EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 465
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

22.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 7. februar 2020

kl. 08.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Flemming Møller Mortensen (S),

næstformand, Jeppe Bruus (S), Rasmus Nordqvist (ALT), Jan E.

Jørgensen (V), Preben Bang Henriksen (V), Christoffer Aagaard Mel-

son (V) og Morten Messerschmidt (DF).

justitsminister Nick Hækkerup, finansminister Nicolai Wammen samt

børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Desuden deltog:

Retsudvalget var inviteret til at deltage under punkt 1, hvor Jan E. Jørgensen fungerede som

formand. Flemming Møller Mortensen fungerede som formand fra punkt 4 og frem.

Punkt 1. Samråd med justitsministeren vedr. persondataforordningen

EUU alm. del (19)

–

samrådsspørgsmål G

EUU alm. del (19)

–

samrådsspørgsmål F

Samrådsspørgsmål F

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Hvilke

initiativer vil ministeren tage for at sikre, at landets kommuner, virksomheder, forenin-

ger og borgere bedre kan finde rundt i persondatareglerne, som skaber en række alvorlige

misforståelser og bureaukrati, jf. svarene på Retsudvalgets spørgsmål 253-260 (alm. del, fol-

ketingsåret 2019-20)?”

Samrådsspørgsmål G

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes redegøre for sanktioner og bødestørrelser for overtrædelse af persondata-

reglerne, herunder om ministeren vil indføre en bagatelgrænse.”

Eva Kjer Hansen

uddybede sine spørgsmål ved at sige, at Folketingets administration forud

for hver udlandsrejse var nødt til at bede om en kopi af medlemmernes pas, fordi man af hen-

syn til beskyttelse af persondata ikke bevarede pasoplysningerne gennem hele folketingssam-

lingen. Det var nok at gå for rigidt til værks. Når selv Folketinget havde svært ved at finde ud

af, hvad der var op og ned i reglerne, stod man med en kæmpe udfordring. Ministeren havde

Side 670

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

sendt en række skriftlige svar, og det var glædeligt, at de var så præcise. Men borgere, for-

eninger, virksomheder og kommuner stod med mange ubesvarede spørgsmål, og ofte lød

formuleringen

”det

beror på en konkret vurdering”. Det kunne man ikke være tilfreds med, for i

et samfund, der bygger på retssikkerhed, skal der være klarhed om de gældende regler. Hvad

ville ministeren foretage sig for at få skabt klarhed?

Justitsministeren:

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet. Databeskyttelsesreg-

lerne har som overordnet formål at beskytte det enkelte menneskes ret til privatliv. Det er legi-

timt og relevant, men vi har udførlig dokumentation for, at reglerne er komplekse, og min hold-

ning er, at de i praksis er blevet for rigide. De må ikke forhindre, at kommunerne kan fokusere

på deres kerneopgaver. Folk må efter min mening i vidt omfang acceptere, at der bliver be-

handlet data om dem. Det er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund kan fungere. Der-

for vil jeg også indledningsvis sige, at jeg er klar til at lempe reglerne, hvor vi kan. Hvis vi kan

gøre det lettere, skal vi gøre det. Det vil jeg vende tilbage til, men det er udgangspunktet.

Reguleringen i grundtræk

EU-reglerne, som vi har haft siden maj 2018, findes i en forordning, som finder direkte anven-

delse i Danmark. Reglerne hviler på nogle gennemgående principper. Et af dem er, at borger-

ne skal være klar over, når nogen behandler oplysninger om dem. Reglerne skal med andre

ord sikre åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af vores oplysninger. Derudover er det

et grundlæggende princip, at vores oplysninger skal behandles på en tilstrækkeligt sikker må-

de, så uvedkommende ikke får fingre i dem. Endelig er det et grundtræk, at det er den enkelte

virksomheds eller myndigheds ansvar at sørge for at overholde reglerne.

Der er en vis fleksibilitet for medlemslandene til implementering af reglerne. I Danmark har vi

databeskyttelsesloven, som bl.a. indeholder regler om, hvornår man i konkrete tilfælde kan

undtage fra de registreredes rettigheder i forordningen.

Derudover er der forskellige krav til behandlingen af oplysninger, alt efter typen af oplysninger.

Grundlæggende vil det være sådan, at kravene er strengere, jo mere følsomme oplysningerne

er. F.eks. er der ved lægeindkaldelser strengere krav til behandling af helbredsoplysninger end

oplysninger om fødselsdato.

I en række bidrag til folketingsbesvarelser giver Datatilsynet udtryk for, at reglerne rummer

fleksibilitet, og oftest vil de kunne medføre et fornuftigt resultat. Men fleksibilitet kan også føre

til, at man træffer en afgørelse efter en såkaldt konkret vurdering, som i bund og grund kan

være svær at forholde sig til. Jeg er ligesom udvalget blevet præsenteret for et katalog fra KL

med eksempler på, hvilke situationer reglerne skaber i kommunerne. De eksempler viser klart,

at der er udfordringer.

