EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 445
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. marts 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-361/19

Titel og kort sagsresumé

De Ruiter vof

Emne:

Manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav.

Spørgsmål:

Er artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og artikel 73, stk. 4, litra a), i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings-

og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne og krydsoverensstemmelse gyldige, for så

vidt som det herved bestemmes, at det er året for

konstateringen, der er afgørende ved fastlæggelsen af det

år, for hvilket krydsoverensstemmelsesnedsættelsen skal

beregnes, i en situation, hvor året for den manglende

overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke er

det samme som året for konstateringen heraf?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Landbrugsstyrelsen

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

11.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-511/17

Titel og kort sagsresumé

Lintner

Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår

–

henset ligeledes til den nationale lovgivning, der fastsætter en

forpligtelse til at lade sig repræsentere under et søgsmål

–

fortolkes således, at det er nødvendigt at undersøge hvert

kontraktvilkår individuelt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt

det kan anses for urimeligt, uafhængigt af om det reelt er

nødvendigt at undersøge samtlige kontraktvilkår for at træffe

afgørelse om den ved søgsmålet nedlagte påstand?

2) Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår

ellers, i modsætning til, hvad der er forslået i spørgsmål 1),

fortolkes således, at alle de øvrige kontraktvilkår skal

undersøges, for at det kan konkluderes, at det vilkår, som

påstanden vedrører, er urimeligt?

3) Såfremt spørgsmål 2) besvares bekræftende, indebærer dette

da, for at det kan afgøres, om det pågældende vilkår er

urimeligt, at det er nødvendigt at undersøge kontrakten i dens

helhed, idet urimeligheden af hvert af kontraktens elementer

ikke skal undersøges selvstændigt og uafhængigt af det i

stævningen anfægtede vilkår?

Den forelæggende ret er officielt blevet gjort bekendt med, at

Fővárosi Ítélőtábla (regional appeldomstol i Budapest, Ungarn)

har [udeladt] indledt en præjudiciel procedure angående

spørgsmål, der er knyttet til overførslen af risiko i forbindelse

med valutavekslingen i låneaftaler optaget i udenlandsk valuta,

undersøgelsen af om der er overensstemmelse mellem ungarsk

lovgivning og de EU-retlige regler på dette område og

fortolkningen af retspraksis. Sagen verserer ved Domstolen

under sagsnummer C-51/17 (Ilyés og Kiss). I denne sag C-

51/17, vedrører det femte spørgsmål blandt de spørgsmål, som

den regionale appeldomstol har forelagt Domstolen, ligeledes

undersøgelsen af egen drift af kontraktvilkårs urimelighed.

Baltic Cable

1. Skal elforordningens artikel 16, stk. 6, anvendes i alle tilfælde,

hvor en person opnår indtægter fra tildeling af samkøringslinjer,

uanset den pågældendes forhold i øvrigt, eller skal denne

bestemmelse udelukkende anvendes, når den, der oppebærer

indtægterne, er transmissionssystemoperatør i henhold til

definitionen i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 4)?

2. Såfremt svaret på spørgsmål 1 er, at elforordningens artikel

16, stk. 6, udelukkende skal anvendes på

transmissionssystemoperatører; er en virksomhed, der

udelukkende driver en samkøringslinje, da

transmissionssystemoperatør?

3. Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at

elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en

virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje; kan

omkostninger til drift og vedligeholdelse af en samkøringslinje

da i noget tilfælde anses for at udgøre netinvesteringer med

henblik på bevarelse eller forøgelse af samkøringslinjens

kapacitet som omhandlet i elforordningens artikel 16, stk. 6,

første afsnit, litra b)?

4. Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at

elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

11.03.20

C-454/18

Energistyrelsen

Dom

11.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

C-86/19

C-192/19

C-576/18

virksomhed, der udelukkendedriver en samkøringslinje; kan den

regulerende myndighed da i medfør af elforordningens artikel

16, stk. 6, andet afsnit, godkende, at en virksomhed, der

udelukkende driver en samkøringslinje, som har metoder til at

fastsætte tariffer, men som ikke har direkte betalende kunder

med netafgifter (tariffer), der kan sænkes, anvender indtægter

fra tildeling af samkøringslinjen [org. s. 22] til afkast eller,

såfremt svaret på spørgsmål 3 er benægtende, drift og

vedligeholdelse?

5. Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at

elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en

virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, og

svarene på spørgsmål 3 og 4 enten medfører, at virksomheden

ikke må anvende indtægter fra tildeling af samkøringslinjen til

drift og vedligeholdelse eller afkast, eller at virksomheden må

anvende sådanne indtægter til drift og vedligeholdelse, men ikke

til afkast; er anvendelse af elforordningens artikel 16, stk. 6, på

en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, da i

strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip eller med

noget andet gældende princip?

1.– Når en kufferts bortkomst er dokumenteret, skal

luftfartsselskabet da altid og under alle omstændigheder yde

passageren den maksimale erstatning på 1 131 SDR, idet der er

tale om det mest alvorlige af de i artikel 17, stk. 2, og artikel 22,

stk. 2, i Montreal-konventionen af 28. maj 1999 omhandlede

tilfælde, eller er der tale om en maksimal erstatning, som kan

reguleres af retten, selv når der er tale om en kufferts

bortkomst, i betragtning af de foreliggende omstændigheder,

således at erstatningen på 1 131 SDR kun ydes, hvis passageren

ved hjælp af ethvert retsgyldigt bevismiddel dokumenterer, at

værdien af de genstande og personlige ejendele, som denne

transporterede i den indcheckede bagage, samt de genstande,

som denne måtte erhverve med henblik på at erstatte dette

indhold, er højere end den maksimale erstatning, eller kan

retten i mangel heraf også tage andre parametre i betragtning,

såsom vægten af bagagen, eller spørgsmålet om, hvorvidt

bagagen bortkom på ud- eller hjemrejsen, med henblik på at

vurdere den ikke-økonomiske skade i forbindelse med generne

ved bortkomsten af passagerens bagage?

Rensen Shipbuilding

Supplerende bestemmelse 1 til den kombinerede nomenklaturs

kapitel 89 bestemmer (bl.a.), at KN-underposition 8901 20 10

og 8901 90 10 om »søgående«skibe, kun omfatter skibe og

andre fartøjer, der er konstrueret til søgående sejlads. Hvad skal

der i denne forbindelse forstås ved »søgående sejlads«?

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260 TEUF, idet

den ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at

opfylde Domstolens dom af 29. marts 2012, sag C-243/10

vedrørende tilbagesøgning hos modtagerne af den støtte, der

blev kendt ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet i

Kommissionens afgørelse 2008/854/EF (1) af 2. juli 2008.

—

Den Italienske Republik pålægges at betale Kommissionen

et fast beløb, som fastsættes ved at multiplicere et dagligt beløb

på 13 892 EUR med antallet af dage for overtrædelsens

fortsættelse fra afsigelsen af den dom, der blev afsagt af

Transport- og

Boligministeriet

11.03.20

Toldstyrelsen

Dom

11.03.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

12.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

C-742/18

C-769/18

C-517/17

Domstolen i sag C-342/10, indtil den dag, hvor der afsiges

dom i den foreliggende sag.

—

Den Italienske Republik pålægges at betale Kommissionen

en tvangsbøde pr. halvårsperiode, der fastsættes af

Kommissionen til 126 840 EUR pr. dag, regnet fra halvåret

efter datoen for dommen i nærværende sag.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Republikken Tjekkiet mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Domskonklusionens punkt 2 i Rettens dom i sag

T-627/16 og den dertil hørende del af dommen ophæves.

—

Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1059 annulleres, for

så vidt som den udelukker udgifter på 462 517,83 EUR i

forbindelse med den generelle arealbetaling.

—

Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1059 annulleres, for

så vidt som den udelukker udgifter på 636 516,20 EUR i

forbindelse med investeringer i vinsektoren.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Caisse d’assurance retraite et de la santé au travail

d’Alsace-Moselle

1. Er den støtte til dækning af omkostningerne ved et handicap,

der er omhandlet i § 35a i den ottende bog i Sozialgesetzbuch

(den tyske sociallov) omfattet af det materielle

anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er dels

børnepasningsbidraget til et handicappet barn, supplementet

hertil, eller kompensationsydelsen for et handicap, dels ydelsen

til integration af handicappede børn og unge med mentale

handicap, der er omhandlet i § 35a i den ottende bog i

Sozialgesetzbuch (den tyske sociallov), tilsvarende ydelser i

henhold til artikel 5, litra a), i forordning nr. 883/2004, henset

til formålet med artikel L. 351-4-1 i den franske lov om social

sikring om hensyntagen til omkostningerne i tilknytning til

pasning af et handicappet barn ved fastsættelsen af den

forsikringsperiode, der giver ret til alderspension?

Addis m.fl.

1) Er EU-retten til hinder for, at en medlemsstat (her Tyskland)

i henhold til hjemmelen i artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv

2013/32 henholdsvis den foregående ordning i artikel 25, stk. 2,

litra a), i direktiv 2005/85/EF afviser en ansøgning om

international beskyttelse, fordi ansøgeren er blevet tildelt

flygtningestatus i en anden medlemsstat, såfremt udformningen

af den internationale beskyttelse, navnlig levevilkårene for

anerkendte flygtninge i den anden medlemsstat (her Italien), der

allerede har givet ansøgereninternational beskyttelse, ikke

opfylder kravene i artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, uden at

chartrets artikel 4 eller EMRK’s artikel 3 allerede af den grund

krænkes? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Gælder dette også, såfremt anerkendte flygtninge i den

medlemsstat, der har anerkendt dem som flygtninge (her

Italien), a) ikke, eller i sammenligning med andre medlemsstater

kun i stærkt begrænset omfang, modtager eksistenssikrende

ydelser, men for så vidt ikke behandles anderledes end denne

medlemsstats egne statsborgere? b) ganske vist er berettigede

efter artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, men kun med

vanskelighed har adgang til de hermed forbundne ydelser eller

råder over sådanne familiemæssige netværk eller netværk med

private organisationer, der erstatter eller supplerer statslige

ydelser? 3) Er artikel 14, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU

Miljø- og

Fødevareministeriet

12.03.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

12.03.20

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

17.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

Forenede

sager C-

133/19, C-

136/19 og

C-137/19

henholdsvis den foregående ordning i artikel 12, stk. 1, første

punktum, i direktiv 2005/85/EF til hinder for anvendelse af en

national bestemmelse, hvorefter en manglende personlig

samtale med ansøgeren i forbindelse med asylmyndighedens

afslag på en asylansøgning i henhold til hjemmelen i artikel 33,

stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32, henholdsvis den foregående

ordning i artikel 25, stk. 2, litra a), i direktiv 2005/85/EF, ikke

fører til ophævelse af dette afslag på grund af den manglende

høring, såfremt ansøgeren ved en anfægtelse for domstolene

har lejlighed til at gøre alle omstændigheder, der taler mod et

afslag, gældende, og ansøgningen heller ikke under hensyntagen

til disse omstændigheder kan afgøres anderledes i materiel

henseende?

B. M. M. et B. S. m.fl.

Sagerne C-136/19 og C-133/19 vedrører:

1) Tilsiger hensynet til at sikre den effektive virkning af EU-

retten og til ikke at umuliggøre den ret til familiesammenføring,

som ifølge appellanten tilkommer hende i henhold til artikel 4 i

Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til

familiesammenføring, at denne bestemmelse skal fortolkes

således, at et barn af referencepersonen har ret til

familiesammenføring, når den pågældende blev myndig under

rettens behandling af den sag, der var blevet iværksat til

prøvelse af afgørelsen om at meddele afslag på at indrømme

denne ret, hvilken afgørelse blev truffet, mens barnet endnu var

mindreårigt?

2) Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 18 i direktiv 2003/86/EF

fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for afgørelsen

om, at det annullationssøgsmål, der var blevet iværksat til

prøvelse af afslaget på familiesammenføring af en mindreårig,

ikke kunne antages til realitetsbehandling med den begrundelse,

at barnet var blevet myndigt under retssagens behandling,

således at det er afskåret fra muligheden for, at der træffes

afgørelse i den sag, der blev iværksat til prøvelse af denne

afgørelse, og hvorved den pågældendes adgang til effektive

retsmidler krænkes?

Sag C-137/19 vedrører:

Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/86/EF af

22. september 2003 om ret til familiesammenføring, i givet fald

sammenholdt med samme direktivs artikel 16, stk. 1, fortolkes

således, at tredjelandsstatsborgere for at blive betragtet som

»mindreårige børn« som omhandlet i denne bestemmelse ikke

kun skal være »mindreårige« på tidspunktet for indgivelse af

ansøgningen om opholdstilladelse, men ligeledes på det

tidspunkt, hvor myndighederne træffer endelig afgørelse om

ansøgningen?

KF mod SatCen (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Sagsøgeren

i første instans tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

„AGRO IN 2001“

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om

indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union, som fastsætter

»mindsteregler for indefrysning af formuegoder med henblik på

eventuel efterfølgende konfiskation«, fortolkes således, at den

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

17.03.20

C-14/19 P

Udenrigsministeriet

17.03.20

C-234/18

Finanstilsynet

Dom

18.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

C-612/18

Forenede

sager C-

103/18 og

C-429/18

tillader medlemsstaterne at vedtage bestemmelser om civilretlig

konfiskation, som ikke er støttet på en domfældelse? 2. Følger

det af artikel 1, stk. 1, under hensyntagen til artikel 4, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, at alene

indledning af en straffesag mod den person, hvis formue er

genstand for konfiskation, er en tilstrækkelig forudsætning for

at indlede og gennemføre en civilretlig konfiskationssag? 3. Er

det tilladt at foretage en udvidende fortolkning af grundene i

artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union, som tillader en civilretlig konfiskation, der ikke er

støttet på en domfældelse? 4. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014

om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at

en formuerettighed kan konfiskeres som direkte eller indirekte

opnået ved en strafbar handling alene på grund af misforholdet

mellem formuegoderne og personens legale indkomster, uden

at der foreligger en endelig dom, som fastslår, at personen har

begået den strafbare handling? 5. Skal bestemmelsen i artikel 6,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU

af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber

og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union

fortolkes således, at den regulerer konfiskation hos tredjemand

som en supplerende eller alternativ foranstaltning til den direkte

konfiskation eller som en supplerende foranstaltning til den

udvidede konfiskation? 6. Skal bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes

således, at den sikrer anvendelsen af uskyldsformodningen og

forbyder en konfiskation, der ikke er støttet på en domfældelse?

ClientEarth mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten den 11. juli 2018 i sag T-

644/16 (»den appellerede dom«) ophæves, og sagen hjemvises

til Retten med henblik på fornyet behandling.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sánchez Ruiz (sag C-103/18)

Sagen vedrører hvorvidt den spanske lovgivning og retspraksis

vedrørende tidsbegrænset udnævnelse af vedtægtsmæssigt

personale er forenelig med § 4 og 5 i rammeaftalen vedrørende

tidsbegrænset ansættelse

EU-Domstolen er blevet forelagt følgende præjudicielle

spørgsmål:  Første spørgsmål: Kan en situation som den, der

beskrives i det foreliggende tilfælde (hvor den offentlige

arbejdsgiver ikke overholder de ved lov fastsatte tidsmæssige

begrænsninger, og derved tillader flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede kontrakter, eller opretholder den midlertidige

karakter ved at ændre ansættelsestypen fra hjælpepersonale til

vikaransat eller afløser), anses for misbrug hidrørende fra flere

på hinanden følgende ansættelser og dermed henføres under §

5 i rammeaftalen, der er vedhæftet som bilag til direktiv

1999/70/EF? Andet spørgsmål: Skal bestemmelserne i

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som

fremgår af bilaget til direktiv 1999/70/EF, sammenholdt med

effektivitetsprincippet, fortolkes således, at de er til hinder for

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

18.03.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

19.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

nationale processuelle regler, hvorefter det er et ufravigeligt

krav, at en arbejdstager i tidsbegrænset ansættelse aktivt

anfægter eller klager over samtlige på hinanden følgende

ansættelser og ophør for at kunne være omfattet af direktivet

og for at kunne gøre de rettigheder gældende, som den

pågældende tildeles i henhold til EU’s retsorden? 

Tredje

spørgsmål: Henset til, at behovet for at besætte ledige stillinger

og dække sygefravær og ferieperioder (...) i den offentlige sektor

i forbindelse med udførelsen af væsentlige tjenester

grundlæggende er »permanent«, og at det dermed er nødvendigt

at fastlægge begrebet »objektive omstændigheder« som

begrundelse for den tidsbegrænsede ansættelse:

[…]

Fernández Álvarez e.a. (sag C-429/18)

Første spørgsmål: Er det i overensstemmelse med

rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv

1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning

og en opfattelse, hvorefter der i forbindelse med den

tidsbegrænsede ansættelse af sagsøgerne foreligger et misbrug,

for så vidt som den offentlige arbejdsgiver anvender forskellige

former for ansættelse, som alle er midlertidige, til varigt og

konstant at udføre almindelige opgaver, som de

vedtægtsmæssige fastansatte medarbejdere normalt udfører, og

dække permanente og strukturelle behov, som reelt ikke er

midlertidige, men derimod varige og konstante? Er denne

beskrevne tidsbegrænsede ansættelse dermed ikke begrundet

som omhandlet i § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen med

objektive omstændigheder, for så vidt som denne anvendelse af

tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er direkte i strid med

andet afsnit i indledningen til rammeaftalen og punkt 6 og 8 i

de generelle betragtninger til denne aftale, fordi de betingelser,

der kunne begrunde disse tidsbegrænsede

ansættelseskontrakter, ikke er opfyldt?

Andet spørgsmål: Er det i overensstemmelse med

rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv

1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning,

hvorefter opslaget af en traditionel udvælgelsesprøve, der har

de nævnte kendetegn, hverken er en foranstaltning med

tilsvarende virkning eller kan betragtes som en sanktion, for så

vidt som den ikke står i forhold til det misbrug, der er begået,

og som medfører, at den tidsbegrænsede ansættelse bringes til

ophør, hvorved formålene med direktivet tilsidesættes, og den

ufordelagtige situation for vedtægtsmæssige midlertidige

medarbejdere gøres varig, og ikke kan betragtes som en effektiv

foranstaltning, for så vidt som den ikke medfører nogen

ulempe for arbejdsgiveren eller har en afskrækkende virkning

og dermed ikke er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i

direktiv 1999/70, for så vidt som den ikke sikrer, at den

spanske stat opnår de i direktivet foreskrevne resultater? Tredje

spørgsmål: Er det i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i

direktiv 1999/70 og Den Europæiske Unions Domstols dom af

14. september 2016 i sag C-16/15, at den forelæggende ret

anlægger og anvender en fortolkning, hvorefter et opslag af en

åben udvælgelsesprøve ikke er en foranstaltning, der er egnet til

at sanktionere et misbrug af flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet der i spansk ret ikke

findes en sanktionsmekanisme, der er effektiv og har

afskrækkende virkning, og som bringer misbrug i forbindelse

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

C-693/18

med ansættelse af vedtægtsmæssigt midlertidigt personale til

ophør, idet lovgivningen ikke gør det muligt at besætte disse

oprettede strukturelle stillinger med det personale, der

vargenstand for misbruget, således at jobusikkerheden for disse

arbejdstagere bibeholdes?

[…]

CLCV e.a.

1) Fortolkning af begrebet anordning

1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i

forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer

manipulationsanordning (defeat device)?

1-2: Kan et program, der er installeret i

motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker

denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?

2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem

2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,

som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.

715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat

device)?

2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende

teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og

reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller

indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,

der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.

EGR-teknologien?

3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat

device)

3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i

tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.

715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på

under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af

emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå

godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som

omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?

3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i

bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel

5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?

3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-

1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis

emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun

finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete

tilfælde, når netop de forhold, hvorunder

–

når de registreres

–

emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse

godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske

kørselsforhold?

4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser

4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,

stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?

4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses

bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat

device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer

eller opjusterer driften af en del af

emissionsbegrænsningssystemet?

4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en

del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod

beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,

som kan begrunde tilstedeværelsen af en manipulations-

anordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a)?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport- og

Boligministeriet

19.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

Forenede

sager C-

21/19

–

C-23/19

T-570/19

T-571/19

T-572/19

C-542/18

RX-II

C-543/18

RX-II

XN m.fl.

1. Er et stof, der ikke er et biprodukt som omhandlet i

rammedirektivet om affald, pr. definition heller ikke et animalsk

biprodukt som omhandlet i forordningen om animalske

biprodukter fra 2009, således at dette stof ikke i henhold til

artikel 1, stk. 3, i forordning 1013/2006 er undtaget fra

anvendelsesområdet for forordning 1013/2006? Eller er det

ikke udelukket, at et stof omfattes af definitionen af animalske

biprodukter som omhandlet i forordningen om animalske

biprodukter, hvis dette stof ikke opfylder betingelserne i artikel

5, stk. 1, i rammedirektivet om affald, således at det ikke uden

videre omfattes af forordning 1013/2006?

2. Hvorledes skal en overførsel, der omfattes af

godkendelseskravene i forordning (EF) nr. 1774/2002

–

forordning (EF) nr. 1069/2009

–som

omhandlet i artikel 1, stk.

3, i forordning 1013/2006 forstås: Menes der hermed

transporten (fra et land til et andet) af animalske biprodukter,

uanset hvilken kategori materialet tilhører? Eller menes der

hermed transport af det i artikel 48 i forordningen om

animalske biprodukter fra 2009 (før artikel 8 i forordning

1774/2002) omhandlede materiale, der er begrænset til

animalske biprodukter eller afledte produkter i denne

bestemmelses forstand, altså kategori 1- og kategori 2-materiale,

herunder forarbejdede animalske proteiner, afledt af kategori 3-

materiale?

3. Såfremt der ved overførsel, der omfattes af

godkendelseskravene i forordning (EF) nr. 1774/2002

–

forordning (EF) nr. 1069/2009

–som

omhandlet i artikel 1, stk.

3, litra d), i forordning 1013/2006 også skal forstås transport

(fra et land til et andet) af animalske biprodukter uanset hvilken

kategori materialet tilhører, skal artikel 1, stk. 3, litra d), i

forordning 1013/2006 da endvidere forstås således, at der

hermed også menes overførsel af blandinger af animalske

biprodukter og andre stoffer og i bekræftende fald, har

mængdeforholdet mellem de animalske biprodukter og andre

stoffer da betydning? Eller mister et animalsk biprodukt sin

karakter af animalsk biprodukt som omhandlet i forordningen

om animalske biprodukter fra 2009, og bliver det animalske

biprodukt til affald som omhandlet i forordning 1013/2006

som følge af opblandingen med et andet stof?

Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Simpson mod Kommissionen og HG mod Kommissionen

Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet, om Den

Europæiske Unions Rets domme af 19. juli 2018, Simpson mod

Rådet (T-646/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:493) og HG

mod Kommissionen (T-693/16 P, ikke trykt i Sml., EU

:T:2018:492), navnlig henset til det almindelige

retssikkerhedsprincip, påvirker EU-rettens ensartede

anvendelse eller sammenhæng, idet Retten som appelinstans

fastslog, at det dommerkollegium, der afsagde Retten for EU-

Personalesagers kendelse af 24. juni 2016, Simpson mod Rådet

Miljø- og

Fødevareministeriet

19.03.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljø- og

Fødevareminsteriet

Nævnenes Hus

Dom

19.03.20

24.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

Forenede

sager

C-496/18

C-497/18

(F-142/11 RENV, EU:F:2016:136) og dom af 19. juli 2016,

HG mod Kommissionen (F-149/15, EU:F:2016:155), ikke var

lovligt sat på grund af en ulovlighed, der påvirkede

udnævnelsesproceduren for et af medlemmerne af dette

dommerkollegium, som medførte en tilsidesættelse af

princippet om en domstol oprettet ved lov, der er fastsat i

artikel 47, stk. 2, første punktum, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder. Den fornyede prøvelse

skal navnlig vedrøre spørgsmålet, om udnævnelsen af en

dommer, i lighed med de retsakter, der er omhandlet i artikel

277 TEUF, kan være genstand for en indirekte legalitetskontrol,

eller om en sådan indirekte legalitetskontrol - principielt eller

efter at der er forløbet en vis periode - er udelukket eller

begrænset til bestemte former for ulovligheder for at sikre den

retlige stabilitet og retskraften.

HUNGEOD e.a. m.fl.

1) Skal artikel 41, stk. 1, og artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, 2., 25., 27. og 36.

betragtning til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets

direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter, artikel 1, stk. 1 og 3, i

Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om

samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved

tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt

transport og telekommunikation og, i denne forbindelse,

retssikkerhedsprincippet, som er et almindeligt EU-retligt

princip, og kravet om effektiv og hurtig behandling af klager

over indgåelse af offentlige kontrakter i forbindelse med

afgørelser truffet af ordregivende myndigheder fortolkes

således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som

med hensyn til offentlige kontrakter, der indgås før denne

lovgivnings ikrafttrædelse, efter udløbet af fristen, i henhold til

medlemsstatens tidligere lovgivning, for undersøgelse af

overtrædelser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter, som begås inden ikrafttrædelsen af denne

lovgivning, generelt tillader den kompetente (tilsyns-)

myndighed, som er oprettet i medfør af denne lovgivning, at

denne inden for den i nævnte lovgivning fastsatte frist selv kan

iværksætte en procedure for at undersøge en konkret

overtrædelse i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter og træffe afgørelse om realiteten og som følge heraf

fastslå, at der er begået en overtrædelse, fastsætte en sanktion

vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og anvende

virkningerne af kontraktens ugyldighed?

2) Kan de retsregler og principper, som er nævnt i det første

spørgsmål

–

ud over den faktiske udøvelse af (den subjektive

og personlige) ret til efterprøvelse, som aktører, der berøres af

indgåelsen af en offentlig kontrakt, har

–

finde anvendelse på

retten til at iværksætte og behandle en klageprocedure, som de

(tilsyns)myndigheder, som er oprettet i medfør af

medlemsstatens lovgivning, har, hvilke myndigheder har

beføjelse til af egen drift at identificere og undersøge

overtrædelser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter og har til opgave at varetage samfundsmæssige

interesser?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

25.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

3) Følger det af artikel 99, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester og om ophævelse direktiv

2004/17/EF, at lovgivningen i en medlemsstat, idet der

vedtages en ny lov

– med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter

–

generelt kan tillade (tilsyns)myndigheder, som i

henhold til medlemsstatens lovgivning har beføjelse til af egen

drift at identificere og undersøge overtrædelser i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter, og som har til opgave at

varetage samfundsmæssige interesser, at undersøge

overtrædelser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter, der er begået inden ikrafttrædelsen af denne lov, og

iværksætte og behandle en procedure, selv om fristerne i

henhold til den tidligere lovgivning er udløbet?

