EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 294: Notat om afgivelse af interventionsindlæg i den direkte sag for EU-Domstolen, C-743/19, Europa-Parlamentet mod Rådet, angående placeringen af ELA

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 294
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af interventionsind-

læg i den direkte sag for EU-Domstolen, C-743/19, Europa-Parlamentet

mod Rådet, angående placeringen af ELA

Indledning

Europa-Parlamentet (EP) har den 9. oktober 2019 anlagt sag ved EU-Domstolen mod

Rådet med påstand om, at Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Ar-

bejdsmarkedsmyndigheds (ELA) hjemsted, annulleres. Hjemstedet blev fastlagt til Bra-

tislava.

EP begrunder påstanden om annullation med, at Rådet ikke havde kompetence til at

fastlægge ELA’s

hjemsted, herunder at TEUF artikel 341 -

hvorefter ”hjemstedet

for Uni-

onens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer”

- ikke udgør et

tilstrækkeligt retsgrundlag for fastlæggelse af hjemstedet for såkaldte decentrale orga-

ner.

I EP’s optik kan

bestemmelsen alene udgøre retsgrundlag for fastlæggelse af hjem-

stedet for de EU-institutioner, der er nævnt i TEU artikel 13. EP gør derudover gæl-

dende, at eftersom ELA er oprettet af EU-lovgiver i henhold til en forordning, så hen-

hører det også under EU-lovgivers kompetence at fastlægge placeringen af ELA. Sub-

sidiært gør EP gældende, at afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet.

Baggrund

Rådet har i sagen fastholdt, at TEUF artikel 341 er det korrekte retsgrundlag. Rådet

støtter blandt en række forhold sit synspunkt på den Fælles Forståelse mellem EP,

Rådet og Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19. juli 2012. Den Fælles

Forståelse omhandler proceduren for etablering af EU-agenturer, og fastlægger bl.a.

kriterier for placering. Af forståelsen fremgår det, at beslutninger om placering af EU-

agenturer bliver truffet af medlemslandene. Proceduren svarer således til den, der er

fastlagt i TEUF artikel 341, hvilket også har været fast praksis senest i 2017, hvor man

placerede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i Amsterdam og Den Europæ-

iske Banktilsynsmyndighed (EBA) i Paris.

EP gav udtryk for utilfredshed med proceduren i de nævnte forløb vedr. EMA og EBA

og efterspurgte en større rolle. Rådet inviterede på den baggrund Kommissionen til at

evaluere proceduren, og Kommissionen konkluderede, at den Fælles Forståelse ud-

gjorde gode rammer for beslutningsproceduren.

Beslutningen om ELA’s placering

fulgte derefter samme procedure, hvorefter EP valgte at tage sagen til EU-Domstolen.

Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Regeringen intervenere i sagen til støtte for Rådet, da det er i regeringens interesse, at

den nuværende beslutningsprocedure i TEUF artikel 341 fastholdes, herunder i lyset

af fast praksis som bekræftet i den Fælles Forståelse fra 2012. I den forbindelse be-

mærkes følgende:



For det første

har Rådet truffet en klar beslutning efter nøje overvejelser om pla-

ceringen af agenturet - i den konkrete situation, at ELA skal placeres i Brati-

slava. Den beslutning bør fastholdes som truffet på et solidt juridisk grundlag

og ikke omgøres.

Enhed:

JTEU og EUP

Sagsbehandler:

Maria Søndahl Wolff

Dato:

14. januar 2020

Sagsnummer:

2019 - 40229

Bilag:

FEU-notat

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 294: Notat om afgivelse af interventionsindlæg i den direkte sag for EU-Domstolen, C-743/19, Europa-Parlamentet mod Rådet, angående placeringen af ELA



For det andet

er der fast praksis for, at placering af agenturer skal besluttes af

medlemslandene alene. Endvidere fremgår det af den Fælles Forståelse fra

2012, som EP er medunderskriver af, at beslutninger om placering af EU-agen-

turer bliver truffet af repræsentanter fra medlemsstaterne. Den faste praksis

skyldes ikke mindst, at spørgsmålet om geografisk balance, som medlemslan-

dene alt andet lige må være nærmest til at varetage, vejer særligt tungt i sådanne

beslutninger. En fremtidig beslutningsprocedure som foreslået af EP vil næppe

heller gøre det nemmere for mindre medlemslande at blive hjemsted for et

fremtidigt agentur, idet EP grundlæggende er sammensat efter befolknings-

størrelse.

For det tredje

vurderes det, at EP’s

tilgang

risikerer at forhale og unødigt politi-

sere beslutningsprocessen for placering af fremtidige agenturer, som i forvejen

er særdeles vanskelig og kompleks.

For det fjerde

er der tale om et principielt spørgsmål, idet Danmark lægger vægt

på, at kompetencefordelingen mellem institutionerne som fastlagt i såvel trak-

taten som den fælles forståelse, respekteres.

I et dansk indlæg vil der blive argumenteret for, at TEUF artikel 341 udgør korrekt

retsgrundlag for at fastlægge hjemsted for et EU-agentur, herunder for ELA. Der læg-

ges vægt på praksis fra EU-Domstolen om fortolkning af EU-rettens bestemmelser -

ikke alene i henhold til bestemmelsernes ordlyd men tillige i lyset af bl.a. deres formål

og kontekst

. Derudover lægges der vægt på den Fælles Forståelse indgået mellem EP,

Rådet og Kommissionen, der bekræfter den anvendte beslutningsprocedure med med-

lemsstaterne som beslutningstager.

Jf. eksempelvis sag C-17/03, VEMW, præmis 41 samt sag C-370/89, SGEEM, præmis 15 og 16.