EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 455
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

13. marts 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-458/18

Titel og kort sagsresumé

GVC Services

Emne:

Beskatning af udbytter til moderselskab i Gibraltar

Spørgsmål:

1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,

del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det

Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der

er registreret i Gibraltar?

2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,

del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«

også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?

C-389/19

Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)

Emne:

REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske

stoffer)

Påstande:

- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte

avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs

Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-

837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska

kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar

Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,

eller, alternativt,

- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och

låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

01.04.20

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

01.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

första instans och för överklagandet anstå; och

- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska

bestå.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-517/17

Titel og kort sagsresumé

Addis m.fl.

1) Er EU-retten til hinder for, at en medlemsstat (her Tyskland)

i henhold til hjemmelen i artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv

2013/32 henholdsvis den foregående ordning i artikel 25, stk. 2,

litra a), i direktiv 2005/85/EF afviser en ansøgning om

international beskyttelse, fordi ansøgeren er blevet tildelt

flygtningestatus i en anden medlemsstat, såfremt udformningen

af den internationale beskyttelse, navnlig levevilkårene for

anerkendte flygtninge i den anden medlemsstat (her Italien), der

allerede har givet ansøgereninternational beskyttelse, ikke

opfylder kravene i artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, uden at

chartrets artikel 4 eller EMRK’s artikel 3 allerede af den grund

krænkes? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Gælder dette også, såfremt anerkendte flygtninge i den

medlemsstat, der har anerkendt dem som flygtninge (her

Italien), a) ikke, eller i sammenligning med andre medlemsstater

kun i stærkt begrænset omfang, modtager eksistenssikrende

ydelser, men for så vidt ikke behandles anderledes end denne

medlemsstats egne statsborgere? b) ganske vist er berettigede

efter artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, men kun med

vanskelighed har adgang til de hermed forbundne ydelser eller

råder over sådanne familiemæssige netværk eller netværk med

private organisationer, der erstatter eller supplerer statslige

ydelser? 3) Er artikel 14, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU

henholdsvis den foregående ordning i artikel 12, stk. 1, første

punktum, i direktiv 2005/85/EF til hinder for anvendelse af en

national bestemmelse, hvorefter en manglende personlig

samtale med ansøgeren i forbindelse med asylmyndighedens

afslag på en asylansøgning i henhold til hjemmelen i artikel 33,

stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32, henholdsvis den foregående

ordning i artikel 25, stk. 2, litra a), i direktiv 2005/85/EF, ikke

fører til ophævelse af dette afslag på grund af den manglende

høring, såfremt ansøgeren ved en anfægtelse for domstolene

har lejlighed til at gøre alle omstændigheder, der taler mod et

afslag, gældende, og ansøgningen heller ikke under hensyntagen

til disse omstændigheder kan afgøres anderledes i materiel

henseende?

B. M. M. et B. S. m.fl.

Sagerne C-136/19 og C-133/19 vedrører:

1) Tilsiger hensynet til at sikre den effektive virkning af EU-

retten og til ikke at umuliggøre den ret til familiesammenføring,

som ifølge appellanten tilkommer hende i henhold til artikel 4 i

Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til

familiesammenføring, at denne bestemmelse skal fortolkes

således, at et barn af referencepersonen har ret til

familiesammenføring, når den pågældende blev myndig under

rettens behandling af den sag, der var blevet iværksat til

prøvelse af afgørelsen om at meddele afslag på at indrømme

Interessent

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Proces

skridt

Dato

17.03.20

Forenede

sager C-

133/19, C-

136/19 og

C-137/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

17.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

denne ret, hvilken afgørelse blev truffet, mens barnet endnu var

mindreårigt?

2) Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 18 i direktiv 2003/86/EF

fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for afgørelsen

om, at det annullationssøgsmål, der var blevet iværksat til

prøvelse af afslaget på familiesammenføring af en mindreårig,

ikke kunne antages til realitetsbehandling med den begrundelse,

at barnet var blevet myndigt under retssagens behandling,

således at det er afskåret fra muligheden for, at der træffes

afgørelse i den sag, der blev iværksat til prøvelse af denne

afgørelse, og hvorved den pågældendes adgang til effektive

retsmidler krænkes?

Sag C-137/19 vedrører:

Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/86/EF af

22. september 2003 om ret til familiesammenføring, i givet fald

sammenholdt med samme direktivs artikel 16, stk. 1, fortolkes

således, at tredjelandsstatsborgere for at blive betragtet som

»mindreårige børn« som omhandlet i denne bestemmelse ikke

kun skal være »mindreårige« på tidspunktet for indgivelse af

ansøgningen om opholdstilladelse, men ligeledes på det

tidspunkt, hvor myndighederne træffer endelig afgørelse om

ansøgningen?

KF mod SatCen (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Sagsøgeren

i første instans tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

„AGRO IN 2001“

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om

indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union, som fastsætter

»mindsteregler for indefrysning af formuegoder med henblik på

eventuel efterfølgende konfiskation«, fortolkes således, at den

tillader medlemsstaterne at vedtage bestemmelser om civilretlig

konfiskation, som ikke er støttet på en domfældelse? 2. Følger

det af artikel 1, stk. 1, under hensyntagen til artikel 4, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, at alene

indledning af en straffesag mod den person, hvis formue er

genstand for konfiskation, er en tilstrækkelig forudsætning for

at indlede og gennemføre en civilretlig konfiskationssag? 3. Er

det tilladt at foretage en udvidende fortolkning af grundene i

artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union, som tillader en civilretlig konfiskation, der ikke er

støttet på en domfældelse? 4. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014

om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at

en formuerettighed kan konfiskeres som direkte eller indirekte

opnået ved en strafbar handling alene på grund af misforholdet

mellem formuegoderne og personens legale indkomster, uden

at der foreligger en endelig dom, som fastslår, at personen har

begået den strafbare handling? 5. Skal bestemmelsen i artikel 6,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU

C-14/19 P

Udenrigsministeriet

17.03.20

C-234/18

Finanstilsynet

Dom

18.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-612/18

Forenede

sager C-

103/18 og

C-429/18

af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber

og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union

fortolkes således, at den regulerer konfiskation hos tredjemand

som en supplerende eller alternativ foranstaltning til den direkte

konfiskation eller som en supplerende foranstaltning til den

udvidede konfiskation? 6. Skal bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes

således, at den sikrer anvendelsen af uskyldsformodningen og

forbyder en konfiskation, der ikke er støttet på en domfældelse?

ClientEarth mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten den 11. juli 2018 i sag T-

644/16 (»den appellerede dom«) ophæves, og sagen hjemvises

til Retten med henblik på fornyet behandling.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sánchez Ruiz (sag C-103/18)

Sagen vedrører hvorvidt den spanske lovgivning og retspraksis

vedrørende tidsbegrænset udnævnelse af vedtægtsmæssigt

personale er forenelig med § 4 og 5 i rammeaftalen vedrørende

tidsbegrænset ansættelse

EU-Domstolen er blevet forelagt følgende præjudicielle

spørgsmål:  Første spørgsmål: Kan en situation som den, der

beskrives i det foreliggende tilfælde (hvor den offentlige

arbejdsgiver ikke overholder de ved lov fastsatte tidsmæssige

begrænsninger, og derved tillader flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede kontrakter, eller opretholder den midlertidige

karakter ved at ændre ansættelsestypen fra hjælpepersonale til

vikaransat eller afløser), anses for misbrug hidrørende fra flere

på hinanden følgende ansættelser og dermed henføres under §

5 i rammeaftalen, der er vedhæftet som bilag til direktiv

1999/70/EF? Andet spørgsmål: Skal bestemmelserne i

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som

fremgår af bilaget til direktiv 1999/70/EF, sammenholdt med

effektivitetsprincippet, fortolkes således, at de er til hinder for

nationale processuelle regler, hvorefter det er et ufravigeligt

krav, at en arbejdstager i tidsbegrænset ansættelse aktivt

anfægter eller klager over samtlige på hinanden følgende

ansættelser og ophør for at kunne være omfattet af direktivet

og for at kunne gøre de rettigheder gældende, som den

pågældende tildeles i henhold til EU’s retsorden? 

Tredje

spørgsmål: Henset til, at behovet for at besætte ledige stillinger

og dække sygefravær og ferieperioder (...) i den offentlige sektor

i forbindelse med udførelsen af væsentlige tjenester

grundlæggende er »permanent«, og at det dermed er nødvendigt

at fastlægge begrebet »objektive omstændigheder« som

begrundelse for den tidsbegrænsede ansættelse:

[…]

Fernández Álvarez e.a. (sag C-429/18)

Første spørgsmål: Er det i overensstemmelse med

rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv

1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning

og en opfattelse, hvorefter der i forbindelse med den

tidsbegrænsede ansættelse af sagsøgerne foreligger et misbrug,

for så vidt som den offentlige arbejdsgiver anvender forskellige

former for ansættelse, som alle er midlertidige, til varigt og

konstant at udføre almindelige opgaver, som de

vedtægtsmæssige fastansatte medarbejdere normalt udfører, og

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

18.03.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

19.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-693/18

dække permanente og strukturelle behov, som reelt ikke er

midlertidige, men derimod varige og konstante? Er denne

beskrevne tidsbegrænsede ansættelse dermed ikke begrundet

som omhandlet i § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen med

objektive omstændigheder, for så vidt som denne anvendelse af

tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er direkte i strid med

andet afsnit i indledningen til rammeaftalen og punkt 6 og 8 i

de generelle betragtninger til denne aftale, fordi de betingelser,

der kunne begrunde disse tidsbegrænsede

ansættelseskontrakter, ikke er opfyldt?

Andet spørgsmål: Er det i overensstemmelse med

rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv

1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning,

hvorefter opslaget af en traditionel udvælgelsesprøve, der har

de nævnte kendetegn, hverken er en foranstaltning med

tilsvarende virkning eller kan betragtes som en sanktion, for så

vidt som den ikke står i forhold til det misbrug, der er begået,

og som medfører, at den tidsbegrænsede ansættelse bringes til

ophør, hvorved formålene med direktivet tilsidesættes, og den

ufordelagtige situation for vedtægtsmæssige midlertidige

medarbejdere gøres varig, og ikke kan betragtes som en effektiv

foranstaltning, for så vidt som den ikke medfører nogen

ulempe for arbejdsgiveren eller har en afskrækkende virkning

og dermed ikke er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i

direktiv 1999/70, for så vidt som den ikke sikrer, at den

spanske stat opnår de i direktivet foreskrevne resultater? Tredje

spørgsmål: Er det i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i

direktiv 1999/70 og Den Europæiske Unions Domstols dom af

14. september 2016 i sag C-16/15, at den forelæggende ret

anlægger og anvender en fortolkning, hvorefter et opslag af en

åben udvælgelsesprøve ikke er en foranstaltning, der er egnet til

at sanktionere et misbrug af flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet der i spansk ret ikke

findes en sanktionsmekanisme, der er effektiv og har

afskrækkende virkning, og som bringer misbrug i forbindelse

med ansættelse af vedtægtsmæssigt midlertidigt personale til

ophør, idet lovgivningen ikke gør det muligt at besætte disse

oprettede strukturelle stillinger med det personale, der

vargenstand for misbruget, således at jobusikkerheden for disse

arbejdstagere bibeholdes?

[…]

CLCV e.a.

1) Fortolkning af begrebet anordning

1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i

forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer

manipulationsanordning (defeat device)?

1-2: Kan et program, der er installeret i

motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker

denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?

2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem

2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,

som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.

715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat

device)?

2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende

teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og

reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller

indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport- og

Boligministeriet

19.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

Forenede

sager C-

21/19

–

C-23/19

der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.

EGR-teknologien?

3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat

device)

3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i

tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.

715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på

under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af

emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå

godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som

omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?

3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i

bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel

5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?

3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-

1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis

emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun

finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete

tilfælde, når netop de forhold, hvorunder

–

når de registreres

–

emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse

godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske

kørselsforhold?

4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser

4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,

stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?

4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses

bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat

device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer

eller opjusterer driften af en del af

emissionsbegrænsningssystemet?

4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en

del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod

beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,

som kan begrunde tilstedeværelsen af en manipulations-

anordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a)?

XN m.fl.

1. Er et stof, der ikke er et biprodukt som omhandlet i

rammedirektivet om affald, pr. definition heller ikke et animalsk

biprodukt som omhandlet i forordningen om animalske

biprodukter fra 2009, således at dette stof ikke i henhold til

artikel 1, stk. 3, i forordning 1013/2006 er undtaget fra

anvendelsesområdet for forordning 1013/2006? Eller er det

ikke udelukket, at et stof omfattes af definitionen af animalske

biprodukter som omhandlet i forordningen om animalske

biprodukter, hvis dette stof ikke opfylder betingelserne i artikel

5, stk. 1, i rammedirektivet om affald, således at det ikke uden

videre omfattes af forordning 1013/2006?

2. Hvorledes skal en overførsel, der omfattes af

godkendelseskravene i forordning (EF) nr. 1774/2002

–

forordning (EF) nr. 1069/2009

–som

omhandlet i artikel 1, stk.

3, i forordning 1013/2006 forstås: Menes der hermed

transporten (fra et land til et andet) af animalske biprodukter,

uanset hvilken kategori materialet tilhører? Eller menes der

hermed transport af det i artikel 48 i forordningen om

animalske biprodukter fra 2009 (før artikel 8 i forordning

1774/2002) omhandlede materiale, der er begrænset til

animalske biprodukter eller afledte produkter i denne

bestemmelses forstand, altså kategori 1- og kategori 2-materiale,

Miljø- og

Fødevareministeriet

19.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

T-570/19

T-571/19

T-572/19

C-542/18

RX-II

C-543/18

RX-II

Forenede

sager

C-558/18

C-563/18

herunder forarbejdede animalske proteiner, afledt af kategori 3-

materiale?

3. Såfremt der ved overførsel, der omfattes af

godkendelseskravene i forordning (EF) nr. 1774/2002

–

forordning (EF) nr. 1069/2009

–som

omhandlet i artikel 1, stk.

3, litra d), i forordning 1013/2006 også skal forstås transport

(fra et land til et andet) af animalske biprodukter uanset hvilken

kategori materialet tilhører, skal artikel 1, stk. 3, litra d), i

forordning 1013/2006 da endvidere forstås således, at der

hermed også menes overførsel af blandinger af animalske

biprodukter og andre stoffer og i bekræftende fald, har

mængdeforholdet mellem de animalske biprodukter og andre

stoffer da betydning? Eller mister et animalsk biprodukt sin

karakter af animalsk biprodukt som omhandlet i forordningen

om animalske biprodukter fra 2009, og bliver det animalske

biprodukt til affald som omhandlet i forordning 1013/2006

som følge af opblandingen med et andet stof?

Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Simpson mod Kommissionen og HG mod Kommissionen

Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet, om Den

Europæiske Unions Rets domme af 19. juli 2018, Simpson mod

Rådet (T-646/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:493) og HG

mod Kommissionen (T-693/16 P, ikke trykt i Sml., EU

:T:2018:492), navnlig henset til det almindelige

retssikkerhedsprincip, påvirker EU-rettens ensartede

anvendelse eller sammenhæng, idet Retten som appelinstans

fastslog, at det dommerkollegium, der afsagde Retten for EU-

Personalesagers kendelse af 24. juni 2016, Simpson mod Rådet

(F-142/11 RENV, EU:F:2016:136) og dom af 19. juli 2016,

HG mod Kommissionen (F-149/15, EU:F:2016:155), ikke var

lovligt sat på grund af en ulovlighed, der påvirkede

udnævnelsesproceduren for et af medlemmerne af dette

dommerkollegium, som medførte en tilsidesættelse af

princippet om en domstol oprettet ved lov, der er fastsat i

artikel 47, stk. 2, første punktum, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder. Den fornyede prøvelse

skal navnlig vedrøre spørgsmålet, om udnævnelsen af en

dommer, i lighed med de retsakter, der er omhandlet i artikel

277 TEUF, kan være genstand for en indirekte legalitetskontrol,

eller om en sådan indirekte legalitetskontrol - principielt eller

efter at der er forløbet en vis periode - er udelukket eller

begrænset til bestemte former for ulovligheder for at sikre den

retlige stabilitet og retskraften.

Miasto Łowicz m.fl.

Sag C-558/18 vedrører:

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at

forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til

domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse

følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,

som i væsentlig grad forøger risikoen for, at garantien for en

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljø- og

Fødevareminsteriet

Nævnenes Hus

Dom

19.03.20

24.03.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

24.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

uafhængig disciplinær procedure for dommere i Polen

undergraves, grundet:

1) politisk indflydelse på forløbet af de disciplinære procedurer,

2) risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk

kontrol af indholdet i retslige afgørelser, og

3) muligheden for at anvende beviser, der er tilvejebragt på

ulovlig vis, i forbindelse med disciplinære procedurer mod

dommerne?

Sag C-563/18 vedrører:

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at

forpligtelsen til at tilvejebringe den nødvendige adgang til

domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de

områder, der er omfattet af EU-retten, hvilken forpligtelse

følger af nævnte bestemmelse, er til hinder for bestemmelser,

som ødelægger garantierne for en uafhængig disciplinær

procedure for dommere i Polen grundet politisk indflydelse på

forløbet af de disciplinære procedurer, og for at der opstår

risiko for, at disciplinærsystemet misbruges til en politisk

kontrol af indholdet i retslige afgørelser?

Bonnafous mod Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse omgøres, idet det

fastslås, at den af sagsøgeren for appelkammeret indgivne klage

er velbegrundet, at indsigelsen følgelig skal forkastes og at EU-

varemærkeansøgningen skal imødekommes. Subsidiært

annulleres den anfægtede afgørelse.

—

EUIPO og, i påkommende tilfælde, intervenienten tilpligtes

at betale sagsomkostningerne og omkostningerne forbundet

med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO.

ISS Facility

Skal artikel 3, stk.1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts

2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med

overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af

virksomheder eller bedrifter fortolkes således, at såfremt der

som omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 1, er tale om samtidig

overførsel af forskellige dele af en virksomhed til forskellige

erhververe, overgår de rettigheder og forpligtelser, der på

overførselstidspunkter følger af en arbejdskontrakt med en

arbejdstager, der var beskæftiget i hver af de overførte dele, i

forhold til det omfang, hvori denne arbejdstager havde været

beskæftiget i den del af virksomheden, som er overført til de

forskellige erhververe, eller således, at de nævnte rettigheder og

forpligtelser i det hele overgår til erhververen af den del, hvor

førnævnte arbejdstager hovedsageligt havde været beskæftiget,

eller således, at såfremt direktivet ikke kan fortolkes på nogen

af de nævnte måder, sker der ikke nogen overgang til de nævnte

erhververe af de rettigheder og forpligtelser, der følger af

arbejdstagerens arbejdskontrakt, hvilket også er tilfældet,

såfremt det ikke er muligt at fastsætte omfanget af

arbejdstagerens beskæftigelse særskilt i de forskellige dele af

virksomheden?

HUNGEOD e.a. m.fl.

1) Skal artikel 41, stk. 1, og artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, 2., 25., 27. og 36.

betragtning til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets

direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse

T-646/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

24.03.20

C-344/18

Erhvervsstyrelsen

Dom

25.03.20

Forenede

sager

C-496/18

C-497/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

25.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

med indgåelse af offentlige kontrakter, artikel 1, stk. 1 og 3, i

Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om

samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved

tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt

transport og telekommunikation og, i denne forbindelse,

retssikkerhedsprincippet, som er et almindeligt EU-retligt

princip, og kravet om effektiv og hurtig behandling af klager

over indgåelse af offentlige kontrakter i forbindelse med

afgørelser truffet af ordregivende myndigheder fortolkes

således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som

med hensyn til offentlige kontrakter, der indgås før denne

lovgivnings ikrafttrædelse, efter udløbet af fristen, i henhold til

medlemsstatens tidligere lovgivning, for undersøgelse af

overtrædelser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter, som begås inden ikrafttrædelsen af denne

lovgivning, generelt tillader den kompetente (tilsyns-)

myndighed, som er oprettet i medfør af denne lovgivning, at

denne inden for den i nævnte lovgivning fastsatte frist selv kan

iværksætte en procedure for at undersøge en konkret

overtrædelse i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter og træffe afgørelse om realiteten og som følge heraf

fastslå, at der er begået en overtrædelse, fastsætte en sanktion

vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og anvende

virkningerne af kontraktens ugyldighed?

2) Kan de retsregler og principper, som er nævnt i det første

spørgsmål

–

ud over den faktiske udøvelse af (den subjektive

og personlige) ret til efterprøvelse, som aktører, der berøres af

indgåelsen af en offentlig kontrakt, har

–

finde anvendelse på

retten til at iværksætte og behandle en klageprocedure, som de

(tilsyns)myndigheder, som er oprettet i medfør af

medlemsstatens lovgivning, har, hvilke myndigheder har

beføjelse til af egen drift at identificere og undersøge

overtrædelser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter og har til opgave at varetage samfundsmæssige

interesser?

3) Følger det af artikel 99, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester og om ophævelse direktiv

2004/17/EF, at lovgivningen i en medlemsstat, idet der

vedtages en ny lov

– med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter

–

generelt kan tillade (tilsyns)myndigheder, som i

henhold til medlemsstatens lovgivning har beføjelse til af egen

drift at identificere og undersøge overtrædelser i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter, og som har til opgave at

varetage samfundsmæssige interesser, at undersøge

overtrædelser i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter, der er begået inden ikrafttrædelsen af denne lov, og

iværksætte og behandle en procedure, selv om fristerne i

henhold til den tidligere lovgivning er udløbet?

4) Har det i betragtning af de retsregler og principper, som er

nævnt i det første spørgsmål, ved vurderingen af, om den i det

første og det tredje spørgsmål beskrevne

undersøgelsesbeføjelse, som er tillagt (tilsyns)myndighederne, er

forenelig med EU-retten, nogen betydning, hvilke retlige,

forskriftsmæssige, tekniske eller organisatoriske lakuner eller

andre former for hindringer, der ligger til grund for den

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-622/18

C-2/19

omstændighed, at overtrædelsen i forbindelse med indgåelsen af

offentlige kontrakter ikke blev undersøgt, da den blev begået?

5) Skal artikel 41, stk. 1, og artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, 2., 25., 27. og 36.

betragtning til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets

direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter, artikel 1, stk. 1 og 3, i

Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om

samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved

tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt

transport og telekommunikation og, i denne forbindelse,

retssikkerhedsprincippet, som er et almindeligt EU-retligt

princip, og kravet om effektiv og hurtig behandling af klager

over indgåelse af offentlige kontrakter i forbindelse med

afgørelser truffet af ordregivende myndigheder og

proportionalitetsprincippet, fortolkes således, at den nationale

ret

–

selv hvis den i det første til det fjerde spørgsmål nævnte

beføjelse i betragtning af disse principper kan tillægges de

(tilsyns)myndigheder, som i henhold til medlemsstatens

lovgivning har beføjelse til af egen drift at identificere og

undersøge overtrædelser i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter, og som har til opgave at varetage

samfundsmæssige interesser

–

kan tage stilling til, om den tid,

der er gået mellem overtrædelsen blev begået, udløbet af den

tidligere gældende undersøgelsesfrist og iværksættelsen af

proceduren om undersøgelse af overtrædelsen, er rimelig og

forholdsmæssig, og heraf udlede den retlige følge af, at den

omtvistede afgørelse er uden virkning, eller en anden retlig

følge, der følger af medlemsstatens lovgivning?

Cooper International Spirits e.a.

Skal artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 10 og 12 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober

2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varemærker, fortolkes således, at en varemærkeindehaver,

som ikke på noget tidspunkt har benyttet sit varemærke, og

som har fortabt sine rettigheder ved udløbet af den periode på

fem år, der følger efter offentliggørelsen af registreringen, kan

opnå erstatning for tab ved at påberåbe sig en krænkelse af

varemærkets væsentligste funktion, der skyldes tredjemands

brug inden datoen for fortabelsens virkning af et tegn, der

ligner det nævnte varemærke, som angivelse for varer eller

tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, for hvilke

dette varemærke er blevet registreret?

A. P. (Mesures de probation)

Er anerkendelsen af en medlemsstats dom og tilsynet med

dommens fuldbyrdelse også i overensstemmelse med Rådets

rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om

anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme

og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med

tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner, når den

frihedsstraf, der er pålagt en domfældt, i henhold til denne dom

gøres betinget uden yderligere forpligtelser, således at den

eneste forpligtelse består i, at domfældte ikke må begå en ny,

forsætlig strafbar handling i prøvetiden (der er tale om en

betinget straf i henhold til den estiske straffelovs § 73)?

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

25.03.20

Justitsministeriet

Dom

26.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-182/19

T-734/17

C-215/18

C-663/18

Pfizer Consumer Healthcare

Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1140

af 8. juli 2016 om tarifering af visse varer i den kombinerede

nomenklatur ugyldig, for så vidt som den under pos. 3824 i

KN, mere specifikt 3824 90 96, tariferer varer, som: i består af

et bindlignende materiale, der indeholder »varmeceller«,

herunder kemikalier ii fungerer på samme måde som et omslag,

men giver ekstra fordele iii gennem en eksoterm kemisk

reaktion lindrer smerter, mindsker stivhed og fremmer heling af

væv (som påvist ved flere kliniske forsøg) iv er formet eller

pakket til detailsalg og v klart præsenteres og markedsføres som

værende til medicinske formål, og som om de har de

virkninger, der er anført i nr. iii) ovenfor på det grundlag, at det

er kemikalierne, der er det karaktergivende materiale eller den

karaktergivende bestanddel, og ikke under pos. 3005 [på

grundlag af ordlyden af de relevante positionstekster og afsnits-

og kapitelbestemmelser samt forklarende bemærkninger i

henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, anvendelsen af

almindelig tariferingsbestemmelse 3 a), som kræver tarifering i

overensstemmelse med den mest specificerede varebeskrivelse,

eller på anden vis]?

ViaSat mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens stiltiende afgørelse om afslag af

24. august 2017 annulleres, idet denne er en følge af

Kommissionens undladelse af inden for den fastsatte frist i

henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 at

besvare sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt af 10.

juli 2017 i forbindelse med den anmodning om aktindsigt, der

blev indgivet den 2. maj 2017 med nr. 2017/2592 vedrørende

oplysninger, der er blevet fremlagt eller udvekslet i forbindelse

med en indkaldelse af ansøgninger om pan-europæiske

systemer for mobile satellittjenester.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de omkostninger, der afholdes af en intervenerende

part.

Primera Air Scandinavia

1) Forelå der et kontraktforhold mellem sagsøgeren og sagsøgte

som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i [Rådets] forordning nr.

44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område, selv om der ikke var indgået nogen aftale mellem

sagsøgeren og sagsøgte, og flyvningen var del i en pakke af

ydelser leveret på grundlag af en aftale mellem sagsøgeren og en

tredjemand (et rejsebureau)? 2) Kan dette forhold betragtes

som et forbrugerforhold i henhold til artikel 15-17 i afdeling 4 i

[Rådets] forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-

og handelsretlige område? 3) Har sagsøgte partsevne i en

retssag vedrørende fyldestgørelse af krav opstået i henhold til

[Europa-Parlamentets og Rådets] forordning [(EF)] nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og

om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91?

B S et C A

Skal forordning nr. 1307/2013 og nr. 1308/2013 samt

princippet om varernes frie bevægelighed fortolkes således, at

de ved bekendtgørelse af 22. august 1990 indførte

undtagelsesbestemmelser, hvorefter dyrkning, industriel

Toldstyrelsen

Dom

26.03.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

26.03.20

Justitsministeriet

Dom

26.03.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

31.03.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

Forenede

sager

C-724/18

C-727/18

C-228/18

anvendelse og markedsføring af hamp skal begrænses til

plantens fibre og frø, fastsætter en restriktion, der er i strid med

fællesskabsretten?

