Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 236
Offentligt
2123684_0001.png
NOTAT
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om
besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2019/2219 om mangelfuld
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU
Kommissionen har ved brev af 11. oktober 2019 fremsendt en åbningsskrivelse til Danmark vedrørende
mangelfuld gennemførelse i dansk ret af visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål
(herefter ”direktivet”).
Fristen for gennemførelse af direktivet var den 10. november 2012.
Kommissionen har i åbningsskrivelsen af 11. oktober 2019 oplistet 23 hovedpunkter med forhold, som
Kommissionen vurderer, ikke er gennemført korrekt i dansk ret.
Regeringen har som følge af Kommissionens åbningsskrivelse fulgt op på gennemførelsen af de nævnte
bestemmelser med henblik på om nødvendigt at træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at
direktivet bliver fyldestgørende implementeret i dansk ret.
Direktivet består af 56 præambelbetragtninger, 66 artikler og 8 bilag. Der er således tale om et relativt
omfattende regelsæt, som er blevet gennemført dels ved lov om dyreforsøg
1
dels ved bekendtgørelse om
dyreforsøg
2.
Hovedpunkterne i åbningsskrivelsen omfatter overordnet direktivbestemmelser, som kun er delvist
tekstnært gennemført, eller som ikke er direkte gennemført i dansk lovgivning. Regeringen bemærker
hertil, at det hidtil har været vurderingen, at den tekst, som i dag fremgår af de danske regler og
lovbemærkninger, var fyldestgørende i forhold til direktivets tekst, og at Danmark traditionelt ikke har
gennemført bestemmelser, som alene retter sig mod den kompetente myndighed. Åbningsskrivelsen er
dog udtryk for, at Kommissionen generelt ønsker en meget tekstnær gennemførelse af EU-regler i
national lovgivning.
Regeringen vurderer, at de hovedpunkter, som er omfattet af åbningsskrivelsen, ikke er af en sådan
principiel karakter, at sagen bør afgøres af EU-Domstolen. Det er derfor regeringens vurdering, at der
bør ske en præcisering af de danske regler for at sikre en mere tekstnær implementering af direktivet.
De foreslåede præciseringer vil ifølge Fødevarestyrelsen ikke give anledning til væsentlige ændringer i
praksis, da styrelsen har administreret reglerne i overensstemmelse med direktivets ordlyd og formål.
1
2
Jf. senest lovbekendtgørelse nr. 474 af 15. maj 2014.
Jf. senest bekendtgørelse nr. 12 af 7. januar 2016.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 236: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (sagsnr. 2019/2219)
Åbningsskrivelsen vil derfor blive besvaret med, at Kommissionens bemærkninger tages til efterretning,
og at regeringen vil indlede en proces med henblik på at revidere de danske regler således, at de
omhandlede direktivbestemmelser bliver gennemført mere tekstnært i overensstem-melse med
Kommissionens bemærkninger.
Revisionen af de danske gennemførelsesbestemmelser vil blive gennemført dels ved et forslag om
ændring af lov om dyreforsøg dels ved en ændring af bekendtgørelse om dyreforsøg.
Miljø- og Fødevareministeriet vil derfor fremsætte et lovforslag primo 2021 med ikrafttrædelse den 1.
juli 2021.
En ændring af bekendtgørelse om dyreforsøg forventes udarbejdet i 1. kvartal 2020 med ikrafttrædelse
senest den 1. juli 2020.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.
2