EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 311
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. januar 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-83/19,

C-127/19

C-195/19

Titel og kort sagsresumé

Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” m.fl.

(Rumænien

–

CVM)

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Den Europæiske Unions

Domstol?

2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for

traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens

tiltrædelse af Den Europæiske Union, som Rumænien

undertegnede i Luxembourg den 25. april 2005? Er

kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne

af denne mekanisme, bindende for Rumænien?

3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union fortolkes således, at medlemsstaterne

forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at

sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er

omfattet af EU-retten, dvs. garantier for en uafhængig

disciplinær procedure for rumænske dommere, hvor der

ikke foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af

sådanne procedurers forløb, f.eks. ved at regeringen

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

4. Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union

fortolkes således, at medlemsstaterne har pligt til at opfylde

de retsstatskriterier, som også er fastsat i de rapporter, der

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Proces-

skridt

Dato

20.01.20

–

21.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-291/19

C-746/18

udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for

samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved

Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december

2006, i forbindelse med procedurer, hvor regeringen

direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția

Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?

SO (Rumænien

–

CVM)

1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),

der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt

udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267

TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?

2. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for

rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien,

især (men ikke alene) hvad angår behovet for at

gennemføre lovændringer, som er forenelige med MSK’s

konklusioner samt med henstillingerne fra

Venedigkommissionen og Europarådets Sammenslutning

af Stater mod Korruption?

3. Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at

Rumæniens forpligtelse til at opfylde kravene i de

rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den

mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev

oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, er omfattet af medlemsstatens

forpligtelse til at overholde retsstatsprincippet?

4. Er princippet om domstolenes uafhængighed, der er

fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, som fortolket i Den Europæiske Unions

Domstols praksis (dom (Store Afdeling) af 27.2.2018,

Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C-64/16,

EU:C:2018:117), til hinder for, at der oprettes en afdeling

for efterforskning af overtrædelser begået inden for

retsvæsenet i tilknytning til anklagemyndigheden ved Înalta

Curte de Casație

și

Justiție, henset til reglerne for

udnævnelse/afsættelse af de anklagere, der er ansat i denne

afdeling, reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

5. Er artikel 47 [stk. 2] i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder vedrørende retten til en

retfærdig rettergang inden en rimelig frist til hinder for, at

der oprettes en afdeling for efterforskning af overtrædelser

begået inden for retsvæsenet i tilknytning til

anklagemyndigheden ved Înalta Curte de Casație

și

Justiție,

henset til reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse

med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen

fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne

afdeling?

H. K.

1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med

artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som

gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,

Udenrigsministeriet

20.01.20

–

21.01.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

21.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-826/18

klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det

anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af

mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets telefon

eller mobiltelefonkommunikation, udgør et så alvorligt

indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i de

nævnte artikler i chartret, at denne adgang i forbindelse

med forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse

af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,

som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med

udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer

til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.

oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,

at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,

som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor

(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige

udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de

grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som

skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto

grovere, jo større den mængde data er, som de statslige

myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens

dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15

og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav

om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal

være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en

domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes

således, at anklagemyndigheden, som leder

efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven

er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af

loven og under efterforskningen opklarer såvel

omstændigheder, der belaster den tiltalte, som

omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,

men senere i retssagen repræsenterer den offentlige

anklage, kan anses for en uafhængig administrativ

myndighed?

Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)

1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra

adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke

drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed

(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende:

2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at

offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage

og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for

offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle

krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i

konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved

betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)

på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og

herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?

3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Til orientering:

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

(Den

danske

regering

deltager

ikke)

30.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-581/18

den berørte offentligheds (public concerned) adgang til

klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til

offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel

6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares

benægtende:

4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse, der afskærer den berørte

offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og

domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med

rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke

har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til

afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens

omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når

det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,

eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte

EU-retlige garantier?

6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5

blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden

(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den

berørte offentlighed (public concerned)?

TÜV Rheinland LGA Products

1) Er forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18, stk. 1,

TEUF kun rettet mod EU’s medlemsstater og

EU-

institutionerne, eller også mod private parter (direkte

virkning af artikel 18, stk. 1, TEUF over for tredjemand)?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende og

artikel 18, stk. 1,TEUF ikke finder anvendelse i forholdet

mellem private parter: Skal artikel 18, stk. 1, TEUF da

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en

begrænsning af dækningen til skader, der opstår på det

franske fastland og i de franske oversøiske områder, idet

den kompetente franske myndighed, Bureau central de

tarification, ikke har anfægtet det pågældende vilkår, selv

om dette vilkår er i strid med artikel 18, stk. 1, TEUF,

eftersom det indebærer en indirekte forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: På

hvilke betingelser kan en indirekte forskelsbehandling da

begrundes i tilfælde med virkning over for tredjemand?

Herunder navnlig: Kan en territorial begrænsning af

forsikringsdækningen til skader, der opstår inden for en

bestemt EU-medlemsstat, begrundes med et argument om

begrænsning af forsikringsselskabets

indeståelsesforpligtelse og præmiens størrelse, såfremt det i

de relevante forsikringsaftaler er fastsat, at dækningen pr.

skade og dækningen pr. forsikringsår er begrænset

beløbsmæssigt i tilfælde af serieskader?

4) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal

artikel 18, stk. 1, TEUF da fortolkes således, at

forsikringsselskabet, såfremt dette i strid med artikel 18,

stk. 1, TEUF kun har accepteret at dække skader, der er

opstået på det franske fastland og i de franske oversøiske

områder, ikke kan gøre gældende, at en betaling ikke kan

finde sted, idet den maksimale dækningssum allerede er

nået, når skaden er opstået uden for disse områder?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsstyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Finanstilsynet

06.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-274/14

Titel og kort sagsresumé

Banco Santander

La décision de la Commission du 15 octobre 2014 relative à

l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, est-elle

nulle pour absence de fondement factuel et juridique en vertu

des arrêts Autogrill España/Commission (EU:T:2014:939) et

Banco Santander et Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui

ont respectivement annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4

des décisions 2011/5/CE de la Commission du 28 [Or. 17]

octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12 janvier

2011? La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle

pour défaut de motivation en vertu des arrêts Autogrill

España/Commission (EU:T:2014:939) et Banco Santander et

Santusa/Commission (EU:T:2014:938), qui ont respectivement

annulé les articles 1er, paragraphe 1, et 4 des décisions

2011/5/CE de la Commission du 28 octobre 2009 et

2011/282/UE de la Commission du 12 janvier 2011? À titre

subsidiaire, en cas de réponse négative aux questions

précédentes: La décision de la Commission du 15 octobre 2014

relative à l’aide d’État SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP),

amortissement fiscal de la survaleur financière en cas de prise

de participations étrangères appliqué par l’Espagne, estelle nulle

parce que la nouvelle interprétation administrative

de l’article

12, paragraphe 5, du TRLIS relève pleinement du champ

d’application des décisions 2011/5/CE de la Commission du

28 octobre 2009 et 2011/282/UE de la Commission du 12

janvier 2011?

PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA) (appel)

Påstande:

— PTC’s appel tages til følge, og Rettens dom

ophæves.

—

Den afgørelse om udbredelse af visse oplysninger, som

EMA meddelte PTC den 25. november 2015 i henhold til

forordning nr. 1049/2001, annulleres.

—

Den nævnte afgørelse hjemvises til EMA til videre

behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter

høring af PTC.

— EMA tilpligtes at betale PTC’s sagsomkostninger og andre

udgifter i forbindelse med denne sag.

MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet inter-

national BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

(appel)

Påstande:

—

Appellanternes appel tages til følge, og Rettens

dom ophæves.

—

Den afgørelse, som EMA meddelte

appellanterne den 3. december 2015 om udbredelse af visse

oplysninger i henhold til forordning nr. 1049/2001 annulleres.

—

EMA tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og

andre udgifter i forbindelse med denne sag.

Interessent

Erhvervsministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

20.01.20

C-175/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.01.20

C-178/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-32/19

T-19/18

C-578/18

Pensionsversicherungsanstalt

1. Skal artikel 17, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,

75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og

93/96/EØF fortolkes således, at arbejdstagere, der, når de

ophører med at være erhvervsaktive, har nået den alder, som er

fastsat i beskæftigelsesstatens lovgivning for ret til

alderspension, mindst skal have været erhvervsmæssigt

beskæftiget i de foregående tolv måneder og have haft fast

ophold i beskæftigelsesstaten i mere end tre år i træk for at

opnå retten til tidsubegrænset ophold før udløbet af en periode

på fem år?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Har

arbejdstagere i henhold til artikel 17, stk. 1, litra a), første

alternativ, i direktiv 2004/38 ret til tidsubegrænset ophold, når

de påbegynder deres erhvervsmæssige beskæftigelse i en anden

medlemsstat på et tidspunkt, hvor det kan forudses, at de kun

vil kunne udøve deres erhvervsmæssige beskæftigelse i relativt

kort tid, før de når den lovbestemte pensionsalder, og på grund

af beskedne indkomster vil være henvist til

værtsmedlemsstatens socialhjælpsydelser, i hvert fald når de

ophører med at være erhvervsaktive?

Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt

som den pålægger Litauen en finansiel korrektion på 9 745

705,88 EUR vedrørende udgifter forbundet med støtte fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne.

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014

af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af

visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den

pålægger Litauen en finansiel korrektion på 546 351,91 EUR

vedrørende udgifter forbundet med støtte fra Den

Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Energiavirasto

1. Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er

forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en

sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører

netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som

omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse

truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.01.20

Energistyrelsen

Dom

23.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-673/18

C-693/18

at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er

vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en

national domstol?

2. Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal

anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i

direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling

som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt

grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af

en af ham fremsat anmodning om indledning af en

foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få

sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette

spørgsmål sig efter national lovgivning?

Santen

1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-

Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes

strengt, dvs.:

- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er

godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk

lægemiddel,

- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt

behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i

forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et

lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end

den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første

markedsføringstilladelse,

- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier

end dem, der har ligget til grund for vurderingen af

opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning

(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret

system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder

folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.

således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske

indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige

sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -

Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for

beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens

dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af

grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den

påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være

begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den

terapeutiske indikation for den pågældende

markedsføringstilladelse?

CLCV e.a.

1) Fortolkning af begrebet anordning

1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i

forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer

manipulationsanordning (defeat device)?

1-2: Kan et program, der er installeret i

motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker

denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?

2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem

2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,

som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.

715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat

device)?

2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende

teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og

reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller

indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,

Patent- og

Varemærkestyrelsen

23.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport-, og

Boligministeriet

23.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-29/19

der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.

EGR-teknologien?

3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat

device)

3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i

tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.

715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på

under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af

emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå

godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som

omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?

3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i

bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel

5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?

3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-

1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis

emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun

finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete

tilfælde, når netop de forhold, hvorunder

–

når de registreres

–

emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse

godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske

kørselsforhold?

4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser

4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,

stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?

4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses

bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat

device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer

eller opjusterer driften af en del af

emissionsbegrænsningssystemet?

4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en

del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod

beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,

som kan begrunde tilstedeværelsen af en

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra

a)?

Bundesagentur für Arbeit

1. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,

sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)

883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i

bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers

arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den

»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin

seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions

område, når denne lønindtægt i henhold til den for den

kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke kan

benyttes som grundlag for arbejdsløshedsunderstøttelsen, fordi

den periode, hvor indtægten blev oppebåret, ikke var

tilstrækkeligt lang, og der i stedet skal foretages en fiktiv

beregning af ydelserne?

2. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,

sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)

883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i

bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers

arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den

»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin

seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions

område, når denne lønindtægt i henhold til den for den

kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke må

Miljø- og

Fødevareministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

23.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-371/18

C-762/18

C-785/18

inddrages i referenceperioden som beregningsgrundlag for

ydelserne på grund af manglende rettidig afregning, og der i

stedet skal foretages en fiktiv beregning af ydelserne?

Sky e.a

Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt

varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt

eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle

begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og

tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med

henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder

og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre

omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver?

(2) Hvis der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et

begreb som »computer software« da for generelt, og dækker det

varer, der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med

varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik

på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og

tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget

af den beskyttelse, som varemærket giver?

(3) Kan det udgøre ond tro, hvis man blot ansøger om

registrering af et varemærke uden nogen hensigt til at bruge det

for de specificerede varer og tjenesteydelser?

(4) Hvis der svares bekræftende på det tredje spørgsmål, er det

da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev indgivet delvist i

god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt, ansøgeren havde

til hensigt at benytte varemærket for nogle af despecificerede

varer og tjenesteydelser, men ikke havde til hensigt at benytte

varemærket for andre af de specificerede varer og

tjenesteydelser?

(5) Er section 32(3) i UK Trade Marks Act 1994 (lov af 1994

om varemærker) forenelig med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/2436/EU og dettes forgængere?

Varhoven kasatsionen sad na Republika Bulgaria

1. Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes

således, at den er til hinder for en national ordning og/eller

genansættelse derefter er blevet anordnet af en domstol, ikke

har krav på årlig betalt ferie for perioden fra opsigelsesdagen til

genansættelsesdagen? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 da

fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning

og/eller retspraksis, hvorefter der efter fornyet ophør af denne

arbejdstagers ansættelse ikke består et krav på finansiel

godtgørelse for ikke afholdt årlig ferie for perioden fra den

forrige opsigelsesdag til genansættelsesdagen?

GAEC Jeanningros

Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, artikel

6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/201[4]

af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til

fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede

oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser [og

garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse

regler om] oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere

overgangsbestemmelser og artikel 10 i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

29.01.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

29.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

29.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-796/18

C-37/19

om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012,

sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at i den særlige

situation, hvor Europa-Kommissionen har godkendt en

ansøgning fra en medlemsstats nationale myndigheder om en

ændring af varespecifikationen for en betegnelse og om

registrering af en kontrolleret oprindelsesbetegnelse, og hvor

denne ansøgning samtidig er genstand for en sag indbragt for

den pågældende stats nationale retsinstanser, kan disse

retsinstanser beslutte, at det er ufornødent at træffe afgørelse i

den for dem verserende sag, eller skal de

–

henset til de følger

en annullation af den anfægtede retsakt eventuelt vil have på

gyldigheden af den af Europa-Kommissionen foretagne

registrering

–

træffe afgørelse om lovligheden af denne retsakt

fra de nationale myndigheder?

Informatikgesellschaft für Software-Entwicklung

1. Er en kontrakt om tilrådighedsstillelse af software, der er

indgået skriftligt af en offentlig myndighed med en anden

offentlig myndighed, og som er sammenknyttet med en

samarbejdsaftale, en »offentlig kontrakt« som omhandlet i

artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU, eller er det en

kontrakt, der

–

i hvert fald i første omgang, med forbehold af

artikel 12, stk. 4, litra a)-c)

–

henhører under direktivets

anvendelsesområde som omhandlet i direktivets artikel 12, stk.

4, når den, der erhverver softwaren, ganske vist hverken skal

betale en pris for softwaren eller en godtgørelse af udgifterne,

men den samarbejdsaftale, der er forbundet med kontrakten

om tilrådighedsstillelse af softwaren bestemmer, at hver

samarbejdspartner

–

og dermed også erhververen af softwaren

–

gratis stiller mulige fremtidige egne softwareudviklinger, som

de dog ikke er forpligtet til at producere, til rådighed for den

anden?

2. Skal genstanden for samarbejdet mellem de deltagende

ordregivende myndigheder i henhold til artikel 12, stk. 4, litra

a), i direktiv 2014/24/EU være selve de offentlige

tjenesteydelser, der skal leveres til [org. s. 3] borgeren, og som

myndighederne skal levere i fællesskab, eller er det

tilstrækkeligt, hvis samarbejdet refererer til aktiviteter, der i en

eller anden form tjener de offentlige tjenesteydelser, som de

ligeledes, men ikke bindende skal levere i fællesskab? 3. Gælder

der inden for rammerne af artikel 12, stk. 4, i direktiv

2014/24/EU et uskrevet såkaldt begunstigelsesforbud og i

bekræftende tilfælde, da med hvilket indhold?

Iccrea Banca

Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, også hvis de betragtes hver for sig, fortolkes

således, at de er til hinder for en national ordning eller

retspraksis, hvorefter en arbejdstager i tilfælde af

arbejdsforholdets ophør ikke har krav på en finansiel

godtgørelse for optjent ferie, der ikke er blevet afholdt (og for

et retsinstitut såsom de såkaldte »afskaffede helligdage«, der

hvad angår karakter og funktion kan sidestilles med årlig ferie), i

en sammenhæng, hvor arbejdstageren ikke inden

arbejdsforholdets ophør kunne håndhæve sin ret som følge af

et ulovligt forhold, der kan tilskrives arbejdsgiveren (opsigelse,

som en national ret ved endelig dom har erklæret ulovlig, og

heraf følgende anordning om genoprettelse af arbejdsforholdet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

29.01.20

Beskæftigelses-

ministeriet

29.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-394/18

C-395/18

C-524/18

med tilbagevirkende kraft), med hensyn udelukkende til

perioden fra datoen for arbejdsgiverens ulovlige adfærd til

genansættelsesdagen?

I.G.I.

a) Kan kreditorer i et spaltet selskab, hvis fordringer er stiftet

før spaltningen, og som ikke har gjort brug af det retsmiddel,

der består i at rejse indsigelse i henhold til artikel 2503 i den

civile lovbog (og dermed det beskyttelsesinstrument, som er

indført med henblik på gennemførelsen af direktivets artikel

12), anlægge omstødelsessøgsmål i henhold til artikel 2901 i den

civile lovbog, efter at spaltningen er gennemført, med henblik

på at opnå, at den erklæres uvirksom over for dem, og dermed i

forbindelse med fuldbyrdelse opnå fortrinsstilling i forhold til

kreditorer i det eller de modtagende selskab(er) og have forrang

for selskabsdeltagere i dette eller disse selskab(er)? b) Henviser

begrebet ugyldighed i direktivets artikel 19 alene til søgsmål, der

har indvirkning på gyldigheden af spaltningen, eller henviser det

også til søgsmål, der, selv om de ikke har indvirkning på dens

gyldighed, tager sigte på, at det fastslås, at den i relativ forstand

er uvirksom eller ikke kan gøres gældende?

Tim

I) Er artikel 57 og artikel 71, stk. 6, i direktiv 2014/24/EU til

hinder for en national bestemmelse såsom artikel 80, stk. 5, i

lovdekret nr. 50 af 2016, som foreskriver udelukkelse af en

økonomisk aktør (tilbudsgiveren) såfremt det under

udbudsproceduren fastslås, at der foreligger en

udelukkelsesgrund vedrørende en af de tre underentreprenører,

som er anført i udbudsdokumenterne, i stedet for at pålægge

tilbudsgiveren at udskifte den udpegede underentreprenør? II)

