Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2085299_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
4. oktober 2019
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge
samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,
hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig
forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der
i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse
og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-
Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-674/17
Titel og kort sagsresumé
Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola
Sagen vedrører: 1. Kan det henset til ordlyden af
habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, litra e), tillades, at der på
grundlag af ansøgninger fra enkelte jægere udstedes
regionalt begrænsede dispensationer til såkaldt
bestandsplejende jagt?
Har det betydning for
vurderingen af dette spørgsmål, at skønsudøvelsen i
forbindelse med afgørelsen om dispensationerne retter sig
efter en national bestandsplejeplan samt efter den i en
bekendtgørelse fastsatte øvre grænse for antallet af
nedlagte dyr, inden for hvilken der hvert år kan tildeles
undtagelsestilladelser for medlemsstatens område?
Kan
der ved vurderingen tages hensyn til andre aspekter såsom
målsætningen om at hindre skader på hunde og øge den
generelle tryghedsfølelse? 2. Kan tildeling af
dispensationer til bestandsplejende jagt som omhandlet i
det første spørgsmål begrundes med, at der for at forhindre
krybskytteri ikke findes nogen anden brugbar løsning som
omhandlet i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1?
Kan der i
så fald tages hensyn til de praktiske vanskeligheder ved at
kontrollere ulovligt krybskytteri?
Er målsætningen om at
hindre skader på hunde og øge den generelle
tryghedsfølelse muligvis også af betydning ved vurderingen
af spørgsmålet om, hvorvidt der findes en anden brugbar
løsning? 3. Hvordan skal den i habitatdirektivets artikel 16,
stk. 1, nævnte betingelse vedrørende den pågældende
bestands bevaringsstatus vurderes i forbindelse med
tildeling af regionalt begrænsede dispensationer?
Skal
bevaringsstatus for en art vurderes både i relation til et
bestemt område og i relation til hele medlemsstatens
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Justitsministeriet
Proces-
skridt
Dom
Dato
10.10.19
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0002.png
område eller i relation til et endnu større
udbredelsesområde for den pågældende art?
Er det
muligt, at de i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, fastsatte
betingelser for at udstede en dispensation er opfyldt, selv
om en arts bevaringsstatus ud fra en objektiv vurdering
ikke kan anses for gunstig i direktivets forstand?– Såfremt
ovenstående spørgsmål besvares bekræftende: I hvilken
situation kan dette komme i betragtning?
C-746/18
H. K.
1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med
artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions
Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at
statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som
gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,
klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det
anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af
mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets
telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så
alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er
fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i
forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse
af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,
som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.
Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med
udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer
til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.
oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,
at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,
som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor
(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige
udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de
grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet
forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i
straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som
skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto
grovere, jo større den mængde data er, som de statslige
myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens
dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15
og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav
om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal
være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en
domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at
artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes
således, at anklagemyndigheden, som leder
efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven
er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af
loven og under efterforskningen opklarer såvel
omstændigheder, der belaster den tiltalte, som
omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,
men senere i retssagen repræsenterer den offentlige
anklage, kan anses for en uafhængig administrativ
myndighed?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
MF
15.10.19
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0003.png
C-128/18
Dorobantu
1. Hvilke minimumskrav kan der i forbindelse med
rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre stilles til
fængslingsforhold ud fra grundrettighedschartrets artikel 4?
a. Findes der navnlig fra et EU-retligt synspunkt en
»absolut« nedre grænse for cellestørrelse, hvorunder der
altid vil foreligge et brud på grundrettighedschartrets artikel
4? i. Afhænger bestemmelsen af den individuelle celleandel
af, om der er tale om en enecelle eller en fællescelle? ii. Skal
det areal, der optages af møblement (seng, skab, osv.),
trækkes fra ved beregningen af cellestørrelsen? iii. Hvilke
bygningsmæssige forudsætninger er i givet fald relevante
for, om fængslingsforholdene er i overensstemmelse med
EU-retten? Hvilken betydning har i givet fald den direkte
(eller kun indirekte) adgang fra fængselscellen til f.eks.
