EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Kopi af KEF alm. del

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 279
Offentligt

Kuludfasning

Kontor/afdeling

Systemanalyse/EU-Grøn

Omstilling

Dato

12. december 2019

J nr.

2019-823

Kul har historisk set spillet en vigtig rolle i Europa og udgør stadig en væsentlig del

af energimixet i nogle af EU’s medlemslande. Udfasning af kul og andre fossile

brændsler er dog afgørende for den grønne omstilling i Danmark, i EU og globalt.

Nærværende notat giver et overblik over kuludfasning nationalt, regionalt og glo-

balt.

1. Samlet kulforbrug

Kulforbruget i Danmark er reduceret til en tredjedel siden 1990. I 2018 stod de cen-

trale kraftvarmeværker for 91,5 pct. af kulforbruget i Danmark. De resterende 8,5

pct. af kulforbruget blev anvendt i hhv. fremstillingsindustrien (7,5 pct., hvor Aalborg

Portland stod for knap 3 pct.) og i landbrug, skovbrug og gartnerier samt på decen-

trale kraftvarmeværker (ca. 1 pct.).

Udvikling i kulforbruget i Danmark

/MARKL

Kontor/afdeling i styrelse

Systemanalyse

/LRI

Kilde: Energistatistik 2018, Bruttoenergiforbrug, korrigeret

Kulforbruget i EU er næsten halveret siden 1990. I 2017 udgjorde faste fossile

brændsler

13,6 procent af EU’s bruttoforbrug.

Det er især lande som Tyskland og

Polen, der trækker EU’s samlede kulforbrug op; sammen udgjorde disse to lande

halvdelen af EU’s kulforbrug i 2017.

Solid fossil fuels [C0000X0350-0370] category of energy products includes Hard coal [C0100] (further

including Anthracite [C0110], Coking coal [C0121] and Other bituminous coal [C0129]), Brown coal

[C0200] (further including Sub-bituminous coal [C0210] and Lignite [C220]) and Coal products [C0300]

(further including Patent fuel [C0320], Coke oven coke [C0311], Gas coke [C0312], Coal tar [C0340] and

Brown coal briquettes [C0330]). Quantities of fuels extracted or produced, calculated after any operation

for removal of inert matter.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/7

www.efkm.dk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Kopi af KEF alm. del - bilag 147: Notat om kuludfasning

Udvikling i kulforbrug i EU

Kul

20000,0000

15000,0000

10000,0000

5000,0000

0,0000

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: EUROSTAT 2019, Gross inland consumption

2. Status på kuludfasningen i Danmark

De tre store kulbaserede kraftvarmeværker (Esbjerg-, Fyns- og Nordjyllandsvær-

ket) forventes lukket ned inden 2030 og erstattet af rene varmeløsninger (dvs. uden

el-kapacitet) som store varmepumper, geotermi, overskudsvarme, varmelagre,

elpatroner og biomassekedler.

Med dagens regulering af fjernvarmesektoren forudsætter de rene varmeløsninger,

at der gives dispensation for kraftvarmekravet. Energistyrelsen udmeldte i slutnin-

gen af 2018, at Energistyrelsen kan give kommunerne dispensation fra kraftvarme-

kravet ved etablering af alternativ varmeproduktion fra de tre store kulforbrugende

værker i Esbjerg, Odense og Aalborg

Energistyrelsens foreløbige vurderinger peger på, at der ikke vil være nævnevær-

dige udfordringer for elforsyningssikkerheden ved en nedlukning af den kulbasere-

de kraftvarmeproduktion i de tre områder.

De tre store kulbaserede kraftvarmeværker

Kulforbruget på Esbjergværket, Nordjyllandsværket og Fynsværket forventes i 2020

at udgøre ca. 70 pct. af kraftvarmeværkernes samlet kulforbrug. Det resterende

kulforbrug i 2020 forventes anvendt på kraftvarmeværker ejet af Ørsted. Det gælder

også det kulforbrug, der i dag anvendes på Avedøreværkets blok 1 og Studstrup-

Gross inland consumption [GIC] represents the quantity of energy necessary to satisfy inland con-

sumption of the geographical entity under consideration, i.e. the Total Energy Supply [NRGSUP], plus

the international aviation [INTAVI]. It is also calculated using the following formula: gross available ener-

gy [GAE]

–

International maritime bunkers [INTMARB]. Gross inland consumption is calculated to ensure

continuity and transition from the old Eurostat energy balance into the new Eurostat energy balance

methodology.

Side 2/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Kopi af KEF alm. del - bilag 147: Notat om kuludfasning

værkets blok 3, som producerer el (uden varme) på kul, når markedspriserne gør

det attraktivt.

Ørsted har meldt ud, at de fra 2023 vil stoppe al brug af kul, hvorfor det forventes,

at der fra 2023 kun er to kulforbrugende kraftvarmeværker tilbage i Danmark (Nord-

jyllandsværket og Fynsværket). Den forventede tilgængelighed af kulkraftværker i

perioden 2017-2030 fremgår af nedenstående figur. Lysegrå afspejler, at drift på

det pågældende anlæg forventes at være begrænset i den pågældende periode.

Kulkraftværk

Amagerværket (Blok 3)

Asnæsværket (Blok 5)

Asnæsværket (Blok 2)

Avedøreværket (Blok 1)

Studstrupværket (Blok 4)

Studstrupværket (Blok 3)

Esbjergværket (Blok 3)

Nordjyllandsværket (Blok 3)

Fynsværket (Blok 7)

Ejer

HOFOR

Ørsted

Aalborg Forsyning

Fjernvarme Fyn

'17 '18 '19 '20 '21 '22 '23 '24 '25 '26 '27 '28 '29 '30

Esbjergværket (blok 3)

Esbjergværket er ejet af Ørsted og leverede 46 pct. af den totale varmeleverance i

DIN Forsyning (ejet af Esbjerg og Varde kommuner) i 2017. DIN Forsynings reste-

rende varmeleverancer dækkes hovedsageligt af affaldsforbrænding.

Energistyrelsen har den 28. oktober givet Ørsted tilladelse til at tage Esbjergvær-

kets kulfyrede blok 3 permanent ud af drift den 1. april 2023.

DIN Forsyning planlægger etablering af den fornødne alternative varmeforsyning i

form af eldrevne varmepumper, biomasse-, el- og gaskedler.

Fynsværket (Blok 7)

Fynsværket blev købt af Fjernvarme Fyn i 2015 fra Vattenfall og består i dag af en

kulfyret blok 7, en halmfyret blok 8 samt et affaldsforbrændingsanlæg.

De tre anlæg dækker hovedparten af Fjernvarme Fyns varmeleverancer, hvoraf

den kulfyrede blok leverede 45 pct. af Fjernvarme Fyns totale fjernvarmeleverance i

2017.

Ca. 40 pct. af kulblokkens varmeproduktion leveres direkte til gartnerierne omkring

Odense, hvor den anvendes som procesvarme. Som følge af gartneriernes lempe-

de procesenergiafgift er den kulbaserede procesvarme den selskabsøkonomiske

billigste mulige varmekilde.

Fjernvarme Fyn har en målsætning om at udfase kul frem mod 2025. Den endelige

model for udfasningen er ikke fastlagt endnu.

Side 3/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Kopi af KEF alm. del - bilag 147: Notat om kuludfasning

Nordjyllandsværket (blok 3)

Nordjyllandsværket blev købt af Aalborg Forsyning (ejet 100 pct. af Aalborg Kom-

mune) i 2015 fra Vattenfall.

Nordjyllandsværkets kulfyrede blok 3 leverer 53 % af det totale varmebehov i Aal-

borg Fjernvarme i 2017. Aalborg Forsyning forsynes derudover hovedsageligt af

affaldsforbrændingsanlæg og overskudsvarme fra Aalborg Portland.

Aalborg Forsyning arbejder allerede i dag med etablering af erstatningskapacitet for

blok 3, som forventes nedlukket i 2028. Mulig erstatning for blok 3 kunne bestå af

etablering af store varmepumper (blandt andet baseret på geotermi), overskuds-

varme, solvarme, elkedel og en mindre biomassekedel samt store varmelagre.

3. Kuludfasning i EU

I EU er der ikke et officielt mål for udfasning af kul, men Europa-Kommissionen har

oplyst, at 10 medlemslande har planer for udfasning af kul. Den tidligere Europa-

Kommission søsatte som led i Ren Energi-pakken

platformen ”Kulregioner i Transi-

tion”,

hvor fokus er på at understøtte den grønne omstilling i kulregioner gennem

fokus på social retfærdighed, opkvalificering af arbejdstagere og finansiering. Der-

udover har den europæiske organisation for elselskaber, Eurelectric, en vision om

ikke at investere i nye kulkraftværker efter 2020.

Danmark har igennem en årrække arbejdet for EU-regulering, der fremmer den

grønne omstilling og reducerer forbruget af kulkraft i Europa:



EU’s kvotehandelssystem:

EU’s kvotehandelssystem dækker udledninger fra

energi i elproduktion, fjernvarme, store industrianlæg, olie- og gasproduktion

samt flytrafik internt i EU. Systemet fungerer på den måde, at de omfattede

virksomheder skal aflevere en kvoter for hvert ton CO2, de udleder. Den

mængde af CO2-kvoter, der udstedes hvert år, reduceres løbende. Dermed

sætter systemet et loft for de samlede drivhusgasudledninger fra de omfattede

sektorer. Loftet er politisk bestemt og er i udgangspunktet fast. Gennem ETS

sættes derved en pris på udledningen af CO

, og den betydelige stigning i kvo-

teprisen siden ikrafttrædelsen af reformen af kvotehandelssystemet i 2018 har

påvirket anvendelsen af kul i EU til fordel for fossil gas .

Elmarkedsforordningen:

Elmarkedsforordningen fra 2019 sikrer et mere frit

marked for handel med elektricitet på tværs af landegrænser i EU. Dette kan

bl.a. få den effekt, at den stadigt billigere vedvarende energi produceret i ét

land kan udkonkurrere bl.a. kulkraft produceret i andre lande. Elmarkedsforord-

ningen sikrer også større transparens med og stiller højere CO2-krav for de så-



https://sandbag.org.uk/wp-content/uploads/2019/07/2019-EU-Coal-Report-

FIN_1.2.pdf

Side 4/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Kopi af KEF alm. del - bilag 147: Notat om kuludfasning

kaldte kapacitetsmekanismer. Det betyder konkret, at de mest forurenende kul-

kraftværker (over CO2-grænsen på 550 gram) bliver udfaset. Emissionsstan-

darden gælder for nye værker fra ikrafttrædelsen af forordningen og for eksiste-

rende værker fra 2025. Kontrakter som blev indgået i 2019, er dog undtaget.



VE-direktivet:

Udfasningen af kul i EU accelereres også af et mere ambitiøst

direktiv om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet), der indeholder et VE-

mål på32 pct. i 2030. Kommissionens nye

European Green Deal

lægger bl.a.

op til at opjustere ambitionsniveauet for VE, hvilket regeringen støtter op om.

Energieffektivitet:

Indsatsen i forhold til energibesparelser og energieffektivitet

er også øget på EU-niveau. Krav om højere produktstandarder vil bl.a. kunne

reducere efterspørgslen efter elektricitet, hvilket dermed også kan reducere

forbruget af kul.



En ren planet for alle

Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort et udkast til en langsigtet

lavemissionsstrategi (”En

Ren Planet for Alle” –

en europæisk strategisk langsigtet

vision for en moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi). Kommissio-

nens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvordan EU på lang sigt

skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå klimaneutralitet

i 2050. DER vedtog den 13. december et EU mål om klimaneutralitet i 2050.

Det fremhæves i udspillet, at EU står over for en stor opgave, som dog samtidig

rummer store muligheder for en retfærdig og omkostningseffektiv omstilling til gavn

for EU’s borgere, virksomheder og økonomi som helhed. Udspillet indeholder syv

strategiske byggesten

for EU’s vej til en klimaneutral økonomi:

1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale byg-

ninger.

2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt ud at

dekarbonisere Europas energiforsyning.

3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet.

4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig kataly-

sator for reduktion af drivhusgasemissionerne.

5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkoblinger.

6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstofdræn.

7. Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling og -lagring.

I disse syv byggesten er særligt nr. 2 vigtig i lyset af kuludfasning med fokus på at

omstille EU’s energiforsyning til vedvarende energi og derved udfase kul.

Den Europæiske Investeringsbank

Side 5/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Kopi af KEF alm. del - bilag 147: Notat om kuludfasning

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har ikke siden 2013 givet udlån til nye

kraftværker med udledning over 550 g CO2/kWh. Dette har de facto udelukket lån

til ny kulkraftkapacitet. EIB har i november 2019 revideret sin udlånspolitik for ener-

gi og besluttet, at EIB’s energiudlån fra 2021 skal understøtte grøn omstilling

EU’s 2030-mål.

Udlån til fossil energi vil blive udfaset fra 2022. Der er samtidig en

ambition om at gøre EIB til EU’s klimabank. Banken har derfor i 2019 ligeledes

besluttet, at bankens samlede aktiviteter skal afspejle Parisaftalens principper og

mål fra 2021, og at den andel, der går til klima og miljø, gradvist skal øges fra 25

pct. i dag til at udgøre 50 pct. af bankens samlede udlån fra 2025 og frem.

4. Internationale aktiviteter

Danmark arbejder globalt for kuludfasning og en socialt afbalanceret grøn omstil-

ling via bilaterale myndighedssamarbejder, multilaterale organisationer og forskelli-

ge koalitioner og alliancer.

Bilaterale myndighedssamarbejder

Energistyrelsen indgår i bilaterale myndighedssamarbejder med nogle af verdens

største CO2-udledere, hvor de bl.a. hjælper med langsigtet energiplanlægning og

omstilling til grøn energi. Gennem disse samarbejder udvikler Energistyrelsen bl.a.

Energy Outlooks, som anskueliggør de enkelte landes potentialer for at øge ande-

len af vedvarende energi og dertil reduktion af fossil energi til følge, herunder kul.

Nogle af de tekniske elementer indebærer fx kraftværksfleksibilitet, som øger flek-

sibiliteten på kulkraftværker, og dermed bidrager til forbedret udnyttelse af fx vind-

energi i det samlede energisystem.

Multilaterale organisationer

Danmark arbejder aktivt for at fremme den grønne dagsorden gennem organisatio-

ner som International Renewable Energy Agency (IRENA), International Energy

Agency (IEA) og Clean Energy Ministerial (CEM). Organisationerne bidrager med

bl.a. med studier, der påviser, at vedvarende energi er billigere end kul og anden

fossil brændsel. Kuludfasning er en integreret del af Danmarks arbejde for en glo-

bal grøn omstilling via organisationerne.

Koalitioner og alliancer

Danmark er engageret i en række politiske koalitioner og alliancer for at sætte fo-

kus på behovet for udfasning af brugen af kul med henblik på at øge det globale

ambitionsniveau i implementeringen af Parisaftalen og understøtte en accelereret

grøn omstilling.

Danmark deltager i den internationale alliance Powering Past Coal Alliance

(PPCA), som blev initieret i 2017 i forbindelse med COP23 i Bonn. Alliancen har

per september 2019 91 medlemmer (32 lande, 25 subnationale regeringer og 34

virksomheder), som har til formål at udfase kul til elproduktion inden 2030. Allian-

cen tæller blandt andre UK., Frankrig og Canada.

Side 6/7

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Kopi af KEF alm. del - bilag 147: Notat om kuludfasning

Danmark er også medlem af Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform (F-FFSR), der

arbejder for at holde G20-landene fast på deres beslutning fra 2009 om at udfase

ineffektive subsidier til fossile brændsler. Endelig arbejder Danmark gennem delta-

gelse i Carbon Neutrality Coalition (CNC) for at sikre efterlevelsen af Parisaftalens

målsætninger.

Side 7/7