Cali Apartments m.fl.

1) Foretager en operatør af en internetvideoplatform, på

hvilken brugere stiller videoer med ophavsretligt beskyttet

indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshaverens

samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når

–

platformen giver operatøren reklameindtægter,

–

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren

forinden ser eller kontrollerer den,

–

operatøren ifølge brugsbetingelserne får en global, ikke-

eksklusiv og vederlagsfri licens til videoerne i hele videoens

lagringsperiode,

–

operatøren i brugsbetingelserne og i forbindelse med

uploadingen henviser til, at der ikke må lægges indhold ind, der

krænker ophavsretten,

–

operatøren stiller hjælpemidler til rådighed, hvormed

rettighedshaveren kan blokere krænkende videoer,

–

operatøren organiserer søgeresultaterne på platformen i form

af ranglister og indholdskategorier og viser registrerede brugere

en oversigt, der er indrettet efter disses tidligere sete videoer, og

som indeholder videoer, der anbefales dem for så vidt som

operatøren ikke har noget specifikt kendskab til, at der er

indhold tilgængeligt, som udgør en krænkelse af ophavsretten,

eller operatøren

–

når denne har fået kendskab til dette indhold

–

omgående sletter det eller omgående blokerer adgangen

hertil?

(…)

Budapest Bank e.a.

1) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at den kan være til hinder for en eneste

adfærd, der har både et konkurrencebegrænsende formål og en

konkurrencebegrænsende virkning, idet begge disse elementer

udgør selvstændige retsgrundlag? 2) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at den i

hovedsagen omhandlede aftale mellem ungarske banker, som

med hensyn til de to betalingskortselskaber MasterCard og Visa

fastsætter en fælles størrelse på det interbankgebyr, der skal

betales til de kortudstedende banker for brugen af de nævnte

selskabers kort, udgør en aftale med et

konkurrencebegrænsende formål? 3) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at

kreditkortselskaberne, der ikke deltog direkte i fastlæggelsen af

aftalens indhold, men gjorde det muligt at vedtage denne aftale

og accepterede og anvendte den, også skal betragtes som parter

i en interbankaftale, eller skal det vurderes, at disse selskaber

samordnede deres adfærd med de banker, som indgik aftalen?

4) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at det for at vurdere, om der foreligger en

overtrædelse af konkurrencereglerne, henset til sagens

genstand, ikke er nødvendigt at afgøre, om der er tale om

deltagelse i en aftale eller om samordning med adfærden hos de

banker, der deltog i aftalen?

Transport-, og

Boligministeriet

Erhvervsstyrelsen

31.03.20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

01.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-567/18

Coty Germany

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 9, stk. 2,

litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar

2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1) og

artikel 9, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-

varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1):

Er en person, der oplagrer varer, som krænker en

varemærkeret, for en tredjemand uden at have kendskab til

overtrædelsen, i besiddelse af den pågældende vare med det

formål at udbyde den til salg eller markedsføre den, når det ikke

er personen selv, men derimod kun tredjemanden, der har til

hensigt at udbyde varen til salg eller markedsføre den?

Stim et SAMI

Indebærer udlejning af biler, som er standardudstyrede med

radiomodtagere, at den, som udlejer bilerne, er en bruger, som

foretager en overføring til almenheden eller en kommunikation

til offentligheden som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 1,

i direktiv 2001/29 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115?

2. Hvilken betydning, om nogen, har omfanget af

biludlejningsvirksomheden og udlejningstiden?

Stadtwerke Neuwied

1. Skal artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det

indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

98/30/EF [org. s. 2] (EUT 2003, L 17[6, s. 57]) sammenholdt

med litra b) og c) i bilag A hertil fortolkes således, at manglende

direkte underretning af gaskunder med passende varsel om

betingelser for, anledning til og omfanget af en forestående

ændring af tarifferne for gasforsyning er til hinder for, at en

sådan tarifændring er gyldig?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 3,

stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF

af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for

naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF sammenholdt

med litra b) og c) i bilag A hertil umiddelbart anvendelig over

for et privatretligt selskab (anpartsselskab efter tysk ret) fra den

1. juli 2004, fordi de nævnte bestemmelser i dette direktiv ud

fra et indholdsmæssigt synspunkt er ubetingede og således kan

anvendes uden yderligere gennemførelsesforanstaltninger og

indrømmer borgeren rettigheder over for et organ, der på trods

af sin privatretlige juridiske form er undergivet statslig

myndighed, eftersom staten er eneste anpartshaver i selskabet?

CPAS de Liège

Skal artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med

artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk.

1, litra b), sammenholdt med dommen i sag C-562/13, der blev

afsagt den 18. december 2014 af Domstolens Store Afdeling,

fortolkes således, at et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til

prøvelse af en afgørelse, hvorved en tredjelandsstatsborger, der

lider af en alvorlig sygdom, pålægges at forlade en medlemsstats

område, har opsættende virkning, idet den, der anvender

retsmidlet, har gjort gældende, at fuldbyrdelsen af denne

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

01.04.20

C-753/18

Kulturministeriet

Dom

01.04.20

C-765/18

Energistyrelsen

Dom

01.04.20

C-233/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

01.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-480/18

C-500/18

afgørelse kan udsætte vedkommende for en alvorlig risiko for

alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred,

–

uden at det er fornødent at foretage en vurdering af

retsmidlet, idet den blotte indgivelse af dette er tilstrækkeligt til

at suspendere fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse,

–

eller skal der foretages en begrænset kontrol af, hvorvidt der

foreligger et rimeligt begrundet klagepunkt eller manglende

opfyldelse af betingelserne for realitetsbehandling, eller at

søgsmålet for Conseil du contentieux des étrangers (domstol i

udlændingeretlige sager) er åbenbart ugrundet,

–

eller kræves der en tilbundsgående prøvelse fra

arbejdsretternes side for at afgøre, om fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan betyde, at den, der anvender retsmidlet, udsættes

for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af sit

helbred?

