EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 51 og spm. 52 om ministeren i tabelform vil oplyse de øvrige EU-landes niveau for den kontracykliske kapitalbuffer, fra erhvervsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 269
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. december 2019

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 52 alm. del stillet af udvalget den 26. novem-

ber 2019 efter ønske fra Tommy Ahlers (V).

Spørgsmål:

På hvilket niveau har andre lande med en tilsvarende udvikling i kredit-

vækst og økonomisk aktivitet som Danmark fastsat den kontracykliske

buffer?

Svar:

Formålet med den kontracykliske kapitalbuffer er at understøtte udlånet

ved at frigive hele eller dele af bufferen i perioder med stress i det finan-

sielle system. Det kan bidrage til at forebygge, at der opstår en situation,

hvor bankerne ikke kan låne ud til rentable projekter og kreditværdige kun-

der. Dermed mindskes risikoen for, at et økonomisk tilbageslag forstærkes

og arbejdsløsheden stiger mere end nødvendigt, som følge af for svagt ka-

pitaliserede banker.

Fastsættelse af den kontracykliske buffer beror på konkrete nationale vur-

deringer af risikobilledet i den finansielle sektor. Der kan derfor ikke gives

et entydigt svar på, hvordan de forskellige myndigheders vurderinger af

den økonomiske aktivitet udmønter sig i konkrete anbefalinger om og fast-

sættelse af bufferen.

Hvert EU-land har udpeget en relevant myndighed, der fastsætter buffer-

satsen

–

den såkaldt makroprudentielle myndighed. I Danmark er der valgt

en model, hvor det er Det Systemiske Risikoråd, der overvåger opbygning

af systemisk risiko og henstiller om bufferen, hvorpå det er regeringen, der

træffer beslutning om niveauet for bufferen. Der er forskel på, hvilken vur-

dering de forskelige nationale makroprudentielle myndigheder har anlagt i

forhold til aktivering af den kontracykliske buffer. Det danske systemiske

risikoråd vurderer niveauet for den kontracykliske kapitalbuffersats på

baggrund af et samlet risikobillede med inddragelse af finansielle indika-

torer for risikoopfattelse, ejendomspriser, kreditstandarder, kreditudvik-

ling, risikoopbygning i kreditinstitutter og også med inddragelse af model-

baserede indikatorer.

På baggrund af en vurdering af risikobilledet henstiller Rådet til erhvervs-

ministeren, hvad det mener, et passende niveau for bufferen er. Kreditud-

vikling

og ”økonomisk aktivitet”

er således blot nogle elementer blandt

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 269: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 51 og spm. 52 om ministeren i tabelform vil oplyse de øvrige EU-landes niveau for den kontracykliske kapitalbuffer, fra erhvervsministeren

flere, der vurderes, når niveauet for bufferen vurderes, og der er således

ikke fastsat pejlemærker for, hvilket niveau af kreditvækst og ”økonomisk

aktivitet”, der bør udløse ændringer i buffersatsen.

De nordiske lande har været blandt de første til at aktivere den kontracyk-

liske kapitalbuffer. Sverige, Norge og Island har fastsat bufferen til et ni-

veau svarende til det danske, jf. mit svar på ERU alm. del spørgsmål 51.

Tyskland har også besluttet at aktivere den kontracykliske buffer. Beslut-

ningen om at aktivere bufferen i Tyskland er baseret på, at cykliske syste-

miske risici er bygget op gennem en lang periode med økonomisk vækst

og lave renter.

UK har en strategi om, at den kontracykliske kapitalbuffer skal være akti-

veret, inden risikoniveauet bliver forhøjet. Det betyder i praksis, at buffe-

ren er 1,0 pct. i normale tider, hvor risici ikke er forhøjede. Bufferen sættes

kun til 0 i en genopbygningsperiode efter en krise.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup