de danske
myndigheder, jf. artikel 4, stk. 2, i forordningen om adgangen til markedet. Det
grundlæggende princip er således, at etableringsmedlemsstaten udsteder tilladelsen og fører
kontrol med, at virksomheden overholder reglerne i forordningen om adgangen til erhvervet
og de yderligere betingelser, som etableringsmedlemsstaten har opstillet for
vejtransporttilladelse.
Danmark har således ikke mulighed for at tilbagekalde en udenlandsk virksomheds tilladelse,
og derfor vil manglende overholdelse af reglerne i stedet blive sanktioneret med bøde.
Udvalget anbefaler på den baggrund, at der for
manglende
eller
mangelfuld anmeldelse
i
registret som udgangspunkt fastsættes en bøde for hver kørsel, der ikke er anmeldt korrekt.
Formålet med anmeldelsespligten er at give myndighederne bedre muligheder for at føre
kontrol med, at udenlandske virksomheder, som udfører kombineret transport eller
cabotagekørsel i Danmark, overholder det lovfastsatte krav til aflønning. Det er derfor
afgørende for en effektiv kontrol, at udenlandske virksomheder overholder
anmeldelsespligten. Udvalget anbefaler på den baggrund, at bøden for manglende eller
mangelfuld anmeldelse i registret som udgangspunkt fastsættes til 10.000 kr. i normaltilfælde
for hver kørsel, der ikke er anmeldt korrekt, hvilket svarer til bødeniveauet for manglende
eller mangelfuld registrering i RUT i normaltilfælde.
Det forudsættes, at mangelfuld anmeldelse i registeret sanktioneres i tilfælde, hvor den
mangelfulde anmeldelse har betydning for myndighedskontrollen, fx hvis de anmeldte
oplysninger er forbundet med fejl, som ikke muliggør, at kontrolmyndighederne kan komme i
52
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0054.png
December 2019
kontakt med den udenlandske virksomhed, eller hvis identiteten af og kontaktoplysninger på
chaufføren ikke er korrekte.
Det forudsættes desuden, at bøden kan fastsættes til et større eller mindre beløb end bødeniveauet i
normaltilfælde afhængig af sagens konkrete omstændigheder.
Det anbefales desuden, at bøden for manglende eller mangelfuld anmeldelse i registret som
udgangspunkt skal hæves med 100 pct. i normaltilfælde anden gang bestemmelsen
overtrædes og ved hver efterfølgende overtrædelse. Dette vil svare til bødeniveauet for
gentagne overtrædelser for manglende eller mangelfuld registrering i RUT i normaltilfælde.
Straffastsættelsen vil i øvrigt følge de almindelige strafferetlige principper.
DA finder, at denne optrapningsordning ikke er proportional i forhold til overtrædelsens
karakter, hvilket særlig gælder hvis en virksomhed kan risikere, at blive ramt af en
gentagelseseffekt ved manglende registrering af f.eks. 3 cabotageture samme dag.
Det er udvalgets opfattelse, at bøden for
manglende overholdelse af det lovfastsatte krav til
aflønning
bør afspejle overtrædelsens meget alvorlige karakter, idet manglende overholdelse
af det lovfastsatte krav til aflønning, vil virke konkurrenceforvridende sammenholdt med, at
bøden for at have en præventiv effekt skal tage højde for det beløb, som virksomheden vil
have ”sparet” ved ikke at udbetale løn i henhold til kravet om aflønning.
Udvalget anbefaler på den baggrund, at der for en overtrædelse som udgangspunkt udmåles
en bøde, der procentvis tager højde for det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr. i
normaltilfælde. Det svarer til det bødeniveau, der blev forudsat for overtrædelse af
godskørselslovens § 6, stk. 3, med lov nr. 1639 af 26. december 2013 om ændring af lov om
godskørsel og lov om buskørsel.
Det anbefales endvidere, at bøden som udgangspunkt skal hæves med 100 pct. i
normaltilfælde anden gang reglerne overtrædes og ved hver efterfølgende overtrædelse.
DA finder, at bødeniveau bør fastsættes, så det svarer til niveauet for ulovlig cabotagekørsel i
godskørselsloven og optrapningsordningen med stigninger på 100 pct. ikke er proportional i
forhold til karakteren af overtrædelserne i ”normaltilfældene”.
Det anbefales desuden, at hvis overtrædelsen af det lovfastsatte krav til aflønning er af særlig
grov karakter, herunder systematisk grov udnyttelse, eller hvis den timesats, som chaufføren
er aflønnet med i Danmark, er over 100 pct. lavere end det lovfastsatte krav til aflønning, skal
bøden fastsættes ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder.
Straffastsættelsen vil i øvrigt følge de almindelige strafferetlige principper.
53
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0055.png
December 2019
For at sikre, at reglerne om det lovfastsatte krav til aflønning overholdes, er det vigtigt, at
understøtte bl.a. politiets beføjelser til at kunne håndhæve reglerne effektivt.
Udvalget anbefaler derfor, at der sikres hjemmel til, at politiet i forbindelse med
vejsidekontrollen har mulighed for at tilbageholde køretøjet med henblik på
sikkerhedsstillelse for bødekrav, herunder bødekrav for overtrædelser som er konstateret i
forbindelse med den pågældende vejsidekontrol, og eventuelle ubetalte bødekrav fra tidligere
overtrædelser af reglerne om det lovfastsatte krav til aflønning i Danmark
Endelig anbefaler udvalget, at der i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af den
administrative kontrol overvejes relevante og proportionale administrative sagsskridt og
sanktioner, fx underretning af den myndighed i hjemlandet, der har udstedt
fællesskabstilladelsen eller lignende, ligesom det kan overvejes at give myndigheden adgang
til at udstede administrative bødeforlæg.
6.4.2.4. Opkrævning af bøder
Opkrævning af bøder til udenlandske virksomheder, som opstår på baggrund af overtrædelse
af de nye regler om det lovfastsatte krav til aflønning, vil følge den sædvanlige procedure for
opkrævning af bøder til udenlandske borgere og selskaber.
Politiets Administrative Center (PAC) er ansvarlig for opkrævningen af bøder udstedt af
dansk politi til udenlandske borgere og selskaber.
Før bødesagen modtages i PAC, har den relevante politikreds dog ansvaret for, at
bødeforlægget er forkyndt for og vedtaget af den person eller det selskab, som er sigtet for
den konkrete lovovertrædelse.
Hvis en bøde er vedtaget, sender politiet først en opkrævning og derefter en rykker til
skyldner, såfremt betaling ikke er sket.
Hvis en bøde ikke er vedtaget, sender politiet en opkrævning (et bødeforlæg) til den sigtedes
udenlandske adresse. Reageres der ikke på dette, sender politiet efterfølgende en rykker med
henblik på at opnå skyldners vedtagelse enten i form af indbetaling eller vedtagelse med
efterfølgende betaling. Hvis den sigtedes adresse er ukendt, sendes sagen til den relevante
politikreds med henblik på bopælskonstatering eller efterlysning af den sigtede.
Reagerer den sigtede hverken på opkrævning eller rykker, sendes sagen til retten med henblik
på afsigelse af dom uden retsmøde. Når sagen modtages med domsafsigelse fra retten, sendes
en ny opkrævning til den sigtede, hvorefter sagen er afgjort. Hvis den sigtede fortsat ikke
betaler bøden, sendes en rykker.
Når den sædvanlige rykkerprocedure er gennemført og betaling fortsat ikke er sket, bliver de
vedtagne eller idømte fordringer oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
54
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0056.png
December 2019
Efter Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på bødestraffe kan danske bøder desuden oversendes til
Rigsadvokaten med henblik på anmodning om fuldbyrdelse i et andet EU-land, såfremt der er
tale om en endelig afgørelse. Der findes tillige internationale aftaler, der gør det muligt at
anmode et land uden for EU om at fuldbyrde en dansk bøde. Rammerne herfor afhænger dog
af lovgivningen i det pågældende land og af, om både Danmark og det pågældende land har
tiltrådt en international konvention mv., der indeholder regler om bøder.
55
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0057.png
December 2019
Kapitel 7: Lovudkast med bemærkninger til de enkelte bestemmelser
7.1. Forslag til ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om Arbejdsretten og
faglige voldgiftsretter
§1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1639 af 26. november 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, § 1 i lov nr. 746 af 1. juni
2015, § 45 i lov nr. 1538 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 735 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 3-4
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 1, skal enten
1) følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de
kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens
område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som
gælder på hele det danske område, eller
2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker
arbejde under den i godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået
af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det
danske område.
Stk. 4.
Indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 2, skal følge de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
Stk. 5.
Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra transportministeren indsende
dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 3, eller
indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 3, nr. 1, eller stk. 4.
Stk. 6.
Uenighed om en kollektiv overenskomsts faglige gyldighedsområde, jf. stk. 3, nr. 2,
behandles fagretligt i overensstemmelse med gældende regler herfor.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
2.
§ 6 a, stk. 5
og
6,
affattes således:
»Stk.
5.
En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt
som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 3, skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, når
chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj eller
vogntog.
56
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0058.png
December 2019
Stk. 6.
Den i stk. 5 nævnte virksomhed skal efter påbud fra transportministeren indsende
dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3,
eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3,
nr. 1.«
3.
§ 6 b
affattes således:
Ȥ
6 b.
Arbejdsmarkedets parter kan oprette et overenskomstnævn. Nævnets formand, der skal
være landsdommer, udpeges af Arbejdsrettens formand. De øvrige medlemmer udpeges af de
på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. § 6, stk. 3, nr. 1,
således, at der er et ligeligt antal medlemmer udpeget af arbejdsgiversiden og af
lønmodtagersiden. Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode.
Stk. 2.
Nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt omkostningsniveauet i bestemmelserne om
løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, er fulgt i de i § 6 c, stk. 3, nævnte sager.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om overenskomstnævnet, herunder antallet
af medlemmer fra arbejdsgiver- og lønmodtagerside, suppleanter for nævnets formand og
øvrige medlemmer, nævnets forretningsorden m.v.«
4.
§ 6 c
affattes således:
Ȥ
6 c.
Transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af, om en indehaver af
en tilladelse efter § 1, stk. 1, følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i kollektive overenskomster som nævnt i § 6, stk. 3, nr. 1.
Stk. 2.
Transportministeren kan høre overenskomstnævnet til vurdering af, om en kollektiv
overenskomst for chauffører er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, jf. § 6, stk. 3, nr. 1. Sager herom anlægges ved Arbejdsretten.
Stk. 3.
Transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af, om en virksomhed,
der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt til chaufførvikarvirksomhed,
overholder § 6 a, stk. 5.
Stk. 4.
I sager efter stk. 1 og 3, hvor en af overenskomstparterne eller begge
overenskomstparter udtaler, at omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og
arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, nr. 1, hører transportministeren overenskomstnævnet.«
5.
§ 7
affattes således:
Ȥ
7.
Vejtransportrådets medlemmer udpeges af transportministeren. Transportministeren
udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der skal have juridisk eller økonomisk
uddannelse.
57
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0059.png
December 2019
Stk. 2.
Rådet drøfter generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet og kommer
med anbefalinger til transportministeren om regulering af rammevilkårene for
transporterhvervet.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om Vejtransportrådet, herunder om
udpegning af medlemmer og antallet af disse, suppleanter for nævnets formand og øvrige
medlemmer m.v.«
§2
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1639 af 26. december 2013, § 10 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, § 2 i lov nr. 746 af 1. juni 2015, §
4 i lov nr. 710 af 8. juni 2017 og § 44 i lov nr. 1538 af 19. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 9, stk. 3
og
4,
affattes således:
»Stk.
3.
En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt
som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, når
chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj
indrettet til befordring af flere end ni person er føreren medregnet.
Stk. 4.
Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter påbud fra transportministeren indsende
dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. § 18, stk.
2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. § 18, stk.
2, nr. 1.«
2.
§ 18, stk. 2
og
3,
affattes således:
»Stk.
2.
Indehaveren af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 1, skal enten
1) følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de
kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens
område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele
det danske område, eller
2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker
arbejde under den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det
danske område.
Stk. 3.
Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra transportministeren indsende
dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfatte t af stk. 2, eller
58
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0060.png
December 2019
indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 2, nr. 1. «
3.
§ 18 a,
affattes således:
»§ 18 a. Transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af, om en indehaver af
en tilladelse efter § 1, stk. 1, følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i kollektive overenskomster som nævnt i § 18, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Transportministeren kan høre overenskomstnævnet til vurdering af, om en kollektiv
overenskomst for chauffører er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,
jf. § 18, stk. 2, nr. 1. Sager herom anlægges ved Arbejdsretten.
Stk. 3. Transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af, om en virksomhed, der er
etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt til chaufførvikarvirksomhed, overholder
§ 9, stk. 2.
Stk. 4. I sager efter stk. 1 og 3, hvor en af overenskomstparterne eller begge overenskomstparter
udtaler, at omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, nr. 1,
ikke er fulgt, hører transportministeren overenskomstnævnet.«
§3
I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017
som ændret ved lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 1, nr. 9
ændres »jf. lovens § 3, stk. 7, og« til: »jf. lovens § 3, stk. 7.«.
2.
I
§ 9, stk. 1, nr. 10
ændres »jf. lovens § 3, stk. 7.« til: »jf. lovens § 3, stk. 7, og«.
3.
I
§ 9, stk. 1,
indsættes som
nr. 11:
»11) hvorvidt en overenskomst er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark og er gældende på hele det danske område, jf. § 6, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om godskørsel
og § 18, stk. 2, i lov om buskørsel.«
4.
I
§ 9
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Sager efter stk. 1, nr. 11, kan indbringes for Arbejdsretten af en virksomhed eller af en
lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den
pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.«
59
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0061.png
December 2019
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den XX-XX 202X.
Stk. 2.
For indehavere af en tilladelse efter godskørselslovens § 1, stk. 1, eller § 6 a, stk. 3, eller
buskørselslovens § 1, stk. 1, eller § 9, stk. 2, der er meddelt før denne lovs ikrafttræden, finder
denne lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1 og 2, først anvendelse
6 måneder efter lovens ikrafttræden
, jf.
dog stk. 3. Indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning fra en indehaver af en tilladelse
som nævnt i stk. 2 tillade, at kravene efter denne lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1 og 2, først skal
opfyldes på et senere tidspunkt end fastsat i stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at meddele tilladelse efter 1. pkt.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 6, stk. 3, i godskørselsloven skal indehaveren af en tilladelse følge de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster.
Af § 6, stk. 4, følger det, at tilladelsesindehaveren efter påbud fra transportministeren skal indsende
dokumentation for, at virksomheden følger de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
Endelig følger det af § 6, stk. 5, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
Højesteret afsagde den 4. februar 2015 dom i en sag vedrørende fortolkningen af buskørselslovens §
18, stk. 2 og taxilovens § 5, stk. 5. Højesterets dom har den konsekvens, at der ikke med hjemmel i
buskørselslovens § 18, stk. 2, eller den daværende taxilovs § 5, stk. 5, herunder disse bestemmelsers
forarbejder, kan stilles krav om, at en tilladelsesindehaver skal følge et generelt niveau for løn- og
arbejdsvilkår for chauffører i de pågældende kollektive overenskomster, men at
tilladelsesindehaveren inden for rammerne af bestemmelserne kan følge enhver kollektiv
overenskomst på området uanset dens indhold. Højesteret underkendte med sin dom Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens (nu Færdselsstyrelsen) hidtidige fortolkning af bestemmelserne og
styrelsens praksis.
60
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0062.png
December 2019
Uanset, at Højesterets dom alene omhandler buskørselslovens § 18, stk. 2, og den daværende
taxilovs § 5, stk. 5, er der efter Transport- og Boligministeriets vurdering ikke grundlag for at
antage, at der skulle gælde en anden retsstilling for godskørselslovens § 6, stk. 3, idet
bestemmelserne svarer til hinanden.
Der foreslås en ny
§ 6, stk. 3
, så det af bestemmelsen fremgår, at indehaveren af en tilladelse efter
lovens § 1, stk. 1, enten skal følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på
godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og
som gælder på hele det danske område eller være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis
faglige gyldighedsområde dækker arbejde under godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse,
som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det
danske område.
Overenskomster omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1, er de landsdækkende overenskomster, som er indgået
af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som
fastsætter det omkostningsniveau for løn- og arbejdsvilkår, der dermed anses for retningsgivende.
Betingelsen om, at det skal være omkostningsniveauet i de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparters overenskomster, der skal anvendes, skal sikre, at chaufførerne har
overenskomstmæssige vilkår, som bidrager til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og til at
fremme færdselssikkerheden.
Ved omkostningsniveauet forstås de samlede udgifter vedrørende løn, overarbejde, pension og
fridage ud over ferielovens minimum, der påhviler en arbejdsgiver til arbejdskraft i henhold til den
pågældende overenskomst. Det er således ikke blot den løn, en arbejdsgiver betaler, men tillige
overenskomstens bestemmelser om overarbejde, pension og fridage ud over ferielovens minimum,
der skal kapitaliseres, således at den samlede udgift hertil fastlægger omkostningsniveauet.
Virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker
det pågældende chaufførarbejde og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område, opfylder i kraft heraf betingelsen i § 6, stk. 3.
For så vidt angår virksomheder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst som nævnt i § 6,
stk. 3, nr. 2, er det således afgørende, om virksomheden følger omkostningsniveauet i de kollektive
overenskomster som nævnt i § 6, stk. 3, nr. 1.
Transportministeren hører ved vurderingen af, om en indehaver af en tilladelse følger
omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en af de kollektive
overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område, overenskomstparterne og evt.
overenskomstnævnet.
61
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0063.png
December 2019
Det beror på en konkret vurdering, hvilke kollektive overenskomster på godskørselsområdet der må
anses for at være indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder
for hele det danske område. Denne vurdering kan bl.a. tage udgangspunkt i, hvor mange
medlemmer den pågældende lønmodtagerorganisation, som er part i overenskomsten, har, og hvor
mange der er dækket af den pågældende lønmodtagerorganisations overenskomster. Vurderingen af
lønmodtagerorganisationens repræsentativitet foretages på landsplan.
Det er ikke hensigten af ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er
aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst, der tages således ikke med lovforslaget
stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde skal anses for mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter. På et givet ansættelsesområde vil der kunne være flere overenskomster, der
må anses for indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og det vil bero på en konkret
vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes som mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter.
Færdselsstyrelsen vil på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke kollektive overenskomster, der kan
anerkendes som kollektive overenskomster, der er indgået af de på godskørselslovens område mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gælder for hele det danske område.
Indholdet af disse kollektive overenskomster vil tillige være tilgængelig via Færdselsstyrelsens
hjemmeside. Der vil dog alene være tale om en vejledende oplistning.
På nuværende tidspunkt vil følgende overenskomster herefter anses for at være retningsgivende på
godskørselsområdet:
Dansk Transport og Logistiks Arbejdsgiverforening (DTL-A) og 3F Transportgruppen
DI/Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og 3F Transportgruppen
Med
§ 6, stk. 4,
foreslås det, at indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 2, skal følge de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster.
Godkørselslovens § 1, stk. 2, regulerer tilladelsesordningen for varebiler eller vogntog, hvis tilladte
totalvægt overstiger 2.000 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Bestemmelsen i godskørselslovens § 1, stk. 2, blev indsat ved
en ændring af d. 1. juli 2019, jf. lov nr. 735 af 8. juni 2018.
Med forslaget videreføres de eksisterende regler for varebiler, hvilket betyder, at en indehaver af en
tilladelse til godskørsel med varebiler skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, der måtte findes i kollektive overenskomster for varebiler.
Med
§ 6, stk. 5,
foreslås det, at tilladelsesindehaveren efter påbud fra transportministeren skal
indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af forslaget
62
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0064.png
December 2019
til en ny § 6, stk. 3 eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i
de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. § 6, stk. 3,
nr. 1, eller § 6, stk. 4.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af ovennævnte § 6, stk. 3, således, at § 6, stk. 5,
afspejler, at der enten skal indsendes dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en
overenskomst omfattet af stk. 3, eller at der skal indsendes dokumentation for, at virksomheden
følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en
overenskomst omfattet af stk. 3.
Med forslaget til
§ 6, stk. 6,
foreslås det, at uenighed om en kollektiv overenskomsts faglige
gyldighedsområde, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, behandles fagretligt i overensstemmelse med gældende
regler herfor.
Det vil betyde, sager om fortolkning af en overenskomsts faglige gyldighedsområde håndteres i
henhold til de fagretlige regler, som overenskomstparterne har aftalt. Såfremt det ikke er nærmere
aftalt, vil spørgsmålet skulle behandles i overensstemmelse med reglerne om faglige voldgiftsretter,
jf. kapitel 2 i lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017 om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter.
Hvis der søges om tilladelse på baggrund af en overenskomst, der ikke tidligere har dannet grundlag
for en tilladelse efter den hidtidige § 6, stk. 3, og overenskomstparterne er uenige om
overenskomstens faglige gyldighedsområde omfatter arbejde omfattet af den i godskørselslovens §
1, stk. 1, nævnte tilladelse, kan der ikke på baggrund af denne overenskomst udstedes tilladelse
førend overenskomstens faglige gyldighedsområde er fastlagt ved faglig voldgift. I den situation
kan virksomheden søge om tilladelse med henvisning til § 6, stk. 3, nr. 1.
Til nr. 2
Det følger af den nuværende § 6 a, stk. 5, at en virksomhed, der er etableret i et andet land end
Danmark, og som er godkendt som chaufførvirksomhed i henhold til stk. 3, skal følge bestemmelser
om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive overenskomster for
chauffører, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret
motorkøretøj eller vogntog.
Endvidere følger det af § 6 a, stk. 6, at den i stk. 5 nævnte virksomhed efter påbud fra
transportministeren skal indsende dokumentation for overholdelse af, at den følger bestemmelser
om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive overenskomster for
chauffører, jf. stk. 5.
Med forslaget til en ny
§ 6 a, stk. 5,
foreslås det, at en virksomhed, der er etableret i et andet land
end Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 3, skal opfylde
63
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0065.png
December 2019
betingelserne i § 6, stk. 3, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk
indregistreret motorkøretøj eller vogntog.
Ændringen er en konsekvens som følge af det ovennævnte forslag til ændring af godskørselslovens
§ 6, stk. 3, således, at også bestemmelserne om udenlandske chaufførvikarvirksomheder tilpasses,
så virksomhederne skal følge samme regler, når virksomhedens chauffør er udlejet til kørsel på
dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog.
Med
§ 6 a, stk. 6,
foreslås det, en virksomhed omfattet af stk. 5 efter påbud fra transportministeren
skal indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 3,
eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af den ovennævnte § 6, stk. 3, således, at også
bestemmelserne om udenlandske chaufførvikarvirksomheder tilpasses, så virksomhederne skal
følge og efter påbud fra transportministeren dokumentere, at den følger omkostningsniveauet i de
bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension, der findes i en overenskomst omfattet af
stk. 5, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af lovens § 6, stk. 3, eller indsende
dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1, når virksomhedens chauffør
er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog.
Til nr. 3
Det følger af godskørselslovens § 6 b, stk. 1, at arbejdsmarkedets parter kan oprette et
overenskomstnævn, der består af 5 medlemmer. Nævnets formand, der skal være landsdommer,
udpeges af Arbejdsrettens formand. 2 medlemmer udpeges af henholdsvis DI og Dansk Erhverv
Arbejdsgiver, og 2 medlemmer udpeges af Fagligt Fælles Forbund. Medlemmerne udpeges for en
4-årig periode.
Af § 6 b, stk. 2, følger det, at der for formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant
efter reglerne i stk. 1.
Af § 6 b, stk. 3, fremgår det, at nævnet suppleres med en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver-
og lønmodtagerside fra andre relevante overenskomstparter ved behandling af sager, der vedrører
overenskomster.
Det følger af § 6 b, stk. 4, at nævnet udfærdiger en forretningsorden, der godkendes af
transportministeren.
Endelig følger det af § 6 b, stk. 5, at nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt bestemmelserne om løn-
og arbejdsgivervilkår for chauffører i de pågældende kollektive overenskomster er fulgt i de i § 6 c,
stk. 2, nævnte sager.
64
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0066.png
December 2019
Overenskomstnævnet kan også afgive udtalelse om hvorvidt udenlandske
chaufførvikarvirksomheder følger bestemmelser om løn, overarbejde, pension og feriepenge i
gældende danske kollektive overenskomster for chauffører, jf. § 6 c.
Overenskomstnævnet blev etableret i 2013 efter anmodning fra arbejdsmarkedets parter. Nævnet
består af medlemmer udpeget af overenskomstparterne og en landsdommer som formand, som er
udpeget af Arbejdsrettens formand, jf. godskørselslovens § 6, stk. 3. Det er i bestemmelsen fastsat,
at to medlemmer udpeges af henholdsvis DI og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og to medlemmer
udpeges af Fagligt Fælles Forbund og at medlemmerne udpeges for 4 år.
Med nærværende lovforslag foreslås § 6 b ny affattet.
Med
§ 6 b, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det, at arbejdsmarkedets parter kan oprette et overenskomstnævn.
Det samme gør sig allerede gældende under den nuværende godskørselslovs § 6 b, og der er således
tale om en videreførelse af gældende ret.
I
§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at nævnets formand, der skal være landsdommer, udpeges af
Arbejdsrettens formand. Det samme gør sig gældende efter de gældende regler, og der er således
tale om en videreførelse af gældende ret. Det bemærkes, at det følger af retsplejelovens § 47 a, stk.
3, at udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn, som medlem
af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af vedkommende
retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil.
I
§ 6 b, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås det, at de øvrige medlemmer udpeges af de på godskørselslovens
område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. forslaget til en § 6, stk. 3, nr. 1, således, at der
er et ligeligt antal medlemmer udpeget af arbejdsgiversiden og af lønmodtagersiden.
Forslaget vil indebære, at antallet af nævnets medlemmer ikke længere vil være fastlagt i loven,
men vil i stedet fastsættes ved bekendtgørelse. Det er dog væsentligt, at det fortsat ved lov er fastsat,
at nævnet skal tegnes af et ligeligt antal medlemmer fra henholdsvis arbejdsgivers og lønmodtagers
side, hvorfor det af bestemmelsen fremgår, at der udpeges et ligeligt antal medlemmer af
henholdsvis de repræsentative organisationer/foreninger på arbejdsgivers side og de mest
repræsentative organisationer/foreninger på lønmodtagers side.
Repræsenteres arbejdsgiverne af flere organisationer eller foreninger end lønmodtagerne gør, må
den enkelte organisation på lønmodtagersiden udpege flere medlemmer. Nærmere regler kan
fastsættes herom, hvilket beskrives nærmere nedenfor.
Endelig foreslås det i
§ 6, stk. 1, 4. pkt.,
at medlemmerne udpeges for en 4-årig periode. Der er tale
om en videreførelse af, hvor lang tid medlemmerne udpeges efter de eksisterende regler.
Med
§ 6 b, stk. 2,
foreslås det, at nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt omkostningsniveauet i
bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, er fulgt i de i § 6 c, stk. 3, nævnte sager.
65
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0067.png
December 2019
Ændringen i § 6 b, stk. 2, er en konsekvensændring som følge af den ovennævnte § 6, stk. 3, og § 6
a, stk. 5.
Med
§ 6 b, stk.
3, foreslås det, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
overenskomstnævnet, herunder antallet af medlemmer, suppleanter til nævnets formand og øvrige
medlemmer, nævnets forretningsorden m.v.
Da der er fundet behov for en mere fleksibel regulering af nævnet, er det fundet hensigtsmæssigt, at
nævnets virksomhed ikke i samme grad er reguleret direkte ved lov, men at der i stedet gives
mulighed for, at de nærmere regler vedrørende nævnet fastsættes af transportministeren, herunder
hvilke repræsentative arbejdsmarkedsparter, der skal udpege medlemmer til nævnet.
Den foreslåede § 6 b, stk. 1, medfører desuden, at antallet af medlemmer i nævnet ikke er fastlagt
med loven, da antallet af medlemmer kan ændres afhængig af, hvor mange arbejdsmarkedsparter,
der anses for at være repræsentative. Antallet af medlemmer samt hvilke
arbejdsmarkedsorganisationer, der kan udpege medlemmerne, vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform.
Endvidere forventes fastsat regler om beskikkelse af suppleanter, om nævnets forretningsorden og
om, at nævnet kan suppleres med en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside
fra andre relevante overenskomstparter ved behandling af sager, der vedrører overenskomster
indgået af disse.
Til nr. 4
Det følger af godskørselslovens § 6 c, stk. 1, at transportministeren hører overenskomstparterne til
vurdering af, om en tilladelsesindehaver overholder § 6, stk. 3.
Af § 6 c, stk. 2, fremgår det, at transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af, om
en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som
chaufførvirksomhed, overholder § 6 a, stk. 3.
Af § 6 c, stk. 3, følger det, at i sager efter stk. 1 og 2, hvor en af overenskomstparterne eller begge
overenskomstparter udtaler, at bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 5,
i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører ikke er fulgt, hører transportministeren
overenskomstnævnet.
Med nærværende lovforslag foreslås § 6 c ny affattet.
Med forslaget til
§ 6 c, stk. 1,
foreslås det, at transportministeren hører overenskomstparterne til
vurdering af, om en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 1, følger omkostningsniveauet i de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i kollektive overenskomster som nævnt i § 6, stk.
3, nr. 1.
66
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0068.png
December 2019
I
§ 6 c, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at transportministeren kan høre overenskomstnævnet til vurdering
af, om en kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, jf. § 6, stk. 3, nr. 1.
Overenskomstnævnets udtalelse om, hvorvidt en kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, indgår i transportministerens vurdering.
Med
§ 6 c, stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det, at transportministeren i sager, hvor en af
overenskomstparterne eller begge overenskomstparter udtaler, at en tilladelsesindehaver ikke følger
omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3 eller § 6 a, stk. 5,
hører overenskomstnævnet.
Ændringen i § 6 c, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i §
6, stk. 3 og § 6 a, stk. 5.
I
§ 6 c, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at sager herom anlægges ved Arbejdsretten.
Det betyder, at skulle der opstå uenigheder herom, vil det være op til Arbejdsretten at vurdere
spørgsmålet.
Med
§ 6 c, stk. 3,
foreslås det, at transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af,
om en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt til
chaufførvikarvirksomhed, overholder § 6 a, stk. 5, hvor det foreslås, at denne skal overholde
reglerne i § 6, stk. 3, som siger, at man enten skal følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de
på godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,
og som gælder på hele det danske område, eller være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis
faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte
tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som
gælder på hele det danske område.
Endelig foreslås det med
§ 6 c, stk. 4,
at i sager efter stk. 1 og 3, hvor en af overenskomstparterne
eller begge overenskomstparter udtaler, at omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og
arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, nr. 1, eller i bestemmelserne om løn, overarbejde, feriepenge og
pension, jf. § 6 a, stk. 5, i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører ikke er fulgt,
hører transportministeren overenskomstnævnet.
Til nr. 5
Det følger af godskørselslovens § 7, stk. 1, at vejtransportrådet består af 11 medlemmer, der
udpeges af transportministeren. 10 medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Erhverv, Dansk Erhverv Arbejdsgiver,
67
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0069.png
December 2019
Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, DI, DI Transport, Fagligt
Fælles Forbund og International Transport Danmark.
Af § 7, stk. 2, fremgår det, at trafikministeren udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der
skal have juridisk eller økonomisk uddannelse.
I medfør af § 7, stk. 3, følger det, at for formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant
efter reglerne i stk. 1 og 2.
Endelig følger det af § 7, stk. 4, at rådet drøfter generelle og overordnede spørgsmål på
transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om regulering af
rammevilkårene for transporterhvervet.
Med nærværende lovforslag foreslås § 7 ny affattet.
Med
§ 7, stk. 1,
foreslås det, at Vejtransportrådets medlemmer udpeges af transportministeren.
Transportministeren udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der skal have juridisk eller
økonomisk uddannelse.
Med henblik på at sikre, at Vejtransportrådets sammensætning afspejler de til enhver tid værende
organisationer på vejtransportområdet, har Transport- og Boligministeriet med ændringen af § 7,
stk. 1, fundet det hensigtsmæssigt, at det ikke længere skal være fastsat i godskørselsloven, hvilke
brancheorganisationer der kan indstille medlemmer til Vejtransportrådet, men at det i stedet skal
fastsættes ved bekendtgørelse, jf. § 7, stk. 3, nedenfor.
Med
§ 7, stk. 2,
foreslås det, at rådet drøfter generelle og overordnede spørgsmål på
transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om regulering af
rammevilkårene for transporterhvervet.
Rådets opgaver fastholdes i forhold til den gældende bestemmelse.
Med
§ 7, stk. 3,
foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
Vejtransportrådet, herunder udpegningen og antallet af medlemmer, suppleanter for nævnets
formand og øvrige medlemmer m.v.
Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, hvor mange medlemmer rådet skal have, herunder hvilke
brancheorganisationer, som transportministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra. Det
forventes, at det fortsat vil være Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Erhverv,
Dansk Transport og Logistik, Dansk Transport og Logistiks arbejdsgiverforening, Dansk
Persontransport (tidligere Danske Busvognmænd), Danske Speditører, DI, DI Transport, Fagligt
Fælles Forbund og International Transport Danmark, men også International Transport Danmark
Arbejdsgiver samt eventuelle andre organisationer med relation til vejtransportbranchen kan komme
i betragtning.
68
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0070.png
December 2019
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af buskørselslovens § 9, stk. 3, at en virksomhed, der er etableret i et andet land end
Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal følge
bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive
overenskomster for chauffører, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk
indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.
Af § 9, stk. 4, fremgår det, at den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter påbud fra
transportministeren indsende dokumentation for overholdelse af, at den følger bestemmelser om
løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive overenskomster for
chauffører, jf. stk. 3. 20
Med forslaget til en ny
§ 9, stk. 3,
foreslås det, at en virksomhed, der er etableret i et andet land end
Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal opfylde
betingelserne i § 18, stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk
indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.
Med
§ 9, stk. 4,
foreslås det, at den i stk. 3 nævnte virksomhed efter påbud fra transportministeren
skal indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. §
18, stk. 2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. § 18, stk. 2, nr.
1.
Ændringerne er konsekvensændringer som følge af nedenstående § 18, stk. 2, således, at
bestemmelserne om udenlandske chaufførvikarvirksomheder tilpasses, så virksomhederne skal
følge og efter påbud fra transportministeren dokumentere, at de følger, overenskomstniveauet i de
bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension, der findes i en af de kollektive
overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk
område med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer
føreren medregnet.
Til nr. 2
Det følger af buskørselslovens § 18, stk. 2, at indehaveren af en tilladelse til vognmandsvirksomhed
skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende
kollektive overenskomster.
69
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0071.png
December 2019
Af § 18, stk. 3, fremgår det, at tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra transportministeren
indsende dokumentation for, at virksomheden følger de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
Højesteret afsagde den 4. februar 2015 dom i en sag vedrørende fortolkningen af buskørselslovens §
18, stk. 2, og den daværende taxilovs § 5, stk. 5. Højesterets dom har den konsekvens, at der ikke
med hjemmel i buskørselslovens § 18, stk. 2, eller i bestemmelsens forarbejder, kan stilles krav om,
at en tilladelsesindehaver skal følge et generelt niveau for løn- og arbejdsvilkår for chauffører i de
pågældende kollektive overenskomster, men at tilladelsesindehaveren inden for rammerne af
bestemmelserne kan følge enhver kollektiv overenskomst på området uanset dens indhold.
Højesteret underkendte med sin dom Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens (nu Færdselsstyrelsens)
hidtidige fortolkning af bestemmelserne og styrelsens praksis.
Med forslaget til
§ 18, stk. 2,
foreslås det, at indehaveren af en tilladelse til vognmandsvirksomhed
efter § 1, stk. 1, enten skal følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens
område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske
område, eller være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde omfatter
arbejde under den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, som er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det danske område.
Betingelsen om, at det skal være omkostningsniveauet i de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparters overenskomster, der skal anvendes, skal sikre, at chaufførerne har
overenskomstmæssige vilkår, som bidrager til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og til
fremme af færdselssikkerheden.
Virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker
buskørselsområdet, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,
og som gælder på hele det danske område, opfylder i kraft heraf betingelsen i § 18, stk. 2. For så
vidt angår virksomheder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst som nævnt i § 18, stk. 2,
er det således afgørende, om virksomheden følger omkostningsniveauet i de kollektive
overenskomster som nævnt i § 18, stk. 2, nr. 1.
Ved omkostningsniveauet forstås de samlede udgifter vedrørende løn, overarbejde, pension og
fridage ud over ferielovens minimum, der påhviler en arbejdsgiver til arbejdskraft i henhold til den
pågældende overenskomst. Det er således ikke blot den løn, en arbejdsgiver betaler, men tillige
overenskomstens bestemmelser om overarbejde, pension, ferie og anden frihed, der skal
kapitaliseres, således at den samlede udgift hertil fastlægger omkostningsniveauet.
70
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0072.png
December 2019
Transportministeren hører ved vurderingen af, om en indehaver af en tilladelse følger
omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en af de kollektive
overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område, overenskomstparterne og evt.
overenskomstnævnet.
Det beror på en konkret vurdering, hvilke kollektive overenskomster på buskørselsområdet der må
anses for at være indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder
for hele det danske område. Denne vurdering kan bl.a. tage udgangspunkt i, hvor mange
medlemmer den pågældende lønmodtagerorganisation, som er part i overenskomsten, har, og hvor
mange der er dækket af den pågældende lønmodtagerorganisations overenskomster. Vurderingen af
lønmodtagerorganisationens repræsentativitet foretages på landsplan.
Det er ikke hensigten at ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er
aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst, der tages således ikke med lovforslaget
stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde skal anses for mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter. På et givet ansættelsesområde vil der kunne være flere overenskomster, der
må anses for indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og det vil bero på en konkret
vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes som mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter.
