EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 288
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

10. januar 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-511/18

C-512/18

Titel og kort sagsresumé

La Quadrature du Net m.fl. (logning)

1. Skal den forpligtelse til generel og udifferentieret lagring,

som pålægges udbyderne på grundlag af bestemmelserne i

artikel 15, stk. 1, i direktivet af 12. juli 2002, i en situation,

der er præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den

nationale sikkerhed og navnlig af risikoen for terror, anses

for et indgreb, der er begrundet i retten til personlig

sikkerhed, som er sikret ved artikel 6 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, og hensyn

til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne er

eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i traktaten om Den

Europæiske Union?

2. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det tillader lovgivningsmæssige

foranstaltninger, såsom foranstaltninger med henblik på

indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata

vedrørende bestemte personer, som ganske vist påvirker

rettigheder og forpligtelser for udbydere af en elektronisk

kommunikationstjeneste, men dog ikke pålægger dem en

specifik forpligtelse til lagring af deres data?

3. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det i alle tilfælde gør retmæssigheden af

procedurer til indsamling af forbindelsesdata betinget af

opfyldelsen af et krav om underretning af de berørte

personer, når en sådan underretning ikke længere kan

skade de kompetente myndigheders efterforskning, eller

kan sådanne procedurer anses for at være retmæssige

henset til samtlige øvrige eksisterende proceduremæssige

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarsministeriet

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Proces-

skridt

Dato

15.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-520/18

garantier, idet disse sikrer, at adgangen til retsmidler er

effektiv?

Ordre des barreaux francophones et germanophone

e.a. (logning)

1. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med den ret til sikkerhed, der er sikret ved

artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for

personoplysninger, som er sikret ved artikel 7, 8 og artikel

52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der fastsætter en generel pligt for

operatører og udbydere af elektroniske

kommunikationstjenester til at lagre trafikog

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

som ikke kun har

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den

nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige

sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af

ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller

gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23,

stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og som endvidere er

undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende

lagring af data og adgangen dertil?

2. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der

fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

såfremt denne lovgivning bl.a.

har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der

påhviler myndigheden i henhold til chartrets artikel 4 og 8,

der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en

effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv

retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige,

og som rent faktisk gør det muligt at identificere

gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der

gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?

3. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på

grundlag af besvarelserne af det første og det andet

præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov

er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af

de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour

constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt

opretholde virkningerne af lov af 29. maj 2016 om

indsamling og lagring af data i den elektroniske

kommunikationssektor med henblik på at undgå

retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet

indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der

er omhandlet i loven?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarsministeriet

Forsvarets

Efterretningstjeneste

15.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-746/18

C-826/18

H. K.

1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med

artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som

gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,

klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det

anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af

mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets

telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så

alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er

fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i

forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse

af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,

som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med

udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer

til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.

oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,

at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,

som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor

(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige

udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de

grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som

skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto

grovere, jo større den mængde data er, som de statslige

myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens

dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15

og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav

om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal

være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en

domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes

således, at anklagemyndigheden, som leder

efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven

er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af

loven og under efterforskningen opklarer såvel

omstændigheder, der belaster den tiltalte, som

omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,

men senere i retssagen repræsenterer den offentlige

anklage, kan anses for en uafhængig administrativ

myndighed?

Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)

1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra

adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke

drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed

(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende:

2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at

offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage

og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for

offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

21.01.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Til orientering:

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

(Den

danske

regering

deltager

ikke)

30.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i

konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved

betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)

på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og

herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?

3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

den berørte offentligheds (public concerned) adgang til

klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til

offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel

6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares

benægtende:

4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse, der afskærer den berørte

offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og

domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med

rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke

har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til

afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens

omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når

det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,

eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte

EUretlige garantier?

6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5

blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden

(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den

berørte offentlighed (public concerned)?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-78/18

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 7, 8 og 12 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, idet Ungarn på diskriminerende, unødvendig og

ubegrundet vis har indført begrænsninger for udenlandske

donationer til civile ungarske organisationer ved a külföldről

támogatott szervezetek átláthatóságáról szóló 2017. évi LXXVI.

Törvény (lov nr. LXXVI af 2017 om gennemsigtighed hos de

organisationer, der modtager økonomisk støtte fra udlandet),

hvis bestemmelser pålægger pligt til registrering, underretning

og gennemsigtighed for visse kategorier af civile organisationer

—

dem, der modtager direkte eller indirekte udenlandsk

økonomisk støtte over et nærmere bestemt beløb

—

endvidere fastsætter bestemmelserne en mulighed for at

anvende sanktioner over for de organisationer, der ikke

opfylder disse forpligtelser.

