Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 307
Offentligt
2137473_0001.png
Den 14. januar 2020
MFVM 009
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende undtagelse 44 for cadmium og cadmi-
umforbindelser i visse strålingstolerante videokamerarør (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 17. december 2019 fremsendt en delegeret retsakt om ændring med henblik på
tilpasning til den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elek-
tronisk udstyr. Med retsakten tilføjes undtagelse 44 om anvendelse af cadmium og cadmiumforbin-
delser i visse strålingstolerante videokamerarør, som tillades i en tidsbegrænset periode. Den delege-
rede retsakt vurderes generelt ikke at svække beskyttelsesniveauet i Danmark. Retsakten vurderes
ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative kon-
sekvenser. Regeringen kan støtte undtagelsen, da der endnu ikke findes pålidelige alternativer, som
kan substituere cadmium til denne anvendelse, og da beskyttelsesniveauet ikke vil være svækket. Re-
geringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt og
vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 17. december 2019 fremsendt delegeret retsakt om tilpasning til den tekniske
udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anven-
delsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra
a), som et delegeret direktiv. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og
IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde indtil
18. februar 2020. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal.
Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Delegeret retsakt om undtagelse 44 for cadmium og cadmiumforbindelser i visse strålingstolerante videokamerarør
Formandskabet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 27. januar
2020.
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om midlertidige undtagelser fra
de begrænsninger, som et stof er underlagt under direktivet. Direktivets bilag III og IV indeholder en
optegnelse over de materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr, til specifikke anvendel-
ser, som er fritaget fra begrænsning i henhold til direktivet.
For at en undtagelse ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) kan optages på bilag III og IV skal det
fastslås, at optagelsen ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning (EF)
nr. 1907/2006 (REACH), og at en af følgende betingelser er opfyldt:
- Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved hjælp
af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af
materialer eller stoffer på listen i bilag II;
- Alternativernes pålidelighed er ikke sikret;
- Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af
substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele
herved.
Kommissionen modtog den 3. december 2015 en ansøgning om en ny undtagelse til bilag IV i RoHS-
direktivet; undtagelse 44, for anvendelse af cadmium i videokameraer, der er beregnet til brug i miljøer
med eksponering for ioniserende stråling med en dosishastighed på over 100 Gy pr. time og en samlet
dosis på over 100 kGy med en centeropløsning på over 450 TV-linjer. Dette gælder nærmere bestemt for
den kategori af elektrisk og elektronisk udstyr, der fremgår af RoHS bilag I, nr. 9, dvs. for overvågnings-
og reguleringsinstrumenter, herunder industrielle overvågnings- og reguleringsinstrumenter.
Strålingstolerante videokameraer anvendes til inspektion og generel overvågning i kernekraftværker og
anlæg til behandling af nukleart brændselsaffald. For at modstå de høje strålingsniveauer, som
kendetegner sådanne anlæg, og samtidig opnå en tilstrækkelig optisk ydeevne, er det nødvendigt med
særlige kamerarør belagt med 58,7 vægtprocent cadmium.
Kommissionen har vurderet, at en undtagelse kan gives for den specifikke anvendelse for kategori 9, da
det er vurderingen, at den ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning
(EF) nr. 1907/2006 (REACH), og da kravet i artikel 5, stk. 1, litra a) vurderes at være opfyldt med
henvisning til, at substitution eller eliminering af disse anvendelser omfattet af undtagelsen ikke er
mulig, da der i øjeblikket ikke forefindes nogen alternativer på markedet, som ville give en tilstrækkelig
grad af pålidelighed. Derfor er det ikke videnskabeligt eller teknisk muligt i praksis at substituere eller
eliminere cadmium for de pågældende anvendelser.
Gyldighedsperioden er fastsat på syv år fra datoen for offentliggørelsen af dette delegerede direktiv i Den
Europæiske Unions Tidende. Undtagelsen forventes ikke at have nogen socioøkonomiske indvirkninger
i den gyldighedsperiode, der indrømmes. Den forventes heller ikke at få nogen negativ indvirkning på
innovationen på området.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den 18.
februar 2020, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke be-
kendt med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 307: Delegeret retsakt om undtagelse 44 for cadmium og cadmiumforbindelser i visse strålingstolerante videokamerarør
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører
realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at retsakten er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Gældende dansk ret
RoHS-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse om begrænsning af import og salg
samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige
stoffer (RoHS-bekendtgørelsen).
Konsekvenser
Retsakten er et delegeret direktiv og skal derfor indarbejdes i dansk ret i RoHS-bekendtgørelsen, så
undtagelsen fremgår heraf.
Retsakten har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Retsakten skønnes endvidere
ikke at have væsentlige samfundsøkono-
miske konsekvenser eller nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Retsakten skønnes at medføre et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU, idet brugen hidtil ikke
har været begrænset under RoHS-direktivet.
Undtagelsen har en gyldighedsperiode på syv år fra datoen for offentliggørelsen af dette delegerede
direktiv i Den Europæiske Unions Tidende, for anvendelse af cadmium i visse videokamerarør.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den delegerede retsakt forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af cadmium, som har en samlet uændret miljøvirkning.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil
otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3