Færdselsstyrelsen vil på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke kollektive overenskomster på
buskørselsområdet, der kan anerkendes som kollektive overenskomster, der er indgået af de på
buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for
hele det danske område. Indholdet af disse kollektive overenskomster vil tillige være tilgængelig via
Færdselsstyrelsens hjemmeside. Der vil dog alene være tale om en vejledende oplistning.
På nuværende tidspunkt vil følgende overenskomster herefter anses for at være retningsgivende på
buskørselsområdet:
Dansk Erhverv Arbejdsgiver/Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening (TA) og 3F
DI/Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT) og 3F (for chauffører i provinsen)
DI/Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT) og 3F (for chauffører i HT-området)
DI/Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd (ATV) og 3F
Med
§ 18, stk. 3,
foreslås det, at tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra transportministeren
indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 2,
eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser
om løn, overarbejde, feriepenge og pension, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 2.
71
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0073.png
December 2019
Ændringen er en konsekvensændring som følge af ovennævnte § 18, stk. 2, således at § 18, stk. 3,
afspejler, at det er omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en
af de i stk. 2 nævnte overenskomster, der skal indsendes dokumentation for, at virksomheden følger.
Til nr. 3
Det følger af den nuværende buskørselslovs § 18 a, at Transportministeren hører
overenskomstparterne til vurdering af, om en tilladelsesindehaver overholder § 18, stk. 2.
I medfør af stk. 2 hører transportministeren overenskomstparterne til vurdering af, om en
virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som
chaufførvikarvirksomhed, overholder § 9, stk. 3.
Endelig følger det af stk. 3, at der i sager, hvor en af overenskomstparterne eller begge
overenskomstparter udtaler, at bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension, jf. § 9,
stk. 3, og bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, i de pågældende kollektive
overenskomster for chauffører ikke er fulgt, hører transportministeren overenskomstnævnet, jf. § 6
b i lov om godskørsel.
Med nærværende lovforslag foreslås § 18 a ny affattet.
Med forslaget til
§ 18 a, stk. 1,
foreslås det, at transportministeren hører overenskomstparterne til
vurdering af, om en indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 1, følger omkostningsniveauet i de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i kollektive overenskomster som nævnt i § 18,
stk. 2, nr. 1.
I
§ 18 a, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at transportministeren kan høre overenskomstnævnet til
vurdering af, om en kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, jf. § 18, stk. 2, nr. 1.
Overenskomstnævnets udtalelse om, hvorvidt en kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, indgår i transportministerens vurdering.
Med
§ 18 a, stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det, at transportministeren i sager, hvor en af
overenskomstparterne eller begge overenskomstparter udtaler, at en tilladelsesindehaver ikke følger
omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2 eller § 9, stk. 2,
hører overenskomstnævnet.
Ændringen i § 18 a, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i
§ 18, stk. 3 og 9, stk. 3.
I
§ 18 a, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at sager herom anlægges ved Arbejdsretten.
72
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0074.png
December 2019
Det betyder, at skulle der opstå uenigheder herom, vil det være op til Arbejdsretten at vurdere
spørgsmålet.
Med
§ 18 a, stk. 3,
foreslås det, at transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af,
om en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt til
chaufførvikarvirksomhed, overholder § 9, stk. 3, hvor det foreslås, at denne skal overholde reglerne
i § 18, stk. 2, som siger, at man enten skal følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på
buskørselsområdets område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og
som gælder på hele det danske område, eller være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis
faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte
tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som
gælder på hele det danske område.
Endelig foreslås det med
§ 18 a, stk. 4,
at i sager efter stk. 1 og 3, hvor en af overenskomstparterne
eller begge overenskomstparter udtaler, at omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og
arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, nr. 1, eller i bestemmelserne om løn, overarbejde, feriepenge og
pension, jf. § 9, stk. 2, i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører ikke er fulgt, hører
transportministeren overenskomstnævnet.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 9 stk. 1, nr. 9, at der for Arbejdsretten indbringes sager om hvorvidt de i § 3, stk. 5, i
lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. anførte betingelser er opfyldt, jf.
lovens § 3, stk. 7.
Der er tale om en konsekvensrettelse, da der i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås tilføjet et ekstra
nummer bestemmelsen.
Til nr. 2
Det følger af § 50, nr. 3, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, at § 9, stk. 1, nr. 10, i lov om
Arbejdsretten, at der for Arbejdsretten indbringes sager om, hvorvidt de anførte betingelser i
ferielovens § 3, stk. 3-5, er opfyldt, jf. lovens § 3, stk. 7. Det træder i kraft d. 1. januar 2020.
Der er tale om en konsekvensrettelse, da der i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås tilføjet et ekstra
nummer bestemmelsen.
Til nr. 3
73
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0075.png
December 2019
Med forslaget foreslås det, at der tilføjes et nyt
nr. 11
i lovens § 9, stk. 1. Konkret foreslås det, at
der for Arbejdsretten indbringes sager om, hvorvidt en overenskomst er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og er gældende på hele det danske område, jf. § 6,
stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om godskørsel og § 18, stk. 2, i lov om buskørsel.
Det fastslås dermed, at Arbejdsretten kan tage stilling til spørgsmålet, såfremt der skulle opstå
uenighed.
Sager vil kunne blive indbragt af en virksomhed eller af en lønmodtager- eller
arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Til nr. 4
Med forslaget foreslås det, at der i lovens § 9 tilføjes et nyt
stk. 8
i bestemmelsen, som fastsætter, at
sager efter § 9, stk. 1, nr. 11, kan indbringes for Arbejdsretten af en virksomhed eller af en
lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den
pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den XX-XX 202X.
De foreslåede bestemmelser i godskørselsloven og buskørselsloven (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og
§ 2, nr. 1 og 2) om det lønomkostningsniveau, som vognmandsvirksomheder skal følge, vil finde
anvendelse for indehavere af tilladelser efter godskørselslovens § 1, stk. 1, og § 6 a, stk. 3, og
buskørselslovens § 1, stk. 1, og § 9, stk. 2, der meddeles efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 2,
at denne lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1 og 2, først skal finde anvendelse 6
måneder efter lovens ikrafttræden for indehavere af en tilladelse efter godskørselslovens § 1, stk. 1,
eller § 6 a, stk. 3, eller buskørselslovens § 1, stk. 1, eller § 9, stk. 2, der er meddelt før lovens
ikrafttræden. Indehavere af en eksisterende tilladelse vil således først skulle overholde
lønomkostningskravet 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Indehavere af en eksisterende tilladelse efter godskørselsloven eller buskørselsloven kan have
indrettet deres virksomhed på, at de alene skulle overholde det gældende overenskomstkrav. Med
det foreslåede stk. 2 får disse virksomheder en periode på 6 måneder fra lovens ikrafttræden til at
indrette sig på de nye krav. Det er samlet set vurderingen, at de nye krav på bl.a. i lyset heraf ikke i
almindelighed vil rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 73 om ekspropriation.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det nye lønomkostningskrav uanset overgangsperioden vil
kunne ramme enkelte tilladelsesindehavere så atypisk hårdt, at kravene vil kunne få karakter af et
74
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0076.png
December 2019
ekspropriativt indgreb mod den enkelte. Det foreslås derfor i stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde efter ansøgning fra en indehaver af en tilladelse efter godskørselslovens § 1, stk. 1, eller
buskørselslovens § 1, stk. 1, kan tillade, at kravene efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1
og 2, først skal opfyldes på et senere tidspunkt end fastsat i stk. 2.
Nærmere regler om dispensationsadgangen vil kunne fastsættes i bekendtgørelsesform. Det
forudsættes, at der kun meddeles dispensation i sådanne tilfælde, hvor den pågældende
tilladelsesindehavers overholdelse af lønomkostningskravet 6 måneder efter lovens ikrafttræden
måtte udgøre et ekspropriativt indgreb.
75
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0077.png
December 2019
7.2. Forslag til ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
§1
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Kapitel 4 a finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder udfører cabotagekørsel med
gods, såfremt køretøjets samlede totalvægt overstiger 3500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af
kombineret transport i Danmark.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
2.
I
§ 7 b
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Levering af en tjenesteydelse i form af vejtransport af gods eller passagerer er ikke omfattet
af anmeldelsespligten i § 7 a, stk. 1-3. Ved cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets samlede
totalvægt overstiger 3500 kg., buscabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport finder
reglerne i kapitel 4 a anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3
3.
Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Vilkår for udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets
samlede totalvægt overstiger 3500 kg, buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i
Danmark
§ 8 c.
En udenlandsk virksomhed, der udfører cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets samlede
totalvægt overstiger 3500 kg, buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark,
og som er arbejdsgiver for den chauffør, som foretager kørslen, skal for udførelsen af dette arbejde
betale chaufføren en timeløn, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat i medfør af
stk. 2.
Stk. 2. [Ministeren] fastsætter efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter nærmere regler om den
timesats, som chaufføren som minimum skal oppebære efter stk. 1. Timesatsen fastsættes på
baggrund af relevante lønbestemmelser i de af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter
indgåede landsdækkende overenskomster, der skal lægges til grund i medfør af godskørselslovens §
6, stk. 3, nr. 1, eller buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.
76
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0078.png
December 2019
§ 8 d.
En udenlandsk virksomhed, der er omfattet af § 8 c, stk. 1, skal senest samtidig med, at
kørslen påbegyndes, anmelde kørslen hos Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal ske efter lov om
fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2.
[Ministeren] fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal anmeldes efter stk. 1,
og om adgangen til at ændre heri, samt om myndighedernes adgang til de anmeldte oplysninger.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om,
hvilke forhold anmeldere kan eller skal registrere i styrelsens it-system og brugen af dette system.
§ 8 e.
Tilsynet med overholdelsen af aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d
varetages af [særmyndigheden].
Stk. 2.
Enhver udenlandsk virksomhed, der er omfattet af 8 c, stk. 1 skal efter anmodning give
særmyndigheden de oplysninger, der er nødvendige for, at [særmyndigheden] kan varetage
kontrollen med aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d.
Stk. 3.
[Særmyndigheden] kan indhente oplysninger om den udenlandske transportvirksomhed fra
andre landes myndigheder, hvis oplysningerne er relevante for kontrollen med aflønningskravet
efter § 8 c eller anmeldelsespligten efter § 8 d.
Stk. 4.
[Ministeren] fastsætter nærmere regler om, hvilken dokumentation der skal medbringes
under kørslen i Danmark og forevises for kontrolmyndigheden på forlangende ved myndighedernes
kontrol af aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d.
§ 8 f.
Efterkommer en virksomhed ikke en anmodning om oplysninger efter § 8 e, stk. 2, kan
særmyndigheden give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge
daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.
Stk. 2.
Klager over eller indbringelse for domstolene af påbud og pålæg af daglige bøder efter stk. 1
har ikke opsættende virkning.«
§ 8 g.
Særmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk
form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol i henhold til § 8 c i
denne lov.
4.
Efter
§ 10 a, stk. 1, nr. 3,
indsættes:
»
4)
Undlader at betale chaufføren en timeløn i henhold til § 8 c, stk. 1.
5)
Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger
efter § 8 d, stk. 1.«
5.
I
§ 10 a, stk. 3,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 1-3 og 5«.
77
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0079.png
December 2019
6.
I
§ 10 a
indsættes som stk. 4:
»Ved straffens fastsættelse efter stk. 1, nr. 4, kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der
er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse samt overtrædelsens karakter i
øvrigt. «
7.
I
§ 10 d
indsættes efter »Arbejdstilsynet«: »eller særmyndigheden«
8.
Efter § 10 d indsættes:
Ȥ
10 e.
I tilfælde af overtrædelse af §§ 8 c eller 8 d kan politiet tilbageholde et køretøj, med hvilket
der er foretaget kørsel i forbindelse med overtrædelsen.
Stk. 2.
Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og
sagsomkostninger eller for at sikre konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de
nævnte beløb er betalt, eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter
sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet. Tilbageholdelse kan dog ikke
ske, hvis den, der har rådighed over køretøjet på tidspunktet for tilbageholdelsen, er uberettiget i
besiddelse af dette.
Stk. 3.
Retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation finder
tilsvarende anvendelse.«
§2
Loven træder i kraft den XX-XX 202X.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udstationeringslovens § 1 fastsætter anvendelsesområdet for lovens bestemmelser.
Det fremgår således af § 1, stk. 1, at §§ 2-6 a, § 7 a, stk. 1 og 4-7, og §§ 7 b-7 e finder anvendelse i
situationer, hvor virksomheder i forbindelse med levering af tjenesteydelser udstationerer
lønmodtagere til Danmark.
Det fremgår af § 1, stk. 2, at § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b-7 e, finder anvendelse i situationer, hvor
virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for
at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.
78
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0080.png
December 2019
Det fremgår videre af § 1, stk. 3, at § 7 finder anvendelse i situationer, hvor personer er eller har
været udstationeret til et andet land, der har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.
