EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 424: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 128 om spontane asylansøgere, der dukker op ved den danske grænse eller indenfor Danmarks grænser og beder om asyl, ikke blot afvises, fra udlændinge- og integrationsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 424
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 128 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 128:

Danmark er ikke naboland til et land, hvorfra landets borgere flygter og søger asyl

i andre lande. Alle asylansøgere, der søger om asyl i Danmark, kan derfor siges at

ankomme fra sikre lande. Vil ministeren i den forbindelse oplyse:



hvorfor spontane asylansøgere, der dukker op ved den danske grænse el-

ler indenfor Danmarks grænser og beder om asyl, ikke blot afvises med

den helt oplagte og logiske begrundelse, at de er ankommet fra det sikre

land Tyskland, og derfor ikke er berettiget til at søge asyl i Danmark,



hvilke konventioner tvinger Danmark til at modtage spontane asylansøge-

re, der har rejst via sikre lande, og



hvilke paragraffer i hvilke konventioner påbyder Danmark at modtage

spontane asylansøgere fra vores sikre nabolande?

Svar:

Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at hvis en udlænding

påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl), træffer Udlændin-

gestyrelsen snarest muligt afgørelse om, hvorvidt asylansøgningen skal behandles

i Danmark, eller om der skal ske f.eks. afvisning eller overførsel af udlændingen

efter reglerne i Dublinforordningen, jf. § 29 a, stk. 1.

Den gældende Dublin III-forordning (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale

mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Forordningen fast-

sætter kriterierne og procedurerne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning fra en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs. Formålet med forordningen er bl.a. at sikre, at en asylansøgning kun

behandles én gang, og kun af den medlemsstat, der er ansvarlig herfor.

Danmark er grundet forbeholdet for retlige og indre anliggender ikke direkte om-

fattet af Dublinforordningen, men Danmark har underskrevet en aftale med EU

om at implementere Dublinforordningen i Danmark (en parallelaftale). Parallelaf-

21. februar 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 2110

1158712

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 424: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 128 om spontane asylansøgere, der dukker op ved den danske grænse eller indenfor Danmarks grænser og beder om asyl, ikke blot afvises, fra udlændinge- og integrationsministeren

talen giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet Dublinforordningen med æn-

dringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedta-

gelsen af en ny Dublin-forordning giver meddelelse til Kommissionen om, at Dan-

mark vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning.

Den gældende Dublin III-forordning blev endeligt vedtaget den 26. juni 2013, og

den blev gennemført i dansk ret i december 2013.

Det fremgår af Dublin III-forordningens artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne be-

handler enhver ansøgning om international beskyttelse fra en tredjelandsstats-

borger eller statsløs, der indgiver en ansøgning på en af medlemsstaternes områ-

de, herunder ved grænsen eller i transitområderne. En ansøgning behandles kun

af den medlemsstat, som er ansvarlig efter kriterierne i Dublinforordningen.

Det fremgår videre af forordningens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., at hvis det ikke på

grundlag af kriterierne i forordningen kan afgøres, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig, er det den første medlemsstat, som asylansøgningen indgives i, der er

ansvarlig for behandlingen.

Hvis en asylansøger indrejser i Danmark fra f.eks. Tyskland, skal udlændingemyn-

dighederne

–

efter reglerne i Dublinforordningen

–

tage stilling til, hvilken med-

lemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Det har således

ikke betydning for vurderingen efter Dublinforordningen, at Tyskland

–

som den

pågældende er indrejst fra

–

må anses for at være et sikkert land at opholde sig i.

Udover reglerne i Dublin-forordningen har Danmark en række internationale

forpligtelser i forhold til behandlingen af de udlændinge, der indrejser i Danmark

og søger om asyl.

Det fremgår således af artikel 33 i

FN’s Flygt i geko ve tio , at Da ark ikke å

udvise eller afvise en flygtning til områder, hvor flygtningens liv eller frihed ville

være truet på grund af den pågældendes race, religion, nationalitet, tilhørsforhold

til e særlig social gruppe eller politiske a skuelser ” o

-refoule

e t” , ed-

mindre flygtningen med rimelig grund må anses for en fare for Danmarks sikker-

hed eller efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som

en fare for samfundet.

Endvidere fremgår det af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion, at ingen må underkastes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling eller straf. Beskyttelsen mod tortur mv. er absolut og har eksterritorial virk-

ning, hvilket bl.a. indebærer, at Danmark ikke kan udsende en person til et land,

hvis der er en konkret og individuel risiko for, at vedkommende her bliver udsat

for eller videresendt til behandling i strid med forbuddet mod tortur mv. Det

samme fremgår af artikel 4 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Det følger desuden

af artikel 3, stk. 1 i FN’s ko ve tio

tortur og anden gru-

som, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, samt artikel 7 i

Side

2/3

FN’s Ko ve tio o Borgerlige og Politiske Rettigheder, at i ge

å u derkastes

tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

eller udvises, tilbageleveres (»refouleres«) eller udleveres til en anden stat, hvor

der er vægtige grunde for at antage, at den pågældende vil være i fare for at blive

underkastet tortur.

Jeg er enig med spørgeren i, at det kan virke besynderligt, hvorfor udlændinge

rejser gennem en række sikre lande i Europa uden at søge om beskyttelse, for

derefter at indrejse og søge om asyl i Danmark.

Det nuværende asylsystem tvinger flygtninge ud på en farefuld færd mod Europa,

som en industri af menneskesmuglere tjener milliarder på. Samtidigt bruger vi

enorme ressourcer på migranter, som slet ikke har krav på beskyttelse.

Det er også derfor, vi arbejder for at indføre et mere humant og retfærdigt asylsy-

stem, hvor vi forsøger at gøre op med spontane asylansøgere. Vi hjælper flygtnin-

ge bedst tæt på konflikterne. Når vi sender midler til nærområderne, hjælper vi

flere og bedre.

Når det er sagt, så har Danmark en række forpligtelser, som vi ikke kan ændre på

nu og her. Disse forpligtelser indebærer bl.a., at når en udlænding indrejser i

Danmark og søger om asyl, så er vi forpligtet efter Dublinforordningen til at un-

dersøge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle asylsagen, ligesom

vi er forpligtet til at forsikre os om, at udlændinge, der søger asyl i Danmark, ikke

udsendes til det land, hvor de er forfulgt eller risikerer at blive udsat for behand-

ling i strid med f.eks. EMRK art. 3 om forbud mod tortur og anden nedværdigende

behandling.

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

3/3