Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 433
Offentligt
2156667_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. februar 2020
Besvarelse af spørgsmål 92 alm. del stillet af udvalget den 30. januar
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren uddybe, hvordan en skærpning af fortolkningen for forhol-
dene for registrering af skoler, foreninger og klubber i Rejsegarantifonden,
i forbindelse med pakkerejser, kan udføres således, at det ikke unødigt
hæmmer disse organisationers muligheder for at arrangere rejser?
Svar:
Rejsegarantifondsloven har ophæng i et EU-direktiv om pakkerejser og
sammensatte rejsearrangementer. Direktivet er et totalharmoniseringsdi-
rektiv, hvilket indebærer, at medlemsstaterne ikke kan indføre eller opret-
holde andre regler end dem, der følger af direktivet.
Det er derfor begrænset, hvor stort et spillerum der nationalt er for fortolk-
ning af direktivet og dermed lovens bestemmelser.
Jeg ønsker ikke at gå ind i en vurdering af, hvordan en skærpet fortolkning
af reglerne kan udføres, da det hører under Rejsegarantifonden. Det er Rej-
segarantifonden, der fører tilsyn med, at rejseudbyderne overholder reg-
lerne i rejsegarantifondsloven og dermed dækkes af fonden. Det er ligele-
des Rejsegarantifonden, der vurderer, om en rejseudbyder er omfattet af
loven og dermed er registreringspligtig.
Ved implementeringen af direktivet blev der lagt vægt på at udforme lov-
forslaget og dets bemærkninger i tekstnær overensstemmelse med ordlyden
af direktivets artikler og præambelbetragtninger for at sikre en fyldestgø-
rende gennemførelse af de totalharmoniserende regler. Der blev endvidere
lagt vægt på, at den danske gennemførelse af direktivet ikke går videre end
det, EU-reglerne kræver.
Det fremgår af direktivets artikel 2, at det ikke finder anvendelser på rejser,
1) der udbydes eller formidles lejlighedsvis, 2) på non profitbasis, og 3) til
udelukkende en begrænset gruppe rejsende. De tre kriterier er kumulative,
hvilket medfører, at alle tre betingelser skal være opfyldt, for at en rejseud-
byder ikke er omfattet af direktivet. Bestemmelsen er gennemført i rejse-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 433: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 92 om, hvordan en skærpning af fortolkningen for forholdene for registrering af skoler, foreninger og klubber i Rejsegarantifonden kan udføres, fra erhvervsministeren
2/2
garantifondsloven, og det betyder, at hvis kun en eller to betingelser er op-
fyldt, vil rejsen være inden for lovens anvendelsesområde. Der skal derud-
over foretages en separat vurdering af de ovennævnte kriterier, der alle skal
være opfyldt. Det vil således medføre, at en rejse er omfattet af loven, hvis
den af en forening, klub eller lign. udbydes til offentligheden, uanset om
foreningen i øvrigt arrangerer rejser lejlighedsvis.
Rejsegarantifondens bestyrelse har vedtaget retningslinjer for udbydere,
der arrangerer rejser lejlighedsvis som fx foreninger, skoler og institutio-
ner. Retningslinjerne er vedlagt som bilag til besvarelsen. Det fremgår af
retningslinjerne, at der ikke er registreringspligt, hvis der højst arrangeres
nogle få rejser årligt pr. medlem/elev, hvis rejseaktiviteten sker på non pro-
fitbasis og det udelukkende er medlemmer/elever, der kan deltage på rej-
serne. Det fremgår også, at en idrætsforening fx kan arrangere træningsture
for medlemmer uden at skulle registreres i fonden, hvis rejsevirksomheden
ikke er foreningens primære formål, og 1) hvert medlem ikke kan deltage
på mere end nogle få ture hvert år, 2) foreningen ikke tjener på turene, og
3) turene kun udbydes til idrætsforeningens medlemmer. Tilsvarende kan
en skole arrangere nogle få rejser årligt for hver klasse, uden at skulle regi-
streres i fonden.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af udvalgets alm. del spørgsmål nr.
91.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup