EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 403
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

17.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 17. januar 2020

kl. 09.00

vær. 2-133

Jan E. Jørgensen (V), fungerende formand, Flemming Møller Morten-

sen (S), næstformand, Christian Rabjerg Madsen (S), Tanja Larsson

(S), Lars Aslan Rasmussen (S), Halime Oguz (SF), Søren Sønder-

gaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Tommy Ahlers (V), Kim Valen-

tin (V) og Morten Messerschmidt (DF).

udenrigsminister Jeppe Kofoed og finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Deputation vedr. folkeambassadører for Europa v/Uffe Hvidkær

EUU alm. del (19)

–

bilag 292 (henvendelse fra Uffe Hvidkær)

Uffe Hvidkær præsenterede sig: Han mødte op i deputation som privatperson for at få en dia-

log med udvalget om EU, folkeambassadører og sit personlige EU-projekt, mission impossible.

Hans idé om folkeambassadører gik på, at man f.eks. skal bestille en rejse til Bruxelles, kan

man sammen med bestillingen af transport og hotel lige så nemt bestille en dialogkaffe med en

borger i Bruxelles. Han var p.t. i gang med at arrangere en tur til Østeuropa og ture til War-

szawa, Kaliningrad og Vilnius. Alle steder var der arrangeret mødes med de lokale.

Om hans mission impossible sagde han, at den danske EU-repræsentation i Bruxelles havde

ført en kampagne for at få flere danskere til at arbejde i EU og opnå en repræsentation på linje

med den finske. Der er dog nogle udfordringer

–

bl.a. ansættelsesprocessen i EU, der kan

virke tung, langvarig og med mange test.

EU’s motto er

godt nok

”forenet

i mangfoldighed”,

der

lader til at være krav om, at man skal være akademiker eller ung studerende for at få job i EU.

Efter 30 års erfaring fra offentlige virksomheder med at omsætte EU-stof til praktiske retnings-

linjer på arbejdspladser, ville han ellers kunne bidrage.

Han tilføjede, at han troede på mest mulig dialog på tværs af landegrænser og mellem folk,

borgere og politikere. Danmark havde lige ansat en klimaambassadør, og skulle man ansætte

en folkeambassadør, stod han klar.

Side 534

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Søren Søndergaard

syntes godt om ideen med folkeambassadører til at udvikle mellemfolke-

lig forståelse. Men var det ikke imod formålet, hvis det blev noget, som staten tog sig af? Det

burde være et græsrodsinitiativ; noget som ligger hos

ngo’er,

så man ikke risikerer, at et initia-

tivet bliver politisk præget af en regering.

Uffe Hvidkær

forestillede sig, at man skal kunne være folkeambassadør uden at være med-

lem af noget som helst. Det skulle være meget enkelt.

Kim Valentin

var enig med Søren Søndergaard i, at initiativet ikke burde ligge på et politisk

plan mellem europæiske stater, men på et folkeligt plan. Han anbefalede at gå videre med

ideen, men på frivillig basis. Der var sikkert nogle fondsmidler, der kunne søges. Hvordan

havde Uffe Hvidkær det med de stærke ydre grænser, der var under opbygning?

Uffe Hvidkær

fortalte, at han håbede på mangfoldighed og mest muligt samarbejde på tværs.

Han havde talt med både ukrainere og nordmakedoniere om EU-medlemskab og havde ople-

vet mange danskere, der havde fulgt den nordmakedonske proces henimod et EU-medlem-

skab, være skuffede over, at der blev spændt ben for det.

Rasmus Nordqvist

anbefalede at tage fat i bevægelserne Nyt Europa og Europabevægelsen,

der er med i nogle europæiske netværk. Det var vigtigt at forankre initiativet uden for staterne.

Uffe Hvidkær

fortalte, at han havde deltaget i møder i Europabevægelsen og havde fået ideen

kvalificeret.

Den fungerende formand

sluttede af med at sige, at Uffe ideen var god, men at det ikke skal

være staten Danmark, der faciliterer den. Den skal snarere udvikles på ngo-basis. Uffe Hvid-

bæk kunne tage kontakt til Folketingets sekretariatet, så kunne de guide ham til, hvor han

eventuelt kunne opnå støtte til sit projekt.

Side 535

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3742 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 293 (kommenteret dagsorden)

1. Sahel



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3742

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

Rådsmøde 3688

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 13-14/5-19)

Udenrigsministeren

Saheldrøftelsen på rådsmødet forventes at fokusere på den forværrede

sikkerhedssituation, EU og medlemsstaternes indsats og spørgsmålet om en opdatering af

EU’s Sahelstrategi. Det forventes, at medlemslandene vil signalere deres prioriteter for opdate-

ringen af Sahelstrategien, som ventes vedtaget på Udenrigsrådet i juni 2020. Det er desuden

muligt, at spørgsmålet om øget støtte fra EU til Sahel vil blive rejst.

Fra dansk side hilser vi et øget europæisk fokus og engagement i Sahel velkomment. Det er

vigtigt for regeringen, at vi står sammen med europæiske allierede og regionale partnere om at

øge sikkerheden og stabiliteten i Sahel. Det har også stor betydning for Europas sikkerhed.

Den eksisterende indsats bør effektiviseres og i endnu højere grad samtænkes.

EU bør fortsat have fokus på, at Sahellandene tager ansvar og ejerskab for egen sikkerhed og

udvikling. Dialogen og samarbejdet med sammenslutningen af Sahellandene

”G5 Sahel”, må

fortsat prioriteres højt.

EU’s nuværende Sahelstrategi er fra 2011, og EU’s regionale handlingsplan for Sahel udløber

i 2020. I lyset af den forværrede sikkerhedssituation og de mange nye aktører og initiativer i

Sahel støtter

vi fra dansk side en opdatering af EU’s strategi for Sahel. Arbejdet med strate-

gien bør ske i en tæt dialog med G5 Sahel og FN.

I lyset af udfordringerne må EU’s indsats i Sahel styrkes og effektiviseres. Det vil derfor være

en dansk prioritet for den

nye strategi at sikre, at alle EU’s udenrigs-,

udviklings-, sikkerheds-

og humanitære instrumenter i endnu højere grad spiller sammen. Desuden finder vi, at strate-

gien i højere grad bør adressere håndtering af migration og fordrivelse, klimaforandringer og

befolkningstilvækst, og fremme respekten for menneskerettigheder, der er blandt de grundlæg-

gende årsager til konflikter i regionen. Eksempelvis har koblingen mellem klima og sikkerhed

høj bevågenhed, da klima kan være en central årsag til migration og konflikt.

Danmark har et bredspektret engagement i Sahel, som bl.a. omfatter langsigtet udviklingssam-

arbejde, humanitære indsatser, bidrag til EU’s civile missioner

og militære bidrag til den fransk-

ledede Operation Barkhane og FN’s mission i Mali,

MINUSMA.

Side 536

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Vores mangeårige tilstedeværelse i regionen betyder, at vi opfattes som en troværdig og loyal

partner. Danmark er dermed godt placeret i forhold til at bidrage til udformningen og implemen-

teringen af EU’s Sahelstrategi.

Jeg havde lejlighed

til at drøfte strategien og de danske prioriteter med EU’s særlige repræ-

sentant for Sahel, Angel Losada, som gæstede Danmark i sidste uge og også mødtes med

Udenrigsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn. Losada udtrykte stor anerkendelse af det sam-

tænkte danske engagement og kvitterede for Danmarks forslag til ny Sahelstrategi.

Rasmus Nordqvist

syntes, at ministeren under dette punkt burde nævne, at der skal være et

stærkt og aktivt fokus på respekten for menneskerettigheder. Han havde sendt nogle spørgs-

mål til ministeren om nogle kritiserede EU-projekter i Eritrea, der havde været omtalt i New

York Times.

Søren Søndergaard

bad ministeren redegøre for, hvad forskellen var på det første og det an-

det notat, udvalget havde modtaget om Sahel. Ved en slavisk gennemgang af begge havde

han konstateret, at der var ændringer under punkt 3, 9 og 10. Under punkt 3 var sætningen:

”Det forventes, at fokus for drøftelse vil være på øget EU-støtte

til regionen og forbedret koor-

dination og effektivitet af især EU’s og medlemsstaternes

indsatser samt styrket lederskab og

ejerskab fra Sahellandene” udgået. Betød det, at man ikke længere ville have fokus på øget

EU-støtte, bedre koordination og øget ejerskab? Eller hvorfor havde man fjernet det citerede

fra formål og indhold for mødet?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at han var enig i, at menneskerettigheder

var et centralt fokusområde. Danmark havde et mangeårigt engagement i at styrke dem

–

også i arbejdet med sikkerhedsstyrkerne. Det var afgørende for G5 Sahel, at der var respekt

for menneskerettighederne. Man styrkede dem bl.a. ved at støtte FN’s arbejde med at udvikle

og implementere et menneskerettighedsrammeværk for styrken, ligesom der var en støtte på

35 mio. kr. gennem det regionale freds- og stabiliseringsprogram for Sahal. For tredje gang i

træk var Danmark initiativtager til en højniveaukonference med fokus på menneskerettigheder.

Den forventedes at finde sted i Ouagadougou den 20.-21. januar under det burkinske G5-for-

mandskab. Menneskerettigheder, ligestilling, kvinders rettigheder, seksuelle rettigheder og re-

produktiv sundhed var også centrale elementer i opdateringen af EU’s Sahelstrategi.

Ministeren forklarede Søren Søndergaard, at der var kommet et nyt og opdateret notat, men at

øget EU-støtte, koordinering og øget ejerskab stadig var helt centrale elementer, som han ville

understrege på mødet. De justeringer, der var foretaget i notatet, var nærmere af teknisk ka-

rakter. Ministeren foreslog at uddybe det skriftligt.

Flemming Møller Mortensen

henviste til en dialog på et møde mellem Det Udenrigspolitiske

Nævn, Udenrigsudvalget og den særlige rådgiver for Sahel. Det undrede ham, at Europaud-

valget ikke havde været inviteret til det møde. Situationen var meget kompleks, og Europa blev

Side 537

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

også presset

–

ikke alene på grund af den forværrede sikkerhedssituation, men også med kli-

maforandringer, fordrivelse og migration som de helt store emner. Han ville gerne vide, om der

var tilstrækkelig fleksibilitet i EU’s muligheder og instrumenter. Der kunne

være behov for dy-

namiske justeringer på grundlag af den samtænkning, der var behov for i den komplekse situa-

tion. Hvad var årsagen til, at man lavede en ny strategi frem for at lave de nødvendige justerin-

ger løbende?

Udenrigsministeren

bekræftede over for Flemming Møller Mortensen, at der var tale om en

meget kompleks situation. Sikkerhedsbilledet var blevet ringere, og derfor måtte man opdatere

EU-strategien

fra 2011. Instrumenterne i EU’s værktøjskasse –

udenrigspolitikken, sikkerheds-

politikken, udviklingspolitikken og de humanitære instrumenter

–

skulle spille sammen på en

bedre måde, så de støttede målene om ejerskab til landene i Sahel og om at fjerne årsager til,

at terrorgrupper kan rekrutteres og trives. Han havde også nævnt klimaforandringer, fordri-

velse og migration, befolkningstilvækst, respekt for menneskerettigheder som nogle centrale

elementer, man ville arbejde hårdt for. Klimaforandringer var med til at styrke en allerede eksi-

sterende konflikter over f.eks. ressourcer. Der måtte være den nødvendige fleksibilitet i strate-

gien, så man kunne tilpasse det.

Søren Søndergaard

kvitterede for, at han ville modtage et skriftligt svar på forskellen om de to

notater. Han var overbevist om, at det ikke bare handlede om smårettelser uden betydning.

Han kunne konstatere, at det at give ejerskab til Sahellandene var flyttet fra afsnittet om mø-

dets formål ned under den danske regerings holdning, altså det, som Danmark ville kæmpe

for. Hvorfor? Var det flyttet for at signalere, at det ikke var de andre EU-landes formål med mø-

det? De var ikke interesseret i ejerskabet? Han foreslog, at ministeriet i sine fremtidige notater

markerer ændringer og samtidig gør opmærksom på, hvorfor de er foretaget.

Rasmus Nordqvist

tilsluttede sig Søren Søndergaards bemærkninger om rettelser. Det ville

have været en hjælp, hvis der f.eks. var gjort opmærksom på, at respekten for menneskeret-

tighederne i højere grad var skrevet ind i den anden version af notatet.

Udenrigsministeren

sagde, at det var en fejl, at ændringerne ikke var blevet markeret. Det

fremgår som regel ikke helt klart af det første notat, hvad mødets indhold skal være. Derfor bli-

ver notatet lavet om senere, og ændringerne skulle selvfølgelig fremgå. Man kunne bl.a. under

punkt 10

–

regeringens generelle holdning

–

se, at det andet notat beskrev mere udførligt,

hvad regeringen gerne ville med Sahelstrategien. Han ville vende tilbage med at skriftligt svar.

Side 538

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

2. Klimadiplomati



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3742

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen af EU’s fælles klimadiplomati er en lejlighed til at understrege

vigtigheden af at styrke indsatsen. Regeringen støtter i høj grad en opprioritering af klimadiplo-

matiet. Det er vigtigt med ambitiøse nationale og fælleseuropæiske klimamål. Men hvis disse

mål skal omsættes til globale resultater, kræver det et stærk klimadiplomati. Det er helt afgø-

rende, for mens EU samlet står for 9 pct. af de globale emissioner, skal de resterende 91 pct.

findes i tredjelande.

Jeg er netop selv landet fra et besøg i Indien, bl.a. med fokus på klima og grønt samarbejde.

Indien er en helt afgørende spiller, hvis vi skal nå Parisaftalen. Og et eksempel på, hvordan

klimadiplomatiet virkelig kan rykke, hvilket i Indien bl.a. ses ved vores omfattende bilaterale

samarbejde på energiområdet, særlig inden for havvind. Hvis vi i EU bliver bedre til at koordi-

nere vores indsatser over for tredjelande, tror jeg, at potentialet er enormt stort.

Konkret er formålet med drøftelsen ved rådsmødet at sætte en retning for, hvor denne indsats

skal fokuseres, og hvordan den skal udformes.

Jeg har selv tænkt mig at fremhæve tre pointer:

For det første vil jeg understrege vigtigheden af at lede gennem det gode eksempel. I decem-

ber blev vi enige om et fælles europæisk mål om klimaneutralitet i senest 2050. I år skal dette

efterfølges af en ambitiøs opdatering af EU’s 2030-mål.

Fra dansk side arbejder vi med ligesin-

dede medlemsstater for at hæve målet fra 40 til mindst 55 pct. Disse høje ambitioner skal bru-

ges til at inspirere og tilskynde resten af verden til højere klimaambitioner.

Det kræver et stærkt klimadiplomati. Både i forhold til de store udledere, men mindst lige så

vigtigt i forhold til udviklingslandene. Et vigtigt eksempel er

EU’s samarbejde med Den Afrikan-

ske Union. Afrikas energiefterspørgsel ventes at vokse eksponentielt, og det er afgørende, at

vi sætter ind for at sikre, at dette mødes med grønne

–

ikke sorte

–

energikilder. Og som jeg

berørte vedrørende Sahel, er klima også med til at forstærke migrationsudfordringen, når folks

levegrundlag forsvinder på grund af tørke eller sult. Og dermed grobund for konflikt.

Som inspiration til, hvordan en sådan styrkelse kan ske i praksis, vil jeg fortælle om vores egen

ambitiøse model for det grønne diplomati, herunder udnævnelsen af en klimaambassadør,

etableringen af klimafrontposter og oprettelsen af et særligt kontor for grønt diplomati i Uden-

rigsministeriet.

For det andet vil jeg lægge vægt på behovet for at tænke ud af boksen og udvikle innovative

modeller for grønt samarbejde. Stater og regeringer kan ikke løse klimakrisen alene, men er

afhængige af samarbejde med erhvervsliv, finanssektoren, byer og civilsamfund. I erkendelsen

Side 539

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

heraf har vi i Danmark igangsat et historisk stort samarbejde

–

den danske model for klima-

partnerskaber

–

som kan have interesse ud over vores egne grænser.

For det tredje vil jeg understrege, hvor vigtigt et år vi netop er gået ind i hvad angår klimadags-

ordenen. COP26 i Glasgow vil blive et afgørende topmøde for øgede klimaambitioner. At sikre

et succesfuldt topmøde kræver en fokuseret klimadiplomatisk indsats frem mod december.

P4G-topmødet i juni i Seoul kan blive en vigtig trædesten på vejen.

Endelig venter jeg ved rådsmødet vedtagelse af de rådskonklusioner, som skal sætte en ambi-

tiøs videre retning for EU’s fælles klimadiplomati. Jeg forventer, at disse vil lande med et klart

dansk aftryk

–

bl.a. vigtigheden af at gå foran med det gode eksempel, men også et fokus på

udviklingslande

–

herunder i Afrika

–

og behovet for at følge op på indsatsen senere på året og

i god tid inden COP26.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var fornuftigt at række ud til udviklingslandene ved hjælp af

klimadiplomatiet for at tage deres dagsorden ind til bordet. Her tænkte han navnlig på begre-

bet ”tab

og skader”. EU burde være fortaler for udviklingslandenes behov og ønsker i forhand-

lingerne.

Søren Søndergaard

påpegede, at der under regeringens generelle holdning stod, at man fra

dansk side ville fremlægge forslag til opjustering af EU’s klimamål 2030 til mindst 55 pct. I

Danmark havde man besluttet 70 pct., så hvad var planen for at nå fra 55 pct. til 70 pct.? Det

var vigtigt at få på plads, fordi det betød noget for, hvor ambitiøse man skulle være her og nu.

Jo mere stejl kurven bliver til sidst, des mere urealistisk er det at nå målet. Og fra 55 til 100

pct. og dermed klimaneutralitet på 20 år måtte efter hans opfattelse siges at være en voldsom

opjustering. Kunne man skyde det ambitiøse til et senere tidspunkt, kunne man sagtens ved-

tage en landbrugsplan, der ikke rykkede noget særligt ved den stigende udledning af CO

på

landbrugsområdet. Skulle man derimod være ambitiøs nu og her, måtte man tage et alvorligt

kig på landbrugsstøtten frem mod 2030. Kunne ministeren i øvrigt uddybe, hvad det ville sige,

at man forventede spredning i medlemslandenes holdninger til klimaet.

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det var vigtigt at fokusere på det store ud-

ledere såsom Kina, USA og Indien, men at man netop ikke skulle ikke glemme udviklingslan-

dene. De havde deres udfordringer, så man måtte hjælpe dem til at nå Parisaftalen. Landene

stod over for voksende energiefterspørgsel, og det var centralt, at den blev grøn

–

ikke sort.

En politik i den retning ville også bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse. Klima ville i øv-

rigt være et centralt emne på dagsordenen for det kommende EU-AU-udenrigsministermøde.

Ministeren understregede også sammenhængen mellem klimaet og sikkerhedsudfordringer i

tråds med dem, man så i Sahel, så der var stor interesse i at få klimadagsordenen til at flyve.

Udenrigsministeren sagde til Søren Søndergaard, at regeringen mente, at

EU’s klimapolitik

skulle være ambitiøs, og at målet skulle øges til en klimaneutralitet i 2050 på 55 pct. Man

Side 540

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

skulle også se på, hvordan EU kunne bruge sin indflydelse til at føre aktiv klimadiplomati. Ba-

lancen bestod i at fokusere på både de store udledere og de mindst udviklede lande. Det var

vigtigt, at COP26 i Glasgow blev en succes og ikke endte, som det gjorde på klimakonferen-

cen i Madrid.

Kim Valentin

havde deltaget i en række interparlamentariske møder, og det var hans opfat-

telse, at for særlig østeuropæerne var det rigelig ambitiøst med en klimaneutralitet på 40 pct.,

så de ville bare ryste på hovederne over et mål på 55 eller 70 pct. Der var brug for klimadiplo-

mati internt i Europa, fordi der var så store forskelle i ambitionsniveauet. Hvad var ministerens

holdning til det? Og hvad var ministerens ambition for, hvad klimadiplomatiet skulle flytte? Kom

han til at være personligt engageret i klimadiplomatiet og rapportere tilbage til Europaudvalget

om, hvad man nåede frem til? Hvad kom det til at koste? Og tog man midler et andet sted fra?

Kim Valentin tilføjede, at en stor procentdel af CO

-udledningen

–

40 pct. mente han

–

kom fra

f.eks. opvarmning af nedkøling af bygninger. Hvordan passede distribution af el i Europa ind i

klimadiplomatiet?

Tommy Ahlers

refererede til, at ministeren talte om også at lægge vægt på innovation. EU

kunne formentlig hjælpe udviklingslandene med at finde nogle innovative løsninger, fordi de

ikke selv havde ressourcerne i universitetsmiljøerne. Europa kunne gå foran med et godt ek-

sempel på grøn energi, men der var tale om lande på et andet udviklingstrin i deres industrier

og energi. Var en del af de ca. 700 mia. kr. i Horisont Europa-programmet målrettet europæi-

ske forskningsmiljøer og deres forskning i klimaudfordringer i udviklingslandene? Hvis nej, var

det en diskussion, man burde tage op. Var de danske ambassader klædt godt til at forstå den

mere tekniske dimension af klimaudfordringerne og af de andre dimensioner såsom sikker-

hedspolitik?

Udenrigsministeren

svarede Kim Valentin, at Europa var ansvarlig for 9 pct. af verdens CO

udledning. Man skulle selvfølgelig gøre noget for at mindske udledningen i Europa

–

også fordi

man derved kunne inspirere andre

–

men Europa kunne i sagens natur ikke løse klimakrisen

alene. Derfor skulle man have et aktivt klimadiplomati. Man kunne arbejde for at integrere et

land som Polen bedre i værdikæderne, så de blev en del af et fælles ansvar. Man hørte ofte,

at der skulle være en konflikt mellem det at satse på det grønne og klimaet og det at skabe ar-

bejdspladser, innovation og nye virksomheder. I Danmark havde man bevist det modsatte;

selv i de vanskelige år efter den finansielle krise var den grønne teknologisektor en af dem,

der var vokset og havde skabt arbejdspladser.

Udenrigsministerens svar til Tommy Ahlers lød, at man skulle bruge forskningsprogrammer,

strukturfondsmidler etc. på at få udviklingslande ind på en grøn dagsorden. Det var vigtigt med

en positiv fælles fortælling om, at det kunne lade sig gøre; ellers blev det meget konfliktfyldt,

og så ville nogle lande bremse politisk i forhold til omstillingen.