Subsidiært, såfremt Domstolen finder, at medlemsstaten har

mulighed for at udelukke tilbudsgiveren, er det

proportionalitetsprincip, der er fastsat i artikel 5 TEU, hvortil

der henvises i 101. betragtning til direktiv 2014/24/EU, og som

Domstolen har fastslået er et almindeligt EU-retligt princip, til

hinder for en national bestemmelse såsom artikel 80, stk. 5, i

lovdekret nr. 50 af 2016, hvorefter tilbudsgiveren under alle

omstændigheder skal udelukkes såfremt det under

udbudsproceduren konstateres, at der foreligger en

udelukkelsesgrund vedrørende den udpegede underentreprenør,

til trods for, at der findes andre underentreprenører, der ikke er

blevet udelukket, og som opfylder kravene til at udføre

underentreprenørydelserne, eller til trods for, at tilbudsgiveren

afstår fra at anvende underentreprenøren, idet tilbudsgiveren

selv opfylder kravene til at udføre ydelserne?

Dr. Willmar Schwabe

1. Skal artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006

fortolkes således, at en henvisning til generelle, uspecifikke

gavnlige sundhedsmæssige virkninger er »ledsaget« af specifikke

sundhedsanprisninger, der er opført på de i artikel 13 eller 14 i

forordningen fastsatte lister, allerede når henvisningen står på

forsiden og de tilladte anprisninger på bagsiden af varens

emballage, og indholdet af anprisningerne efter den almindelige

opfattelse ganske vist klart vedrører henvisningen, men

henvisningen ikke selv, f.eks. ved en asterisk, indeholder nogen

entydig reference til anprisningerne på bagsiden?

2. Skal der også ved henvisninger til generelle, uspecifikke

gavnlige virkninger som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 1924/2006 foreligge dokumentation i

Erhvervsstyrelsen

Dom

30.01.20

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

30.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

C-654/18

C-786/18

henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel

6, stk. 1?

Interseroh

1. Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006,

hvorefter overførsel af følgende affald bestemt til nyttiggørelse

er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis

mængden af det overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i

bilag III eller III B b) blandet affald, der ikke henhører under

en enkelt indgang i bilag III, bestående af to eller flere

affaldstyper, der er anført i bilag III, forudsat at dette blandede

affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en

miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant

blandet affald er anført i bilag III A i overensstemmelse med

artikel 58, fortolkes således, at blandet affald af papir, pap og

papirprodukter, som er sammensat således, at affaldsandelene

hver for sig henhører under de første tre led i indgang B3020 i

bilag IX til Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel

på op til 10% interfererende stoffer, henhører under

Basellistens B3020 og dermed er underlagt de generelle

oplysningskrav i artikel 18 og ikke anmeldelseskravet i artikel 4?

Såfremt første spørgsmål besvares benægtende:

2. Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006,

hvorefter overførsel af følgende affald bestemt til nyttiggørelse

er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis

mængden af det overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i

bilag III eller III B b) blandet affald, der ikke henhører under

en enkelt indgang i bilag III, bestående af to eller flere

affaldstyper, der er anført i bilag III, forudsat at dette blandede

affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en

miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant

blandet affald er anført i bilag III A i overensstemmelse med

artikel 58, fortolkes således, at blandet affald af papir, pap og

papirprodukter, som er sammensat således, at affaldsandelene

hver for sig henhører under de første tre led i indgang B3020 i

bilag IX til Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel

på op til 10% interfererende stoffer, ikke henhører under bilag

IIIA, punkt 3, litra g), og dermed ikke er underlagt de generelle

oplysningskrav i artikel 18, men derimod anmeldelseskravet i

artikel 4?

Ratiopharm

1. Skal artikel 96, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF fortolkes

således, at lægemiddelvirksomheder også gratis må udlevere

færdige lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager

er forsynet med påskriften »zu Demonstrationszwecken« (»til

demonstrationsbrug«), når lægemidlerne skal bruges til, at

apotekeren kan afprøve lægemidlet, når der ikke foreligger

nogen risiko for, at midlet udleveres til slutforbrugere i (uåbnet)

stand, og når de yderligere betingelser, som er fastsat i dette

direktivs artikel 96, stk. 1, litra a)-d) og f)-g) er opfyldt?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Giver artikel 96,

stk. 2, i direktiv 2001/83/EF mulighed for en national

bestemmelse som § 47, stk. 3, i Arzneimittelgesetz (den tyske

lægemiddellov), såfremt denne fortolkes således, at

lægemiddelvirksomheder ikke gratis må udlevere færdige

lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager er

forsynet med påskriften »til demonstrationsbrug«, når

lægemidlerne skal bruges til, at apotekeren kan afprøve

lægemidlet, når der ikke foreligger nogen risiko for, at midlet

udleveres til slutforbrugere i (uåbnet) stand, og når de yderligere

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.01.20

Lægemiddelstyrelsen

30.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

T-168/17

T-292/18

C-341/18

C-833/18

C-2/19

betingelser, som er fastsat i dette direktivs artikel 96, stk. 1, litra

a)-d) og f)-g) samt de yderligere betingelser for udlevering, som

er fastsat i den tyske lægemiddellovs § 47, stk. 4, er opfyldt?

CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs mod

Kommissionen

Påstande: Der gives medhold i annullafionssøgsmålet, og den

anfægtede afgørelse annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018)

955 af 27. februar 2018 om udelukkelse fra EU-finansiering af

visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som visse

udgifter med et beløb på 1 052 101,05 EUR, der er anmeldt af

Portugal, udelukkes med den begrundelse, at de udgør »Gæld

fejlagtigt indberettet i tabellerne i bilag III og dermed ingen

anvendelse af 50/50-reglen«.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

J. e.a.

Skal artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for

personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fortolkes

således, at en tredjelandsstatsborger, der tidligere er rejst ind i

Schengenområdet, f.eks. via en international lufthavn, i

Schengenkodeksens forstand rejser ud, så snart den pågældende

som sømand påmønstrer et søgående skib, der allerede ligger i

en havn, der udgør en ydre grænse, uanset om og i bekræftende

fald hvornår vedkommende forlader denne havn med dette

skib? Eller skal det, for at der foreligger en udrejse, først

fastslås, at sømanden vil forlade havnen med det pågældende

søgående skib, og gælder der i så fald en maksimal frist for,

hvornår afsejlingen skal ske, og hvornår skal udrejsestemplet

anbringes i dette tilfælde? Eller gælder et andet tidspunkt, i givet

fald under andre betingelser, som »udrejse«?

Brompton Bicycle

–

Skal EU-retten og nærmere bestemt Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering

af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i

informationssamfundet, der i artikel 2-5 fastsætter de forskellige

enerettigheder, der indrømmes rettighedshavere, fortolkes

således, at værker, hvis form er nødvendig for at nå et teknisk

resultat, ikke er omfattet af ophavsretlig beskyttelse?

–

Skal der ved vurderingen af, om en form er nødvendig for at

opnå et teknisk resultat, tages hensyn til følgende kriterier:

• Eksistensen af andre former, der

gør det muligt at nå det

samme tekniske resultat?

• Formens effektivitet med hensyn til at nå det pågældende

resultat?

• Den hævdede designkrænkers ønske om at nå dette resultat?

• Eksistensen af et ældre nu udløbet patent på den proces, der

gør det muligt at nå det ønskede tekniske resultat?

Riigiprokuratuur

Er anerkendelsen af en medlemsstats dom og tilsynet med

dommens fuldbyrdelse også i overensstemmelse med Rådets

rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om

anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme

og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.01.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Søfartsstyrelsen

Dom

05.02.20

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

06.02.20

Justitsministeriet

06.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 311: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/1-20

T-485/18

tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, når den

frihedsstraf, der er pålagt en domfældt, i henhold til denne dom

gøres betinget uden yderligere forpligtelser, således at den

eneste forpligtelse består i, at domfældte ikke må begå en ny,

forsætlig strafbar handling i prøvetiden (der er tale om en

betinget straf i henhold til den estiske straffelovs § 73)?

Compañia de Tranvías de la Coruña mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2018) 3780

final af 7. juni 2018 om aktindsigt annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

06.02.20