EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/2-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 383
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

7. februar 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-836/18

Titel og kort sagsresumé

Subdelegación del Gobierno en Ciudad Real

Emne:

Familiesammenføring med en tredjelandsstatsborger.

Spørgsmål:

1) Henset til at den spanske civillovbogs artikel 68

bestemmer, at ægtefæller har pligt til at bo sammen, kan

kravet om, at en spansk statsborger, der ikke har udøvet sin

ret til fri bevægelighed, skal opfylde betingelserne i artikel

7[,stk. 1,] i kongeligt dekret nr. 240/2007 som en

nødvendig betingelse for at få anerkendt opholdsretten for

vedkommendes ægtefælle, som ikke er unionsborger, i

overensstemmelse med artikel 7[, stk. 2,] i kongeligt dekret

nr. 240/2007

–

såfremt disse betingelser ikke er opfyldt

–

da udgøre en tilsidesættelse af artikel 20 [TEUF], hvis den

spanske statsborger som følge af nægtelsen af denne ret er

nødsaget til at forlade Unionens område som helhed?.

2) Under alle omstændigheder, uanset det foregående og

besvarelsen af det første spørgsmål og henset til Den

Europæiske Unions Domstols praksis, bl.a. dom af 8. maj

2018, C-82/16, K.A. m.fl. mod Belgische Staat, er den

spanske stats praksis

–

hvorefter bestemmelsen i artikel 7 i

kongeligt dekret nr. 240/2007 automatisk anvendes, og der

nægtes opholdsret til et familiemedlem til en unionsborger,

der aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed, alene af

den grund, at unionsborgeren ikke opfylder betingelserne i

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

27.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/2-20

denne bestemmelse, uden at det i den konkrete sag er

blevet undersøgt, om der mellem den pågældende

unionsborger og tredjelandsstatsborgeren består et

afhængighedsforhold af en sådan art, at dette, uanset

grunden hertil og i betragtning af de foreliggende

omstændigheder, medfører, at unionsborgeren, såfremt

tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, ikke kan blive

adskilt fra det familiemedlem, som unionsborgeren er

afhængig af, og må forlade Unionens område

–

da i strid

med artikel 20 [TEUF]?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-704/18

Titel og kort sagsresumé

Spetsializirana prokuratura

Skal artikel 267 TEUF fortolkes således, at den bemyndiger den

nationale domstol til at undlade at anvende en præjudiciel

afgørelse i forbindelse med den hovedsag, i hvilken den er

afsagt, idet den påberåber sig faktiske omstændigheder, som

Domstolen tog hensyn til ved afsigelsen af den præjudicielle

afgørelse?

Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Appellen tiltrædes, den appellerede dom afsagt af

Retten den 1. februar 2018 i sag T-506/15 ophæves i

overensstemmelse med det i appelskriftet udtrykkeligt anførte,

Den Hellenske Republiks søgsmål iværksat den 29. august 2015

tiltrædes i overensstemmelse med appelskriftet,

Kommissionens afgørelse 2015/1119/EU af 22. juni 2015

annulleres, for så vidt som der herved pålagdes a) faste

finansielle engangskorrektioner for i alt 313 483 531,71 EUR

for ansøgningsårene 2009, 2010 og 2011 i sektoren for direkte

arealrelateret støtte og b) en fast finansiel korrektion på 2 %

hvad angår krydsoverensstemmelsen for ansøgningsåret 2011,

og Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Dopravní podnik hl. m. Prahy

1) Skal en pause, under hvilken en ansat skal være til rådighed

for sin arbejdsgiver inden for en frist på to minutter i tilfælde af

nødudkald, anses for »arbejdstid« som omhandlet i artikel 2 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden?

2) Påvirkes den vurdering, der skal foretages for så vidt angår

ovenstående spørgsmål af, at en sådan afbrydelse [af pausen] i

tilfælde af nødudkald kun finder sted sporadisk og uden at

kunne forudses eller– alt efter de givne omstændigheder

–

af,

hvor ofte sådanne afbrydelser finder sted?

3) Kan retten i første instans, der skal træffe afgørelse, efter at

dens kendelse er blevet omstødt af en højere retsinstans, og

sagen er blevet hjemvist til retten i første instans med henblik

på videre retsforhandlinger, undlade at efterkomme en juridisk

udtalelse fremsat af den højere retsinstans, som er bindende for

retten i første instans, hvis en sådan juridisk udtalelse er i strid

med EU-retten?

Interessent

Miljø- og

Fødevareministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

12.02.20

C-252/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

13.02.20

C-107/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

13.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/2-20

C-88/19

C-97/19

C-788/19

Alianța pentru combaterea abuzurilor

Skal artikel 16 i direktiv 92/43/EØF fortolkes således, at den

pålægger medlemsstaterne at fastsætte fravigelser fra artikel 12,

13, 14 og 15, litra a) og b), også for de tilfælde, hvor dyr

tilhørende truede arter forlader deres naturlige levested og

befinder sig i umiddelbar nærhed heraf eller fuldstændigt uden

for det?

Pfeifer & Langen

Skal artikel 78, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af

12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes

således, at en toldangivelse i et tilfælde som det i hovedsagen

omhandlede i henhold hertil skal verificeres og berigtiges på en

sådan måde, at oplysningerne om klarereren erstattes af

angivelsen af den person, til hvem der er blevet udstedt en

importlicens for den indførte vare, og denne person

repræsenteres af den person, der var angivet som klarerer i

toldangivelsen, og som har fremlagt en fuldmagt fra

indehaveren af importlicensen for toldstedet?

Stanleyparma et Stanleybet Malta

1) Skal artikel 56, 57 og 52 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, Domstolens praksis på området for spil

og væddemål, navnlig i dom Gambelli (C-243/01), Placanica

[m.fl.] (C-338/04[, C-359/04 og C-360/04]), Costa og Cifone

(C-72/10 og C-77/10) samt Laezza (C-375/14), og på området

for afgiftsmæssig forskelsbehandling, i særdeleshed i dom

Lindman (C-42/02), Kommissionen mod Spanien (C-153/08)

samt Blanco og Fabretti (C-344/13 og C- 367/13), samt de

EU-retlige principper om ligebehandling og om forbud mod

forskelsbehandling, også i lyset af Corte costituzionales dom af

23. januar 2018, fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som den omhandlede italienske lovgivning,

hvorefter nationale mellemled, der overfører spilledata for

spiludbydere med hjemsted i andre EU-medlemsstater, navnlig

spiludbydere med samme kendetegn som selskabet Stanleybet

Malta Ltd., og eventuelt også spiludbyderne selv, solidarisk med

deres nationale mellemled, pålægges en enhedsafgift af tipning

og væddemål i medfør af artikel 1-3 i lovdekret nr. 504 af 23.

december 1998, som ændret ved artikel 1, stk. 66, litra b), i

stabilitetsloven for 2011?

2) Skal artikel 56, 57 og 52 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, Domstolens praksis på området for spil

og væddemål, navnlig i dom Gambelli (C-243/01), Placanica

[m.fl.] (C-338/04[, C-359/04 og C-360/04]), Costa og Cifone

(C-72/10 og C-77/10) samt Laezza (C-375/14), og på området

for afgiftsmæssig forskelsbehandling, i særdeleshed i dom

Lindman (C-42/02), Kommissionen mod Spanien (C-153/08)

samt Blanco og Fabretti (C-344/13 og C- 367/13), samt de

EU-retlige principper om ligebehandling og om forbud mod

forskelsbehandling, også i lyset af Corte costituzionales dom af

23. januar 2018, fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som den omhandlede italienske lovgivning,

hvorefter kun nationale mellemled, der overfører spilledata for

spiludbydere med hjemsted i andre EU-medlemsstater, navnlig

spiludbydere med samme kendetegn som selskabet Stanleybet

Malta Ltd., men ikke nationale mellemled, der overfører

spilledata for spiludbydere med statslig koncession, der udøver

samme virksomhed, pålægges en enhedsafgift af tipning og

væddemål i medfør af artikel 1-3 i lovdekret nr. 504 af 23.

Miljø- og

Fødevareministeriet

13.02.20

Toldstyrelsen

25.02.20

Skatteministeriet

Dom

26.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/2-20

C-298/18

C-405/18

C-649/18

december 1998, som ændret ved artikel 1, stk. 66, litra b), i

stabilitetsloven for 2011?

3) Er artikel 52 og 56 ff. i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, Domstolens praksis på området for spil

og væddemål samt ligebehandlingsprincippet og princippet om

forbud mod forskelsbehandling, også i lyset af Corte

costituzionales dom af 23. januar 2018, til hinder for en

national lovgivning som den italienske, der følger af artikel 1,

stk. 644, litra g), i lov nr. 190/2014, hvorefter nationale

mellemled, der overfører spilledata for spiludbydere med

hjemsted i andre EU-medlemsstater, navnlig spiludbydere med

samme kendetegn som selskabet Stanleybet Malta Ltd., og

eventuelt også spiludbyderne selv, solidarisk med deres

nationale mellemled, pålægges at betale enhedsafgiften af

[tipning og] væddemål i medfør af lovdekret nr. 504/1998 med

udgangspunkt i et fast afgiftsgrundlag svarende til tre gange den

gennemsnitlige indsamling af indsatser i den provins, hvor

indsamlingsvirksomheden eller indsamlingsstedet er lokaliseret,

opgjort på baggrund af de i den nationale totalisator

registrerede data vedrørende afgiftsperioden inden

referenceperioden?«

Grafe et Pohle

Sagen vedrører: 1. Skal en situation, hvori betjeningen af

busruter overgår fra et busselskab til et andet i henhold til en

udbudsprocedure i medfør af [Rådets] direktiv 92/50/EØF [af

18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved]

indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, anses for at udgøre

en overførsel af en bedrift i den betydning, hvori udtrykket er

anvendt i artikel 1, stk. 1, i [Rådets] direktiv 77/187/EØF [af

14. januar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med

overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter],

selv om der ikke er overdraget driftsmidler i nævneværdigt

omfang, navnlig ingen busser, mellem de to nævnte

virksomheder? 2. Berettiger antagelsen af, at busserne i

forbindelse med en midlertidig tildeling af tjenesteydelserne ud

fra en fornuftig driftsøkonomisk beslutning på grund af deres

alder og de stigende tekniske krav (udstødningsværdier, busser

med lav indstigning) ikke længere har væsentlig betydning for

bedriftens værdi, at Domstolen kan fravige sin dom af 25.

januar 2001 (C-172/99) således, at også overtagelse af en

væsentlig del af personalet under disse betingelser kan føre til,

at direktiv 77/187/EØF finder anvendelse?

AURES Holdings

1) Kan begrebet etableringsfrihed som omhandlet i artikel 49

[TEUF] anses for at omfatte en simpel flytning af stedet for en

virksomheds ledelse fra en medlemsstat til en anden

medlemsstat? 2) Hvis det er tilfældet, er det da i strid med

artikel 49, 52 og 54 [TEUF], såfremt national lovgivning ikke

tillader en enhed fra en anden medlemsstat, i forbindelse med

en flytning af dens forretningssted eller stedet for dens ledelse

til Den Tjekkiske Republik, at anvende et skattemæssigt

underskud, der er realiseret i den anden medlemsstat?

Følgende præjudicielle spørgsmål fremsendes til Den

Europæiske Unions Domstols Justitskontor med henblik på at

få afklaret, om EU-lovgivningen, herunder [,]

- artikel 34 TEUF,

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

27.02.20

Erhvervsstyrelsen

Dom

27.02.20

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

27.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/2-20

C-754/18

- bestemmelserne i artikel 85c i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (med

senere ændringer), og

- bestemmelsen om det indre marked i artikel 3 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked gør det muligt

for en EU-medlemsstat på dens område at pålægge apoteker,

som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, at

overholde særlige regler vedrørende:

- forbud mod at opfordre kunderne ved hjælp af metoder, som

er i strid med apotekerhvervet i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i artikel R 4235-22 i den franske lov om offentlig

sundhed

- forbud mod at tilskynde patienter til at misbruge lægemidler i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel R 4235-64 i

den franske lov om offentlig sundhed

- forpligtelsen til at iagttage god praksis i forbindelse med

udlevering af lægemidler som defineret af medlemsstatens

myndigheder, idet det herved bl.a. kræves, at der indgår et

sundhedsspørgeskema i forbindelse med køb af lægemidler

online, og forbydes at anvende søge- og annonceringsydelser

mod betaling, således som fastsat i den franske social- og

sundhedsministers bekendtgørelse af 28. november 2016?

Ryanair Designated Activity Company

1) Skal artikel 5, stk. 2, om retten til indrejse i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om

ændring af forordning (E[Ø]F) nr. 1612/68 og om ophævelse

af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,

73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF,

90/365/EØF og 93/96/EØF fortolkes således, at såvel

besiddelse af et gyldigt opholdskort som omhandlet i direktivets

artikel 10 som besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort som

omhandlet i direktivets artikel 20 med henblik på nævnte

direktiv fritager familiemedlemmet for forpligtelsen til at være i

besiddelse af et visum ved indrejsen til en medlemsstats

område?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Skal artikel 5 i direktiv 2004/38 og denne artikels

stk. 2 da fortolkes på samme måde, hvis en person, som er

familiemedlem til en unionsborger og ikke har statsborgerskab i

en anden medlemsstat, har opnået retten til tidsubegrænset

ophold i Det Forenede Kongerige, og det er denne stat, der har

udstedt det tidsubegrænsede opholdskort? Med andre ord:

fritager besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort som

omhandlet i nævnte direktivs artikel 20, som er udstedt af Det

Forenede Kongerige, en person, der besidder dette, for

forpligtelsen til at opnå visum, uanset om hverken Rådets

forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om

fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal

være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og

listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav, som er nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/38, eller

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af

9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) finder anvendelse i denne stat?

Transport- og

Boligministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

27.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/2-20

C-18/19

C-74/19

3) Såfremt det første og det andet præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende: skal besiddelse af et opholdskort, der er

udstedt i overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2004/38,

da i sig selv anses for at være et tilstrækkeligt bevis for, at

kortets indehaver er familiemedlem til en unionsborger og i sin

egenskab af familiemedlem, uden behov for yderligere kontrol

eller attestering, har tilladelse til at indrejse til en anden

medlemsstats område og er fritaget for visumpligten i henhold

til nævnte direktivs artikel 5, stk. 2?

4) Såfremt Domstolen besvarer det tredje præjudicielle

spørgsmål benægtende: skal artikel 26, stk. 1, litra b), og stk. 2, i

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen da

fortolkes således, at luftfartsselskabet

–

ud over at kontrollere

rejsedokumenterne

–

skal kontrollere, at en passager, der

ønsker at rejse med det tidsubegrænsede opholdskort som

omhandlet i artikel 20 i direktiv 2004/38, reelt er

familiemedlem til en unionsborger på tidspunktet for indrejsen?

5) Såfremt Domstolen besvarer det fjerde præjudicielle

spørgsmål bekræftende:

i) i tilfælde af, at luftfartsselskabet ikke kan fastslå, at en

passager, der

ønsker at rejse med det tidsubegrænsede opholdskort som

omhandlet i artikel 20 i direktiv 2004/38, reelt er

familiemedlem til en unionsborger på indrejsetidspunktet, er

luftfartsselskabet da forpligtet til at nægte boarding og afvise at

transportere den pågældende til en anden medlemsstat?

ii) i tilfælde af, at luftfartsselskabet ikke kontrollerer denne

omstændighed eller ikke afviser at transportere den passager,

der ikke kan dokumentere sin status som familiemedlem, men

som i øvrigt er i besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort,

kan der da udstedes en bøde til dette luftfartsselskab af denne

årsag i henhold til artikel 26, stk. 2, i konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen?

Stadt Frankfurt am Main

Er artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348,

s. 98) til hinder for en national ordning, hvorefter

frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan ske i et

fængsel, når den pågældende udlænding udgør en væsentlig

trussel mod tredjeparters liv og helbred eller væsentlige

retsgoder vedrørende den indre sikkerhed, hvorved den person,

der frihedsberøves i perioden indtil udsendelse, holdes adskilt

fra indsatte, der afsoner en straf?

Transportes Aéreos Portugueses

1) Er den omstændighed, at en passager under en flyvning bider

andre passagerer og overfalder besætningsmedlemmer, der

forsøger at berolige den pågældende

–

hvilket ifølge flyets

kaptajn begrunder, at flyet sætter kursen mod den nærmeste

lufthavn for at sætte pågældende af og losse dennes bagage,

hvorefter flyet ankommer forsinket tilbestemmelsesstedet

–

omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder«, som er

nævnt i 14. betragtning til forordning (EF) nr. 261/2004?

2) Kan luftfartsselskabet fritages for ansvaret for en forsinket

flyafgang ved returflyvningen, hvor den passager, som har

indgivet en klage (nu sagsøger), boarder, som følge af en

»usædvanlig omstændighed«, som opstår på det samme flys

udrejse, som gennemføres umiddelbart inden returflyvningen?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

27.02.20

Transport- og

Boligministeriet

Forbruger Europa

27.02.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/2-20

C-298/19

3) For så vidt angår artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004:

traf luftfartsselskabet (nu sagsøgte) alle forholdsregler, der med

rimelighed kunne træffes, uden at det på trods heraf var muligt

at forhindre forsinkelsen, idet luftfartsselskabet på baggrund af

en undersøgelse konkluderede, afsendelsen af et nyt fly ikke

ville forhindre den allerede opståede forsinkelse, og

transitpassageren (nu sagsøgeren) blev henvist til den følgende

dags flyvning, eftersom nævnte selskab kun havde én daglig

flyvning til passagerens endelige bestemmelsessted?

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—Det

fastslås, at Den Hellenske Republik ikke har

overholdt den forpligtelse, som påhviler den i henhold til artikel

260, stk. 1 TEUF, idet den ikke har gennemført alle

foranstaltninger til opfyldelse af den dom, som Domstolen

afsagde den 23. april 2015 i sag C-149/14, Kommissionen mod

Grækenland.

—Den

Hellenske Republik tilpligtes at betale en tvangsbøde på

23 753,25 EUR pr. dag for forsinkelsen med opfyldelsen af den

dom, som blev afsagt i sag C-149/14, fra datoen for afsigelse af

dom i nærværende sag indtil datoen for opfyldelsen af den

dom, som blev afsagt i sag C-149/14.

—Den

Hellenske Republik tilpligtes at betale et beløb svarende

til 2 639,25 EUR pr. dag fra datoen for afsigelse af dommen C-

149/14 indtil datoen for afsigelse af dom i nærværende sag eller

datoen for opfyldelsen af dom C-149/14, hvis dette sker først,

og såfremt dette beløb ikke overstiger det, at betale et fast

beløb på mindst 1 310 000 EUR.

—Den

Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.02.20