EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 406: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-812/19, Danske Bank A/S, Danmark, Sverige Fillial

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 406
Offentligt

Notat

12. februar 2020

J.nr. 2020 - 1497

Kontor:

Moms, afgifter og told [MAT]

Initialer:

llj

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

sag C- 812/19, Danske Bank A/S, Danmark, Sverige Fi-

lial

1. Indledning

Högsta forvaltningsdomstolen i Sverige har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgs-

mål om, hvorvidt momsdirektivet

skal forstås således, at en svensk filial af en bank med

hovedsæde i en anden medlemsstat udgør sin egen afgiftspligtige person, når hovedsædet

leverer ydelser til filialen og allokerer omkostningerne hertil til filialen, hvis hovedsædet

indgår i en momsgruppe

i den anden medlemsstat, mens den svenske filial ikke indgår i en

svensk momsgruppe. Såfremt dette er tilfældet, og hovedsædet og filialen skal anses for at

være to særskilte afgiftspligtige personer, bevirker det, at leveringen af ydelser er moms-

pligtig.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

Danske Bank A/S har sin hovedetablering i Danmark. I henhold til sagens oplysninger

udøver banken sin virksomhed i Sverige gennem en filial. Hovedsædet i Danmark er

medlem af en dansk momsgruppe, mens filialen i Sverige ikke er medlem af en svensk

momsgruppe. Banken anvender en it-platform, der i vid udstrækning er fælles for samt-

lige etableringer, og omkostningerne for filialens brug af platformen allokeres af hovedsæ-

det til filialen.

I henhold til momsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, pålægges der moms ved levering af

ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig per-

son, der handler i denne egenskab. Ved »afgiftspligtig person« forstås der efter direktivets

artikel 9, stk. 1, enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed

uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Endelig følger det af

artikel 11, at medlemsstaterne kan betragte personer, der er etableret på samme medlems-

stats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men er finansielt, økonomisk og

organisatorisk nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person. En sådan af-

giftspligtig person kaldes en momsgruppe. Intern handel med varer og ydelser i moms-

gruppen skal derfor ske uden beregning af moms.

Rådets direktiv 2006/112/EF af 29. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.

En momsgruppe består af to eller flere personer, der på visse betingelser har mulighed for at blive momsregistret samlet

som én afgiftspligtig person.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 406: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-812/19, Danske Bank A/S, Danmark, Sverige Fillial

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at ifølge svensk lovgivning kan to eller flere afgifts-

pligtige personer på visse betingelser anses for én enkelt afgiftspligtig person (moms-

gruppe), og den virksomhed, som momsgruppen udøver, anses for én enkelt virksomhed.

Det er desuden fastsat i lovgivningen, at i en momsgruppe kan alene indgå en afgiftsplig-

tig persons faste forretningssted i Sverige.

De svenske skattemyndigheder (Skatterättsnämnden) har afgivet et bindende svar, hvor-

efter filialen i Sverige og den danske momsgruppe, skal betragtes som to særskilte afgifts-

pligtige personer, eftersom det danske hovedsæde momsmæssigt har frigjort sig fra filia-

len ved at indgå i en dansk momsgruppe. Dette medfører, at levering af de pågældende

ydelser er momspligtige, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

3. Regeringens interesse og retlige stillingtagen

Idet sagen vedrører forholdet mellem en momsgruppe her i landet og en filial i et andet

EU-land, finder regeringen, at det er væsentligt, at den danske forståelse af momsdirekti-

vets regler om momsgrupper og afgiftspligtige personer inddrages i sagen.

Den danske lovgivning (momsloven) svarer til den svenske lovgivning, og dansk praksis

svarer til synspunkterne fremført af de svenske skattemyndigheder. Herudover er praksis i

overensstemmelse med retningslinjer fra Momsudvalget

vedrørende problemstillinger i

relation til momsgrupper og disses konsekvenser for dele af selskaber mv., der indgår i

momsgrupper.