—

Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Pantochim

–

Skal bestemmelsen om, at en fordringe for hvilken der er

fremsat anmodning om inddrivelse, »behandles [...] som en

fordring fra den medlemsstat, hvor den myndighed, der

anmodes om bistand, er hjemmehørende«, som fastsat i artikel

Interessent

Udenrigsministeriet

Proces

skridt

Dato

14.01.20

C-19/19

Skatteministeriet

14.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-623/17

6, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om

gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med

visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som

erstatter artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.

marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i

forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre

foranstaltninger, fortolkes således, at fordringen fra den

bistandssøgende stat betragtes som en lignende fordring fra den

medlemsstat, der anmoder om bistand, således at fordringen fra

den bistandssøgende medlemsstat får status af en fordring fra

den bistandssøgte medlemsstat?

–

Omfatter udtrykket »fortrinsstilling« som omhandlet i artikel

10 Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008, og før

kodificeringen i artikel 10 i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.

marts 1976, fordringens status som en privilegeret fordring, der

har en fortrinsstilling frem for andre fordringer i tilfælde af

konkurs, eller for enhver mekanisme, der i tilfælde af konkurs

medfører, at fordringen har fortrinsstilling?

–

Skal skatteforvaltningens mulighed for på de betingelser, der

fastsættes i artikel 334 i programloven af 27. november 2004, at

foretage modregning betragtes som en fortrinsstilling i henhold

til artikel 10 i ovennævnte direktiver?

Privacy International

I en situation, hvor a. [sikkerheds- og efterretningsagenturernes

(Security and Intelligence Agencies)] mulighed for at bruge

[bulk-kommunikationsdata (Bulk Communications Data

–

BCD)] indgivet til agenturerne er afgørende for beskyttelsen af

den nationale sikkerhed i Det Forenede Kongerige, herunder

som led i bekæmpelse af terrorisme, kontraspionage og

bekæmpelse af spredningen af atomvåben, b. et grundlæggende

formål med sikkerheds- og efterretningsagenturernes brug af

BCD er at afdække hidtil ukendte trusler mod den nationale

sikkerhed ved hjælp af ikkemålrettede bulk-teknikker, der

afhænger af, at BCD er samlet på ét sted, idet dataene primært

bidrager til hurtig identifikation og udvikling af mål og danner

grundlag for handling i tilfælde af overhængende fare, c.

udbyderen af et elektronisk kommunikationsnetværk ikke

efterfølgende er forpligtet til at lagre BCD (efter det tidsrum,

der stilles krav om i forbindelse med deres almindelige

virksomhed), som opbevares af de offentlige myndigheder

(sikkerheds- og efterretningsagenturerne) alene, d. den

nationale domstol (med nogle få forbehold) har fastslået, at de

sikkerhedsforanstaltninger, der er forbundet med sikkerheds-

og efterretningsagenturernes brug af BCD, er i

overensstemmelse med kravene i EMRK, og e. den nationale

domstol har fastslået, at fastsættelsen af de krav, der fremgår af

præmis 119-125 i dom [af 21. december 2016, Tele2 Sverige og

Watson m.fl., C-203/15 og C-698/15 (EU:C:2016:970)],

(»Watson-kravene«) i givet fald ville begrænse de

foranstaltninger, som agenturerne træffer for at beskytte den

nationale sikkerhed, og dermed bringe Det Forenede

Kongeriges nationale sikkerhed i fare, 1. og idet der henvises til

artikel 4 TEU og artikel 1, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF om

beskyttelse af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor (»e-

databeskyttelsesdirektivet«), gælder det da, at et krav i en

afgørelse truffet af en Secretary of State om, at en udbyder af et

elektronisk kommunikationsnetværk skal udlevere

bulkkommunikationsdata til en medlemsstats sikkerheds- og

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Forsvarsministeriet

Politiets

Efterretningstjeneste

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Erhvervsstyrelsen

Datatilsynet

15.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-753/18

C-456/18

C-15/19

efterretningsagenturer, er omfattet af EU-retten og e-

databeskyttelsesdirektivet? 2. Hvis første spørgsmål besvares

bekræftende: Finder nogen af Watsonkravene, eller eventuelle

andre krav ud over kravene i EMRK, anvendelse på en sådan

afgørelse truffet af en Secretary of State? Hvis det er tilfældet,

hvordan og i hvilket omfang finder de pågældende krav da

anvendelse, idet der tages højde for, at det er tvingende

nødvendigt, at sikkerheds- og efterretningsagenturerne kan

indsamle bulk-kommunikationsdata og bruge automatiserede

behandlingsteknikker for at beskytte den nationale sikkerhed,

og for, i hvor høj grad denne mulighed, såfremt den i øvrigt er i

overensstemmelse med EMRK, risikerer at blive begrænset i

kritisk omfang ved indførelsen af sådanne krav?

Stim et SAMI

Indebærer udlejning af biler, som er standardudstyrede med

radiomodtagere, at den, som udlejer bilerne, er en bruger, som

foretager en overføring til almenheden eller en kommunikation

til offentligheden som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 1,

i direktiv 2001/29 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115?

2. Hvilken betydning, om nogen, har omfanget af biludlejnings-

virksomheden og udlejningstiden?

Ungarn mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 25. april 2018 i de forenede sager

T-554/15 og T-555/15 ophæves.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4805 af 15. juli 2015 om

ungarske sundhedsbidrag pålagt virksomheder i

tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

sundhedsafgiften samt den investeringsbetingede nedsættelse af

sundhedsafgiften, der er fastsat ved a dohányipari vállalkozások

2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV.

Törvény (lov nr. XCIV af 2014 om tobaksindustriens

sundhedsafgifter for året 2015), som er vedtaget af det ungarske

parlament.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4808 final af 15. juli 2015

om 2014-ændringen af det ungarske gebyr for

fødevarekædekontrol annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

gebyret for fødevarekædekontrol.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Azienda Municipale Ambiente

1) Er den af appeldomstolen anlagte fortolkning, hvorefter

artikel 15 og 17 i lovdekret nr. 36/2003, der har gennemført

artikel 10 og 14 i direktiv 1999/31/EF i den nationale

retsorden, finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, med

den virkning, at bestående deponeringsanlæg, som allerede er

godkendt, ubetinget omfattes af de herved pålagte forpligtelser,

og navnlig den del, hvor efterbehandlingsperioden forlænges

fra 10 til 30 år, forenelig med de nævnte [EUretlige]

bestemmelser?

2) Er den af appeldomstolen anlagte fortolkning, hvorefter

artikel 15 og 17 i lovdekret nr. 36/2003 finder anvendelse på

bestående deponeringsanlæg, der allerede er godkendt, selv om

artikel 17 som et led i indførelsen af de herved pålagte

forpligtelser, herunder på de nævnte anlæg, begrænser

gennemførelsesforanstaltningerne til fastsættelsen af en

overgangsperiode og slet ikke indeholder foranstaltninger til at

dæmpe forlængelsens finansielle virkning på »indehaveren«,

forenelig med artikel 10 og 14 i direktiv 1999/31/EF, ifølge

Kulturministeriet

15.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-274/14

hvilke medlemsstaterne træffer »foranstaltninger til at sikre, at

alle omkostninger ved etablering og drift af et

deponeringsanlæg, herunder så vidt muligt omkostningerne i

forbindelse med sikkerhedsstillelse eller tilsvarende som

omhandlet i artikel 8, litra a), nr. iv), og de anslåede

omkostninger ved deponeringsanlæggets nedlukning samt

efterbehandling i en periode på mindst 30 år er dækket af den

betaling, operatøren forlanger for deponering af en hvilken som

helst type affald på anlægget« og »foranstaltninger til at sikre, at

deponeringsanlæg, som allerede er godkendt eller i drift på

tidspunktet for dette direktivs gennemførelse, […] fortsætter

driften«, især i forhold til deres præceptive karakter?

3) Er den af appeldomstolen anlagte fortolkning, hvorefter

ovennævnte artikel 15 og 17 i lovdekret nr. 36/2003 finder

anvendelse på bestående deponeringsanlæg, der allerede er

godkendt, herunder hvad angår de finansielle byrder, der følger

af de herved pålagte forpligtelser, og navnlig som følge af

efterbehandlingsperiodens forlængelse fra 10 til 30 år, idet

denne byrde belaster »indehaveren«, og således at ændring in

peius af de takster, som indehaveren modtager i henhold til

kontrakterne om regulering af affaldsbortskaffelse, lovliggøres,

forenelig med artikel 10 og 14 i direktiv 1999/31/EF?

4) Er den af appeldomstolen anlagte fortolkning, hvorefter

ovennævnte artikel 15 og 17 i lovdekret nr. 36/2003 finder

anvendelse på bestående deponeringsanlæg, der allerede er

godkendt, herunder hvad angår de finansielle byrder, der følger

af de herved pålagte forpligtelser, og navnlig som følge af

efterbehandlingsperiodens forlængelse fra 10 til 30 år, idet ikke

kun affald, som indleveres fra og med datoen for

ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne, men også

tidligere indleveret affald, skal tages i betragtning ved

fastsættelsen af disse byrder, forenelig med artikel 10 og 14 i

direktiv 1999/31/EF?

Banco Santander

La décision de la Commission du 15 octobre 2014 relative à

l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, est-elle

nulle pour absence de fondement factuel et juridique en vertu

des arrêts Autogrill España/Commission (EU:T:2014:939) et

Banco Santander et Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui

ont respectivement annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4

des décisions 2011/5/CE de la Commission du 28 [Or. 17]

octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12 janvier

2011? La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères

appliqué par l’Espagne, estelle nulle

pour défaut de motivation en vertu des arrêts Autogrill

España/Commission (EU:T:2014:939) et Banco Santander et

Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui ont respectivement

annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4 des décisions

2011/5/CE de la Commission du 28 octobre 2009 et

2011/282/UE de la Commission du 12 janvier 2011? À titre

subsidiaire, en cas de réponse négative aux questions

précédentes: La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle

Erhvervsministeriet

Dom

20.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-83/19,

C-127/19

C-195/19

C-291/19

parce que la nouvelle interprétation administrative de l’article

12, paragraphe 5, du TRLIS relève pleinement du champ

d’application des décisions 2011/5/CE de la Commission du

28 octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12

janvier 2011?

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” m.fl.

(Rumænien

–

CVM)

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der

blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-

institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan

fortolkes af Den Europæiske Unions Domstol?

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den mekanisme

for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december

2006, omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om

Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den

Europæiske Union, som Rumænien undertegnede i

Luxembourg den 25. april 2005? Er kravene i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende

for Rumænien?

3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union fortolkes således, at medlemsstaterne

forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet

af EU-retten, dvs. garantier for en uafhængig disciplinær

procedure for rumænske dommere, hvor der ikke foreligger

nogen risiko for politisk påvirkning af sådanne procedurers

forløb, f.eks. ved at regeringen direkte, herunder foreløbigt,

udpeger ledelsen i Inspecția Judiciară (retsinspektoratet,

Rumænien)?

4. Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fortolkes

således, at medlemsstaterne har pligt til at opfylde de

retsstatskriterier, som også er fastsat i de rapporter, der

udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for

samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december

2006, i forbindelse med procedurer, hvor regeringen direkte,

herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția Judiciară

(retsinspektoratet, Rumænien)?

SO (Rumænien

–

CVM)

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der

blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for

rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien, især

(men ikke alene) hvad angår behovet for at gennemføre

lovændringer, som er forenelige med MSK’s

konklusioner samt

med henstillingerne fra Venedigkommissionen og Europarådets

Sammenslutning af Stater mod Korruption?

3. Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten

om Den Europæiske Union, fortolkes således, at Rumæniens

forpligtelse til at opfylde kravene i de rapporter, som

udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for

samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december

Udenrigsministeriet

20.01.20

–

21.01.20

Udenrigsministeriet

20.01.20

–

21.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-175/18

C-178/18

C-32/19

2006, er omfattet af medlemsstatens forpligtelse til at overholde

retsstatsprincippet?

4. Er princippet om domstolenes uafhængighed, der er fastsat i

artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

som fortolket i Den Europæiske Unions Domstols praksis

(dom (Store Afdeling) af 27.2.2018, Associação Sindical dos

Juízes Portugueses, C-64/16, EU:C:2018:117), til hinder for, at

der oprettes en afdeling for efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet i tilknytning til

anklagemyndigheden ved Înalta Curte de Casație

și

Justiție,

henset til reglerne for udnævnelse/afsættelse af de anklagere,

der er ansat i denne afdeling, reglerne for udøvelse af

funktioner i forbindelse med denne afdeling samt den måde,

hvorpå kompetencen fastlægges, herunder det begrænsede antal

stillinger i denne afdeling?

5. Er artikel 47 [stk. 2] i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder vedrørende retten til en retfærdig

rettergang inden en rimelig frist til hinder for, at der oprettes en

afdeling for efterforskning af overtrædelser begået inden for

retsvæsenet i tilknytning til anklagemyndigheden ved Înalta

Curte de Casație

și

Justiție, henset til reglerne for udøvelse af

funktioner i forbindelse med denne afdeling samt den måde,

hvorpå kompetencen fastlægges, herunder det begrænsede antal

stillinger i denne afdeling?

PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA) (appel)

Påstande:

— PTC’s

appel tages til følge, og Rettens dom

ophæves.

—

Den afgørelse om udbredelse af visse oplysninger, som

EMA meddelte PTC den 25. november 2015 i henhold til

forordning nr. 1049/2001, annulleres.

—

Den nævnte afgørelse hjemvises til EMA til videre

behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter

høring af PTC.

— EMA tilpligtes at betale PTC’s sagsomkostninger og andre

udgifter i forbindelse med denne sag.

MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet inter-

national BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

(appel)

Påstande:

—

Appellanternes appel tages til følge, og Rettens

dom ophæves.

—

Den afgørelse, som EMA meddelte

appellanterne den 3. december 2015 om udbredelse af visse

oplysninger i henhold til forordning nr. 1049/2001 annulleres.

—

EMA tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og

andre udgifter i forbindelse med denne sag.

Pensionsversicherungsanstalt

1. Skal artikel 17, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,

75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og

93/96/EØF fortolkes således, at arbejdstagere, der, når de

ophører med at være erhvervsaktive, har nået den alder, som er

fastsat i beskæftigelsesstatens lovgivning for ret til

alderspension, mindst skal have været erhvervsmæssigt

beskæftiget i de foregående tolv måneder og have haft fast

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.01.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

T-19/18

C-578/18

ophold i beskæftigelsesstaten i mere end tre år i træk for at

opnå retten til tidsubegrænset ophold før udløbet af en periode

på fem år?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Har

arbejdstagere i henhold til artikel 17, stk. 1, litra a), første

alternativ, i direktiv 2004/38 ret til tidsubegrænset ophold, når

de påbegynder deres erhvervsmæssige beskæftigelse i en anden

medlemsstat på et tidspunkt, hvor det kan forudses, at de kun

vil kunne udøve deres erhvervsmæssige beskæftigelse i relativt

kort tid, før de når den lovbestemte pensionsalder, og på grund

af beskedne indkomster vil være henvist til

værtsmedlemsstatens socialhjælpsydelser, i hvert fald når de

ophører med at være erhvervsaktive?

Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt

som den pålægger Litauen en finansiel korrektion på 9 745

705,88 EUR vedrørende udgifter forbundet med støtte fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne.

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014

af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af

visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den

pålægger Litauen en finansiel korrektion på 546 351,91 EUR

vedrørende udgifter forbundet med støtte fra Den

Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Energiavirasto

1. Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er

forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en

sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører

netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som

omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse

truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til

at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er

vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en

national domstol?

2. Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal

anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i

direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling

som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt

grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af

en af ham fremsat anmodning om indledning af en

foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få

sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette

spørgsmål sig efter national lovgivning?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.01.20

Energistyrelsen

Dom

23.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-673/18

C-693/18

Santen

1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-

Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes

strengt, dvs.:

- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er

godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk

lægemiddel,

- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt

behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i

forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et

lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end

den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første

markedsføringstilladelse,

- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier

end dem, der har ligget til grund for vurderingen af

opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning

(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret

system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder

folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.

således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske

indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige

sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -

Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for

beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens

dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af

grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den

påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være

begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den

terapeutiske indikation for den pågældende

markedsføringstilladelse?

CLCV e.a.

1) Fortolkning af begrebet anordning

1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i

forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer

manipulationsanordning (defeat device)?

1-2: Kan et program, der er installeret i

motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker

denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?

2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem

2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,

som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.

715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat

device)?

2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende

teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og

reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller

indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,

der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.

EGR-teknologien?

3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat

device)

3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i

tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.

715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på

under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af

emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå

godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som

omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?

Patent- og

Varemærkestyrelsen

23.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport-, og

Boligministeriet

23.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-29/19

C-371/18

3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i

bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel

5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?

3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-

1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis

emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun

finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete

tilfælde, når netop de forhold, hvorunder

–

når de registreres

–

emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse

godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske

kørselsforhold?

4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser

4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,

stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?