PrivatBank

1) Er en national lovgivning, hvorefter det lettiske finanstilsyn

har beføjelse til at behandle klager fra brugerne af

betalingstjenester, herunder i forbindelse med manglende

betalinger i euro eller i en medlemsstats nationale valuta, og

dermed til at konstatere overtrædelser af loven [om

betalingstjenester og elektroniske penge] og pålægge sanktioner,

forenelig med artikel 2, stk. 2, i direktiv [2007/64/EF]?

2) Skal direktivets artikel 20, stk. 1 og 5, og artikel 21, stk. 2,

fortolkes således, at de tillader, at den kompetente myndighed

ligeledes fører tilsyn med og pålægger sanktioner i forbindelse

med manglende betalinger i euro eller i valutaen i en

medlemsstat uden for euroområdet?

3) Har den kompetente myndighed med henblik på de i

direktivets artikel 20 og 21 fastlagte tilsynsopgaver eller med

henblik på de i direktivets artikel 80-82 fastlagte

klageprocedurer beføjelse til at bilægge tvister mellem betaleren

og udbyderen af betalingstjenester, som udspringer af de i

direktivets artikel 75 omhandlede retsforhold, og afgøre, hvem

der er ansvarlig for den manglende eller mangelfuldt

gennemførte transaktion?

4) Når den kompetente myndighed udfører de i direktivets

artikel 20 og 21 fastlagte tilsynsopgaver eller gennemfører de i

direktivets artikel 80-82 fastlagte klageprocedurer, skal denne

myndighed da tage hensyn til en voldgiftsafgørelse, der bilægger

tvisten mellem udbyderen af betalingstjenesterne og brugeren

af betalingstjenesterne?

Reliantco Investments et Reliantco Investments Limassol

Sucursala

1. Skal/kan den nationale ret ved fortolkning af begrebet

»detailkunde« i artikel 4, [stk.] 1, nr. 12), i direktiv

2004/39/[EF] anvende de samme fortolkningskriterier, der

definerer begrebet »forbruger« som omhandlet i artikel 2, litra

b), i direktiv 93/13/EØF?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, på hvilke

betingelser kan en »detailkunde« som omhandlet i direktiv

2004/[39/EF] da, i en tvist som den i hovedsagen omhandlede,

være en forbruger? Og

3. Navnlig, udgør især den omstændighed, at en »detailkunde«

som omhandlet i direktiv 2004/[39/EF] gennemfører mange

handler i løbet af en relativt kort tidsperiode og investerer

betydelige pengesummer i finansielle instrumenter som

omhandlet i artikel 4, [stk. 1], nr. 17), i direktiv 2004/39/[EF],

et relevant kriterium for at vurdere, om en »detailkunde« i

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.04.20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-670/18

C-802/18

direktivets forstand anses for at være en forbruger?

4. Kan og/eller skal den nationale ret, når den skal fastslå sin

kompetence, idet retten skal fastslå, om den enkelte situation er

omfattet af artikel 17, [stk.] 1, litra c), eller artikel 7, nr. 2), i

forordning (EU) nr. 1215/2012, tage højde for det af

sagsøgeren påberåbte materielle retsgrundlag

–

alene ansvar

uden for kontraktforhold

–

som et retsmiddel i tilfælde af

indgåelse af kontraktvilkår, som anses for urimelige i henhold

til direktiv 93/13/EØF, således at den anvendelige materielle

ret fastlægges i medfør af forordning (EF) nr. 864/2007 (Rom

IIforordningen), eller bevirker sagsøgerens eventuelle egenskab

af forbruger, at det materielle retsgrundlag for sagsøgerens

påstand bliver irrelevant?

Comune di Gesturi

Er princippet om forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat

i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000, til hinder for bestemmelsen i artikel 5, stk. 9, i lovdekret

nr. 95 af 6. juli 2012 (som ændret og ophøjet til lov nr. 135 af

7.8.2012, som ændret ved artikel 6 i lovdekret nr. 90 af

24.6.2014, ophøjet til lov nr. 114 af 11.8.2014), hvorefter

myndigheder ikke må tildele opgaver om undersøgelse eller

konsultation til pensionerede privat eller offentligt ansatte?

Caisse pour l'avenir des enfants

Skal den luxembourgske familieydelse, der tildeles i henhold til

artikel 269 og 270 i lov om social sikring, sidestilles med en

social fordel i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i

artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordning 492/2011 om

arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen? I tilfælde

af sidestilling er den definition af familiemedlem, der i medfør

af artikel 1, litra i), i forordning nr. 883/2004 finder anvendelse,

til hinder for den bredere definition af familiemedlem i artikel

2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF, idet sidstnævnte udelukker enhver

selvbestemmelse for medlemsstatens vedkommende med

hensyn til at definere familiemedlem i strid med, hvad der er

fastlagt i samordningsforordningen, og subsidiærtudelukker

begrebet væsentligste forsørger i enhver betydning. Skal

definitionen af familiemedlem, i den forstand, hvori dette

udtryk er anvendt i artikel 1, litra i), i forordning nr. 883/2004

følgelig foretrækkes i lyset af sin specifikke karakter i

forbindelse med en samordning af socialsikringsordninger, og

bevarer medlemsstaten navnlig sin kompetence til at definere

de familiemedlemmer, der udløser ret til familieydelsen? Kan

udelukkelsen af ægtefællens barn fra definitionen af

familiemedlem i tilfælde af anvendelse af artikel 2, nr. 2) i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF på

familieydelser og nærmere bestemt den luxembourgske

familieydelse anses for at være en indirekte forskelsbehandling

begrundet imedlemsstatens nationale målsætning om at

knæsætte barnets personlige ret og nødvendigheden af at

beskytte beskæftigelsesmedlemsstatens forvaltning, mens

udvidelsen af personkredsen på anvendelsesområdet udgør en

urimelig byrde for det luxembourgske familieydelsessystem,

som bl.a. eksporterer op mod 48% af sine familieydelser?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

02.04.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Skatteministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-3/19

C-20/19

Forenede

sager

C-84/19,

C-222/19

C-252/19

Asmel

- Er EU-retten til hinder for en national bestemmelse såsom

artikel 33, stk. 3a, i lovdekret nr. 163 af 12. april 2006, hvorefter

kommuners selvbestemmelse i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter gennem en indkøbscentral begrænses til

udelukkende to organisationsmodeller, nemlig

kommuneforeningen, såfremt en sådan allerede foreligger, eller

et kommunekonsortium, der skal stiftes?

- Er EU-retten, og navnlig princippet om fri udveksling af

tjenesteydelser og princippet om sikring af en så bred

konkurrence som muligt på markedet for offentlige

tjenesteydelseskontrakter, til hinder for en national

bestemmelse såsom artikel 33, stk. 3a, i lovdekret nr. 163 af 12.

april 2006, der, sammenholdt med artikel 3, stk. 25, i lovdekret

nr. 163 af 12. april 2006, hvad angår organisationsmodellen i

form af kommunekonsortier udelukker muligheden for at stifte

privatretlige retssubjekter såsom eksempelvis et privatretligt

konsortium med deltagelse også af private aktører?

- Er EU-retten, og navnlig princippet om fri udveksling af

tjenesteydelser og princippet om sikring af en så bred

konkurrence som muligt på markedet for offentlige

tjenesteydelseskontrakter, til hinder for en national

bestemmelse såsom artikel 33, stk. 3a, der

–

såfremt den skal

fortolkes således, at kommunekonsortier, der også udgør

indkøbscentraler, kun må udføre aktiviteter på et område

svarende til området for de deltagende kommuner samlet set,

og således højst svarende til provinsens område

–

begrænser de

nævnte indkøbscentralers kompetenceområde?

kunsthaus muerz

Skal direktiv 2002/83/EF

–

navnlig direktivets artikel 35 og 36

–

fortolkes således, at det er til hinder for en national

bestemmelse, hvorefter opsigelsesperioden

–

uanset en

(korrekt) oplysning om opsigelsesretten forud for indgåelsen af

aftalen

–

udløber 30 dage efter, at aftalen er indgået, (også) når

forsikringstageren ikke er forbruger?

Profi Credit Polska m.fl.

1. Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april

1993 fortolkes således, at direktivet ikke finder anvendelse på

bedømmelsen af, om enkelte kontraktvilkår, som vedrører de

renteuafhængige omkostninger i forbindelse med en kredit, er

urimelige, når en medlemsstats lovbestemmelser fastsætter et

loft for disse omkostninger, idet de fastsætter, at der ikke kan

stilles krav om betaling af renteuafhængige omkostninger i

forbindelse med en forbrugerkreditaftale, såfremt de overstiger

det loft for renteuafhængige omkostninger i forbindelse med en

kredit, som er beregnet i henhold til lovbestemmelserne, eller

det samlede kreditbeløb?

2. Skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april

1993 fortolkes således, at et kontraktvilkår, der regulerer de

renteuafhængige omkostninger, som låntageren skal afholde og

tilbagebetale sammen med lånet foruden renterne, og som er

knyttet til selve aftaleindgåelsen og ydelsen af kreditten (i form

af gebyrer, provisioner og omkostninger af anden art), ikke er

underlagt en bedømmelse af deres eventuelle urimelighed i

henhold til denne bestemmelse, hvis de er affattet klart og

forståeligt?

3. Skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april

1993 fortolkes således, at kontraktvilkår, hvorved der indføres

omkostninger af forskellig art, som er knyttet til ydelsen af en

Miljø- og

Fødevareministeriet

02.04.20

Finanstilsynet

Dom

02.04.20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 455: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/3-20

C-264/19

C-406/19

kredit, ikke er affattet »klart og forståeligt«, hvis det ikke

fremgår af dem, hvilke konkrete modydelser de afholdes for, og

forbrugeren ikke kan se, hvad forskellen på dem er?

Constantin Film Verleih

1. Omfatter den adresse på producenter, fremstillere,

distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af

varer eller tjenesteydelser samt på engros og detailhandelsled,

der er anført i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF,

og som de i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF nævnte

oplysninger i givet fald omfatter, også

a) e-mailadresserne på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

a) telefonnumrene på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

c) de IP-adresser, som brugerne af tjenesteydelserne har

anvendt til at uploade de rettighedskrænkende filer samt det

nøjagtige tidspunkt for denne uploading?

2. Såfremt spørgsmål 1, litra c), besvares bekræftende:

Omfatter de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8,

stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, også den IP-adresse, som

brugeren, der forudgående har krænket rettigheder ved at

uploade filer, senest har anvendt til at få adgang til sin Google-

/YouTube-brugerkonto, samt det nøjagtige tidspunkt for

adgangen, uanset om der ved denne seneste adgang blev begået

rettighedskrænkelser?

Spanien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Kommissionen har nedlagt påstand om, at punkt 1 i

konklusionen i den appellerede dom ophæves, og at søgsmålet i

første instans forkastes, eller, subsidiært, at sagen hjemvises til

Retten.

Kulturministeriet

02.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

02.04.20