4) Har det i betragtning af de retsregler og principper, som er

nævnt i det første spørgsmål, ved vurderingen af, om den i det

første og det tredje spørgsmål beskrevne

undersøgelsesbeføjelse, som er tillagt (tilsyns)myndighederne, er

forenelig med EU-retten, nogen betydning, hvilke retlige,

forskriftsmæssige, tekniske eller organisatoriske lakuner eller

andre former for hindringer, der ligger til grund for den

omstændighed, at overtrædelsen i forbindelse med indgåelsen af

offentlige kontrakter ikke blev undersøgt, da den blev begået?

5) Skal artikel 41, stk. 1, og artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, 2., 25., 27. og 36.

betragtning til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets

direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter, artikel 1, stk. 1 og 3, i

Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om

samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved

tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt

transport og telekommunikation og, i denne forbindelse,

retssikkerhedsprincippet, som er et almindeligt EU-retligt

princip, og kravet om effektiv og hurtig behandling af klager

over indgåelse af offentlige kontrakter i forbindelse med

afgørelser truffet af ordregivende myndigheder og

proportionalitetsprincippet, fortolkes således, at den nationale

ret

–

selv hvis den i det første til det fjerde spørgsmål nævnte

beføjelse i betragtning af disse principper kan tillægges de

(tilsyns)myndigheder, som i henhold til medlemsstatens

lovgivning har beføjelse til af egen drift at identificere og

undersøge overtrædelser i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter, og som har til opgave at varetage

samfundsmæssige interesser

–

kan tage stilling til, om den tid,

der er gået mellem overtrædelsen blev begået, udløbet af den

tidligere gældende undersøgelsesfrist og iværksættelsen af

proceduren om undersøgelse af overtrædelsen, er rimelig og

forholdsmæssig, og heraf udlede den retlige følge af, at den

omtvistede afgørelse er uden virkning, eller en anden retlig

følge, der følger af medlemsstatens lovgivning?

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

C-622/18

Forenede

sager

C-682/18

C-683/18

Cooper International Spirits e.a.

Skal artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 10 og 12 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober

2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varemærker, fortolkes således, at en varemærkeindehaver,

som ikke på noget tidspunkt har benyttet sit varemærke, og

som har fortabt sine rettigheder ved udløbet af den periode på

fem år, der følger efter offentliggørelsen af registreringen, kan

opnå erstatning for tab ved at påberåbe sig en krænkelse af

varemærkets væsentligste funktion, der skyldes tredjemands

brug inden datoen for fortabelsens virkning af et tegn, der

ligner det nævnte varemærke, som angivelse for varer eller

tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, for hvilke

dette varemærke er blevet registreret?

YouTube m.fl.

1. a) Foretager en operatør af en shared hosting tjeneste,

gennem hvilken brugere stiller filer med ophavsretligt beskyttet

indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshavernes

samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når

–

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren ser

eller kontrollerer den,

–

operatøren i brugsbetingelserne henviser til, at der ikke må

lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,

–

driften af tjenesten giver operatøren indtægter,

–

tjenesten anvendes til lovligt brug, men operatøren har

kendskab til, at også en betydelig mængde

ophavsretskrænkende indhold, er tilgængelig (over 9 500

værker),

–

operatøren ikke leverer nogen indholdsfortegnelse og ingen

søgefunktion, men de ubegrænsede download-links, som

operatøren stiller til rådighed, af tredjemænd lægges ind i

linksamlinger på internettet, som indeholder oplysninger om

filernes indhold og gør det muligt at søge efter bestemte

indhold,

–

operatøren ved udformningen af det vederlag for

downloading, som han betaler afhængigt af efterspørgslen,

skaber et incitament til at uploade ophavsretligt beskyttet

indhold, som brugere ellers kun kan få adgang til mod betaling

–

indrømmelsen af muligheden for at uploade filer anonymt

øger sandsynligheden for, at brugere ikke bliver stillet til

regnskab for krænkelser af ophavsretten?

b) Ændrer denne vurdering sig, hvis der via shared hosting

tjenesten gives adgang til materiale, der krænker ophavsretten, i

et omfang svarende til 90-96% af den samlede anvendelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Falder

den aktivitet, som operatøren af en shared hosting tjeneste

udøver, under de i det første spørgsmål beskrevne

omstændigheder ind under anvendelsesområdet for artikel 14,

stk. 1, i direktiv 2000/31/EF?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal det

konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og

kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den

ulovlige aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel

14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige

aktiviteter eller informationer?

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

25.03.20

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

26.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

C-2/19

C-182/19

C-186/19

A. P. (Mesures de probation)

Er anerkendelsen af en medlemsstats dom og tilsynet med

dommens fuldbyrdelse også i overensstemmelse med Rådets

rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om

anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme

og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med

tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, når den

frihedsstraf, der er pålagt en domfældt, i henhold til denne dom

gøres betinget uden yderligere forpligtelser, således at den

eneste forpligtelse består i, at domfældte ikke må begå en ny,

forsætlig strafbar handling i prøvetiden (der er tale om en

betinget straf i henhold til den estiske straffelovs § 73)?

