EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 296: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 185 om et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen på fødevarer, fra skatteministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 296
Offentligt

7. januar 2020

J.nr. 2019 - 11725

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 185 af 13. december 2019 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (ALT).

Morten Bødskov

/ Kristina Astrup Blomquist

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 296: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 185 om et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen på fødevarer, fra skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren give et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen

på fødevarer, f.eks. regulering af moms, subsidier, punktafgifter mv.?

Svar

En række instrumenter kan potentielt påvirke priserne på fødevarer. Det drejer sig over-

ordnet om afgifter, moms, subsidier og tilskud samt anden direkte regulering.

En række fødevarer og nydelsesmidler er i dag afgiftsbelagt, herunder øl, vin, tobak og

chokolade. Afgifter påvirker den pris, som forbrugeren betaler for varerne, og afgifter kan

således være et effektivt instrument til fx at begrænse forbruget af en given vare og på den

måde reducere de negative afledte effekter, der eksempelvis kan opstå i forbindelse med

forbrug af tobak. Punktafgifter på nydelsesmidler tjener således ofte et sundhedshensyn.

Hvor vidt det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er hensigtsmæssigt at indføre

nye afgifter, forhøje eller nedsætte eksisterende afgifter på en given vare afhænger blandt

andet af skadesomkostningerne ved forbruget af den pågældende vare. EU-lovgivningen

sætter desuden rammer for afgiftspolitikken

Moms kan principielt også anvendes til at påvirke prisen på fødevarer. Det kan fx være

nedsat moms på en varegruppe som frugt og grønt. De danske momsregler skal dog være

i overensstemmelse med EU’s momsregler. Ifølge EU’s momsdirektiv har medlemslan-

dene mulighed for at anvende nedsatte momssatser for visse grupper af varer og ydelser.

Direktivet lægger dog en række begrænsninger, herunder i forhold til hvor meget moms-

satsen kan nedsættes, og hvilke varegrupper der kan differentieres for mv.

Det danske momssystem er kendetegnet ved, at alle varer og ydelser som udgangspunkt

er pålagt 25 pct. moms. Det skal ses i lyset af, at der er en række fordele ved, at varer og

ydelser pålægges den samme momssats. Et enhedsmomssystem er bl.a. lettere at admini-

strere både for myndigheder og erhvervslivet. Såfremt man ønsker at indføre et momssy-

stem med forskellige momssatser, vil en præcis afgrænsning af, hvad der er omfattet af

den reducerede sats være nødvendig. En sådan afgrænsning vil være administrativ tung at

foretage og vedligeholde, da der altid vil være grænsetilfælde, hvor der kan være tvivl om,

hvorvidt en vare er omfattet af den reducerede momssats eller ej.

Samtidig medfører reducerede momssatser på enkelte varer eller ydelser ikke nødvendig-

vis, at priserne falder tilsvarende for disse varer eller ydelser. En af årsagerne til, at pri-

serne ikke nødvendigvis falder, kan være øgede administrative omkostninger for virksom-

hederne, som skal administrere de reducerede momssatser. Disse øgede omkostninger vil

typisk blive overvæltet på forbrugerne.

En nedsat momssats vil indebære lavere momsindbetalinger og dermed et mindreprovenu

for staten, som vil skulle finansieres.

Afgifterne på øl, vin, spiritus og tobak er EU-harmoniserede, og afgiftssatserne skal derfor være i overensstemmelse med

EU’s regler. Derudover skal ændringer

i afgifter overholde EU-retten såsom

EU’s statsstøtteregler.

Side 2 af 3

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 296: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 185 om et overblik over de samlede værktøjer til at hhv. hæve og sænke prisen på fødevarer, fra skatteministeren

Der kan være en række øvrige instrumenter, som kan påvirke priser, men som dog ligger

uden for Skatteministeriets arbejdsområde. Direkte regulering i form af diverse krav fra

myndigheder om fx håndtering af fødevarer mv. kan i princippet påvirke virksomheder-

nes omkostninger til fødevareproduktion og dermed priserne på fødevarer. Tilskud, sub-

sidier eller lignende kan i princippet også påvirke priserne på bestemte grupper af fødeva-

rer. Hvorvidt sådanne potentielle ordninger kan implementeres, er hensigtsmæssige i for-

hold til målet, kan gennemføres inden for EU-retlige rammer, eller hvad de potentielle ef-

fekter og omkostninger vil være, vil kræve analyser af konkrete ordninger.

Side 3 af 3