4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses

bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat

device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer

eller opjusterer driften af en del af

emissionsbegrænsningssystemet?

4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en

del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod

beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,

som kan begrunde tilstedeværelsen af en

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra

a)?

Bundesagentur für Arbeit

1. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,

sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)

883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i

bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers

arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den

»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin

seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions

område, når denne lønindtægt i henhold til den for den

kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke kan

benyttes som grundlag for arbejdsløshedsunderstøttelsen, fordi

den periode, hvor indtægten blev oppebåret, ikke var

tilstrækkeligt lang, og der i stedet skal foretages en fiktiv

beregning af ydelserne?

2. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,

sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)

883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i

bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers

arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den

»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin

seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions

område, når denne lønindtægt i henhold til den for den

kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke må

inddrages i referenceperioden som beregningsgrundlag for

ydelserne på grund af manglende rettidig afregning, og der i

stedet skal foretages en fiktiv beregning af ydelserne?

Sky e.a

Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt

varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt

eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle

begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og

tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med

henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder

og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre

Miljø- og

Fødevareministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

23.01.20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

29.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-762/18

C-785/18

omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver? (2) Hvis

der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et begreb

som »computer software« da for generelt, og dækker det varer,

der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med

varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik

på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og

tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget

af den beskyttelse, som varemærket giver? (3) Kan det udgøre

ond tro, hvis man blot ansøger om registrering af et varemærke

uden nogen hensigt til at bruge det for de specificerede varer og

tjenesteydelser? (4) Hvis der svares bekræftende på det tredje

spørgsmål, er det da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev

indgivet delvist i god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt,

ansøgeren havde til hensigt at benytte varemærket for nogle af

despecificerede varer og tjenesteydelser, men ikke havde til

hensigt at benytte varemærket for andre af de specificerede

varer og tjenesteydelser? (5) Er section 32(3) i UK Trade Marks

Act 1994 (lov af 1994 om varemærker) forenelig med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU og dettes

forgængere?

Varhoven kasatsionen sad na Republika Bulgaria

1. Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes

således, at den er til hinder for en national ordning og/eller

genansættelse derefter er blevet anordnet af en domstol, ikke

har krav på årlig betalt ferie for perioden fra opsigelsesdagen til

genansættelsesdagen? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 da

fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning

og/eller retspraksis, hvorefter der efter fornyet ophør af denne

arbejdstagers ansættelse ikke består et krav på finansiel

godtgørelse for ikke afholdt årlig ferie for perioden fra den

forrige opsigelsesdag til genansættelsesdagen?

GAEC Jeanningros

Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, artikel

6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/201[4]

af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til

fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede

oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser [og

garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse

regler om] oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere

overgangsbestemmelser og artikel 10 i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014

om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012,

sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at i den særlige

situation, hvor Europa-Kommissionen har godkendt en

ansøgning fra en medlemsstats nationale myndigheder om en

ændring af varespecifikationen for en betegnelse og om

registrering af en kontrolleret oprindelsesbetegnelse, og hvor

denne ansøgning samtidig er genstand for en sag indbragt for

den pågældende stats nationale retsinstanser, kan disse

retsinstanser beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i

den for dem verserende sag, eller skal de

–

henset til de følger

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

29.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

29.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-796/18

C-37/19

C-394/18

en annullation af den anfægtede retsakt eventuelt vil have på

gyldigheden af den af Europa-Kommissionen foretagne

registrering

–

træffe afgørelse om lovligheden af denne retsakt

fra de nationale myndigheder?

Informatikgesellschaft für Software-Entwicklung

1. Er en kontrakt om tilrådighedsstillelse af software, der er

indgået skriftligt af en offentlig myndighed med en anden

offentlig myndighed, og som er sammenknyttet med en

samarbejdsaftale, en »offentlig kontrakt« som omhandlet i

artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU, eller er det en

kontrakt, der

–

i hvert fald i første omgang, med forbehold af

artikel 12, stk. 4, litra a)-c)

–

henhører under direktivets

anvendelsesområde som omhandlet i direktivets artikel 12, stk.

4, når den, der erhverver softwaren, ganske vist hverken skal

betale en pris for softwaren eller en godtgørelse af udgifterne,

men den samarbejdsaftale, der er forbundet med kontrakten

om tilrådighedsstillelse af softwaren bestemmer, at hver

samarbejdspartner

–

og dermed også erhververen af softwaren

–

gratis stiller mulige fremtidige egne softwareudviklinger, som

de dog ikke er forpligtet til at producere, til rådighed for den

anden?

2. Skal genstanden for samarbejdet mellem de deltagende

ordregivende myndigheder i henhold til artikel 12, stk. 4, litra

a), i direktiv 2014/24/EU være selve de offentlige

tjenesteydelser, der skal leveres til [org. s. 3] borgeren, og som

myndighederne skal levere i fællesskab, eller er det

tilstrækkeligt, hvis samarbejdet refererer til aktiviteter, der i en

eller anden form tjener de offentlige tjenesteydelser, som de

ligeledes, men ikke bindende skal levere i fællesskab? 3. Gælder

der inden for rammerne af artikel 12, stk. 4, i direktiv

2014/24/EU et uskrevet såkaldt begunstigelsesforbud og i

bekræftende tilfælde, da med hvilket indhold?

Iccrea Banca

Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, også hvis de betragtes hver for sig, fortolkes

således, at de er til hinder for en national ordning eller

retspraksis, hvorefter en arbejdstager i tilfælde af

arbejdsforholdets ophør ikke har krav på en finansiel

godtgørelse for optjent ferie, der ikke er blevet afholdt (og for

et retsinstitut såsom de såkaldte »afskaffede helligdage«, der

hvad angår karakter og funktion kan sidestilles med årlig ferie), i

en sammenhæng, hvor arbejdstageren ikke inden

arbejdsforholdets ophør kunne håndhæve sin ret som følge af

et ulovligt forhold, der kan tilskrives arbejdsgiveren (opsigelse,

som en national ret ved endelig dom har erklæret ulovlig, og

heraf følgende anordning om genoprettelse af arbejdsforholdet

med tilbagevirkende kraft), med hensyn udelukkende til

perioden fra datoen for arbejdsgiverens ulovlige adfærd til

genansættelsesdagen?

I.G.I.

a) Kan kreditorer i et spaltet selskab, hvis fordringer er stiftet

før spaltningen, og som ikke har gjort brug af det retsmiddel,

der består i at rejse indsigelse i henhold til artikel 2503 i den

civile lovbog (og dermed det beskyttelsesinstrument, som er

indført med henblik på gennemførelsen af direktivets artikel

12), anlægge omstødelsessøgsmål i henhold til artikel 2901 i den

civile lovbog, efter at spaltningen er gennemført, med henblik

på at opnå, at den erklæres uvirksom over for dem, og dermed i

Miljø- og

Fødevareministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

29.01.20

Beskæftigelses-

ministeriet

29.01.20

Erhvervsstyrelsen

Dom

30.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-395/18

C-524/18

C-654/18

forbindelse med fuldbyrdelse opnå fortrinsstilling i forhold til

kreditorer i det eller de modtagende selskab(er) og have forrang

for selskabsdeltagere i dette eller disse selskab(er)? b) Henviser

begrebet ugyldighed i direktivets artikel 19 alene til søgsmål, der

har indvirkning på gyldigheden af spaltningen, eller henviser det

også til søgsmål, der, selv om de ikke har indvirkning på dens

gyldighed, tager sigte på, at det fastslås, at den i relativ forstand

er uvirksom eller ikke kan gøres gældende?

Tim

I) Er artikel 57 og artikel 71, stk. 6, i direktiv 2014/24/EU til

hinder for en national bestemmelse såsom artikel 80, stk. 5, i

lovdekret nr. 50 af 2016, som foreskriver udelukkelse af en

økonomisk aktør (tilbudsgiveren) såfremt det under

udbudsproceduren fastslås, at der foreligger en

udelukkelsesgrund vedrørende en af de tre underentreprenører,

som er anført i udbudsdokumenterne, i stedet for at pålægge

tilbudsgiveren at udskifte den udpegede underentreprenør? II)

Subsidiært, såfremt Domstolen finder, at medlemsstaten har

mulighed for at udelukke tilbudsgiveren, er det

proportionalitetsprincip, der er fastsat i artikel 5 TEU, hvortil

der henvises i 101. betragtning til direktiv 2014/24/EU, og som

Domstolen har fastslået er et almindeligt EU-retligt princip, til

hinder for en national bestemmelse såsom artikel 80, stk. 5, i

lovdekret nr. 50 af 2016, hvorefter tilbudsgiveren under alle

omstændigheder skal udelukkes såfremt det under

udbudsproceduren konstateres, at der foreligger en

udelukkelsesgrund vedrørende den udpegede underentreprenør,

til trods for, at der findes andre underentreprenører, der ikke er

blevet udelukket, og som opfylder kravene til at udføre

underentreprenørydelserne, eller til trods for, at tilbudsgiveren

afstår fra at anvende underentreprenøren, idet tilbudsgiveren

selv opfylder kravene til at udføre ydelserne?