toiletrum eller andre rum såvel som forsyningen med koldt
og varmt vand, opvarmning, belysning, osv.? b. I hvilken
grad spiller forskellige »afsoningsordninger«, navnlig
forskellige tidsrum hvor cellerne er åbne og forskellige
grader af bevægelsesfrihed i fængslet, en rolle for
vurderingen? c. Kan
således som afdelingen har gjort i
sine afgørelser om udleveringens lovlighed
også retslige
og organisatoriske forbedringer i den udstedende
medlemsstat (indførelse af et ombudsmandssystem,
etablering af domstole for straffuldbyrdelse, osv.) tages i
betragtning? 2. Efter hvilke kriterier skal
fængslingsforholdene vurderes i forhold til grundlæggende
EU-rettigheder? I hvilken grad har disse kriterier
indflydelse på fortolkningen af begrebet »reel risiko« i den
forstand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens praksis i
sagerne Aranyosi og Căldăraru? a. Har de judicielle
myndigheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten beføjelse til
omfattende kontrol af fængslingsforholdene i den
udstedende medlemsstat eller skal de begrænse sig til en
»kontrol af åbenlyse forhold« (»Evidenzkontrolle«)? b. For
så vidt som Domstolen i forbindelse med besvarelsen af
det første præjudicielle spørgsmål måtte nå den konklusion,
at der findes »absolutte« EU-retlige krav til
fængslingsforholdene: Ville en manglende opfyldelse af
disse minimumsbetingelser være »afvejningsresistent« i den
forstand, at der dermed altid ville bestå en »reel risiko«, der
ville gøre en udlevering ulovlig, eller kan
fuldbyrdelsesmedlemsstaten alligevel foretage en afvejning?
Kan der herved tages hensyn til aspekter som
opretholdelsen af den gensidige retshjælp på europæisk
plan, den europæiske strafferetsplejes funktionsdygtighed
eller princippet om gensidig tillid og princippet om
gensidig anerkendelse?
GVC Services
1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,
del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at
udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det
Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der
er registreret i Gibraltar?
2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,
del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
15.10.19
C-458/18
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
GA
24.10.19
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0004.png
udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«
også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-171/18
Titel og kort sagsresumé
Safeway
Under omstændigheder, hvor reglerne i en pensionsordning i
henhold til national ret i forbindelse med en ændring af
ordningens »Trust deed« (trustdokument«) tillægger en beføjelse
til at begrænse værdien af optjente pensionsrettigheder for både
mænd og kvinder med tilbagevirkende kraft for en periode
mellem datoen for en skriftlig meddelelse om de påtænkte
ændringer af ordningen og den dato, hvor trustdokumentet
faktisk ændres, kræver artikel 157 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere og på tidspunktet
for de faktiske omstændigheder Rom-traktatens artikel 119) da,
at både mænd og kvinders optjente pensionsrettigheder anses
for ikke at kunne fortabes i denne periode, således at deres
pensionsrettigheder beskyttes imod begrænsninger med
tilbagevirkende kraft i henhold til denne beføjelse i national ret?
Generalstaatsanwaltschaft
Hindert die Weisungsabhängigkeit einer Staatsanwaltschaft die
Wirksame Ausstellung eines Europäischen Haftbefehl durch sie
auch dann, wenn diese Entscheidung einter umfassenden
gerichtlichen Überprüfung vor Vollstreckung des Europäischen
Haftbefehls unterliegt.
C m.fl.
1. Skal det under omstændigheder som de i hovedsagen
omhandlede, hvor en producentorganisation som defineret i
artikel 11, stk. 1, [og i] artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr.
2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for
frugt og grøntsager leverer genstande til de producenter, der er
tilsluttet organisationen, og herfor fra producenterne modtager
en betaling, som ikke dækker indkøbsprisen, lægges til grund, a)
at der foreligger en byttehandel med kontant vederlag (»Tausch
mit Baraufgabe«), fordi producenterne til gengæld for
transaktionen over for producentorganisationen ved kontrakt
har forpligtet sig til i formålsbindingsperioden at levere frugt og
grøntsager til producentorganisationen, således at
afgiftsgrundlaget for transaktionen er den indkøbspris for
investeringsaktiverne, som producentorganisationen har betalt
til de tidligere leverandører? b) at det beløb, som driftsfonden
faktisk betaler til producentorganisationen for transaktionen, i
fuldt omfang udgør et »tilskud, der er direkte forbundet med
transaktionernes pris« som omhandlet i artikel 11, punkt A, stk.
1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977
om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter, således at afgiftsgrundlaget også omfatter
den finansielle støtte som omhandlet i artikel 15 i forordning
nr. 2200/96, som er ydet til driftsfonden på grundlag af et
driftsprogram? 2. Såfremt det ifølge besvarelsen af det første
spørgsmål kun er de af producenterne erlagte betalinger, men
ikke leveringspligten og den finansielle støtte, der skal ansættes
Interessent
Finanstilsynet
Proces
skridt
Dom
Dato
07.10.19
C-489/19
PPU
Justitsministeriet
Dom
09.10.19
C-573/18
og
C-574/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
09.10.19
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0005.png
som afgiftsgrundlag, spørges: Er artikel 11, punkt A, stk. 1, litra
a), i direktiv 77/388/EØF under de i det første spørgsmål
beskrevne omstændigheder til hinder for en national særlig
foranstaltning støttet på artikel 27, stk. 1, i direktiv
77/388/EØF som § 10, stk. 5, nr. 1, i Umsatzsteuergesetz
(momsloven), hvorefter afgiftsgrundlaget for transaktionerne til
producenterne er den indkøbspris, som
producentorganisationen har betalt til de tidligere leverandører
for investeringsaktiverne, fordi producenterne er nærtstående
parter? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:
Gælder dette også i tilfælde, hvor producenterne har ret til fuldt
fradrag, fordi investeringsgoderne er omfattet af berigtigelsen af
fradragene (artikel 20 i direktiv 77/388/EØF)?
C-234/18
„AGRO IN 2001“
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om
indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold i Den Europæiske Union, som fastsætter
»mindsteregler for indefrysning af formuegoder med henblik på
eventuel efterfølgende konfiskation«, fortolkes således, at den
tillader medlemsstaterne at vedtage bestemmelser om civilretlig
konfiskation, som ikke er støttet på en domfældelse? 2. Følger
det af artikel 1, stk. 1, under hensyntagen til artikel 4, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.
april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og
udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, at alene
indledning af en straffesag mod den person, hvis formue er
genstand for konfiskation, er en tilstrækkelig forudsætning for
at indlede og gennemføre en civilretlig konfiskationssag? 3. Er
det tilladt at foretage en udvidende fortolkning af grundene i
artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation
af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske
Union, som tillader en civilretlig konfiskation, der ikke er
støttet på en domfældelse? 4. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014
om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at
en formuerettighed kan konfiskeres som direkte eller indirekte
opnået ved en strafbar handling alene på grund af misforholdet
mellem formuegoderne og personens legale indkomster, uden
at der foreligger en endelig dom, som fastslår, at personen har
begået den strafbare handling? 5. Skal bestemmelsen i artikel 6,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU
af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber
og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union
fortolkes således, at den regulerer konfiskation hos tredjemand
som en supplerende eller alternativ foranstaltning til den direkte
konfiskation eller som en supplerende foranstaltning til den
udvidede konfiskation? 6. Skal bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.
april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og
udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes
således, at den sikrer anvendelsen af uskyldsformodningen og
forbyder en konfiskation, der ikke er støttet på en domfældelse?
Finanstilsynet
GA
10.10.19
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0006.png
T-335/17
Help
Hilfe zur Selbsthilfe mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse af 21. marts 2017
Ares(2017)1515573, hvormed et delbeløb af støttemidlerne til
bistandsprojektet Food Security Promotion for very food
insecure farming households i Zimbabwe
(ECHO/ZWE/BUD/ 2009/02002) på 643 627,72 EUR blev
krævet tilbagebetalt, og den heraf følgende betalingsanmodning
af 7. april 2017 (nr. 3241705513), hvormed Kommissionen
anmodede om betaling af den første rate på 321 813,86 EUR,
annulleres, og
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
UPM France
1- Skal bestemmelserne i artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] i
direktiv [2003/96] fortolkes således, at den fritagelse, som
medlemsstaterne kan lade mindre elektricitetsproducenter være
omfattet af, forudsat at de beskatter de energiprodukter, som
anvendes til at fremstille denne elektricitet, kan resultere i en
situation som den, der er beskrevet i punkt 7 i nærværende
afgørelse, for perioden forud for den 1. januar 2011, hvor
Frankrig, som direktivet hjemler mulighed for, endnu ikke
havde indført nogen national endelig forbrugsafgift på
elektricitet og dermed heller ikke nogen fritagelse for denne
afgift for mindre elektricitetsproducenter? 2- Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, hvordan skal bestemmelserne
i direktivets artikel 14[, stk. 1, litra a)] og bestemmelserne i
direktivets artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] kombineres for
mindre elektricitetsproducenter, som anvender den elektricitet,
som de fremstiller, til deres aktiviteter? Indebærer
bestemmelserne en minimumsbeskatning som følge af enten
beskatningen af den fremstillede elektricitet, men med fritagelse
for den anvendte naturgas, eller en fritagelse for afgift på selve
fremstillingen af elektricitet, idet staten således er forpligtet til
at beskatte den anvendte naturgas?
Sky e.a
Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt
varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt
eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle
begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og
tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med
henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder
og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre
omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver? (2) Hvis
der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et begreb
som »computer software« da for generelt, og dækker det varer,
der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med
varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik
på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og
tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget
af den beskyttelse, som varemærket giver? (3) Kan det udgøre
ond tro, hvis man blot ansøger om registrering af et varemærke
uden nogen hensigt til at bruge det for de specificerede varer og
tjenesteydelser? (4) Hvis der svares bekræftende på det tredje
spørgsmål, er det da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev
indgivet delvist i god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt,
ansøgeren havde til hensigt at benytte varemærket for nogle af
despecificerede varer og tjenesteydelser, men ikke havde til
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
10.10.19
C-270/18
Energistyrelsen
Dom
16.10.19
C-371/18
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
16.10.19
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0007.png
hensigt at benytte varemærket for andre af de specificerede
varer og tjenesteydelser? (5) Er section 32(3) i UK Trade Marks
Act 1994 (lov af 1994 om varemærker) forenelig med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU og dettes
forgængere?
C-490/18
Agrárminiszter
1) Skal den »pålidelige metode«, som er nævnt i artikel 2 i
delegeret forordning (EU) 2015/1366, og som anvendes til
hvert år mellem den 1. september og den 31. december at
fastsætte [antallet af] bistader, fortolkes således, at det er
støtteansøgeren, der skal oplyse om antallet af
honningbifamilier, og, såfremt dette spørgsmål besvares
bekræftende, er dette da en pålidelig metode?
2) Hvis antallet af bistader i overensstemmelse med artikel 55 i
forordning nr. 1308/2013 skal fastsættes hvert år mellem den 1.
september og den 31. december på grundlag af biernes
biologiske karakteristika
hvilket antal ligger til grund for
støtten til biavlssektoren
skal [nævnte bestemmelse] da
fortolkes således, at medlemsstaterne kan fravige denne regel?
3) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, kan den
nationale lovgivning da bestemme, at det krævede antal
honningbifamilier skal fastsættes i januar med tilbagevirkende
kraft?
4) Skal den omstændighed, at [EU-midlerne] skal tildeles til
biavlsprogrammerne for 2017-2019 på grundlag af det antal
bistader, som medlemsstaterne oplyste i 2013 i deres
biavlsprogrammer for 2014-2016, fortolkes således, at det også
er muligt at fastsætte det antal bistader, der kræves for at få
tildelt støtte efter den periode, der udløb den 31. december
2016, og som ligger til grund for fordelingen af støtten for
perioden 2017, på en anden måde?
5) Skal den nævnte EU-forordning fortolkes således, at den
tillader, at der vedtages en national retsregel, der opstiller en
betingelse for udbetaling af de minimis-støtte, der ikke er
forenelig [med nævnte forordning]? Skal den i EU-retten
omhandlede støtte være egnet, også i praksis, til at støtte
biavlsdrift?
Elektrorazpredelenie Yug
Sagen vedrører: Anmodningen om præjudiciel afgørelse
vedrører fortolkningen af artikel 2, nr. 3) og 5), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009
om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om
ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter »direktiv 209/72«),
med henblik på præcisering af begreberne »transmission« og
»distribution« af elektricitet.
Følgende præjudicielle spørgsmål forelægges EU-Domstolen: 1)
Skal bestemmelserne i artikel 2, nr. 3) og 5), i direktiv
2009/72/EF fortolkes således, at det eneste kriterium for
sondringen mellem distributionsnettet og transmissionsnettet
og dermed mellem aktiviteterne »distribution« og
»transmission« af elektricitet er spændingsniveauet, og at
medlemsstaterne trods deres handlefrihed til at henføre
netbrugerne til den ene eller den anden type af net
(transmissions- eller distributionsnet) ikke må indføre
ejendomsretten til de aktiver, der benyttes til at udøve disse
aktiviteter, som et yderligere kriterium for sondringen mellem
aktiviteterne transmission og distribution? 2) Såfremt det første
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
16.10.19
C-31/18
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Dom
17.10.19
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0008.png
spørgsmål besvares bekræftende: Skal de elektricitetskunder,
som har en tilslutning til mellemspændingsnettet, altid
behandles som kunder hos den distributionsnetoperatør, der
har licens for det pågældende område, uafhængigt af
ejerforholdet til det udstyr, som disse kunders elektriske anlæg
direkte er tilsluttet, og uafhængigt af de aftaler, som kunderne
har direkte med transmissionsnetoperatøren? 3) Såfremt det
første spørgsmål besvares benægtende: Er nationale
bestemmelser som bestemmelsen i § 1, nr. 44, sammenholdt
med nr. 20 i de supplerende bestemmelser til energiloven,
hvorefter »transmission af elektricitet« er transport af
elektricitet via transmissionsnettet, og
»elektricitetstransmissionsnettet« er helheden af elektriske
ledninger og anlæg, som tjener til transmission, transformation
af elektriciteten fra højspænding til mellemspænding og
omfordeling af energistrømmene, forenelige med ånden i og
formålet med direktiv 2009/72/EF? Er
på de samme
betingelser
nationale bestemmelser som energilovens artikel
88, stk. 1: »Distribution af elektricitet og drift af
elektricitetsdistributionsnettene udøves af
distributionsnetoperatører, som er ejere af sådanne net i et
begrænset område, og som har fået licens til at distribuere
elektricitet i det pågældende område« lovlige?
C-341/18
J. e.a.
Skal artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fortolkes
således, at en tredjelandsstatsborger, der tidligere er rejst ind i
Schengenområdet, f.eks. via en international lufthavn, i
Schengenkodeksens forstand rejser ud, så snart den pågældende
som sømand påmønstrer et søgående skib, der allerede ligger i
en havn, der udgør en ydre grænse, uanset om og i bekræftende
fald hvornår vedkommende forlader denne havn med dette
skib? Eller skal det, for at der foreligger en udrejse, først
fastslås, at sømanden vil forlade havnen med det pågældende
søgående skib, og gælder der i så fald en maksimal frist for,
hvornår afsejlingen skal ske, og hvornår skal udrejsestemplet
anbringes i dette tilfælde? Eller gælder et andet tidspunkt, i givet
fald under andre betingelser, som »udrejse«?
AURES Holdings
1) Kan begrebet etableringsfrihed som omhandlet i artikel 49
[TEUF] anses for at omfatte en simpel flytning af stedet for en
virksomheds ledelse fra en medlemsstat til en anden
medlemsstat? 2) Hvis det er tilfældet, er det da i strid med
artikel 49, 52 og 54 [TEUF], såfremt national lovgivning ikke
tillader en enhed fra en anden medlemsstat, i forbindelse med
en flytning af dens forretningssted eller stedet for dens ledelse
til Den Tjekkiske Republik, at anvende et skattemæssigt
underskud, der er realiseret i den anden medlemsstat?
Südzucker
1. Skal artikel 3, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr.
967/2006 fortolkes således, at den deri anførte frist også gælder
for en ændring af en rettidig meddelelse om overskudsafgift,
som er resultatet af en opgørelse af den mængde
overskudssukker, som skal indregnes, når opgørelsen er ændret
efter fristens udløb på grundlag af en kontrol i henhold til
artikel 10 i forordning (EF) nr. 952/2006? 2. Såfremt det første
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Søfartsstyrelsen
GA
17.10.19
C-405/18
Erhvervsstyrelsen
GA
17.10.19
C-423/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
17.10.19
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0009.png
spørgsmål besvares bekræftende: I et sådant tilfælde, hvor der
er tale om en ændring af en rettidig meddelelse, der er foretaget
på grundlag af konstateringer inden for rammerne af kontroller,
gælder de betingelser for en overskridelse af meddelelsesfristen
i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2670/81,
som ændret ved forordning nr. 3559/91, der er anført i
Domstolens dom af 10. januar 2002 i sag C-101/99
ECLI:EU:C:2002:7, British Sugar, da også for en overskridelse
af meddelelsesfristen i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning
nr. 967/2006?3. Såfremt artikel 3, stk. 2, første punktum, i
forordning (EF) nr. 967/2006 ikke gælder for
ændringsmeddelelser på grundlag af kontroller (jf. første
spørgsmål), eller såfremt betingelserne for en overskridelse af
fristen er opfyldt (jf. andet spørgsmål), skal der da med henblik
på fastsættelse af den frist, inden for hvilken ændringen af
overskudsafgiften skal meddeles, tages udgangspunkt i den 1.
maj i det næstfølgende år, eller finder national ret anvendelse?
4. Såfremt tredje spørgsmål besvares således, at der hverken
skal tages udgangspunkt i den 1. maj i det næstfølgende år eller
anvendes national ret: Er det foreneligt med fællesskabsrettens
almindelige principper, herunder proportionalitetsprincippet,
retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den
berettigede forventning, når en meddelelse om
overskudsafgiften for produktionsåret 2007/2008 i et tilfælde
som det foreliggende på grund af den tid, der er medgået til
kontrollen, udarbejdelsen af kontrolrapporten og evalueringen
af rapporten, finder sted henholdsvis den 20. oktober 2010 og
den 27. oktober 2011? Er det i denne forbindelse afgørende,
om sukkerfabrikanten har gjort indsigelse mod konstateringen
af den overskydende mængde?
C-459/18
Belgische Staat
Er artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde til hinder for en national skattelovgivning, på
grundlag af hvilken det ved beregningen af detskattepligtige
overskud for et i Belgien ubegrænset skattepligtigt selskab med
et driftssted i en anden medlemsstat, hvis overskud i Belgien i
henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Belgien og den anden medlemsstat er fuldstændigt fritaget for
beskatning, gælder, at
fradraget for risikovillig kapital nedsættes med et beløb for
fradraget for risikovillig kapital, der beregnes ud fra den
positive forskel mellem på den ene side den bogførte
nettoværdi af aktiverne i driftsstedet og på den anden side den
samlede mængde af passiver, der ikke hører til selskabets
egenkapital, og som kan henregnes til driftsstedet, og at
den nævnte nedsættelse ikke foretages, for så vidt som
beløbet for nedsættelsen er mindre end dette driftssteds
overskud, mens der ikke sker nogen nedsættelse af fradraget for
risikovillig kapital, hvis denne positive forskel kan henregnes til
et i Belgien beliggende driftssted?
Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of
Cyprus named Halloumi mod EUIPO (appel)
Påstande:
Appellen til prøvelse af Rettens dom i sag T-
328/17, Foundation for the Protection of the Traditional
Cheese of Cyprus named Halloumi mod Den Europæiske
Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO),
Skatteministeriet
Dom
17.10.19
C-766/18
P
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
17.10.19
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0010.png
EU:T:2018:594, antages til realitetsbehandling, og der gives
medhold i appellantens påstand om annullation.
EUIPO og intervenienten tilpligtes at bære deres egne
omkostninger og at betale de af appellanten afholdte
omkostninger.
Forenede
sager
C-103/18
og
C-429/18
Sánchez Ruiz (sag C-103/18)
Sagen vedrører hvorvidt den spanske lovgivning og retspraksis
vedrørende tidsbegrænset udnævnelse af vedtægtsmæssigt
personale er forenelig med § 4 og 5 i rammeaftalen vedrørende
tidsbegrænset ansættelse. EU-Domstolen er blevet forelagt
følgende præjudicielle spørgsmål:
Første spørgsmål: Kan en situation som den, der beskrives i det
foreliggende tilfælde (hvor den offentlige arbejdsgiver ikke
overholder de ved lov fastsatte tidsmæssige begrænsninger, og
derved tillader flere på hinanden følgende tidsbegrænsede
kontrakter, eller opretholder den midlertidige karakter ved at
ændre ansættelsestypen fra hjælpepersonale til vikaransat eller
afløser), anses for misbrug hidrørende fra flere på hinanden
følgende ansættelser og dermed henføres under § 5 i
rammeaftalen, der er vedhæftet som bilag til direktiv
1999/70/EF? Andet spørgsmål: Skal bestemmelserne i
rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som
fremgår af bilaget til direktiv 1999/70/EF, sammenholdt med
effektivitetsprincippet, fortolkes således, at de er til hinder for
nationale processuelle regler, hvorefter det er et ufravigeligt
krav, at en arbejdstager i tidsbegrænset ansættelse aktivt
anfægter eller klager over samtlige på hinanden følgende
ansættelser og ophør for at kunne være omfattet af direktivet
og for at kunne gøre de rettigheder gældende, som den
pågældende tildeles i henhold til EU’s retsorden?

Tredje
spørgsmål: Henset til, at behovet for at besætte ledige stillinger
og dække sygefravær og ferieperioder (...) i den offentlige sektor
i forbindelse med udførelsen af væsentlige tjenester
grundlæggende er »permanent«, og at det dermed er nødvendigt
at fastlægge begrebet »objektive omstændigheder« som
begrundelse for den tidsbegrænsede ansættelse:
[…]
Fernández Álvarez e.a. (sag C-429/18)
Første spørgsmål: Er det i overensstemmelse med
rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv
1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning
og en opfattelse, hvorefter der i forbindelse med den
tidsbegrænsede ansættelse af sagsøgerne foreligger et misbrug,
for så vidt som den offentlige arbejdsgiver anvender forskellige
former for ansættelse, som alle er midlertidige, til varigt og
konstant at udføre almindelige opgaver, som de
vedtægtsmæssige fastansatte medarbejdere normalt udfører, og
dække permanente og strukturelle behov, som reelt ikke er
midlertidige, men derimod varige og konstante? Er denne
beskrevne tidsbegrænsede ansættelse dermed ikke begrundet
som omhandlet i § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen med
objektive omstændigheder, for så vidt som denne anvendelse af
tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er direkte i strid med
andet afsnit i indledningen til rammeaftalen og punkt 6 og 8 i
de generelle betragtninger til denne aftale, fordi de betingelser,
der kunne begrunde disse tidsbegrænsede
10
Beskæftigelses-
ministeriet
Moderniserings-
styrelsen
GA
17.10.19
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0011.png
ansættelseskontrakter, ikke er opfyldt?