EU-Domstolens besvarelse af spørgsmålet i sagen, vil derfor være af betydning for, om

de nugældende danske regler i momsloven kan opretholdes, således at der også fremover

skal pålægges moms af leveringer mellem et hovedsæde, der indgår i en momsgruppe i ét

EU-land, og en filial i et andet EU-land, som ikke indgår i samme eller en anden moms-

gruppe. Kommer Domstolen frem til, at leveringerne kan ske uden moms, fordi en filial,

der ikke er i en momsgruppe, ikke er en (egen) afgiftspligtig person, kan dette medføre

tab af provenu for den danske stat. Tabet kan opstå i form af tabte momsindbetalinger,

hvis den moms, der efter gældende praksis betales, hidtil er blevet betalt her i landet. Her-

udover vurderer regeringen, at såfremt Domstolen kommer frem til, at den hidtidige dan-

ske og svenske praksis ikke er i overensstemmelse med EU-retten, er der risiko for at fx

finansielle virksomheder her i landet flytter administration og it-opgaver til filialer i andre

EU-lande, hvorfra ydelserne på baggrund af dommen kan leveres momsfrit til andre dele

af selskabet, uanset om disse enheder indgår i momsgrupper i andre EU-lande eller ikke.

Dette kan medføre tab af andre provenuer for Danmark, eksempelvis lønsumsafgiftspro-

venu. Der er endnu ikke foretaget skøn over et eventuelt provenutab.

Der bør efter regeringens opfattelse argumenteres for, at ovennævnte fortolkning af

momsdirektivet er i overensstemmelse med EU-retten, og at fortolkningen i efter regerin-

gens opfattelse følger af ordlyden af og sammenhængen mellem artikel 2, stk. 1, litra a),

Momsudvalget er et rådgivende udvalg nedsat af EU-Kommissionen og med deltagelse af alle EU-lande. Retningslinjer fra

udvalget er ikke retligt bindende.

Side 2 af 3

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 406: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-812/19, Danske Bank A/S, Danmark, Sverige Fillial

artikel 9 og artikel 11 i momsdirektivet sammenholdt med EU-Domstolens praksis på

området

. Efter regeringens opfattelse følger det nemlig heraf, at et hovedsæde og en fi-

lial som udgangspunkt vil blive anset som én

”afgiftspligtig person” i henhold til artikel 9,

medmindre hovedsædet eller filialen i henhold til artikel 11 har valgt at indgå som med-

lem i en momsgruppe i den medlemsstat, hvor enten hovedsædet eller filialen er belig-

gende. Har hovedsædet eller filialen valgt at indgå i en momsgruppe, vil hovedsædet eller

filialen i stedet sammen med de øvrige medlemmer af momsgruppen danne én afgiftsplig-

tig person i momsdirektivets forstand.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen, hvori der redegøres for den danske

lovgivning og praksis, og hvori det foreslås, at det forelagte spørgsmål besvares bekræf-

tende, således at en filial af en bank med hovedsæde i en anden medlemsstat udgør sin

egen afgiftspligtige person, når hovedsædet leverer ydelser til filialen og allokerer omkost-

ningerne hertil til filialen, hvis hovedsædet indgår i en momsgruppe i den anden med-

lemsstat, mens den svenske filial ikke indgår i nogen svensk momsgruppe.

Jf. EU-Domstolens dom af 23. marts 2006 i sag C-210/04, FCE Bank, hvor Domstolen slog fast, at et hovedsæde og en

filial skal anses for én afgiftspligtig person i henhold til artikel 9, såfremt filialen ikke udøver selvstændig økonomisk virk-

somhed, samt dom af 17. september 2014 i sag C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige, hvor Domstolen

fandt, at en svensk filial, der indgik som medlem i en momsgruppe i henhold til direktivets artikel 11, sammen med de

øvrige medlemmer udgjorde én afgiftspligtig person med den konsekvens, at ydelser leveret fra hovedsædet til filialen var

momspligtige

Side 3 af 3