Dr. Willmar Schwabe

1. Skal artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006

fortolkes således, at en henvisning til generelle, uspecifikke

gavnlige sundhedsmæssige virkninger er »ledsaget« af specifikke

sundhedsanprisninger, der er opført på de i artikel 13 eller 14 i

forordningen fastsatte lister, allerede når henvisningen står på

forsiden og de tilladte anprisninger på bagsiden af varens

emballage, og indholdet af anprisningerne efter den almindelige

opfattelse ganske vist klart vedrører henvisningen, men

henvisningen ikke selv, f.eks. ved en asterisk, indeholder nogen

entydig reference til anprisningerne på bagsiden?

2. Skal der også ved henvisninger til generelle, uspecifikke

gavnlige virkninger som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 1924/2006 foreligge dokumentation i

henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel

6, stk. 1?

Interseroh

1. Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006,

hvorefter overførsel af følgende affald bestemt til nyttiggørelse

er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis

mængden af det overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i

bilag III eller III B b) blandet affald, der ikke henhører under

en enkelt indgang i bilag III, bestående af to eller flere

affaldstyper, der er anført i bilag III, forudsat at dette blandede

affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en

miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant

blandet affald er anført i bilag III A i overensstemmelse med

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

30.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 288: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/1-20

C-786/18

artikel 58, fortolkes således, at blandet affald af papir, pap og

papirprodukter, som er sammensat således, at affaldsandelene

hver for sig henhører under de første tre led i indgang B3020 i

bilag IX til Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel

på op til 10% interfererende stoffer, henhører under

Basellistens B3020 og dermed er underlagt de generelle

oplysningskrav i artikel 18 og ikke anmeldelseskravet i artikel 4?

Såfremt første spørgsmål besvares benægtende: 2. Skal artikel 3,

stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006, hvorefter overførsel af

følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt de

generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis mængden af det

overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i bilag III eller III

B b) blandet affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i

bilag III, bestående af to eller flere affaldstyper, der er anført i

bilag III, forudsat at dette blandede affalds sammensætning

ikke vil indvirke negativt på en miljømæssigt forsvarlig

nyttiggørelse, og forudsat, at sådant blandet affald er anført i

bilag III A i overensstemmelse med artikel 58, fortolkes således,

at blandet affald af papir, pap og papirprodukter, som er

sammensat således, at affaldsandelene hver for sig henhører

under de første tre led i indgang B3020 i bilag IX til

Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel på op til

10% interfererende stoffer, ikke henhører under bilag IIIA,

punkt 3, litra g), og dermed ikke er underlagt de generelle

oplysningskrav i artikel 18, men derimod anmeldelseskravet i

artikel 4?

Ratiopharm

1. Skal artikel 96, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF fortolkes

således, at lægemiddelvirksomheder også gratis må udlevere

færdige lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager

er forsynet med påskriften »zu Demonstrationszwecken« (»til

demonstrationsbrug«), når lægemidlerne skal bruges til, at

apotekeren kan afprøve lægemidlet, når der ikke foreligger

nogen risiko for, at midlet udleveres til slutforbrugere i (uåbnet)

stand, og når de yderligere betingelser, som er fastsat i dette

direktivs artikel 96, stk. 1, litra a)-d) og f)-g) er opfyldt?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Giver artikel 96,

stk. 2, i direktiv 2001/83/EF mulighed for en national

bestemmelse som § 47, stk. 3, i Arzneimittelgesetz (den tyske

lægemiddellov), såfremt denne fortolkes således, at

lægemiddelvirksomheder ikke gratis må udlevere færdige

lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager er

forsynet med påskriften »til demonstrationsbrug«, når

lægemidlerne skal bruges til, at apotekeren kan afprøve

lægemidlet, når der ikke foreligger nogen risiko for, at midlet

udleveres til slutforbrugere i (uåbnet) stand, og når de yderligere

betingelser, som er fastsat i dette direktivs artikel 96, stk. 1, litra

a)-d) og f)-g) samt de yderligere betingelser for udlevering, som

er fastsat i den tyske lægemiddellovs § 47, stk. 4, er opfyldt?

Lægemiddelstyrelsen

30.01.20