Den 22. januar 2020
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om besvarelse af Kommissionens
åbningsskrivelse nr. 2019/0314 vedrørende manglende
gennemførelse i dansk ret af Kommissionens direktiv 2019/782
af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fastsættelse af
harmoniserede risikoindikatorer
Danmark har den 22. november 2019 modtaget Kommissionens åbningsskrivelse
nr. 2019/0314 af 22. november 2019 vedrørende manglende gennemførelse af
direktiv 2019/782 i dansk ret. Svarfristen til EU-Kommissionen er den 23. januar
2020.
Direktivet ændrer i bilag IV til direktiv 2009/128/EF (pesticidrammedirektivet),
hvorefter der fastsættes regler om harmoniserede risikoindikatorer.
Pesticidrammedirektivet fastsætter bl.a., at der skal ske en nedbringelse af risici og
virkninger for menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med anvendelsen af
pesticider. Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan indskrænke
anvendelsen af pesticider. Reglerne om harmoniserede risikoindikatorer har til
formål at give et overblik over risici ved pesticidanvendelsen på baggrund af
statistiske data. Hermed skabes der grundlag for at kortlægge tendenser i
pesticidanvendelsen og at indkredse prioriterede emner, der skal gives særlig
opmærksomhed.
Vedrørende direktiv 2019/782 (ændringsdirektivet)
Fristen for gennemførelse af direktivændringen om harmoniserede
risikoindikatorer i dansk ret var den 5. september 2019.
Ved en fejl modtog Kommissionen imidlertid ikke rettidig notifikation om
gennemførelsen i dansk ret af direktivet, hvor det var Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at der kunne konstateres normharmoni.
Kommissionen modtog først notifikation om dansk gennemførelse af direktivet
den 15. november 2019. Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
1
vil blive ændret
per 1. juli 2020, så det kommer til at fremgå af noten til bekendtgørelsen, at
bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
pesticidrammedirektivet, som ændret ved direktiv 2019/782.
1
Bekendtgørelse nr. 815 af 18. juni 2018 om bekæmpelsesmidler.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk