Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2082472_0001.png
Notat
Orientering af Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Inte-
grationsudvalg om generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-Domstolens præ-
judicielle sag C-93/18, Bajratari
Generaladvokaten ved EU-Domstolen har den 19. juni 2019 fremsat forslag til
afgørelse i den præjudicielle sag C-93/18, Bajratari. Forslaget til afgørelse er ikke
bindende for EU-Domstolen.
Sagen rejser spørgsmålet, om indkomst fra beskæftigelse, der er udøvet ulovligt
uden opholds- og arbejdstilladelse, helt eller delvist skal tages i betragtning ved
vurderingen af, om en unionsborger råder over tilstrækkelige midler som grundlag
for en opholdsret som selvforsørgende efter direktiv 2004/38/EF (opholdsdirekti-
vet).
Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget blev ved notat af 22. maj
2018 (2017-18 EUU, Alm. del, Bilag 689 24. maj 2018) orienteret om, at man fra
dansk side ville afgive skriftligt indlæg i sagen. Under et retsmøde ved EU-
Domstolen 24. januar 2019 er der fra dansk side endvidere afgivet mundtligt ind-
læg i sagen i overensstemmelse med argumentationslinjen i notatet af 22. maj
2018. EU-Domstolen ventes at afsige dom i sagen den 2. oktober 2019.
Sagens faktiske og retlige omstændigheder
Den britiske hovedsag, som har givet anledning til forelæggelsen af to præjudiciel-
le spørgsmål for EU-Domstolen, vedrører et albansk ægtepar (tredjelandsstats-
borgere), som indrejste i Nordirland i 2012.
Manden var ved indrejsen i besiddelse af et EU-opholdskort erhvervet i forbindel-
se med et tidligere ophold i Storbritannien som ægtefælle til en britisk statsbor-
ger, fra hvem han forud for indrejsen i 2012 var blevet skilt. Hans opholdskort blev
ikke på noget tidspunkt inddraget af myndighederne, og kortet mistede således
først sin gyldighed, da det udløb af sig selv i 2014.
Manden har fra dette tidspunkt opholdt sig og arbejdet ulovligt i Nordirland sam-
men med sin albanske ægtefælle. Parret har fået tre børn, hvoraf to har opnået
statsborgerskab i Irland som følge af det særlige irske
jus soli-princip,
hvorefter
børn, som fødes på irsk territorium, erhverver irsk statsborgerskab.
30. september 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 8239
1029354
Side
1/3
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-Domstolens sag C-93/18, Bajratari
Hustruen, som er mor til børnene og sagsøger i den britiske hovedsag, har søgt
om anerkendelse af en afledt opholdsret i Nordirland efter EU-reglerne under
henvisning til, at hun er primær omsorgsperson for sit ældste barn, der er irsk
statsborger (unionsborger). De nordirske myndigheder har meddelt afslag på
denne ansøgning med bl.a. den begrundelse, at barnet efter myndighedernes
opfattelse ikke råder over tilstrækkelige midler i opholdsdirektivets forstand.
Myndighederne har i den forbindelse henvist til, at de midler, som barnet har til
rådighed, hidrører fra faderens arbejde, som er udøvet ulovligt uden opholds- og
arbejdstilladelse.
Den britiske domstol ønsker med sine to præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen
afklaret, om indkomst fra beskæftigelse, der er udøvet ulovligt uden opholds- og
arbejdstilladelse, helt eller delvist skal tages i betragtning ved vurderingen af, om
en unionsborger råder over tilstrækkelige midler (således at den pågældende ikke
bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system under sit ophold) som
grundlag for en opholdsret som selvforsørgende efter opholdsdirektivets artikel 7,
stk. 1, litra b.
Dansk ret
Opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b, er gennemført i dansk ret ved § 6, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 318 af 27. marts 2019 (EU-opholdsbekendtgørelsen). Efter
dansk administrativ praksis i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen medregnes
indkomst, der er oppebåret ved beskæftigelse, der er udøvet ulovligt,
ikke
ved
vurderingen af, om en unionsborger råder over tilstrækkelige midler til sig selv og
sine familiemedlemmers underhold.
Forslaget til afgørelse
Generaladvokaten lægger i sit forslag til afgørelse op til, at myndighederne ved
vurderingen af, om unionsborgeren er i besiddelse af tilstrækkelige midler, er
forpligtet til at medregne midler,
som under omstændigheder som i hovedsagen
hidrører fra indkomst ved beskæftigelse, som er
udøvet ulovligt uden opholds-
eller arbejdstilladelse.
Generaladvokaten anfører til støtte for denne konklusion bl.a. følgende:
”46. I Zhu og Che
-dommen fastslog Domstolen
[…]
med hensyn til de EU-retlige in-
strumenter, som gik forud for direktiv 2004/38, at »det [er] tilstrækkeligt, at statsbor-
gere i medlemsstaterne »råder« over de nødvendige midler, uden at denne bestem-
melse indebærer noget som helst krav med hensyn til, hvor midlerne kommer fra«,
idet de bl.a. kan tilvejebringes af en tredjelandsstatsborger, som er forælder til de på-
gældende mindreårige borgere. Domstolen har ligeledes fastslået dels, at »denne for-
tolkning er så meget mere påkrævet, som bestemmelser, der fastsætter et grundlæg-
gende princip som princippet om personers frie bevægelighed, skal fortolkes vidt«,
dels, at den modsatte fortolkning »føjer et krav vedrørende midlernes oprindelse til
denne betingelse, således som den er formuleret i dette direktiv, der udgør et ufor-
holdsmæssigt indgreb i udøvelsen af den grundlæggende ret til fri bevægelighed og
Side
2/3
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Orientering om Generaladvokatens forslag til afgørelse i EU-Domstolens sag C-93/18, Bajratari
ophold i medfør af [artikel 21 TEUF], eftersom den ikke er nødvendig for at opnå det
forfulgte mål, nemlig at beskytte medlemsstaternes offentlige finanser«.”
Generaladvokaten bemærker med hensyn til de konkrete omstændigheder i den
britiske hovedsag bl.a., at
”bør e es far, efter udløbet af ha s opholdskort fort-
satte med at bidrage til finansieringen af den sociale bistand i værtsmedlemssta-
te ge e skat og bidrag […]”, jf. forslagets pkt. 64, og
at
”de a givelige ulov-
lighed af mandens beskæftigelse i princippet alene skyldes den omstændighed, at
ha s opholdskort var udløbet”, jf.
forslagets pkt. 65.
Hvad angår myndighedernes rolle bemærker generaladvokaten bl.a., at mandens
tilstedeværelse
”blev
accepteret af værtsmedlemsstaten i
fem år,
hvor han
[…]
fortsatte med at betale skat og sociale bidrag, selv om han havde mistet sin ar-
bejds- og opholdstilladelse, efter at hans opholdskort var udløbet
[…]”, jf.
forsla-
gets pkt. 67.
En myndighedspraksis, hvorefter ulovlige indtægter ikke anerkendes i forbindelse
med opgørelsen af de midler, en mindreårig unionsborger råder over til sit og sine
familiemedlemmers underhold, må
–
bl.a. i lyset af ovenstående
–
derfor efter
generaladvokatens opfattelse
”betragtes
som en uforholdsmæssig foranstaltning,
som udgør et uberettiget indgreb i mindreårige unionsborgeres ret til fri bevæge-
lighed og frit ophold, eftersom den ikke er nødvendig for at opnå det forfulgte
ål, e lig at beskytte edle sstater es offe tlige fi a ser”, jf.
forslagets pkt.
69.
Side
3/3