EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 302
Offentligt

Samlenotat vedr. Revisionsrettens

årsberetning for 2018

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Revideret notat. KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

16. januar 2020

KGE/MARIK

Revisionsretten præsenterede den 8. oktober 2019

sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2018. Rådet vil behandle årsberetningen mhp. udarbejdelsen af en rådshenstil-

ling til Europa-Parlamentet, der forventes behandlet på ECOFIN i februar 2020.

Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab

for 2018. Det vil sige, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2018 trods visse underliggende

forbehold konkluderer, at EU-regnskabet samlet set giver et retvisende

billede af EU’s finan-

sielle stilling i 2018. Revisionsretten finder, at indtægterne i 2018 var lovlige, formelt rigtige og

uden væsentlig fejlforekomst. Der afgives derimod samlet set en erklæring med forbehold om ud-

gifterne for regnskabsåret 2018.

Til grund for erklæringen med forbehold

–

for tredje år i træk siden man sidst afgav en afvisende

erklæring vedr. 2015-budgettet

–

ligger, at Revisionsretten konkluderer, at fejlforekomsten ikke

er gennemgribende, og at betalingerne i 2018 var lovlige og formelt rigtige, undtagen på visse ud-

giftsområder. Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate

som helhed ligger på 2,6 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til 2017, hvor fejlraten

blev skønnet til 2,4 pct. Det er dog et lavere niveau end den anslåede fejlforekomst i 2015 (3,8

pct.) og 2016 (3,1 pct.). I ca. halvdelen af de reviderede udgifter lå fejlforekomsten under væsent-

lighedstærsklen på 2 pct. Der påpeges igen i år en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejl-

forekomst, idet der på tværs af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger

(fx forskningsprogrammer og strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøt-

teordningen).

Regeringen finder det i overordnet positivt, at den samlede fejlrate fortsat estimeres til at ligge på

en forholdsvist lavt niveau, om end regeringen gerne havde set de seneste års nedadgående tendens i

fejlraten fortsat. Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en

række væsentlige udgiftsområder vurderer, at fejlforekomsten er væsentlig.

Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med færre

forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfreds-

stillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter

benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelforenkling. Rege-

ringen støtter op om et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen ved program-

mer finansieret gennem EU’s indsatser.

Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at en øget per-

formancevurdering står mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt ikke udvander

Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om rigtigheden af EU's

budget.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 2 af 12

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 10. oktober 2019 sin årsberetning

om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2018. Rådet tog præsentationen

til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om

meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførel-

sen i 2018. Henstillingen forventes behandlet på ECOFIN i februar 2020.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-

nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-

delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed

og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissio-

nen har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens

foranstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-

regnskab giver et retvisende billede

af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på

den baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer

pengestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne

og passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og for-

melle rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om

overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sand-

synlige fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på

budgettets hovedområder. Revisionsretten betragter fejlniveauet

som acceptabelt,

hvis det ligger under 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de en-

kelte medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisions-

bevis til, at Revisionsretten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og

brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og

om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om

transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage

støtten, og om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberetti-

gede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støtte-

modtager. Som i 2017 har Revisionsretten valgt at anvende en attestationstilgang

på strukturfondsområdet. Det indebærer, at allerede indsamlet revisionsmateriale

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 3 af 12

gennemgås og kontroller

–

hvis nødvendigt - genudføres på ny. Det er fortsat Re-

visionsrettens mål at udvide denne tilgang til samtlige udgiftsområder, således at

Kommissionens egen revision i højere grad kan lægges til grund og det fremtidige

arbejde med revision af EU-budgettet derved kan strømlines.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor

af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-

ning.

Revisionsretten giver for 12. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Revisionsretten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter.

Samlet afgiver Revisionsretten

–

for tredje år i streg

–

erklæring

med forbehold

for

betalingerne, hvorimod der frem til regnskabsåret 2015 har været afgivet en af-

kræftende erklæring. Til grund for erklæringen med forbehold ligger, at Revisions-

retten finder, at fejlforekomsten ikke er gennemgribende, og at betalingerne i 2018

var lovlige og formelt rigtige, dog med undtagelse af visse udgiftsområder.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Revisionsretten følgende:



At de underliggende transaktioner på administrationsområdet og udgifts-

område 2

–

naturressourcer (direkte støtte) var uden væsentlig fejlfore-

komst, idet den estimerede fejlrate her er under 2 pct.

At de underliggende betalinger på de øvrige udgiftsområder, hvor fejlraten

er højere end 2 pct., er væsentligt fejlbehæftede. Det drejer sig om udgifts-

område 1b

–

økonomisk, social og territorial samhørighed og udgiftsom-

råde 2

–

naturressourcer (markedsordninger, udvikling af landdistrikter,

miljø, klimaindsats og fiskeri), samt udgiftsområde 1a

–

konkurrenceevne

for vækst og beskæftigelse, om end fejlraten her skønnes lavere end 2016

og 2017.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejl-

rate som helhed ligger på 2,6 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til

2017, hvor fejlraten blev skønnet til 2,4 pct., men skønnes at ligge under den an-

slåede fejlforekomst i 2015 og 2016, der hhv. blev skønnet til 3,8 pct. og 3,1 pct.,

jf. figur 1.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 4 af 12

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed

(2007-2018)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde 2

–

Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint

til den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 (2019/C 340/01).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er derimod forsætlig

vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til

OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang

efterforsker og følger op på sagerne.

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-

net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har

været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-

ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionens og medlemslan-

denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftsområde 1b

–

økonomisk, social og territorial samhørighed og udgiftsområde 2

–

naturressour-

cer,

jf. figur 2.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 5 af 12

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-20178 (pct.)

Pct.

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Total

5,6

5,7

5,2

4,8

5,0

4,4

3,8

3,1

2,4

2,6

4,4

4,1 4,2

3,6

3,0

2,0

2,9

2,5 2,4 2,4

0,5 0,6

0,2

1a - Konkurrenceevne 1b - Økonomisk, social

for vækst og

og territorial

beskæftigelse

samhørighed

2014

2015

2016

2017

2 - Naturressourcer

0,5

5 - Administration

2018

Anm.: Revisionsretten specificerer ikke fejlraten vedr. administration for 2018, om end det fremhæves, at den

skønnes være under væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af

udgiftsområde 3

–

sikkerhed og medborgerskab, 4

–

globalt Europa og heller ikke de særlige

fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).

Der har over de seneste år været en faldende tendens i fejlraten på tværs af ud-

giftsområderne, herunder særligt udgiftsområde 1a

–

Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse

–

og udgiftsområde 2

–

naturressourcer. For udgiftsområde 1b

–

økonomisk, social og territorial samhørighed har den anslåede fejlforekomst væ-

sentlig lavere end den skønnede fejlrate for 2018. Revisionsretten fremhæver, at

der har været en betydelig stigning i betalingsanmodninger under udgiftskatego-

rien i 2018 fra medlemslandene.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men mid-

lerne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten finder, at fejlfore-

komsten for godtgørelsesordninger (4,5 pct.) er signifikant højere end for ret-

tighedsordninger (under 2 pct.). Til sammenligning var den anslåede fejlforekomst

for godtgørelsesordninger 3,7 og 4,8 pct. i hhv. 2017 og 2016. Revisionsretten

konstaterer ligeledes, at jo mere komplekse oplysninger, der kræves af støttemod-

tagere, desto større er risikoen for fejl.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftsområderne 1b

–

økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2

–

naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter ud-

gør størstedelen af betalingerne i 2018-budgettet (ca. 70 pct.) og forklarer sam-

menlagt 73 pct. af den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 6 af 12

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2018

10%

12%

1a - Konkurrenceevne

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

30%

43%

4 - Et globalt Europa

Andet

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3

–

sikkerhed og medborgerskab, udgifts-

område 5 - administration og for de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).