Pfizer Consumer Healthcare

Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1140

af 8. juli 2016 om tarifering af visse varer i den kombinerede

nomenklatur ugyldig, for så vidt som den under pos. 3824 i

KN, mere specifikt 3824 90 96, tariferer varer, som: i består af

et bindlignende materiale, der indeholder »varmeceller«,

herunder kemikalier ii fungerer på samme måde som et omslag,

men giver ekstra fordele iii gennem en eksoterm kemisk

reaktion lindrer smerter, mindsker stivhed og fremmer heling af

væv (som påvist ved flere kliniske forsøg) iv er formet eller

pakket til detailsalg og v klart præsenteres og markedsføres som

værende til medicinske formål, og som om de har de

virkninger, der er anført i nr. iii) ovenfor på det grundlag, at det

er kemikalierne, der er det karaktergivende materiale eller den

karaktergivende bestanddel, og ikke under pos. 3005 [på

grundlag af ordlyden af de relevante positionstekster og afsnits-

og kapitelbestemmelser samt forklarende bemærkninger i

henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, anvendelsen af

almindelig tariferingsbestemmelse 3 a), som kræver tarifering i

overensstemmelse med den mest specificerede varebeskrivelse,

eller på anden vis]?

Supreme Site Services e.a.

1(a). Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-

og handelsretlige område (omarbejdning) (EUT 2012, L 351, s.

1, herefter »Bruxellesforordning I-a«) fortolkes således, at en

sag som den foreliggende, hvori en international organisation

nedlægger påstand om (i) ophævelse af en arrest foretaget af

modparten i en anden medlemsstat, og om (ii) forbud mod, at

modparten af de samme faktiske grunde på ny foretager arrest,

og til støtte for disse påstande påberåber sig

eksekutionsimmunitet, helt eller delvis må anses for at være en

sag på det civil- og handelsretlige område som omhandlet i

artikel 1, stk. 1, i Bruxellesforordning I-a?

1(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 1(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald da hvilken, at retten i en

medlemsstat har givet tilladelse til foretagelse af arrest for en

fordring, som modparten hævder at have på en international

organisation, og som er genstand for en hovedsag i denne

medlemsstat, der vedrører en tvist på grundlag af en kontrakt

om betaling af brændstoffer, der er leveret til en fredsbevarende

mission, som gennemføres af en med denne internationale

organisation forbundet international organisation?

2(a). Såfremt spørgsmål 1(a) besvares bekræftende, skal artikel

24, nr. 5, i Bruxellesforordning I-a da fortolkes således, at i et

tilfælde, hvor retten i en medlemsstat har givet tilladelse til

Justitsministeriet

Dom

26.03.20

Toldstyrelsen

Dom

26.03.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Materiel- og

Indkøbsstyrelsen

Kammeradvokaten

26.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 445: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. marts 2020

T-734/17

arrest, og denne arrest foretages i en anden medlemsstat, bliver

retterne i den medlemsstat, hvor arresten er foretaget,

enekompetente til at påkende en påstand om ophævelse af

denne arrest?

2(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 2(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald hvilken, at den internationale

organisation har støttet sin påstand om ophævelse af arresten

på eksekutionsimmunitet?

3. Såfremt det ved besvarelsen af spørgsmålet, om der er tale

om en sag på det civil- og handelsretlige område som

omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Bruxellesforordning I-a,

henholdsvis tale om en påstand, der omfattes af artikel 24, nr.

5, i Bruxellesforordning I-a, har betydning, at den internationale

organisation har støttet sin påstand på eksekutionsimmunitet, i

hvilket omfang er den pågældende ret da forpligtet til at afgøre,

om anbringendet om immunitet skal tiltrædes, og gælder der

herved den regel, at denne ret skal tage alle de oplysninger, den

råder over, i betragtning, herunder i påkommende tilfælde

modpartens indsigelser, eller en anden regel?

ViaSat mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag af

24. august 2017 annulleres, idet denne er en følge af

Kommissionens undladelse af inden for den fastsatte frist i

henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 at

besvare sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt af 10.

juli 2017 i forbindelse med den anmodning om aktindsigt, der

blev indgivet den 2. maj 2017 med nr. 2017/2592 vedrørende

oplysninger, der er blevet fremlagt eller udvekslet i forbindelse

med en indkaldelse af ansøgninger om pan-europæiske

systemer for mobile satellittjenester.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de omkostninger, der afholdes af en intervenerende

part.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

26.03.20