EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 320
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

11.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 11. december 2019

mødet startede kl. 14.20

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Tanja Larsson (S), Rasmus Stoklund

(S), Jens Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL),

Victoria Velásquez (EL), Jan E. Jørgensen (V) og Katarina Ammitz-

bøll (KF).

statsminister Mette Frederiksen

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2019 og

møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 13. december 2019

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 6 (fortroligt revideret udkast til

konklusioner)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 5 (fortroligt revideret udkast til

konklusioner (art. 50)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 7 (faktaark vedr. konferencen om

Europas fremtid)

Statsministeren:

Jeg vil i dag forelægge mødet i Det Europæiske Råd, der begynder i mor-

gen i Bruxelles. Der er to emner, som for alvor kommer til at dominere dagsordenen: det fler-

årige budget og klimaspørgsmålet.

Mødet starter som vanligt med en drøftelse med Europa-Parlamentet formand. Her forventer

jeg, at Parlamentets ønske om en konference om fremtidens EU vil blive bragt op. Det er en

idé, som Kommissionen støtter, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt at diskutere det i Rå-

det. Der er to vigtige emner: 1. Inddragelse af de nationale parlamenter. Det ved jeg, at også

Europaudvalget er optaget af. 2. At der i EU-samarbejdet i de kommende år bliver brugt energi

på at løse de problemer, som europæerne står over for, i stedet for en ny potentielt meget ab-

strakt diskussion. Sagt lige ud har hele Europa brugt meget lang tid på Brexit, og det har ladt

vigtige diskussioner i skyggen. Min anbefaling vil være: på bolden nu. Lad os tage fat på de

Side 445

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-19

11. europaudvalgsmøde 11/12 2019

alvorlige problemer såsom dem på migrationsområdet og klimaområdet. Der kan selvfølgelig

afholdes en konference, men jeg synes, at det er vigtigt at bruge tiden rigtigt de kommende år.

Vi starter med klima. I ved, at der er kommet en ny formand for Det Europæiske Råd

–

Charles

Michel. Han har gjort det til en af sine mærkesager, at de europæiske ambitioner på klimaom-

rådet skal hæves. Han lægger op til, at vi beslutter et mål om klimaneutralitet i 2050. Det bak-

ker vi op om fra dansk side, og det ligger i fin forlængelse af den gode klimalov, som mange af

os i Folketinget blev enige om for kort tid siden. Jeg ved ikke, om vi opnår enighed, men det

ser svært ud. Der er nogle lande, der er meget imod, og det er klart, at det centrale spørgsmål

er, hvordan vi også får finansieret den omfattende grønne omstilling. Der kan være nogle

lande, der har en interesse i, at vi også foregriber diskussionen om budgettet. Jeg synes, at

det er afgørende af få skilt de to diskussioner: klima først og budgettet efterfølgende.

Det fører mig frem til det næste store

tema: MFF’en.

Der kom som bekendt et udspil fra Kom-

missionen, som ligger ret langt væk fra den danske position om at holde sig på 1 pct. af BNI.

Der er efterfølgende kommet et udkast fra det finske formandskab

–

en såkaldt forhandlings-

boks

–

der lægger op til at reducere Kommissionens forslag med 56 mia. euro. Det giver et ud-

giftsniveau på 1,07 pct., dvs. at vi set med danske briller bevæger os i den rigtige retning, men

vi er ikke langt nok nede. Vi vil fortsat have et tæt samarbejde med både Sverige, Østrig og

Holland. Det er vigtigt at sige, at vi fra dansk side skal holde fast i ønsket om at modernisere

EU-budgettet

–

bl.a. med fokus på migration, klima og forskning. Jeg forventer på ingen måde,

at der kommer en aftale på det her møde i Det Europæiske Råd; jeg ser det mere som en form

for statusdiskussion. Under middagen kan der også godt komme en diskussion af EU’s eks-

terne relationer, dvs. en debat om sanktioner mod Rusland, for vi skal vedtage en konklusions-

tekst. Og så skal EU-Afrika-topmødet også forberedes.

Fredag morgen er der møde i eurozonen, hvor der bliver gjort status over ØMU-arbejdet i eu-

rogruppen. Og vi vil også få lejlighed til at forholde os til Brexit-spørgsmålet, fordi der er valg i

Storbritannien i morgen. Og dermed kender vi resultatet fredag. Formodningen er, at hvis Bo-

ris Johnson får et arbejdsdygtigt flertal i Parlamentet

–

hvilket noget kunne tyde på

–

at man så

fra britisk side har tænkt sig at få godkendt udtrædelsesaftalen endeligt. Og at briterne derefter

forlader EU. Det betyder, at vi ret hurtigt skal have igangsat den afsluttende forhandlingsrunde,

som jeg personligt synes, vi skal prøve at gøre kort for at få frigivet noget tid til andre og meget

vigtige dagsordener.

Formanden

kvitterede for, at statsministeren nævnte de nationale parlamenter som emne for

konferencen om fremtidens Europa. Hun håbede, at det harmonerede med udvalgets ønske

om en drøftelse om nationale parlamenters mulighed for at være involveret i beslutningspro-

cessen i EU. Statsministeren var orienteret om, at Folketinget havde meldt sig ind i debatten

om, hvad konferencen skulle indeholde. Emnerne åbenhed, grundlæggende værdier og de na-

tionale parlamenters rolle var blevet fremhævet fra dansk side. En række nationale parlamen-

ter havde i samarbejde skriftligt udtrykt ønske om mere fokus på de nationale parlamenters

rolle

–

alt ud fra et ønske om at føle et medejerskab til det, der besluttes på europæisk plan. At

Side 446

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-19

11. europaudvalgsmøde 11/12 2019

nationale parlamenter undervejs i beslutningsprocesserne har mulighed for at sætte deres af-

tryk giver arbejdet med europapolitik så meget mere mening i de nationale parlamenter.

Jens Rohde

henviste til det finske udkast til et kompromis for den kommende flerårige budget-

aftale. Det bragte budgettet ned på 1,07 pct. I hvor høj en grad ville regeringen insistere på et

budgetmaksimum på 1,0 pct.? Og hvad med de prioriterede områder? Alle de områder, udval-

get og regeringen normalt var enige om skulle prioriteres lod til at betale prisen for det lavere

budget, og der ville ikke blive rørte ved landbrugsområdet eller strukturfondene. Det var be-

kymrende.

Statsministeren

sagde til formanden, at hun var tilfreds med, at Folketinget allerede havde

spillet ind i diskussionen

om EU’s

fremtid. Der er behov for en mere markant rolle til de natio-

nale parlamenter i EU-samarbejdet, for her står det repræsentative demokrati stærkest. Til

Jens Rohde sagde hun, at det finske forslag til kompromis gik med regeringens øjne i den rig-

tige retning. Det reducerede Kommissionens oprindelige forslag med et betydeligt milliardbe-

løb. Franskmændene havde rakt ud efter Danmark med en idé om også at se på andre områ-

der for at reducere rammen endnu mere. Kommissionen lagde op til en prisopregningsprocent

på 2 pct. Satte man den til 1,8 pct., ville man frigøre yderligere 15 mia. euro. Den danske posi-

tion var fortsat et max på 1 pct., og man kunne godt bringe det ned til det, men det var klart, at

også indholdet spillede ind. Danmark mente, at man skulle modernisere budgettet og bruge

flere ressourcer på bl.a. klima, migration og forskning og dermed mindre på de traditionelle

områder, altså strukturfonde og landbrugsstøtte. Ramme og indhold udgjorde de to store knu-

depunkter, som ville komme til at dominere de næste mange måneders diskussion om EU-

budgettet. Danmark ville holde fast i moderniseringen og et max på 1 pct.

Katarina Ammitzbøll

tilsluttede sig holdningen om et budgetmaksimum på 1 pct. af BNI.

Hvilke akutte problemer stod EU over for? I budgettet var der afsat et betragteligt beløb til ka-

tegorien ”samhørighed og værdier” for at skabe

en større udligning i Europa. Ville nogle af de

midler komme Danmark til gode, eller ville det primært gavne de ydre områder af Europa?

Jens Rohde

syntes, at det var fornuftigt at forhandle ud fra en budgetrestriktiv linje, men

spørgsmålet var, hvor dogmatisk regeringen ville gå til værks. Regeringen havde forholdt sig

temmelig dogmatisk til 2020-budgettet, men det var en sag mellem finansministeren og udval-

get. Var det finske formandskab ude i taktiske forhandlingsmanøvrer ved at skære på klima,

migration og forskning og ikke pille ved de to store budgetposter for i sidste ende på de 1,07

pct.?

Statsministeren

mente, at Danmark skulle insistere på både at ville modernisere budgettet og

få det ned på 1 pct. af BNI. Det blev ikke let at opnå begge dele, men det var muligt. Til Kata-

rina Ammitzbøll sagde statsministeren, at sigtet måtte være at få løftet nogle af de dele af Eu-

ropa, der står svagt

–

og det var jo ikke Danmark. Intern overførsel i EU-samarbejdet var en af

årsagerne til, at nogle af de lande, der tidligere stod dårligt, var blevet stærke samfund. Den

vej var der god grund

til at forfølge. Om EU’s

opgaver sagde statsministeren, at den mest

Side 447

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-19

11. europaudvalgsmøde 11/12 2019

akutte var Europas ydre grænse. Europæerne kan ikke forsvare det, der sker ved Middelhavet

og de mange tusinder, der sætter livet på spil på deres flugt fra Afrika til Europa. Derfor øn-

skede regeringen at oprette et nyt asylsystem. Situation var mere stabil end i 2015, men ingen

kunne sige, at de ydre grænser var sikret i al fremtid. Hun mente også, at der var udfordringer

med arbejdskraftens fri bevægelighed. Den havde bibragt meget godt, men også skabt pres

på arbejdsmarkedet. Det var et vigtigt emne at tage ind i ny æra, hvor den fri bevægelighed

også bliver en fair bevægelighed. Den skal understøtte det europæiske arbejdsmarked i stedet

for at skabe unfair konkurrence mange steder. Der var også en udfordringer på skatteområdet

–

måske ikke akutte, men vigtige: behovet for ,at også techgiganter beskattes på samme

måde som andre virksomheder. At konkurrere hinanden ned på skat er en farlig spiral for dem,

der gerne vil skattefinansiere de fremtidige europæiske velfærdssamfund, herunder det dan-

ske. Hendes anbefaling var

–

her oven på Brexit

–

at blive på bolden og komme i gang i stedet

for at tale om abstrakte fremtidsdiskussioner. Det havde man en forpligtelse til

–

bl.a. på klima-

området, hvor man havde muligheden for at tage de næste skridt i Europa, hvis man gjorde

det rigtigt.

Formanden

mindede om udvalgets ønske om at tale med statsministeren om arbejdskraftens

fri bevægelighed. Det ønske var blevet henvist til beskæftigelsesministeren, som ville komme i

samråd i udvalget i den kommende uge. Havde statsministeren tænkt sig at tage emnet op al-

lerede på det kommende DER-møde? Statsministeren nævnte migration, klima og forskning

som tre væsentlige områder at bruge EU-midler på. Kunne hun så give tre eksempler på om-

råder, hvor man kunne reducere tilførslen af midler for netop at skaffe finansiering til de priori-

terede poster?

Jens Rohde

mente, at det ville komme til at ramme regeringen som en boomerang, hvis den

skabte en fortælling om, at EU er

”fuldstændig gak”, som statsministeren havde udtalt om de

øgede administrationsudgifter for den 7-årige EU-budgetperiode. Skulle ministerens udtalelse

om, at der var områder i Europa, hvor der var større behov for et løft end Danmark, fortolkes

sådan, at Danmark ville afstå fra at søge kuvertpenge? Og færre midler fra søjle 2? Og hvor

vigtig var landerabatten, som det finske formandskabs kompromisforslag foreslog elimineret?

Udgjorde den et ultimativt krav fra regeringen, som det blev fremsat under Helle Thorning-

Schmidt-regeringen?

Victoria Velásquez

spurgte, om Tyrkiets rolle i Syrien og den etniske udrensning med mange

tusinde mennesker på flugt ville blive behandlet på Det Europæiske Råds møde.

Statsministeren

forventede ikke, at Tyrkiet ville være på dagsordenen. Til Jens Rohde sagde

statsministeren, at rabatten blev ved med at være en hovedprioritet for regeringen. Hun havde

rejst spørgsmålet om arbejdsmarkedspolitikken under sit første møde med den nye kommissi-

onsformand. Hun havde ligeledes talt med den svenske statsminister om, at Danmark og Sve-

rige i fællesskab skulle starte et samarbejde med den nye beskæftigelseskommissær om ar-

bejdsmarkedspolitikken. Som eksempler på områder, hvor der kunne bruges færre penge,

svarede statsministeren formanden, at man kunne man målrette samhørighedspolitikken på de

Side 448

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-19

11. europaudvalgsmøde 11/12 2019

fattigste regioner og derved frigive mange milliarder. Man kunne diskutere, hvad man skulle

kalde en så voldsom stigning i administrationsudgifter, som der var lagt op til, men de kunne

ikke desto mindre reduceres

–

også taget i betragtning af, at der nu blev et land mindre i EU.

Hun havde også tidligere på mødet beskrevet, hvordan man kunne frigøre milliarder af euro

ved en prisopregning, ligesom der kunne skaleres op og ned på de enkelte udgiftsposter. Det

var klart, at hvis man ville holde sig på 1,0 pct. af BNI, kunne der ikke bruges så mange penge,

som der var lagt op til fra Kommissionens side.

Jens Rohde

udbad sig svar på spørgsmålet om kuvertpenge. Ville man søge færre struktur-

fondsmidler, fordi statsministeren ikke mente, at der var behov for det. Og ville statsministeren

ligesom den statsminister, der havde hentet rabatten hjem, nedlægge veto mod budgettet, hvis

Danmark ikke fik sin rabat?

Formanden

spurgte, om statsministeren kunne sige mere om, hvorvidt hun og den svenske

statsminister var enige om ændringer i forhold til den fri bevægelighed.

Statsministeren

svarede, formanden at hun var enig med sin svenske kollega om at se på,

hvordan man kan styrke de europæiske lønmodtagere. Hun kunne ikke komme det nærmere

på nuværende tidspunkt. Danmark og Sverige havde en klar interesse i, at ændringer inden for

arbejdsmarkedspolitikken respekterer den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel, der er ander-

ledes end i resten af Europa. Til Jens Rohde sagde hun, at ja, rabatten var fortsat vigtig for

Danmark. Hun ville ikke gå ind i hvert enkelt forhandlingselement nu; det var for tidligt, men ja,

rabatten var fortsat vigtig, og det var hovedprioritet at fastholde budgettet på 1 pct. og samtidig

modernisere det.

Katarina Ammitzbøll

var enig i, at klima og de ydre grænser er vigtige emner. Det fik hende til

at tænke på, at statsministeren ved en tidligere lejlighed havde sagt, at EU ikke var klar til at

udvide med lande på Vestbalkan. Et land som Østrig, der grænser op til vestbalkanlandene,

talte for en strategi for områdets tilknytning til EU. Et land som Nordmakedonien havde længe

stået på startrampen og

vist, at de kunne leve op til mange af EU’s krav, men de stod der sta-

dig. Hvordan forholdt statsministeren sig? Og hvad med Tyrkiet? Hvordan skulle EU håndtere

det?

Jens Rohde

bad statsministeren have ham undskyldt, men han følte sig nødsaget til at grave

efter et svar. Der havde netop været en episode, hvor det halve udvalg var uforstående over,

at regeringen

stemte nej til EU’s 2020-budget

trods et mandat fra de EU-positive partier om at

bakke op om en budgetaftale, hvis den ikke brød MFF-rammen. Der er finansministeren, der

henter mandat, men statsministeren, der forhandler den flerårige budgetramme, så kunne hun

oplyse, hvordan det skulle fortolkes, at noget var en hovedprioritet? Hvor dogmatisk var rege-

ringen? Hvis statsministeren ikke kunne komme det nærmere nu, hvornår så? Hovedpriorite-

terne og strategien for MFF-forhandlingerne måtte være rimelig klare. Han var i øvrigt helt med

på dagsordenen om arbejdsmarkedspolitikken, men hvor langt var statsministeren villig til at

gå? Hver gang Kommissionen og Europa-Parlamentet kom med lovgivningsinitiativet i forsøg

Side 449

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-19

11. europaudvalgsmøde 11/12 2019

på at gøre noget ved problemerne ved den fri bevægelighed, sagde man fra dansk side, at

man vil ikke have den lovgivning, mens en række andre lande råber på europæisk lovgivning.