Udgiftsområde 1b - økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budget-

tets næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (5,0 pct.). Udgiftsområde

–

naturressourcer er EU-budgettets største budgetkategori og leverer det næst-

største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger

(30 pct.).

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten, samt angi-

ver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger,

2016-2018

2016

2017

2018

10%

20%

30%

40%

50%

60%

53%

61%

39%

20%

32%

29%

18%

Ikke-støtteberettigede omkostninger i

omkostningsanmeldelser

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

16%

11%

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Betalinger uden dokumentation

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalin-

ger kommer fortsat fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 7 af 12

blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkost-

ninger i omkostningsanmeldelser), om end der er sket et fald fra 61 til 39 pct. Tre

andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støtteberettigede pro-

jekter/aktiviteter eller støttemodtagere (29 pct.), fejl begået af Kommissionen eller

formidlingsorganer (11 pct.) og fejl i forbindelse med offentlige indkøb (16 pct.)

Revisionsretten bemærker, at der navnlig har der været en stigning i, hvor stor an-

del af den samlede anslåede fejlforekomst, som udgøres af de to sidstnævnte fejl-

typer.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Under dette udgiftsområde forvaltes størstedelen af midlerne direkte af Kommis-

sionen, og størstedelen af udgifterne går til forskning og innovation og Erasmus+.

Revisionsretten fremhæver, at de fleste fejl vedrørte ikke-støtteberettigede om-

kostninger, personaleomkostninger der ikke er direkte tilknyttet til projektet og

høje forsknings- og infrastrukturudgifter, som støttemodtageren har anmeldt

ukorrekt. Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til at være 2,0 pct., hvilket er

under den anslåede fejlrate i 2017 (4,2 pct.). Den betragtes dog stadig som væsent-

lig.

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, ville den anslåede fejlforekomst

have været 0,3 procentpoint lavere og således have været under væsentligheds-

tærsklen.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen informerer støttemodtagere

mere effektivt om de gældende finansieringsregler og udføre mere målrettede kon-

troller af SMV’ers omkostningsanmeldelser, samt

forenkling af reglerne for an-

meldelse af personaleomkostninger og store forskningsinfrasturktursomkostnin-

ger yderligere.

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Forvaltningen af udgifterne er delt

mellem Kommissionens og medlemslandene.

Revisionsretten fremhæver, at udgifterne omfattet af revisionen på dette område,

var betydelig højere end i 2017, dvs. 23,6 mia. euro mod 8 mia. euro. Revisionsret-

ten undersøgte en stikprøve af transaktioner, som medlemslandenes revisions-

myndigheder allerede havde undersøgt. Revisionsretten anslår, at fejlforekomsten

er 5,0 pct. (3,0 pct. i 2017). Ikke-støtteberettigede udgifter og projekter bidrog

mest til den anslåede fejlforekomst, efterfulgt af overtrædelse af reglerne for det

indre marked, såsom offentlige udbud og statsstøtte) og manglede dokumentation.

Revisionsretten fremhæver, at komplekse nationale regler, der går videre end EU-

lovgivning, ligeledes bidrager til fejlforekomsterne.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk, at man sikrer, at revisionsmyndigheden fo-

retager regelmæssige kontroller pba. en repræsentativ stikprøve af udbetalinger,

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 8 af 12

samt at man udvikler og gennemfører passende kontrolforanstaltninger for at for-

hindre muligheden for væsentlige regelstridige udgifter ved afslutningen, såfremt

regelmæssige kontroller ikke er tilstrækkelige.

–

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik udgør 98

pct. af udgifterne under denne kategori, og dækker over direkte betalinger, mar-

kedsforanstaltninger på landbrugsområdet og landdistriktsstøtten.

Den samlede fejlforekomst anslås at være 2,4 pct., hvilket er samme niveau som

for 2017.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem den direkte støtte og godtgørelsesbetalingerne under bl.a. landdistriktsfonden.

Den direkte landbrugsstøtte udgør 72 pct. af udgifterne på området, og Revisions-

retten konkluderer, at de direkte betalinger som helhed var uden væsentlig fejlfo-

rekomst.

Revisionsretten fremhæver, at komplekse regler for støtteberettigelse under land-

distriktsstøtten, markedsforanstaltninger, fiskeri, m.v. øger risikoen for fejl. De

væsentligste typer af fejl er ikke-støtteberettigede omkostninger, angivelse af unøj-

agtige oplysninger om areal og dyrebestanden, manglende overholdelse af udbuds-

regler samt administrative fejl.

Revisionsretten konstaterer, at der i flere tilfælde forelå tilstrækkelige oplysninger

til at forhindre eller korrigere fejl. Hvis de havde nationale myndigheder havde an-

vendt alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den anslåede fejlfore-

komst have været 0,6 procentpoint lavere og altså under væsentlighedstærsklen.

Revisionsretten fremhæver sidste års anbefalinger til Kommission, hvis måldato er

slutningen af 2019. De vedrørte medlemslandenes foranstaltninger til adressering

af årsager til fejl og kvaliteten af certificeringsorganernes arbejde. Hertil anbefales

det, at Kommissionen adresserer svaghederne i denne periodes programmer for at

sikre, at resultatindikatorerne måler aktionernes virkning korrekt, samt at der er en

klar forbindelse til interventionerne og de politisk målsætninger.

–

Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne

i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-

ninger, udstyr, energi, kommunikation og IT tegner sig for resten.

Den anslåede fejlforekomst ligger, som for 2016 og 2017, under væsentligheds-

tærsklen. Revisionsretten oplyser ikke den præcise fejlrate, men fremhæver, at man

konstaterede et større antal svagheder i Kommissionens interne kontrol vedrø-

rende forvaltningen af familietillæg til personale.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 9 af 12

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen forbedre sine systemer til forvaltning

af vedtægtsmæssige familietillæg, samt at der bør foretages flere kontroller af de

ansattes personlige situationer og styrke kontrol af de ansattes erklæringer om til-

læg modtaget fra andre kilder.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Revisionsrettens årsberetning indeholder på linje med sidste en vurdering af EU-

budgettets performance. Dvs. de resultater, der er opnået med EU-budgettet. Det

bemærkes i den forbindelse, at Revisionsretten gennem de seneste år generelt har

arbejdet for at øge sit fokus på performancevurdering i bl.a. årsberetningen.

Revisionsretten fokuserer i årsberetningen på EU-budgettets resultatindikatorer,

de vigtigste resultater fra Revisionsrettens egne særberetningen udarbejdet i 2018

samt implementeringen af anbefalinger offentliggjort i særberetningerne fra 2015.

For så vidt angår budgettets resultatindikatorer finder Revisionsretten, at der over-

ordnet er sket moderate fremskridt, men at der samtidig er betydelig variation i re-

sultaterne. Revisionsretten fremhæver i den forbindelse, at den sene opstart på

samhørighedsprogrammerne og landdistriktsprogrammerne har haft en begræn-

sende effekt. Hertil konkluderes det, at resultatindikatorerne ikke nødvendigvis gi-

ver et fyldestgørende billede af de fremskridt, der er sket. Revisionsretten fremhæ-

ver, at det bl.a, skyldes:



at de valgte indikatorer ikke altid kan måles på resultatsiden,



at indikatorerne hovedsagligt fokuserede på input og output frem for resulta-

ter og effekter,



at der mangler data af tilstrækkelig kvalitet mhp. at bedre kunne vurdere resul-

tater og



endelig konstateres der valg af uambitiøse målsætninger for nogle program-

mer.

Revisionsretten anbefaler i den forbindelse Kommissionen, at resultatindikatorer

udvælges, så der sikres en bedre balance mellem input, output, resultater og effek-

ter, at der er en klar forbindelse mellem indikatorerne og de aktioner, der finansie-

res af programmerne under EU-budgettet, at der måles på effekt snarere end im-

plementering, samt at indikatorerne dækker programmets målsætninger.