Ifølge § 1, stk. 4 finder § 7 a, stk. 2 og 4-7, og §§ 7 b-7 e anvendelse i situationer, hvor en
tjenesteydelse leveres ved udførelse af arbejde i Danmark af en udenlandsk selvstændig
virksomhed, som ikke udstationerer lønmodtagere til Danmark.
Endelig fremgår det af § 1, stk. 5, at loven ikke finder anvendelse på virksomheder inden for
handelsflåden, for så vidt angår besætningen.
Som en konsekvens af lovforslagets bestemmelser i det foreslåede kapitel 4 a, foreslås det, at der
efter § 1, stk. 4 indsættes et
nyt stk. 5,
hvoraf det fremgår, at kapitel 4 a finder anvendelse i
situationer, hvor chauffører ansat i udenlandske virksomheder udfører cabotagekørsel med gods,
hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret
transport i Danmark.
For så vidt angår vejdelen af en kombineret transport, finder kapitel 4 a anvendelse, hvor hele
vejdelen af den kombinerede transport finder sted i Danmark.
Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.
Til nr. 2
Efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-3, skal udenlandske virksomheder, som midlertidigt leverer
tjenesteydelser i Danmark, anmelde en række oplysninger til Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT), som administreres af Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsespligten gælder både for
virksomheder med ansatte og for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
Anmeldelsespligten gælder som udgangspunkt inden for alle brancher, men der er fastsat visse
undtagelser fra anmeldelsespligten. Det gælder fx for visse kortvarige udstationeringer. På
transportområdet er kombineret transport og buscabotagekørsel omfattet af anmeldelsespligten til
RUT, mens kørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., ikke er omfattet.
Med lovforslaget indføres et aflønningskrav i forbindelse med udenlandske virksomheders
udførelse af cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg.,
buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, og der etableres en særlig
registreringsordning for tjenesteydelser inden for transportbranchen med henblik på kontrollen
heraf.
Med det foreslåede
§ 7 b, stk. 2,
undtages levering af tjenesteydelser inden for transportbranchen
som en konsekvens heraf fra den almindelige anmeldelsespligt til RUT i medfør af lovens § 7 a, stk.
1-3. Er der tale om cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg.,
79
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0081.png
December 2019
buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, finder reglerne i det foreslåede
kapitel 4 a således anvendelse.
Til nr. 3
§8c
I Danmark lovgives der generelt ikke om løn og lønniveau. Lønnen fastsættes i stedet gennem
kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler. Et vigtigt element i den danske
aftalemodel på arbejdsmarkedet er, at der kan anvendes kollektive kampskridt
–
konflikt
–
for at
opnå en overenskomst om blandt andet lønvilkår. Konfliktretten er udviklet gennem mangeårig
arbejdsretlig praksis og kan ses som det danske alternativ til lovfastsat mindsteløn og almengjorte
overenskomster.
I forhold til udenlandske virksomheders kørsel i Danmark, herunder cabotagekørsel og kombineret
transport, kan det være vanskeligt effektivt at anvende kollektive kampskridt for at opnå en
overenskomst om fx lønvilkår, blandt andet som følge af transportområdets i sagens natur særdeles
mobile karakter.
For at sikre fair konkurrencevilkår mellem danske virksomheder og udenlandske virksomheder,
som udfører rent national kørsel i Danmark, foreslås det, at der indføres et aflønningskrav i form af
en minimumstimesats for den løn, som chaufføren skal oppebære under kørslen.
Med den foreslåede
§ 8 c, stk. 1,
skal en udenlandsk virksomhed, der udfører cabotagekørsel med
gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af
kombineret transport i Danmark, og som er arbejdsgiver for den chauffør, som foretager kørslen, for
udførelsen af dette arbejde betale chaufføren en timeløn, der som minimum svarer til den timesats,
som er fastsat i medfør af stk. 2.
Kravet finder anvendelse for virksomheder, der er etableret i et andet land, og som udfører
cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets samlede vægt overstiger 3500 kg., buscabotage eller
vejdelen af en kombineret transport i Danmark.
Ved fastlæggelsen af, om virksomheden er arbejdsgiver for chaufføren, tages der udgangspunkt i
det almindelige arbejdsretlige lønmodtagerbegreb, som kendes fra fx ferieloven. Ved en
lønmodtager forstås således en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold. Om en person, og i dette tilfælde chaufføren, befinder sig i en lønmodtagerrelation
til den udenlandske virksomheder beror på en konkret helhedsvurdering. En lønmodtager er
karakteriseret ved i kraft af en arbejdsaftale at have pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt
arbejde efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under
arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en modydelse for arbejdet
betalt af arbejdsgiveren. Der vil som hovedregel være tale om et vederlag, som udmåles i forhold til
den medgåede tid (timeløn, 14- dages løn eller månedsløn).
80
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0082.png
December 2019
Aflønningskravet betyder, at chaufføren, der udfører den konkrete cabotagekørsel eller
kombinerede transport, skal oppebære løn for de timer, som den pågældende har arbejdet i Danmark
i forbindelse med den pågældende kørsel, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat
ved bekendtgørelse i medfør af stk. 2. Der er ikke tale om et krav, som den enkelte chauffør vil
kunne støtte ret på, men et offentligretligt vilkår forbundet med udenlandske virksomheders
udførelse af nationale kørsler i Danmark, hvor de er i direkte konkurrence med danske
virksomheder.
Det foreslås i
§ 8 c, stk. 2,
at [ministeren] efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter fastsætter
nærmere regler om den timesats, som chaufføren som minimum skal oppebære efter stk. 1.
Timesatsen fastsættes på baggrund af relevante lønbestemmelser i de af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter indgåede landsdækkende overenskomster, der skal lægges til grund i medfør
af godskørselslovens § 6, stk. 3, nr. 1, eller buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.
Det skal ved fastsættelse af timesatsen sikres, at udenlandske virksomheder, der udstationerer
chauffører til Danmark, ikke pålægges at betale mere i løn end en dansk arbejdsgiver i en
sammenlignelig situation er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, og derfor
kan der ikke fastsætte en timesats, der kan indebære, at en udenlandsk tjenesteyder
forskelsbehandles i forhold til, hvad en dansk arbejdsgiver i en sammenlignelig efter gods- og
buskørselsloven er forpligtet til med hensyn til aflønning for at opnå og bevare en tilladelse til den
pågældende form for kørsel. Timesatsen må således ikke overstige det, som en dansk arbejdsgiver i
en sammenlignelig situation som minimum skal betale i overensstemmelse med gods- og
buskørselsloven, jf. også ”uden forskel” i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10. Der ses ikke
at være noget til hinder for, at timesatsen med tiden stiger i takt med, hvad der er fastsat i
overenskomsten, der henvises til i gods- og buskørselsloven, idet dette vil være muligt uden at
diskriminere en udenlandsk tjenesteyder.
At timesatsen fastsættes som et absolut minimum ud fra, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til i
medfør af gods- og buskørselsloven, indebærer konkret, at forskellige overenskomstbestemmelser
om tillæg, der skal betales i visse situationer eller under visse omstændigheder, eksempelvis tillæg
for aften- eller natarbejde og anciennitetsbestemte tillæg, ikke skal tages i betragtning ved
fastsættelse af timesatsen på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. De mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, der har indgået de pågældende overenskomster, kan bistå med
at fastlægge det overenskomstmæssige minimum, som skal udgøre grundlaget for den i
bekendtgørelsesform angivne timesats.
§8d
Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 7 b, stk. 2, skal udenlandske virksomheder,
som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-3,
anmelde en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), som
administreres af Erhvervsstyrelsen.
81
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0083.png
December 2019
Anmeldelsespligten til RUT gælder som udgangspunkt inden for alle brancher, men der er fastsat
visse undtagelser fra anmeldelsespligten. Det gælder fx for visse kortvarige udstationeringer. På
transportområdet er kombineret transport og buscabotagekørsel omfattet af anmeldelsespligten til
RUT, mens cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., ikke er
omfattet.
Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark
påbegyndes. Derudover skal ændringer vedrørende de anmeldte oplysninger registreres senest
førstkommende hverdag efter ændringen.
For hver tjenesteydelse skal følgende oplysninger anmeldes:
1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger
2. Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen
3. Arbejdsstedsadresse hvor tjenesteydelsen udføres
4. Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de
personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaven
5. Virksomhedens og tjenesteydelsens branchekode
6. Identiteten af de lønmodtagere, der udfører den pågældende tjenesteydelse, samt varigheden
af udførelse af den pågældende tjenesteydelse
7. Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet
8. Oplysninger om socialsikringsforhold for de lønmodtagere, der udfører den pågældende
tjenesteydelse
9. Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis hvervgiveren ikke
er en privatperson.
Med henblik på håndhævelsen af det med lovforslaget fremsatte aflønningskrav, foreslås det, at der
oprettes en særskilt anmeldelsesordning for tjenesteydelser på transportområdet.
Med den foreslåede
§ 8 d, stk. 1,
indføres således en særlig anmeldelsespligt for tjenesteydelser på
transportområdet, der omfatter cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over
3.500 kg., buscabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport, når vejdelen udelukkende foregår
i Danmark. Tjenesteydelser i form af international transport vil ikke være omfattet af
anmeldelsespligten. Anmeldelsespligten påhviler den udenlandske virksomheder og vil skulle ske i
en it-løsning hos Erhvervsstyrelsen, der vil være ansvarlig for driften af registret.
Registret har til formål at give de danske myndigheder [samt arbejdsmarkedets parter] mulighed for
at sikre håndhævelse af de regler og vilkår, der gælder for udenlandske virksomheder, der udfører
82
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0084.png
December 2019
cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., buscabotagekørsel
og vejdelen af kombineret transport i Danmark.
Idet aflønningskravet alene påhviler arbejdsgiveren for den chauffør, der udfører den pågældende
transport, omfatter anmeldelsespligten alene virksomheder med ansatte, hvorimod selvstændigt
erhvervsdrivende uden ansatte ikke vil være omfattet af anmeldelsespligten.
Anmeldelse skal senest samtidig med, at kørslen påbegyndes. Dette svarer til, hvad der gælder for
anmeldelse til RUT, og formålet hermed er at sikre, at oplysninger om en konkret transport er
tilgængelige for de danske myndigheder senest samtidig med, at kørslen påbegyndes, således at
oplysningerne bl.a. er tilgængelige, hvis køretøjet standses af politiet.
Manglende overholdelse af anmeldelsespligten sanktioneres med bøde, jf. forslagets § 1, nr. 4.
Med den foreslåede
§ 8 d, stk. 2,
gives [ministeren] bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal anmeldes efter stk. 1., og om myndighedernes adgang til de
anmeldte oplysninger. Det forventes således, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat følgende
oplysningskrav:
1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger
2. Oplysninger om transportform
3. Identitet af køretøj (nummerplade)
4. Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel
5. Identiteten af og kontaktoplysninger på den chauffør, der udfører den pågældende kørsel
Der kan i overensstemmelse med EU-retten fastsættes yderligere oplysningskrav, i det omfang disse
er nødvendige og proportionale i forhold til det formål, der varetages.
Med den foreslålede
§ 8 d, stk. 3,
får Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om
anmeldelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om, hvilke forhold anmeldere kan eller skal
registrere i styrelsens it-system og brugen af dette system samt om anmelderes adgang til at foretage
ændringer i de anmeldte oplysninger. Der forventes således at blive fastsat regler om, at den
udenlandske virksomhed, der foretager anmeldelsen har mulighed for at ændre stamoplysninger for
egen virksomhed samt oplysninger om chaufføren, der udfører den pågældende kørsel. Ændringen
skal registreres senest den førstkommende hverdag efter den er indtruffet. Øvrige oplysninger vil
ikke kunne ændres, men virksomheden vil få mulighed for at tilføje kommentarer til oplysningerne i
systemet.
83
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0085.png
December 2019
§8e
Det følger af den danske aftalemodel, at reguleringen af løn- og arbejdsvilkår i Danmark er overladt
til arbejdsmarkedets parter i form af eventuel overenskomstindgåelse. Overenskomsterne gælder
kun for de parter, som har indgået dem, eller som har tiltrådt dem. Arbejdsmarkedets parter
varetager i forlængelse heraf en håndhævelsesopgave i relation til løn- og arbejdsvilkår, herunder
også i forhold til udenlandske virksomheder, der udstationerer ansatte i forbindelse med levering af
en tjenesteydelse i Danmark. Der er således i dag ingen myndighedskontrol af regler om løn i
Danmark.
Efter gældende regler er det Arbejdstilsynet, som har til opgave at kontrollere, at udenlandske
virksomheder har foretaget anmeldelse i RUT. Arbejdstilsynet kan udstede et administrativt
bødeforelæg, jf. udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, ved manglende anmeldelse, ved
anmeldelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger eller ved anmeldelse, der ikke foretages
rettidigt. I de situationer, hvor virksomheden ikke erkender at have overtrådt reglerne, overdrages
sagen til politiet.
Arbejdstilsynet kan endvidere i medfør af udstationeringslovens § 7 f påbyde, at en udenlandsk
virksomhed straks skal anmelde sig i RUT, hvis det konstateres, at virksomheden ikke har overholdt
anmeldelsespligten. Arbejdstilsynet kan, hvis påbuddet ikke efterkommes, pålægge virksomheden
daglige tvangsbøder, indtil påbuddet efterkommes.
Med henblik på at sikre overholdelsen af det med lovforslaget foreslående aflønningskrav på
vejtransportområdet foreslås det, at der oprettes et nyt kontrolsystem målrettet kontrollen med de
vilkår, der gælder for udenlandske virksomheder i Danmark. Kontrollen vil omfatte overholdelsen
af aflønningskravet, herunder den påkrævede dokumentation, samt anmeldelsespligten til den
særlige registerløsning for tjenesteydelser i transportbranchen.
Med den foreslåede
§ 8 e, stk. 1,
fastsættes, at tilsynet med overholdelsen af aflønningskravet efter §
8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d varetages af særmyndigheden.
Kontrollen vil desuden blive understøttet af politiet i forbindelse med den almindelige
vejsidekontrol af tunge køretøjer. Når et køretøj standses i forbindelse med politiets vejsidekontrol,
vil politiet således kunne kontrollere, om transportvirksomheden har foretaget korrekt anmeldelse af
den pågældende kørsel. Denne kontrol vil navnlig have til formål at understøtte, at der sættes ind
over for virksomheder, der ikke
–
som krævet
–
foretager anmeldelse af en konkret kombineret
transport eller cabotagekørsel i Danmark.
Særmyndighedens kontrol med, om virksomheden overholder det lovfastsatte krav til aflønning,
foretages som stikprøvekontrol, herunder som risikobaseret kontrol bl.a. baseret på myndighedens
erfaringer med kontrol af ordningen. De motorkøretøjer, som er kontrolleret af politiet, jf. ovenfor,
84
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0086.png
December 2019
vil indgå i den kontrolgruppe, hvorfra stikprøven tages, ligesom der vil ske en kontrol af anmeldte
kørsler i registret.
Hvis den udenlandske virksomhed kan dokumentere, at chaufførens arbejde er omfattet af en dansk
landsdækkende overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og
som dermed kan lægges til grund i medfør af godskørselslovens § 6, stk. 3, eller buskørselslovens §
18, stk. 2, foretager særmyndigheden ikke kontrol af aflønningskravet, idet kontrollen med
overholdelse af overenskomsten henhører under det fagretlige system.
Det foreslås i
§ 8 e, stk. 2,
at enhver udenlandsk virksomhed, der udfører cabotagekørsel med gods,
såfremt køretøjets samlede totalvægt overstiger 3.500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af
kombineret transport i Danmark og de pågældende chauffører, efter anmodning skal give
særmyndigheden [og politiet] de oplysninger, der er nødvendige for, at kontrollen med
aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d kan varetages.
Bestemmelsen har til formål at understøtte, at særmyndigheden kan føre effektiv kontrol med, om
det i lovgivningen fastsatte krav til aflønning af chaufføren overholdes. Forpligtelsen betyder, at
både chaufføren og virksomheden efter anmodning fra særmyndigheden har pligt til at fremlægge
relevant dokumentation og øvrige oplysninger, der måtte være relevant for kontrollen.
Det vil navnlig være relevant at anmode om dokumentation i form af arbejdskontrakt, lønsedler og
arbejdstidsregistreringer. Det kan desuden være relevant at anmode om fx dokumentation for
gennemførte lønudbetalinger til chaufføren (fx bankoverførsler), eventuelle oplysninger om
lønrammer, samlede ruteplaner for udført transport og eventuelle aftaler om gennemsnitlig
beregning af arbejdstid.
Det foreslås i
§ 8 e, stk. 3,
at særmyndigheden kan indhente oplysninger om den udenlandske
virksomhed fra andre landes myndigheder, hvis oplysningerne er relevante for kontrollen med
aflønningskravet efter § 8 c eller anmeldelsespligten efter § 8 d. Dette kan fx ske med bistand fra
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) eller via bilaterale samarbejdsaftaler med andre
landes myndigheder.
Det foreslås i
§ 8 e, stk. 4,
at [ministeren] bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilken
dokumentation, der skal medbringes under kørslen i Danmark og forevises for kontrolmyndigheden
på forlangende ved myndighedernes kontrol af aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten
efter § 8 d. Det forventes, at der ved bekendtgørelsen vil blive udstedt regler om, at følgende
dokumentation for overholdelse af aflønningskravet er umiddelbart tilgængelig for kontrol, når et
køretøj standses i Danmark:
Dokumentation for anmeldelse i registret,
Ansættelseskontrakt,
85
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0087.png
December 2019
Lønsedler for perioder, hvor chaufføren inden for det seneste år har udført kombineret
transport eller cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500
kg., i Danmark, hvor metoden for udregning af løn for den kombinerede transport eller
cabotagekørsel fremgår, eller anden dokumentation, der viser de samme oplysninger, og
Arbejdstidsopgørelser for chaufføren for samme perioder som lønsedlerne eller anden
dokumentation, der viser de samme oplysninger.
Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med gældende praksis ved kontrol af
cabotagekørsel. Det vil betyde, at dokumentationen skal kunne forevises inden for rimelig tid
efter standsningen af køretøjet. Elektronisk fremsendelse af dokumentation til køretøjet inden
for ganske kort tid skal accepteres. Fremskaffelse af dokumentationen må dog ikke medføre
en væsentlig forsinkelse af politiets kontrol. Det bemærkes, at dokumenterne skal være på
engelsk eller dansk.
Hvis der på baggrund af myndighedernes undersøgelser konstateres en konkret mistanke om, at
virksomheden ikke overholder det lovfastsatte krav til aflønning, skal sagen overgives til politiet
med henblik på efterforskning og eventuel strafforfølgning.
§8f
Efter retsplejelovens § 997, stk. 3, kan der i domme, hvorved nogen tilpligtes at opfylde en
forpligtelse mod det offentlige, som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder
statskassen (tvangsbøder).
Idet der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol og håndhævelse på det pågældende
område foreslås det med § 8 f, at der i loven indsættes en bestemmelse om administrative
tvangsbøder, dvs. tvangsbøder, som ikke pålægges af domstolene, men af forvaltningen.
Særmyndigheden vil på den baggrund tillægges beføjelse til
–
ved afgørelse
–
at pålægge
transportvirksomheden en økonomisk sanktion, hvis en bestemt handlepligt ikke opfyldes.
Med det foreslåede
§ 8 f, stk. 1,
fastsættes, at såfremt en virksomhed undlader at fremlægge
oplysninger efter § 8 e, stk. 2, efter anmodning herom, kan særmyndigheden påbyde virksomheden,
at dette sker straks. Særmyndigheden tillægges i den forbindelse beføjelser til at pålægge en
virksomhed daglige bøder, hvis virksomheden undlader at efterkomme et påbud.
Det forudsættes, at bøderne fastsættes til ikke under 1500 kr. dagligt, hvilket svarer til niveauet på
de daglige bøder, som Arbejdstilsynet har hjemmel til at pålægge en virksomhed, der ikke
efterkommer et påbud om anmeldelse i RUT efter udstationeringslovens § 7 f, stk. 2.
Det følger af § 11 i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det
offentlige, at fordringer opregnet i bilag 1 til loven, kan inddrives ved udpantning. En administrativ
tvangsbøde pålagt efter det foreslåede § 7 f, stk. 2, forudsættes at være omfattet af bilagets nr. 15,
og der er således udpantningsret for sådanne tvangsbøder.
86
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0088.png
December 2019
Efterkommer virksomheden påbuddet, vil pålagte tvangsbøder, der endnu ikke er betalt eller
inddrevet, bortfalde.
Det foreslås som
§ 8 f, stk. 3,
at klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter stk. 1
eller pålæg af tvangsbøder efter stk. 2 ikke skal have opsættende virkning. Det er afgørende, at en
virksomhed ikke kan unddrage sig at medvirke til oplysning af sagen ved fx at klage over et påbud
om anmeldelse eller ved at indbringe påbuddet eller afgørelsen om tvangsbøder for domstolene.
§8g
Med det foreslåede
§ 8 g
fastsættes, at særmyndigheden, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse kan have adgang til papirer m.v., herunder også
materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til
brug for kontrol i henhold til § 8 c i denne lov.
Hvis virksomheden med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,
kan lovforslagets § 8 g ikke anvendes med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter. Tvangsindgreb kan i disse situationer alene gennemføres efter
reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
At der skal være rimelig grund til en sådan mistanke indebærer, at mistanken skal være baseret på
fornødne konkrete og objektive oplysninger. Om dette er tilfældet, må bero på en samlet konkret
vurdering i den enkelte situation.
Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der ikke foreligge en mistanke i bestemmelsens forstand.
Det samme gælder, hvor en myndighed fx ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis kan give
anledning til mistanke - fx på baggrund af generelle erfaringer med en bestemt virksomhed. En
mere almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse hos den pågældende myndighed om, at der kan være
noget galt, indebærer således ikke, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.
Til nr. 4
Efter § 10 a, stk. 1, i udstationeringsloven kan visse overtrædelser af udstationeringsloven straffes
med bøde. Det gælder således i situationer, hvor en anmeldelsespligtig tjenesteyder undlader
rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk.
1-3, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1. Tjenesteyderen kan ligeledes straffes med bøde, hvis denne undlader at
give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1. På samme måde
kan en hvervgiver straffes med bøde, hvis denne undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i
henhold til § 7 d, stk. 2, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 3.
Ifølge lovens § 10 a, stk. 3, betragtes det ved straffens udmåling efter § 10 a, stk. 1 som en
skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller
87
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0089.png
December 2019
hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, eller hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
Med den foreslåede
§ 10 a, stk. 1, nr. 4,
fastsættes, at en udenlandsk virksomhed kan straffes med
bøde, hvis den undlader at betale chaufføren en timeløn i henhold til den foreslåede § 8 c, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6, om straffens fastsættelse.
Med den foreslåede
§ 10 a, stk. 1, nr. 5,
fastsættes, at den, der overtræder anmeldelsespligten i § 8
d, stk. 1, kan straffes med bøde.
Formålet med anmeldelsespligten er at give myndighederne bedre muligheder for at føre kontrol
med, at udenlandske virksomheder, som udfører kombineret transport eller cabotagekørsel i
Danmark, overholder det lovfastsatte krav til aflønning. Det er derfor afgørende for en effektiv
kontrol, at udenlandske virksomheder overholder anmeldelsespligten.
Det forudsættes, at bøden for manglende eller mangelfuld anmeldelse i registret som udgangspunkt
fastsættes til 10.000 kr. i normaltilfælde for hver kørsel, der ikke er anmeldt korrekt, hvilket svarer
til bødeniveauet for manglende eller mangelfuld registrering i RUT i normaltilfælde.
Det forudsættes, at mangelfuld anmeldelse i registeret sanktioneres i tilfælde, hvor den mangelfulde
anmeldelse har betydning for myndighedskontrollen, fx hvis de anmeldte oplysninger er forbundet
med fejl, som ikke muliggør, at kontrolmyndighederne kan komme i kontakt med den udenlandske
virksomhed, eller hvis identiteten af og kontaktoplysninger på chaufføren ikke er korrekte.
Det foreslås desuden, at bøden for overtrædelse af manglende eller mangelfuld anmeldelse i
registret skal hæves med 100 pct. i normaltilfælde anden gang bestemmelsen overtrædes og ved
hver efterfølgende overtrædelse. Dette vil svare til bødeniveauet for gentagne overtrædelser for
manglende eller mangelfuld registrering i RUT i normaltilfælde.
Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens
omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Reglerne om indbyrdes gentagelsesvirkning følger de almindelige strafferetlige principper, således
at der ved vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, skal ske en konkret
vurdering af såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse. Både tidligere domme og
bødevedtagelser, såvel udenretlige som administrative, tillægges gentagelsesvirkning i
overensstemmelse med straffelovens § 84, stk. 3, og retsplejelovens § 899, stk. 3 og § 832, stk. 4.
Fristen regnes fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.
88
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0090.png
December 2019
Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye strafbare handling er
begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 84, stk. 1 og
3.Dansk rets almindelige regler om kumulation af straf ved pådømmelse af flere forhold finder
anvendelse, dvs. princippet om modereret kumulation gælder. Det betyder, at straffen ikke vokser i
samme takt som antallet af overtrædelser, der dømmes for.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af, at strafudmålingen af forslagets § 10 a, stk. 1, nr. 4, skal foretages
efter forslagets § 10 a, stk. 4. Strafudmålingen efter § 10 a, stk. 1-3 og 5, skal foretages efter § 10 a,
stk. 3.
Til nr. 6
Det foreslås i
§ 10 a, stk. 4,
at der ved straffens fastsættelse efter stk. 1, nr. 4, kan lægges vægt på,
hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse
samt overtrædelsens karakter i øvrigt.
Det forudsættes således, at der for en overtrædelse som udgangspunkt udmåles en bøde, der
procentvis tager højde for det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr. i normaltilfælde.
Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter, idet manglende overholdelse af
det lovfastsatte krav til aflønning vil virke konkurrenceforvridende sammenholdt med, at bøden for
at have en præventiv effekt skal tage højde for det beløb, som virksomheden vil have »sparet« ved
ikke at udbetale løn i henhold til den foreslåede § 8 c, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at bøden for overtrædelser af det lovfastsatte krav til aflønning som
udgangspunkt skal hæves med 100 pct. i normaltilfælde anden gang reglerne overtrædes og ved
hver efterfølgende overtrædelse.
Reglerne om indbyrdes gentagelsesvirkning følger de almindelige strafferetlige principper, således
at der ved vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, skal ske en konkret
vurdering af såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse. Både tidligere domme og
bødevedtagelser, såvel udenretlige som administrative, tillægges gentagelsesvirkning i
overensstemmelse med straffelovens § 84, stk. 3, og retsplejelovens § 899, stk. 3 og § 832, stk. 4.
Fristen regnes fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye strafbare handling er
begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 84, stk.1 og 3.
Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens
omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
89
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0091.png
December 2019
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Det forudsættes desuden, at hvis overtrædelsen af det lovfastsatte krav til aflønning er af særlig grov
karakter, herunder systematisk grov udnyttelse, eller hvis virksomheden har udbetalt en timesats,
der er over 100 pct. lavere end det lovfastsatte krav til aflønning, skal bøden fastsættes ud fra en
samlet vurdering af sagens omstændigheder.
Dansk rets almindelige regler om kumulation af straf ved pådømmelse af flere forhold finder
anvendelse, dvs. princippet om modereret kumulation gælder. Det betyder, at straffen ikke vokser i
samme takt som antallet af overtrædelser, der dømmes for.
Til nr. 7
Ifølge udstationeringslovens § 10 d, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser
af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end
bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Ifølge lovens § 10 d, stk. 2 og 3,
finder reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et
anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig,
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning.
Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 135 af 31. januar 2017, hvorefter Arbejdstilsynet
kan udstede administrative bødeforelæg i visse sager om overtrædelse af anmeldelsespligten til
RUT, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke kan forventes at medføre højere
straf end bøde. Har sagen ikke den fornødne klare og ukomplicerede karakter til, at sagen kan
afgøres ved administrativt bødeforelæg, indgiver Arbejdstilsynet i stedet politianmeldelse.
Arbejdstilsynet indgiver endvidere politianmeldelse, hvis modtageren ikke ved sin vedtagelse
accepterer at lade sagen afgøre ved administrativt bødeforelæg.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte en hjemmel til, at særmyndigheden kan
udstede administrative bødeforelæg. Efter forslaget vil [ministeren] efter forhandling med
justitsministeren således kunne fastsætte regler om, at særmyndigheden i nærmere angivne sager
om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre
højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
90
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0092.png
December 2019
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at adgangen til at udstede administrative bødeforlæg
vil omfatte overtrædelser af aflønningskravet i § 8 c og anmeldelsespligten i § 8 d.
Til nr. 8
§ 10 e
Færdselslovens §§ 120 og 120 a indeholder bestemmelser om politiets adgang til at tilbageholde et
køretøj i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven og en række af de særlige regler, der
gælder for tunge køretøjer. Endvidere kan politiet i medfør af godskørselslovens § 16 tilbageholde
et køretøj, med hvilket der udføres godskørsel i strid med loven, forskrifter udstedt i medfør af
loven eller EU-regler om godskørsel. Derudover kan politiet i medfør af buskørselslovens § 17 a
tilbageholde et køretøj, med hvilket der udføres buskørsel i strid med loven, bestemmelser fastsat i
medfør heraf eller EU-regler om buskørsel med køretøjer.
Udstationeringsloven indeholder derimod ikke regler om tilbageholdelse af et køretøj. På den
baggrund foreslås en adgang for politiet til at tilbageholde et køretøj til sikkerhed for betaling af
bøder mv. for overtrædelser, der konstateres i forbindelse med standsningen, således at der er
tilstrækkelige håndhævelsesmuligheder til at sikre, at reglerne om det lovfastsatte krav til aflønning
overholdes.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget bl.a. indeholder bestemmelser om aflønningskrav,
jf. lovforslagets § 8 c, samt en ny anmeldelsesordning for udenlandske virksomheder, jf.
lovforslagets § 8 d.
Den foreslåede
§ 10 e, stk. 1,
fastsætter således, at politiet kan tilbageholde et køretøj, med hvilket
der er foretaget kørsel i forbindelse med en overtrædelse af de foreslåede nye bestemmelser.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at politiet kan tilbageholde et køretøj, hvis politiet eller
særmyndigheden konstaterer, at virksomheden ikke aflønner chaufføren i overensstemmelse med
den foreslåede § 8 c, eller der ikke er sket korrekt anmeldelse efter den foreslåede § 8 d.
Den foreslåede
§ 10 e, stk. 2,
fastsætter, at tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at
sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger eller for at sikre konfiskation, herunder
værdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt, eller der er stillet sikkerhed herfor.
I medfør af den foreslåede bestemmelse kan politiet således - også før dom er afsagt (eller
bødeforelæg vedtaget) - tilbageholde et motorkøretøj, hvis det er nødvendigt for at sikre det
offentliges krav på bøde, fremtidige sagsomkostninger eller konfiskation.
Det foreslås, at der
–
i lighed med færdselslovens og godskørselslovens regler om tilbageholdelse af
motorkøretøjer
–
kan søges fyldestgørelse i et køretøj, der er tilbageholdt, hvis der ikke senest to
måneder efter sagens endelige afgørelse er sket betaling af fx bøder eller sagsomkostninger, eller
der er stillet sikkerhed herfor.
91
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0093.png
December 2019
Tilbageholdelse kan ske, selv om køretøjet ikke tilhører den, der er ansvarlig for overtrædelsen,
men fx en udlejer, et leasingselskab el.lign.
Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over køretøjet på tidspunktet for
tilbageholdelsen, var uberettiget i besiddelse af dette.
Hvis der i forbindelse med politiets kontrol af et køretøj foreligger oplysninger for politiet om, at
virksomheden har forskyldte bøder for tidligere overtrædelser af reglerne, vil politiet
–
hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt
–
kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af køretøjet i medfør
af retsplejelovens § 1002, stk. 1, jf. § 806, stk. 4, til sikkerhed for det offentliges bødekrav.
Den foreslåede
§ 10 e, stk. 3,
fastsætter, at retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med
henblik på konfiskation finder tilsvarende anvendelse. Der henvises til retsplejelovens
(lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019) kapitel 74. Det betyder bl.a., at retsplejelovens
bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til iværksættelsen af tilbageholdelsen. Ejeren eller den varige brugere af køretøjet skal
derfor underrettes om køretøjets tilbageholdelse og vejledes om muligheden for inden 24 timer fra
tilbageholdelsens start at få indbragt sagen for retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 807, stk.
1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den xxx.
De foreslåede bestemmelser i udstationeringsloven om det lønomkostningsniveau, som udenlandske
virksomheder, der udfører cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over
3.500 kg., eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, skal følge, vil finde anvendelse fra
tidspunktet for lovens ikrafttræden. På dette tidspunkt vil den nye anmeldelsesordning for
transportbranchen være etableret.
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, i forslaget til lov om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (se afsnit 7.1),
vil vognmandsvirksomheder med en dansk tilladelse, der er meddelt før denne lovs ikrafttræden,
først skulle opfylde godskørselslovens og buskørselslovens krav om lønomkostningsniveau efter en
periode.
Det bemærkes i den forbindelse, at den forskellige behandling af vognmandsvirksomheder med
dansk tilladelse og virksomheder med tilladelse i en anden medlemsstat, som dette vil indebære,
vurderes at være inden for rammerne af EU-retten. Forskellig behandling af tjenesteydere fra
Danmark og tjenesteydere fra andre medlemsstater er således ikke i strid med EU-retten, hvis
forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional. Som det fremgår af bemærkningerne til
den ovennævnte foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, har den udskudte virkning af kravet om
lønomkostningsniveau for vognmandsvirksomheder med dansk tilladelse til formål at give de
92
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0094.png
December 2019
pågældende virksomheder mulighed for at indrette sig på det nye krav, så der ikke i almindelighed
vil kunne rejses spørgsmål efter grundlovens § 73 om ekspropriation over for de pågældende. De
samme hensyn gør sig ikke gældende for virksomheder med tilladelse i en anden medlemsstat, idet
disse virksomheder kun vil skulle overholde kravet om lønomkostningsniveau, når de udfører
cabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport i Danmark, men ikke ved deres øvrige
virksomhed, og derfor ikke vil blive ramt af det nye krav med samme intensitet som
vognmandsvirksomheder med dansk tilladelse. Det er derfor vurderingen, at den forskellige
behandling af vognmandsvirksomheder med dansk tilladelse og virksomheder med tilladelse fra en
anden medlemsstat er saglig og proportional.
93
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0095.png
4. april 2019
Dok ID: 138914
Hovedorganisationernes forslag til løsning af ud-
fordringer med godskørsel, cabotage og kombine-
rede transporter i Danmark
Parternes mål med forslaget
DA og FH har et fælles ønske om at sikre ordnede forhold for udenlandske chauffører, der
kører cabotage og kombinerede transporter i Danmark. Parterne er enige om, at der i udstati-
oneringsloven skal tilføjes en bestemmelse, der sikrer, at udenlandske vognmænd, der kører
cabotage og kombinerede transporter i Danmark, skal følge niveauet i de kollektive overens-
komster, der er indgået af de på området mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og at
godskørselsloven på den baggrund skal justeres.
Parterne noterer sig, at ændringen vedr. varebiler træder i kraft 1. juli 2019. Da cabotagekørsel
og kombinerede transporter udelukkende udføres med køretøjer over 3.500 kg, har parterne
ikke fundet anledning til i dette forslag at foreslå justeringer i godskørselsloven på varebilsom-
rådet.
Parterne er desuden enige om, at der efter samme principper skal gennemføres en ændring på
busområdet, som sikrer, at udenlandske busvognmænd, der kører cabotage i Danmark, skal
følge niveauet i de kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejds-
markedsparter og som gælder på hele det danske område.
DA og FH ønsker at opnå følgende mål med forslaget:
Cabotage og kombinerede transporter
1. At udenlandske vognmænd, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i
Danmark, skal betale chaufførerne en aflønning svarende til, hvad danske arbejdsgivere er
forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde i medfør af godskørselsloven.
2. Med henblik på at skabe en isoleret løsning på transportområdet fastsættes niveauet for
udenlandske vognmænd, jf. punkt 1, som en timesats, der udgøres af transportoverens-
komsternes grundløn, chaufførtillæg tillagt værdien af særlig opsparing og fridagsopspa-
ring. Det skal afklares med regeringen, om grundlaget for denne sats af hensyn til klarheds-
kravet skal fremgå af selve lovteksten, -bemærkningerne eller via bekendtgørelse eller an-
det.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0096.png
3. At udenlandske vognmænd, der kører cabotage eller kombinerede transporter i Danmark,
senest ved turens start skal anmelde sig til et dansk register og indestå for, at der for dette
arbejde betales mindst den timesats, der er nævnt i punkt 2.
National godskørsel (danske virksomheder)
4. At virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, indgået af de mest repræ-
sentative arbejdsmarkedsparter, i kraft af denne overenskomst opfylder godskørselslovens
krav om aflønning, jf. punkt 7.
5. At virksomheder, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, skal følge omkostningsniveauet i de kollektive over-
enskomster, der er indgået af de på den nuværende godskørselslovs område mest repræ-
sentative arbejdsmarkedsparter.
6. At omkostningsniveauet i de kollektive overenskomster, jf. punkt 5, udgøres af de samlede
udgifter vedrørende løn, herunder genetillæg, overarbejde, fridage ud over ferielovens mi-
nimum og pension, som overenskomsten pålægger arbejdsgiveren i henhold til den pågæl-
dende overenskomst.
7. At det er en forudsætning
–
for at overenskomster indgået af de mest repræsentative ar-
bejdsmarkedsparter kan anvendes til at opfylde godskørselslovens aflønningskrav
–
at
overenskomsternes faglige gyldighedsområde dækker det pågældende chaufførarbejde.
Det er repræsentativiteten på lønmodtagersiden, der er afgørende for, om kravet er opfyldt.
Eventuelle uenigheder om overenskomsternes faglige gyldighedsområde afgøres på sæd-
vanligvis i parternes egne fagretlige systemer (faglig voldgift).
8. At godskørsel mellem koncernforbundne selskaber, jf. principperne i kursgevinstlovens §
4, stk. 2, betragtes som firmakørsel, hvortil der ikke kræves tilladelse. Denne undtagelse
skal alene gælder for koncernforbundne selskaber, der ikke kører med gods for virksomhe-
der/kunder uden for koncernen.
Om kontrolforanstaltninger
–
overordnede principper- se bilag
9. At det er afgørende, at der udføres en effektiv og proportionel kontrol med, om udenland-
ske og danske vognmænd lever op til kravene om aflønning i udstationeringsloven og
godskørselsloven.
10. Det er en myndighedsopgave at føre kontrol med, om udenlandske vognmænd har an-
meldt cabotage og kombinerede transporter og for disse kørsler har aflønnet sine chauffører
i overensstemmelse med pkt. 1. Parterne er enige om, at der bør udvikles en nem og effektiv
elektronisk registreringsmulighed for udenlandsk vognmænd via af en applikation til mo-
biltelefoner.
11. Parterne opfordre til, at der oprettes et vejpoliti til at foretage kontrollen, jf. punkt 9 og 10.
Side 2/3
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0097.png
12. Det er en myndighedsopgave i forbindelse med udstedelse og fornyelse af godskørselstil-
ladelse
–
og ved risikobaserede stikprøver
–
at kontrollere, om virksomheden aflønner sine
medarbejdere efter reglerne i punkt 5 eller opfylder kravet i punkt 4.
13. Når styrelsen afgør, om virksomheder der ikke er omfattet af overenskomst, jf. punkt 5,
lever op til krav om aflønning, kan der ske høring af Overenskomstnævnet.
Konkrete forslag til lovtekst
Foreslået formulering af godskørselslovens § 6, stk. 3 og forslag til nyt stk. 4:
Stk. 3: Indehaveren af en tilladelse, jf. § 1, stk. 1 skal mindst følge omkostningsniveauet i de kollektive
overenskomster, der er indgået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkeds-
parter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Stk. 4: Virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker
arbejde under den i godskørselslovens § 1 stk. 1 nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræ-
sentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, opfylder i kraft
heraf stk. 3.
Det nuværende stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Anm.: For varebiler, der bliver omfattet af godskørselsloven pr. 1. juli 2019, opretholdes rets-
tilstanden efter den nuværende lovs § 6, stk. 3.
Foreslået formulering af nye bestemmelser i udstationeringsloven:
Der indsættes en bestemmelsen i udstationeringsloven fx som § 5a med følgende ordlyd:
Udenlandske tjenesteydere, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transport i Danmark, betaler
under udførelsen af dette arbejde chaufførerne en løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet
til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde i medfør af godskørselslovens § 6, stk. 3.
Som fx § 10 b indsættes følgende bestemmelse:
Med bøde straffes den, der overtræder § 5a. Der kan ved udmåling af bøden lægges vægt på, hvilke øko-
nomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, og karakteren af
den begåede overtrædelse.
Stk. 2 Ved særlig grove eller gentagne overtrædelser af § 5a kan der ske konfiskation af det ved overtræ-
delsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædel-
ser, og såfremt konfiskation ikke er urimelig.
Side 3/3
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0098.png
Bilag til FH-DA note om løsning af cabotage og godskørsel
4. april 2019
Dok ID: 139640
Bilag - Kontrolforanstaltninger
Udgangspunkt
Det er en forudsætning for FH og DA, at der etableres et nyt og effektivt kontrolsystem, som
sikrer, at reglerne for såvel udenlandske som danske virksomheder bliver overholdt. FH og
DA peger i den forbindelse på, at regeringen kan hente inspiration fra de kontrolsystemer, man
har opbygget i andre EU-lande såsom Tyskland og Frankrig, herunder etableringen af et vej-
politi.
Det er ligeledes en forudsætning, at regeringen afsætter tilstrækkelige ressourcer med henblik
på at opbygge og drive det ønskede kontrolsystem.
FH og DA forudsætter, at det fremadrettede kontrolsystem bliver udarbejdet i et samarbejde
mellem parterne og de relevante ministerier.
FH og DA er enige om, at nedenstående input bør indgå i dette arbejde.
Cabotage
Kontrollen af virksomheder, der kører cabotage eller kombineret transport består af en forud-
gående anmeldelsespligt og stikprøvevis kontrol på landevejene. Stikprøvekontrollerne skal
bygger på en risikobaseret tilgang.
1. Anmeldelse
Inden cabotage eller den kombinerede transporten skal virksomheden anmelde aktiviteten i
et nyoprettet register. FH og DA forestiller sig registreringerne gennemført ved hjælp af en
applikation til mobiltelefoner.
Følgende stamoplysninger skal registreres: Virksomhedens navn, adresse, registreringsnum-
mer på lastbil (arbejdssted) og chaufførens oplysninger.
Via applikationen anmelder chauffører turen med angivelse af egen, arbejdsgivers og køretø-
jets identitet. Ved påbegyndelsen og afslutningen af cabotage og kombineret transport skal
chaufføren via applikationen logge position og tidspunkt. Denne registreringspligt vurderes
at ligge inden for rammerne af håndhævelsesdirektivets art 9, stk. 1, a, idet køretøjets position
og identitet er omfattet af bestemmelsen om arbejdsstedets adresse, når der foretages den
nødvendige tilpasning til mobile arbejdspladser.
Virksomheden skal også oplyse, at den under turen i DK betaler chaufføren en timeløn, som
mindst svarer til hvad danske arbejdsgivere skal betale for at få udført tilsvarende arbejde i
henhold til godskørselsloven.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0099.png
2. Myndighedskontrol
Myndighederne beder virksomhederne indsende dokumentation for overholdelse af vilkå-
rene efter dansk lovgivning. Dokumentation er lønsedler for chaufføren med oplysninger om
den løn, der er udbetalt for kørsel i Danmark.
Færdselsstyrelsen kan kontakte myndighederne i virksomhedens hjemland via de nationale
kontaktpunkter eller evt. via IMI-systemet med henblik på at få verificeret de oplysninger,
som virksomheden har indtastet i registret.
3. Vejsidekontrol
Politiet skal løbende og effektivt kontrollere, at virksomheder, der udfører cabotage eller
kombineret transport i Danmark, overholder de danske regler. Når en lastbil, der kører en an-
meldt cabtoagetur, krydser grænsen, kan politiet få et advis via de nummerpladescannere,
der er placeret ved grænseovergangene (hvis de ikke er placeret, skal de opsættes).
Politiet skal bl.a. udføre følgende kontrol, når en lastbil stoppes:
Har virksomheden gyldig tilladelse fra hjemlandets myndigheder til at udføre transport?
Er der tale om cabotage eller kombineret transport?
Er virksomheden anmeldt i det danske register?
Fragtbrev eller anden beskrivelse af endemål for transporten
Ansættelsesbevis, hvoraf timeløn ved kørsel i Danmark, fremgår
Hvis virksomheden tidligere har kørt cabotage- eller kombiture i Danmark, skal dokumen-
tation for overholdelse af kravene til aflønning kunne fremvises. Det sidste skal ske ved
fremvisning af timelønssedler, hvor aflønningen for kørsel i DK er udspecificeret. Chauffø-
ren/virksomheden skal på forlangende kunne fremlægge en oversættelse af dokumenterne,
jf. reglerne i håndhævelsesdirektivet. Der skal kunne fremvises dokumentation for en for-
udgående 2-årig periode.
Hvis virksomheden ikke har anmeldt turen i registret eller ikke kan dokumentere overhol-
delse af kravene til aflønning, skal der udskrives en bøde på stedet. Sanktionen bliver skær-
pet i gentagelsestilfælde.
Godskørsel
Kontrollen af godskørsel sker ligesom i dag ved ansøgning om godskørselstilladelse.
Side 2/3
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0100.png
4. Ansøgning
Ved ansøgning om godskørselstilladelse sker der en kontrol af, hvorvidt virksomheden er om-
fattet af én af de overenskomster, som kan danne grundlag for en godskørselstilladelse eller
om virksomheden oplyser, at man følger niveauet i de kollektive overenskomster, der er ind-
gået af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-
mark, og som gælder på hele det danske område.
Sidstnævnte oplysninger gives på tro- og love. Færdselsstyrelsen skal bede om dokumenta-
tion for lønudbetalinger, når der er tale om en ikke-overenskomstdækket virksomhed.
For de overenskomstdækkede virksomheder sker kontrollen ved at Færdselsstyrelsen tjekker
medlemskab af arbejdsgiverforening eller ved tiltrædelsesoverenskomster beder om doku-
mentation for overenskomstdækningen.
5. Myndighedskontrol
Færdselsstyrelsen foretager kontrol af, om de oplysninger, der ligger til grund for godskør-
selstilladelsen, også er korrekte.
Det betyder, at en virksomhed, der har oplyst, at den er omfattet af en overenskomst indgået
af én af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, skal kunne dokumentere
det. Det kan ske ved oplysning om medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved indsen-
delse af tiltrædelsesoverenskomst.
Virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst, skal dokumentere overholdelse af
vilkårene for godskørselstilladelsen. Det kan ske ved indsendelse af ansættelseskontrakter
og/eller lønsedler.
Side 3/3
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
Fra:
Trine Schiørring Plesner
Sendt:
21. november 2019 14:26
Til:
Sidsel Nordengaard
Emne:
Input til det lovforberedende udvalg, nedsat som opfølgning på Padborgudvalget
Til Sidsel Nordengaard
Hermed den aftalte opfølgning på mødet mellem beskæftigelsesministeren og ITD/ITD Arbejdsgiver den 4.
november 2019.
Som nævnt på mødet er vi bekymrede over konsekvenserne, hvis DA/FHs forslag ensidigt lægges til grund i
det forberedende udvalg.
ITD og ITD Arbejdsgiver ønsker også ordnede forhold i erhvervet, og vi kan tilslutte os en ændring af
udstationeringsloven, hvor der skal køres på dansk lønniveau ved cabotage og kombinerede transporter i
Danmark. Det har vi selv arbejdet for i forbindelse med EU's vejpakkeforhandlinger.
Vi mener dog, at DA/FHs forslag vedrørende ændring af godskørselsloven er stærkt problematisk.
Problemet med dette forslag til ændring af godskørselsloven er, at det indebærer et de facto monopol, idet
det vil blive dyrere og forbundet med mange flere administrative byrder ikke at have en 3F-overenskomst.
Derfor vil det de facto indebære et monopol, da ingen vognmænd i vores konkurrenceudsatte branche, vil
have ulighed for at fortsætte på vores eller KA’s overe sko st. I ITD
og ITD Arbejdsgiver er vi
modstandere af monopoler i alle former. Vi mener at DA/FHs forslag er i strid med EU-retten og
grundloven.
Vi har et konkret løsningsforslag på problematikken: Hvis godskørselsloven skal revideres, så mener vi i ITD
og ITD Arbejdsgiver, at der skal være valgfrihed for både danske og udenlandske vognmænd i forhold
landsdækkende overenskomster indgået på organisationsniveau. Kammeradvokaten havde netop sådan et
forslag tilbage i 2016, som der var tæt ved at være flertal for i folketinget. Kammeradvokatens forslag fra
2016 indebærer, at der kan lægges flere landsdækkende overenskomster indgået på organisationsniveau til
grund. Dvs. at forslaget afskærer de såkaldte køkkenbordsoverenskomster og har følgende ordlyd:
”I dehavere af
en tilladelse skal følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår
for chauffører, der findes i en af de kollektive overenskomster, der er indgået af repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.”
Implementering af dette forslag i godskørselsoven vil føre til, at danske vognmænd fortsat kan vælge
mellem flere overenskomster, og at udenlandske vognmænd efter en ændring af udstationeringsloven skal
aflønne efter danske lønvilkår ved cabotage og kombineret transport, men at der også her vil kunne vælges
mellem flere overenskomster.
Jeg forstod på mødet den 4. november, at I allerede var i besiddelse af ovennævnte rapport, hvorfor jeg
ikke har vedhæftet den. Den eftersendes naturligvis gerne i sin helhed, hvis dette måtte være relevant.
Måtte min henvendelse og vores input til udvalgsarbejdet give anledning til spørgsmål eller kommentarer,
så er I naturligvis meget velkomne til at kontakte mig. Jeg står også meget gerne til rådighed for et møde
med udvalget eller relevante embedsmænd.
Vi ser frem til, at vores bidrag behandles i udvalget samt at høre tilbage fra jer, om hvad behandlingen
måtte give anledning til.
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Kopi af BEU alm. del - bilag 76: Betænkning fra det lovforberedende udvalg om ordnede forhold på vejtransportområdet, fra beskæftigelsesministeren
2119668_0102.png
Trine Schiørring Plesner
Direktør
ITD
Arbejdsgiver
Vesterbrogade 10
|
1620 København
|
Denmark
CVR: 37450820