Om energiunionen sagde ministeren til Kim Valentin, at den skulle være en klima- og energi-

union med en klar retning: at få energiforbruget væk fra olie, gas og kul over til vedvarende

Side 541

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

energi, vind, sol, vandkraft etc. og så energieffektivisering. Når man talte om energiunion i Eu-

ropa, tænkte nogle, at det kun var et spørgsmål om forsyningssikkerhed og ligegyldigt med

energiformen, men regeringen mente, at den udgjorde en mulighed for grøn omstilling. Mini-

steren var overbevist om, at 2020 blev et afgørende år i klimakampen, men at det krævede et

stærkt klimadiplomati for at kunne levere på COP26 i Glasgow. Han var netop kommet hjem

fra et besøg i Indien, hvor han havde talt med den indiske premierminister og udenrigsminister

for at prøve at lægge fundamentet for et grønt strategisk partnerskab mellem Indien og Dan-

mark. Nogle af de løsninger, man måtte finde frem til i Indien, kunne duplikeres i Afrika eller

resten af Asien. Dansk knowhow kunne brugt i den rigtige sammenhæng med et partnerskab

med Indien få globale følger. Man måtte vise, at Europa hele tiden øger ambitionen og presser

på for at finde de rigtige teknologier.

Ministeren bekræftede over for Tommy Ahlers, at både inden for rammerne af Horisont Eu-

ropa-programmet og

EU’s udviklingsbistand var der øget

fokus på klima og på de globale pro-

blemstillinger. Når det fungerer godt, er det samarbejde mellem regeringer, det private, inve-

storer og forskningsinstitutioner.

Søren Søndergaard

gik ud fra, at hvis udenrigsministeren blev spurgt om, hvorfor Danmark

havde en så tosset målsætning om 70 pct. i 2030, ville hans forklaring være, at man vurderede

at kurven fra 2030 til klimaneutralitet i 2050 ellers ville blive alt for stejl. Så ville den kvikke iagt-

tager af EU’s klimadiplomati spørge, hvordan man så kom fra 55 pct. til klimaneutralitet i EU.

Og havde man ikke svar på det spørgsmål, kunne man godt sige, at man ville være foregangs-

land, men det virkede noget utroværdigt. Der var nok en god forklaring, så kunne han udbede

sig den? Hvordan kunne EU nå fra 55 pct. til klimaneutralitet, mens Danmark mente, at man

skulle helt op på 70 pct. i 2030 for at kunne nå det ultimative mål om klimaneutraliteten?

Rasmus Nordqvist

understregede det vigtige behov for at skubbe de internationale klimafor-

handlinger. Her kunne EU spille en særlig rolle, ligesom det var tilfældet op til Parisaftalen. Fo-

kus skulle være at finde frem til, hvordan man kan stille sig på hold med de fattigste lande i

verden, der er stærkt udfordrede. Han håbede, at det ikke kom til at handle om at sælge løs-

ninger

–

kroner og øre

–

men om en klassisk form for diplomati, der har som formål at facilitere

nogle gode løsninger frem mod COP26. Danmark måtte vedblive med at fremføre, at en mål-

sætning op en 70 procentsreduktion i 2030 var baseret på fakta og klimavidenskab. Samtidig

skulle man også fremhæve, at man fra dansk side mener, at det er 1,5-gradsmålet, der er op-

gaven. Det krævede, at man strammede op på ambitionerne. Det kunne være interessant, hvis

ministeren uden for møderegi åbnede op for samtaler med de europæiske kolleger om at gå

væk fra 2-gradersmål og benhårdt arbejde henimod et 1,5-grader.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at de investeringer i teknologi og de kvan-

tespring, man kom til at lave, forhåbentlig gjorde, at man kunne rykke hurtigere. De hurtige kli-

maforandringer udgjorde en stærkt bekymrende situation. Det betød meget at vise, at Dan-

mark var foregangsland

–

også selv man ikke havde viden og teknologien p.t.

Side 542

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Udenrigsministeren sagde til Rasmus Nordqvist, at han var enig i, at det drejede sig om at

sikre succesfulde forhandlinger frem mod COP26 i Glasgow. Det gjaldt om at vise, at man

handler på klimaet, og at man allerede nu rykkede med f.eks. de klimapartnerskaber, Danmark

lavede. Det var lige så vigtigt at vise

handling i praksis som foregangsland. Hvis EU’s med-

lemslande koordinerede klimaindsatsen, kunne det gøre en kæmpe forskel, og det var det, der

var lagt op til. Udenrigsrådet kom ikke til at diskutere så meget klimapolitik, men havde til op-

gave at finde ud af, hvordan man sikrer, at klimapolitikken bliver omsat til resultater. Der var et

stort potentiale i at lave et grønt klimadiplomati.

Danmark havde iværksat 15 klimafrontposter i lande med store udfordringer, og der var ud-

nævnt en klimaambassadør. Han havde selv besøgt en af frontposterne i Delhi. De gjorde en

kæmpe forskel. Med en koordineret fælles klimadiplomatisk indsats fra EU-landenes side

kunne de rykke frem mod COP26.

Rasmus Nordqvist

sagde, at spørgsmålet netop var, hvad klimadiplomatiet skulle. Han hå-

bede, at

klimaet ville fylde mere i MFF’en,

men på det var vigtigt ikke at blande eksportkonto-

rer ind i det diplomatiske spor. Det var vigtigt, at ministeren medvirkede til at modne andre lan-

des regeringer på arbejdet med klimamålene. Det var pointe, at det ikke var på selve mødet,

man skulle tale 1,5 grad men på siden af mødet. Opfordrede til at tage det diplomatiske ar-

bejde alvorligt og ikke lade det drukne i eksportkontorer. Stor skam, hvis EU ikke benyttede

chancen til at gå foran og kunne gå ind og tale på vegne af dem, der ikke har en tydelig

stemme.