Andet spørgsmål: Er det i overensstemmelse med
rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv
1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning,
hvorefter opslaget af en traditionel udvælgelsesprøve, der har
de nævnte kendetegn, hverken er en foranstaltning med
tilsvarende virkning eller kan betragtes som en sanktion, for så
vidt som den ikke står i forhold til det misbrug, der er begået,
og som medfører, at den tidsbegrænsede ansættelse bringes til
ophør, hvorved formålene med direktivet tilsidesættes, og den
ufordelagtige situation for vedtægtsmæssige midlertidige
medarbejdere gøres varig, og ikke kan betragtes som en effektiv
foranstaltning, for så vidt som den ikke medfører nogen
ulempe for arbejdsgiveren eller har en afskrækkende virkning
og dermed ikke er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i
direktiv 1999/70, for så vidt som den ikke sikrer, at den
spanske stat opnår de i direktivet foreskrevne resultater? Tredje
spørgsmål: Er det i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i
direktiv 1999/70 og Den Europæiske Unions Domstols dom af
14. september 2016 i sag C-16/15, at den forelæggende ret
anlægger og anvender en fortolkning, hvorefter et opslag af en
åben udvælgelsesprøve ikke er en foranstaltning, der er egnet til
at sanktionere et misbrug af flere på hinanden følgende
tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet der i spansk ret ikke
findes en sanktionsmekanisme, der er effektiv og har
afskrækkende virkning, og som bringer misbrug i forbindelse
med ansættelse af vedtægtsmæssigt midlertidigt personale til
ophør, idet lovgivningen ikke gør det muligt at besætte disse
oprettede strukturelle stillinger med det personale, der var
genstand for misbruget, således at jobusikkerheden for disse
arbejdstagere bibeholdes?
[…]
C-239/18
Saatgut-Treuhandverwaltung
Sagen vedrører fortolkning af artikel 11 i Kommissionens
forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 (EF-
udsåningsforordningen). EU-Domstolen er forelagt følgende
spørgsmål:
1. Har officielle organer i henhold til artikel 11, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 1768/95 en oplysningspligt, der
udelukkende drejer sig om arten af planter, uden at der med
anmodningen om oplysninger også kræves oplysninger om en
beskyttet sort?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares med, at en sådan
oplysningspligt kan gøres gældende:
a) Er der tale om et officielt organ, der er beskæftiget med
overvågning af landbrugsproduktionen, som omhandlet i artikel
11, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1768/95, når organet
beskæftiger sig med kontrol af EU-finansieret støtte til
landbrugere og i den forbindelse om de landbrugere, der
ansøger herom, lagrer data, som også vedrører afgrødetyper?
b) Har et officielt organ ret til at tilbageholde de oplysninger,
der søges om, hvis meddelelsen af oplysninger nødvendiggør, at
en tredjemand bearbejder eller specificerer de data, som findes
hos organet, og dette medfører en udgift på ca. EUR 6 000,00?
Spiller det i den forbindelse en rolle, om ansøgeren er villig til
at overtage de hermed forbundne omkostninger?
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
17.10.19
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0012.png
C-569/18
Caseificio Cirigliana e.a.
Skal artikel 3 TEUF, 26 TEUF, 32 TEUF, 40 TEUF og 41
TEUF samt artikel 1, 3- 5 og 7 i forordning (EU) nr.
1151/2012, der indeholder bestemmelser om beskyttede
oprindelsesbetegnelser, og hvorefter medlemsstaterne skal sikre
fri konkurrence for produkter inden for Den Europæiske
Union samt beskyttelse af kvalitetsordninger med henblik på at
understøtte ugunstigt stillede landbrugsområder, fortolkes
således, at de er til hinder for en national bestemmelse (artikel 4
i lovdekret nr. 91 af 24.6.2014, som ophøjet til lov nr. 116 af
11.8.2014), der indfører en restriktion for fremstillingen af
Mozzarella di Bufala Campana BOB, således at den kun må
finde sted i dertil indrettede anlæg, hvor det er forbudt at
opbevare og lagre mælk fra bedrifter, der ikke er omfattet af
kontrolordningen for Mozzarella di Bufala Campana BOB?
Prato Nevoso Termo Energy
Sagen vedrører: 1) Er direktiv 2008/98/EF’s artikel 6 og under
alle omstændigheder proportionalitetsprincippet til hinder for
en national ordning såsom artikel 293 i lovdekret nr. 152/2006,
sammenholdt med artikel 268, litra eee-bis), i lovdekret nr.
152/2006, hvorefter et flydende biobrændsel, som opfylder de
fastsatte tekniske krav og efterspørges som brændstof til
produktion, nødvendigvis skal betragtes som affald, selv inden
for rammerne af godkendelsesproceduren vedrørende et
biomassefyret anlæg, i det omfang og så længe dette flydende
biobrændsel ikke er indført i bilag X, del II, afdeling 4, stk. 1, til
del V i lovdekret nr. 152 af 3. april 2006, og dette bortset fra
vurderinger af negativ indvirkning på miljøet eller enhver
indsigelse vedrørende produktets tekniske karakteristika, som er
fremkommet inden for rammerne af godkendelsesproceduren?
2) Er artikel 13 i direktiv 2009/28/EF og under alle
omstændigheder proportionalitetsprincippet,
gennemsigtighedsprincippet og princippet om forenkling til
hinder for en national ordning, såsom artikel 5 i lovdekret nr.
28/2011, for så vidt angår den del, hvor den for det tilfælde, at
en virksomhed ansøger om godkendelse til anvendelse af en
biomasse som brændstof på et anlæg, som genererer emissioner
i atmosfæren, ikke fastlægger nogen koordinering med
godkendelsesproceduren til den omhandlede anvendelse som
brændstof ifølge bilag X til del V i lovdekret nr. 152/2006 eller
muligheden for en konkret vurdering af den foreslåede løsning
inden for rammerne af en enkelt integreret
godkendelsesprocedure og i lyset af bestemte tekniske
specifikationer?
Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI
1) Skal artikel 9 i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at en
sammenslutning af advokater, der har specialiseret sig i
retsbeskyttelse af en kategori af personer med anden seksuel
orientering, og hvis vedtægter erklærer, at sammenslutningen
har til formål at fremme kulturen og respekten for kategoriens
rettigheder, automatisk skal opfattes som eksponent for en
fælles interesse og som en formodet nonprofit-organisation, der
har søgsmålsinteresse, og i denne forbindelse også kan anlægge
erstatningssøgsmål, i tilfælde af handlinger, som anses for at
være udtryk for forskelsbehandling af denne kategori?
2) Omfatter anvendelsesområdet for beskyttelsen mod
forskelsbehandling i medfør af direktiv 2000/78/EF, ifølge den
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
17.10.19
C-212/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Energistyrelsen
Dom
24.10.19
C-507/18
Beskæftigelses-
ministeriet
Moderniserings-
styrelsen
GA
24.10.19
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0013.png
korrekte fortolkning af dets artikel 2 og 3, en erklæring, som er
fremført inden for rammerne af ytringsfriheden, og som er
vendt mod kategorien af homoseksuelle, hvormed den
adspurgte i et interview i et radiounderholdningsprogram har
erklæret, at han aldrig ville ansætte eller samarbejde med
homoseksuelle i sin virksomhed, selv om han på det
omhandlede tidspunkt ikke gennemførte eller havde til hensigt
at gennemføre en rekruttering?
C-515/18
Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato
Skal artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.
oktober 2007 fortolkes således, at den kompetente myndighed,
som har til hensigt at tildele en kontrakt uden forudgående
udbud, skal tage de nødvendige skridt til offentliggørelse eller
give meddelelse om samtlige oplysninger med det formål, at
samtlige potentielle operatører af offentlig trafikbetjening kan
afgive et seriøst og rimeligt bud? Skal artikel 7, stk. 4, i
forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 fortolkes
således, at den kompetente myndighed, inden den tildeler
kontraktenuden forudgående udbud, skal foretage en
sammenlignende vurdering af samtlige bud på tilvejebringelse
af tjenesteydelsen, som eventuelt er blevet modtaget efter
offentliggørelsen af forhåndsmeddelelsen ifølge samme artikel
7, stk. 4?
Energiavirasto
1. Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er
forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en
sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører
netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som
omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse
truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til
at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er
vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en
national domstol?
2. Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal
anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i
direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling
som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt
grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af
en af ham fremsat anmodning om indledning af en
foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få
sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette
spørgsmål sig efter national lovgivning?
OPR-Finance
1) Er bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, til
hinder for national lovgivning, som bestemmer, at hvis
kreditgiver ikke overholder sin forpligtelse til at foretage en
vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden kreditaftalen
indgås, er sanktionen, at kreditaftalen er ugyldig, samt at
forbrugeren har pligt til at tilbagebetale hovedstolen til
kreditgiveren på et tidspunkt, der er passende i forhold til
forbrugerens økonomiske evne, idet sanktionen (kreditaftalens
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
24.10.19
C-578/18
Energistyrelsen
GA
24.10.19
C-679/18
Finanstilsynet
GA
24.10.19
13
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19
2085299_0014.png
ugyldighed) dog kun finder anvendelse, hvis forbrugeren
påberåber sig den (dvs. gør gældende, at aftalen er ugyldig)
inden for en forældelsesfrist på tre år?
2) Pålægger bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, en
national ret af egen drift at anvende sanktionen i national
lovgivning for kreditgiverens manglende overholdelse af
forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed (dvs.
selv hvis forbrugeren ikke påberåber sig sanktionen)?
T-310/18
EPSU og Willem Goudriaan mod Kommissionen
Påstande:
Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse
af 5. marts 2018 om ikke at foreslå Rådet, at en aftale mellem
arbejdsmarkedets parter i EU af 21. december 2015 om
rettigheder for og høring af tjenestemænd og ansatte i centrale
regeringsadministrationer, som er indgået i henhold til artikel
155, stk. 1, TEUF, skal implementeres ved et direktiv gennem
en afgørelse fra Rådet i henhold til artikel 155, stk. 2, TEUF.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
24.10.19
14