Statsministeren

syntes, at spørgsmålene lå noget væk fra rådsmødedagsordenen. Det var

korrekt, at der var en principiel udfordring, om end hun oplevede positive meldinger for ar-

bejdsmarkedet fra den tiltrædende Kommission. Regeringen var principielt mod EU-lovgivning

på området, fordi ganske meget på det danske arbejdsmarked klares af arbejdsmarkedets par-

ter. Den danske model var i hendes øjne den bedste arbejdsmarkedsmodel. Det skulle man

have til at gå hånd i hånd med EU, og det var ikke nemt, men det skulle omvendt ikke forhin-

dre Danmark i at engagere sig, når den nye kommissionsformand tog arbejdsmarkedet op. Det

var afgørende at være med til at understøtte den positive ånd og samtidig sørge for at bevare

de nationale, særegne træk for arbejdsmarkedet. Med Ursula von der Leyen oplevede hun en

kommissionsformand, der var meget bevidst om, at man kan noget særligt i Skandinavien på

arbejdsmarkedsområdet. Hun oplevede ikke, at der var en intention om at spænde ben for det

gode arbejde der. Fra dansk side skulle man sørge for, at EU-initiativer ikke kom i karambo-

lage med den danske arbejdsmarkedsmodel. I Folketinget skulle man snart diskutere vejpak-

ken som et konkret eksempel på, at man var nødt til at navigere inden for det europæiske

samarbejde, og at arbejdsmarkedets parter håndterer en situation, der har en meget tæt sam-

menhæng med arbejdskraftens fri bevægelighed. Arbejdet mellem FO og DA var rigtig godt,

og hun håbede, at man fik det vedtaget parlamentarisk i Danmark.

Til Jens Rohde sagde statsministeren, at forventningen var, at der skulle tages et egentlig

mandat i januar

på MFF’en,

så man ville altså vende tilbage til de mere konkrete spørgsmål

om den flerårige budgetramme.

Vestbalkan var i øvrigt ikke på dagsordenen for DER-mødet. Der var planlagt et topmøde om

Vestbalkan i maj måned, og det var vigtigt

–

også oven på diskussionen om udvidelse eller ik-

keudvidelse. Der var en entydig interesse i at holde Vestbalkan så tæt på Europa, som det

overhovedet kan lade sig gøre. Hun forventede heller ikke, at Tyrkiet og flygtningeaftalen ville

blive bragt op, men hendes holdning her var uændret. Flygtningeaftalen var vigtig, og der var

en stærk interesse i at fastholde et tæt samarbejde med Tyrkiet i det spørgsmål. Det skulle

ikke afholde Danmark fra at udtrykke kritik af Tyrkiets fremfærd i andre sager.

Formanden

mindede om, at Europaudvalget i den grad havde meldt sig ind i kampen for den

danske arbejdsmarkedsmodel. Der var møde med kommissæren for området den følgende

dag, og udvalget var i gang med at arrangere en konference i samarbejde med svenske og fin-

ske kolleger samt Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening i januar

2020. Så der var et stærkt engagement fra udvalget i den danske arbejdsmarkedsmodel. De-

batten på dagens møde startede med formandens tidligere spørgsmål til statsministerens ud-

talelser om et opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed. Det var det, hun gerne ville vide

mere om. Det var muligt, at emnet ikke var på topmødets dagsorden, men ikke desto mindre

havde statsministeren selv kaldt det væsentligt område som svar på Katarina Ammitzbølls

Side 450

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/12-19

11. europaudvalgsmøde 11/12 2019

spørgsmål. I og med at statsministeren ikke havde ønsket at stille op til samrådet om udtalel-

serne, kunne man vel ikke fortænke udvalgets medlemmerne i nu at stille spørgsmål til hendes

synspunkter.

Jan E. Jørgensen

mente, at statsministeren havde fremført en stråmand i forbindelse med

spørgetid i Folketinget, idet hun lod til at have fået en opfattelse, at Venstre ønskede et højere

dansk EU-bidrag. Det var ikke korrekt, for Venstre havde hele tiden sagt, at budgettet for 2020

og MFF’en skulle

holde sig inden for 1 pct. af BNI. Havde statsministeren misforstået noget?

Og havde hun en kommentar til, hvordan regeringen agtede af bruge Folketingets mandater?

Spørgsmålet opstod på baggrund af på den nylige situation, hvor regeringen til udvalgets store

forbløffelse havde stemt nej til 2020-budgettet, uden at der var lagt op til det i mandatet fra Fol-

ketinget. Hele ideen om et europaudvalg er jo, at regeringen kan forhandle i tryg vished om at

have et folketingsflertal i ryggen og ikke det modsatte.

Statsministeren

syntes, at regeringen skal overholde de mandater, der gives af udvalget. Hun

var glad for den brede opbakning til den budgetrestriktive linje med et EU-budget på 1 pct.

Mødet sluttede kl. 15.11.

Side 451