Udenrigsministeren

sagde, at EU’s Fælles Udenrigstjeneste havde varetaget en koordine-

rende rolle i medlemslandenes grønne diplomatiske

indsats. Der var halvårlige møder i EU’s

netværk for grøn diplomati. Der blev organiseret klimadiplomatiuger og fælles henvendelser til

tredjelande, så man kom til at arbejde via repræsentationer. Endelig gjorde man en stor ind-

sats for at fremme dialogen med tredjelande ved større topmøder og med andre regionale or-

ganisationer, eksempelvis også Den Afrikanske Union. Regeringens holdning var, at klima

skulle være et centralt tema på topmødet mellem EU og AU. I Kommissionens meddelelse om

den grønne pagt

fra december var der et længere afsnit om styrkelse af EU’s grønne diplo-

mati. Han forventede, at det afsnit blev afsættet for drøftelsen på rådsmødet. Han var enig

med Rasmus Nordqvist om, at man både skulle have et diplomatisk spor og et handlingsspor.

Han så ingen modsætning mellem de to

–

f.eks. kan virksomheder, forskningsmiljøer etc. være

med som vigtige partnere ude i verden, når man lavede klimadiplomati. Hans oplevelse i In-

dien var, at det også var en meget konkret ting at sikre bæredygtig elektricitet eller ordentlige

sanitære forhold til en befolkning. Der var typisk private partnere, der kunne være med til at

muliggøre, at det ikke bare blev til ord, men også handling.

Side 543

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

a) Teknisk opdatering af forhandlingsdirektiverne om økonomiske

partnerskabsaftaler med staterne og regionerne i Afrika, Vestindien og Stillehavet

(AVS-landene)

Udenrigsministeren:

Rådet godkendte den 19. december 2019 en opdatering af forhand-

lingsdirektiverne for forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene.

Opdateringen er af teknisk karakter. Formålet er at sikre, at fremtidige forhandlinger sker på et

grundlag, der er tidssvarende. Det drejer sig bl.a. om at afspejle de internationale aftaler af re-

levans for handel og udvikling, som EU har tilsluttet sig, siden mandatet blev vedtaget, herun-

der navnlig verdensmålene og nyere aftaler vedtaget i Verdenshandelsorganisationen og inter-

nationale klimaaftaler såsom Parisaftalen.

Derudover er forhandlingsdirektivet blevet uddybet på emner som intellektuelle rettigheder, sa-

nitære standarder, bæredygtighed og digitale aspekter af handel. Det opdaterede direktiv vil

blive brugt, når Kommissionen forhandler om at udbygge og opdatere de økonomiske partner-

skabsaftaler.

Udenrigsministeren:

Jeg vil også nævne for udvalget, at rådsmødet efterfølges af en uformel

frokostdrøftelse om Mellemøsten, som ventes at berøre den mellemøstlige fredsproces såvel

som en bredere drøftelse af EU-tiltag for dialog og deeskalering efter de seneste udviklinger i

Irak og Iran

–

på baggrund af konklusionerne fra det ekstraordinære rådsmøde her den 10. ja-

nuar 2020, som vi drøftede i sidste uge.

På rådsmødet blev vi enige om at styrke EU’s allerede store stabiliseringsengagement

i Irak

kampen mod ISIL. Medlemslandene gav også EU’s høje repræsentant Borrell et stærkt

mandat til at indtage en større og mere aktiv diplomatisk rolle i forhold til at forsøge at deeska-

lere situationen i regionen. Samtidig var der fortsat bred opbakning til at fastholde atomaftalen

med Iran og enighed om, at Iran skal tilbage til fuld efterlevelse af atomaftalens forpligtelser.

Det var netop med dette for øje, at E3 den 14. januar aktiverede atomaftalens disputresoluti-

onsmekanisme. Det var et vigtigt skridt for at komme tilbage i sporet.

Fra dansk side skal vi nu arbejde for, at det stærke mandat til Borrell også føres ud i livet. Det

er nemlig afgørende, at konkrete indsatser for deeskalering og dialog søsættes snarest. Fra

dansk side vil vi også særligt prioritere, at stabiliteten i Irak forbliver centralt på dagsordenen,

Side 544

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

og at EU udbygger sit engagement for at sikre dette

–

både politisk og i form af konkrete stabi-

liseringsindsatser.

Søren Søndergaard

spurgte, om Libyen også var omfattet af drøftelse om Mellemøsten. Li-

byen var et meget vigtigt emne, ikke mindst fordi den tyrkiske præsident Erdogan havde flyttet

2.000 jihadister fra Syrien til Libyen for at få fodfæste i Libyen. Det havde i høj grad også at

gøre med endnu en flygtningerute til Europa, som Erdogan kontrollerede. Hans mål var at få

EU til at betale for, at sunnimuslimske flygtninge fra forskellige dele af Syrien kunne blive flyttet

ind i den besatte del af Syrien og fortrænge de 350.000 kurdere og kristne, som var blevet for-

drevet fra området. Enhver regering måtte være dybt optaget af at forhindre, at det kom til at

ske. Så hvad ville ministeren sige om Libyen under frokosten? Og kunne han forestille sig, at

man gjorde mere end at bare diskutere det? Var der koordinering af initiativer?

Udenrigsministeren

svarede, at man skulle undgå, at Libyen blev et nyt Syrien, og at der der-

for var grund til at engagere sig voldsomt i situationen. Der befandt sig mere end 700.000 flygt-

ninge og migranter i landet, der kunne være arnestedet for terrorisme og nye konflikter.

Libyen ville dog ikke indgå i frokostdrøftelsen på det kommende rådsmøde, hvor man skulle

debattere den generelle situation i Mellemøsten: Iran, Irak og atomaftalen. Ministeren ville fo-

reslå Libyen som et særligt punkt på et senere mødes dagsorden, når der var kommet en

større afklaring af situationen. Fra dansk side støttede man varmt Berlinprocessen, hvor man

forsøgte ikke bare at skabe fredsaftale i Libyen, men også implementere den og sikre en poli-

tisk løsning. Der var møde i Berlin den følgende søndag, hvor han forventede, at udenrigsre-

præsentanten Borrell ville deltage og komme med en kort afrapportering efterfølgende.