I Revisionsrettens særberetninger undersøges det bl.a. hvorvidt målene for ud-

valgte politikker og programmer er blevet opfyldt, om resultaterne er opnået ef-

fektiv, samt om EU’s finansiering har tilført merværdi ift. hvad, der kunne være

opnået gennem nationale foranstaltninger.

Revisionsretten har i 2018 udarbejdet 35 særberetninger, der tilsammen indeholdt

380 anbefalinger. Revisionsretten oplyser, at 78 pct. af anbefalingerne er blevet ac-

cepteret (mod 68 pct. i 2017). I alt er der blevet givet 163 anbefalinger vedr. kate-

gorierne kontrol/opfølgning, vejledning, programudarbejdelse- og planlægning,

evaluering, samt målretning af finansiering.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 10 af 12

For så vidt angår opfølgningen af Revisionsrettens anbefalinger givet i 2015 oply-

ses det, at 76 pct. heraf enten er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling ind-

går som en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forven-

tes at træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i primo

2020.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Revisionsrettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al kor-

respondance med Revisionsretten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Revisionsretten præsenterede årsberetningen for 2018 på Rådsmødet (ECOFIN)

den 10. oktober 2019. Rådet har indtil videre blot taget årsberetningen til efterret-

ning, idet den egentlige behandling først påbegyndes primo 2020. Der er således

endnu ikke kendskab til landespecifikke holdninger til Revisionsrettens årsberet-

ning for 2018. Hidtil har der er generelt været et ønske i Rådet om at se en ned-

bringelse af fejlraten, ligesom der generelt er enighed om, at EU-budgettet skal

skabe resultater. Danmark sammen andre ligesindede lande forfægter generelt

disse ønsker stærkere end andre lande, og derfor arbejder målrettet for, at de-

chargeanbefalingen på passende vis afspejler både fremskridt og mangler, herun-

der ift. medlemsstaternes ansvar. De lande, der har størst interesse i samhørig-

hedsområdet

–

der forvaltes i samarbejde med medlemsstaterne

–

forventes om-

vendt at arbejde for at forholdsvis større fokus på de positive aspekter, særligt på

dette udgiftsområde.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 12. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og anser dermed EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-

nansielle stilling.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 11 af 12

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne under naturressourcer

–

direkte støtte og på admini-

strationsområdet.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten finder, at

de underliggende betalinger på udgiftsområderne 1a

–

konkurrence for vækst og

beskæftigelse, 1b

– ”økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2 –

natur-

ressourcer

–

markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og

fiskeri fortsat er fejlbehæftet, idet den estimerede fejlrate ligger over væsentlig-

hedstærsklen på 2 pct.

Regeringen finder det dog positivt, at den anslåede fejlforekomst for 1a

–

konkur-

renceevne for vækst og beskæftigelse er lavere end i 2016 og 2017 og har bevæget

sig mod væsentlighedsgrænsen på 2 pct.

Regeringen lægger vægt på, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med

færre forbehold. Det vurderes i den forbindelse overordnet tilfredsstillende, at den

samlede fejlrate fortsat ligger på et forholdsvist lavt niveau, samt inden for inter-

vallet for de foregående to år, om end regeringen gerne havde set de seneste års

nedadgående tendens fortsat.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et an-

svar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger

derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet hen imod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget.

Regeringen bemærker, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin indsats på

udgiftsområder og medlemslande, hvor der konstateres fejlrater væsentligt højere

end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig mere kontrol

står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budget-

tet.

Regeringen støtter op om et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultat-

opnåelsen ved programmer finansieret gennem EU’s indsatser, herunder sikre et

tilstrækkeligt grundlag med henblik på at understøtte vurderingen af EU-budget-

tets performance. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at en øget performan-

cevurdering skal stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at

det ikke udvander Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give

erklæring om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes

lovlighed og formelle rigtighed.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

Side 12 af 12

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for mødet i ECOFIN den 10. oktober 2019.