Søren Søndergaard

ville være glad for, hvis ministeren kunne sætte sig i spidsen for en dis-

kussion om Libyen på et kommende møde. Det er ikke hver dag, at en NATO-allieret transpor-

terer 2.000 islamistiske ekstremister 1.000 kilometer væk for at blande sig i en konflikt et andet

sted

–

oven i købet et sted, der kontrollerer en flygtningerute til Europa.

Udenrigsministeren

var enig i, hvordan centralt et emne Libyen var. I Det Udenrigspolitiske

Nævn havde der været lange drøftelser af diverse aspekter. Og det var kompliceret, for landet

var i en slags de facto borgerkrig, hvor mange lande blandede sig. Derfor var det vigtigt med

fredsaftale, et FN-spor og politisk løsning på konflikterne. EU skulle spille en stor rolle, og han

var tilfreds med, at udenrigsrepræsentanten havde taget det på sig at handle.

Side 545

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Punkt 3. Samråd med finansministeren vedr. Kommissionens vækstanalyse for 2019

(enslydende spørgsmål er også stillet på FIU alm. del - samrådsspørgsmål J) (fælles

med Finansudvalget)

KOM (2019) 0651, KOM (2019) 0650 og KOM (2019) 0652

EUU alm. del (19)

–

samrådsspørgsmål H

Rådsmøde 3743

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Samrådsspørgsmål K

”Vil ministeren redegøre for Kommissionens vækstanalyse for 2020, herunder de nye bære-

dygtighedselementer for rapporten om varslingsmekanismen 2020, især de forhold der gælder

for Danmark og for udkastet til anbefalinger for euroområdet som helhed. Vil ministerens desu-

den redegøre for, hvad regeringen har gjort for at efterleve Kommissionens landespecifikke

anbefalinger rettet mod Danmark?”

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 546

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3743 (økonomi og finans) den 21. januar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 293 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

ville forelægge alle sager til udvalgets orientering og henviste generelt til

samlenotatet om sagerne. For så vidt angik punktet om det europæiske semester, henviste

han til det netop afholdte samråd.

1. Præsentation af kroatisk formandskabsprogram



Information fra Formandskabet

Rådsmøde 3743

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Det kroatiske formandskab skal præsentere sit arbejdsprogram for Økofin.

Programmet omfatter årlige temaer som det europæiske semester og allerede igangsatte initi-

ativer, og ventes udvidet i takt med udspil fra den nye kommission.

Den nye kommission har fokus på klima og bæredygtighed. Det vil også blive afspejlet i drøf-

telserne i Økofin, der har planlagt løbende at behandle klimaspørgsmål.

De seneste års arbejde med at styrke den økonomiske

og monetære union (ØMU’en) vil

fort-

sat fylde meget. De løbende drøftelser finder sted i den udvidede eurogruppe for alle EU-lande

(undtagen Storbritannien), mens man på de almindelige rådsmøder i Økofin ventes at gøre

status forud for eurotopmøderne og desuden behandler de formelle lovforslag.

Det største tema vil fortsat være styrkelse af bankunionen. Under denne overskrift drøftes dels

yderligere tiltag til at styrke bankernes robusthed, som generelt gælder for alle EU-lande, dels

en fælles forsikringsordning på tværs af indskydergarantierne i landene i bankunionen.

Der skal også arbejdes videre med eurobudgetinstrumentet (BICC). Spørgsmålet om finansie-

ring drøftes nu i regi af MFF-forhandlingerne. Den udvidede eurogruppe skal nok primært

drøfte en mulig mellemstatslig aftale, der skal sikre midler til eurobudgettet udover de midler,

der afsættes i EU-budgettet.

På det finansielle område vil der

–

udover bankunionen

–

være fokus på den styrkede indsats

for at bekæmpe hvidvask. Kommissionen ventes at fremlægge lovgivningsforslag om en fælles

EU-tilsynsmyndighed for hvidvask og forslag om en forordning med fælles højere standarder i

kampen mod hvidvask.

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med dybere og mere effektive og integre-

rede kapitalmarkeder i Europa (kapitalmarkedsunionen), der skal understøtte stærk og stabil

vækst på tværs af EU-landene.

Side 552

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

På skatteområdet ventes arbejdet videre med en række igangværende sager, herunder tilpas-

ninger af momssystemet, der bl.a. skal forebygge svig, samt forslaget om fælles selskabsskat-

tebase. Økofin skal også drøfte den fælles EU-sortliste over skattely på foranledning af Dan-

mark (finansministeren).

Der ventes gjort løbende status over de igangværende OECD-drøftelser om digital beskatning.

Regeringen støtter formandskabets prioriteter, og der ventes generel støtte hertil på Økofin.

2. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapport og anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2020



Udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0651, KOM (2019) 0650 og KOM (2019) 0652

Rådsmøde 3743

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Se punkt 3 på dagsordenen for europaudvalgsmødet (lukket punkt).

3. Digital beskatning



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3743

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

EUU alm. del (19)

–

bilag 193 (udvalgsmødereferat side 163, senest behandlet i

EUU 1/11-19)

Finansministeren:

Økofin skal igen drøfte OECD-arbejdet med beskatning af den digitale

økonomi. Der ventes en status og udveksling af synspunkter i forlængelse af drøftelsen på

Økofin i november. Arbejdet foregår stadig i OECD-regi og fortsætter i de spor, som vi drøf-

tede før dette rådsmøde.

OECD-arbejdet vedrører således fortsat alle multinationale virksomheder, ikke kun de digitale.

En OECD-løsning vil kunne have elementer fra begge de to spor i forhandlingerne.

Det ene spor omfordeler beskatningsret og indebærer, at retten til at beskatte en del af et sel-

skabs profit flyttes fra selskabets hjemland til de lande, hvor selskabet har omsætning.

Det andet spor styrker værnsregler mod skatteundgåelse og indfører en fælles standard for ef-

fektiv minimumsbeskatning. Det indebærer, at Danmark i højere grad vil kunne beskatte et

datterselskab i Danmark, hvis det udenlandske moderselskab ikke beskattes tilstrækkeligt i sit

hjemland.

Der er fortsat blandt EU-landene bred enighed om at fortsætte arbejdet med henblik på at

sikre en global løsning inden udgangen af 2020.

Side 553

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Regeringen ønsker generelt at sikre, at alle virksomheder, også de digitale, bidrager til fælles-

skabet. I OECD arbejder regeringen derfor for en løsning med en global standard for effektiv

minimumsbeskatning (spor 2). Regeringen arbejder desuden for, at en mulig omfordeling af

beskatningsretten (spor 1) i så høj grad som muligt målrettes digitale virksomheder. Ellers er

der risiko for betydelige negative statsfinansielle konsekvenser for lande som Danmark.

4. Økonomiske og finansielle aspekter af den europæiske grønne pagt (European

Green Deal)



Præsentation fra Kommissionen

KOM (2019) 0640 og KOM (2020) 0021

Rådsmøde 3743

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

Finansministeren:

Økofin skal have en første drøftelse af den europæiske grønne pagt (Euro-

pean Green Deal). Drøftelsen ventes at fokusere på de centrale aspekter af pagten samt de

økonomiske og finansielle elementer.

Kommissionen fremlagde sin meddelelse om den grønne pagt før DER inden jul. Meddelelsen

har karakter af en arbejdsplan, der annoncerer en række initiativer, som vil blive fremlagt i de

kommende måneder og år, og som vil blive drøftet i forskellige rådsformationer. Håndtering af

klimakrisen er som bekendt en mærkesag for regeringen. Kommissionens udspil til den

grønne pagt ligger overordnet på linje med prioriteterne for regeringen, der naturligvis vil

trække arbejdet i en ambitiøs retning.

Vi er f.eks. positive over for, at Kommissionen til marts vil foreslå en europæisk klimalov, der

forpligter EU til at opnå klimaneutralitet i 2050. Det er et vigtigt skridt mod en bæredygtig øko-

nomi, og det sender et vigtigt signal til resten af verden, når EU (der samlet set er verdens

største økonomi) sætter sådanne ambitiøse klimamål.

Vi er også positive over for, at Kommissionen til sommer vil fremlægge en plan, hvor CO

-re-

duktionsmålene for 2030 øges fra de nuværende 40 pct. til 50-55 pct. i forhold til 1990. Rege-

ringen vil naturligvis arbejde for et mål, der er så ambitiøst som muligt. Derudover er det posi-

tivt, at den grønne pagt lægger op til en lang række udspil, der kan medvirke til at opfylde mål-

sætningerne. På Økofins område gælder det bl.a. en kommende reform af energibeskatnings-

direktivet. Det gælder også en ny strategi for bæredygtig finansiering, der bygger videre på det

hidtidige arbejde med at understøtte, at den private sektor investerer bæredygtigt. Og det gæl-

der en investeringsplan for et bæredygtigt Europa.

Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa er netop blevet fremlagt. Investeringsplanen skal

fremme mobilisering af offentlige og private midler i bæredygtige investeringer over det næste

årti for 1.000 mia. euro. Det skal ske ved hjælp af eksisterende og nye EU-fonde og finansie-

ringsinstrumenter samt Den Europæiske Investeringsbank.

Side 554

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 403: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-20

17. europaudvalgsmøde 17/1 2020

Den grønne pagt er central for EU’s arbejde med den grønne omstilling i de kommende år, og

Økofin vil spille en aktiv rolle i dette arbejde og bidrage til, at omstillingen bliver gennemført på

en måde, som er omkostningseffektiv og går hånd i hånd med en sund økonomi. Fra regerin-

gens side vil vi gøre hvad vi kan for at sikre høje ambitioner og tilsvarende resultater i dette ar-

bejde. Vi vil vende tilbage til de konkrete tiltag her i udvalget, i takt med at de bliver fremlagt,

og i takt med at de bliver drøftet på Økofin.

Halime Oguz

sagde, at der i regeringens samlenotat stod, at arbejdet med den finansielle

transaktionsskat fortsatte i form af et forstærket samarbejde mellem ti lande

–

dog uden Dan-

mark. Både finansministeren og statsministeren havde sagt, at Danmark burde være en del af

det, så hvorfor var det ikke tilfældet?

Finansministeren

sagde, at status var, at Tyskland i december 2019 foreslog en model for en

finansiel transaktionsskat i form af en aktieomsætningsafgift. Modellen svarede i store træk til

den, der havde været drøftet et stykke tid i samarbejdet, og den mindede om den eksisterende

franske FTT, dvs. en skat på visse handler med aktier. Tyskland foreslog en sats på mindst

0,2 pct. af købsværdien. Det blev også foreslået, at pensionsselskaber kunne undtages natio-

nalt. Det var for tidligt at sige, om der kunne opnås enighed om det tyske forslag blandt de

lande, der indgik i arbejdet. Regeringens ville man forslaget og dets konsekvenserne, herun-

der i dialog med landene i det forstærkede samarbejde.

Regeringen støttede overordnet ideen om en europæisk FTT, og den videre beslutningsproces

i Danmark afhang også af, hvornår man kunne få en afklaring af modellen præcise form. Re-

geringen fulgte arbejdet tæt, og ministeren havde selv haft lejlighed til at drøfte det med den

tyske finansminister.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.09.

Side 555