Jeg forstår på Datatilsynets svar

på KL’s eksempler, at langt de fleste

eksempler kan lade sig

gøre. Det er én ting. Noget andet er, at reglerne skal formidles klart, så ingen er i tvivl om,

Side 671

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

hvorvidt man må hænge en vagtplan op i frokoststuen med oplysninger om, hvornår ens kolle-

gaer skal på arbejde. Selvfølgelig skal man have lov til det.

Kompleks EU-regulering

–

hvordan kan vi hjælpe?

Tvivlen skyldes, at vi har at gøre med et komplekst regelsæt. For at lette forståelsen af regler-

ne vejleder Datatilsynet om reglerne. De har en forpligtelse til at hjælpe én på vej, og den skal

man selvfølgelig udnytte. Tilsynets bevillinger er øget med ca. 75 pct. som følge af de nye reg-

ler, og de penge skal bl.a. bruges til at hjælpe aktørerne.

Derudover indeholder reglerne mulighed for, at der kan udarbejdes såkaldte adfærdskodekser.

Det er brancheorganisationerne, der skal tage initiativ til at lave de kodekser, som i bund og

grund er et sæt retningslinjer, som går ud på at beskrive, hvordan man holder sig inden for

reglerne på et bestemt område. Jeg kan kun opfordre brancheorganisationerne til at gøre,

hvad de kan. Det særlige ved adfærdskodekser er, at Datatilsynet er med til at blåstemple ret-

ningslinjerne på forhånd og altså skabe den klarhed, der efterspørges.

Sanktioner

Det er også nyt, at man kan blive straffet med betydelige bøder for overtrædelse af reglerne.

Der bliver spurgt til sanktioner og bødestørrelser i dag. Datatilsynet har forskellige sanktions-

muligheder. I den milde ende kan Datatilsynet komme med en irettesættelse, hvis man ikke

har tingene helt på plads. I de groveste tilfælde kan man blive straffet med bøde eller endda

fængsel. I reglerne står der, at man kan få en bøde på op til 20 mio. euro, hvis man overtræder

dem. Det er et astronomisk højt beløb. Jeg kan godt forstå, at strafferammen skaber frygt for at

træde forkert, især hvis man hele tiden får at vide, om lovligheden af ens aktivitet beror på en

såkaldt konkret vurdering. Kernen af problemet er dels kompleksiteten i reglerne, dels at folk er

bange for at overtræde dem, fordi de ved, at de kan sanktioneres enormt hårdt. Når jeg foreta-

ger den opdeling, er det fordi den måske anviser en vej til håndtering af problemet.

EU-evaluering

EU-reglerne har fundet anvendelse i snart 2 år. På EU-plan er Kommissionen netop nu i gang

med at evaluere reglerne. Danmark har i den forbindelse bidraget til det høringssvar, som er

sendt til Kommissionen som led i evalueringen af reglerne. Rådets høringssvar er blevet til i

fællesskab mellem medlemslandene og er således udtryk for et samlet budskab til Kommissi-

onen. I den forbindelse har Danmark fremhævet de uhensigtsmæssige resultater, reglerne

nogle gange medfører. På grund af den EU-retlige oprindelse kan vi ikke bare ændre reglerne i

Folketinget. Men det skal ikke forhindre os i at handle på forskellig vis.

Brev til EU-kommissæren

Jeg vil for det første gå i dialog med den nye kommissær på området, Didier Reynders, for at

gøre opmærksom på udfordringerne. Jeg vil her opfordre ham at gå til reglerne med et åbent

sind. Det står jo ikke mejslet i sten, at reglerne skal være indrettet, som de er. De kunne jo bli-

ve rettet til i forlængelse af evalueringen.

Side 672

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

National evaluering

Foranlediget af spørgsmålene vil jeg for det andet kigge på, hvor vi kan bløde reglerne op. Jeg

har ikke berøringsangst over for at lempe på områder, hvor vi måtte være gået længere i im-

plementeringen, end EU-reglerne kræver. Jeg vil derfor iværksætte en evaluering, så vi kan få

klarlagt, om vi har udnyttet mulighederne for at lempe godt nok. Og så vi kan få klarlagt, hvilke

problemer folk møder derude, så vi måske kan få nogle værktøjer, som gør, at reglerne bliver

lettere og mindre bekymrende for folk. Hvis man kommer frem til, at der kan lempes, vil det

være min indstilling, at vi skal gøre det. Hvis vi på grund af EU-reglerne ikke kan lempe, må vi

vejlede og hjælpe på anden måde. Ideelt set ville det være godt med et katalog med eksem-

pler, så man kan se, at man f.eks. trygt kan hænge kagelister op i institutionens køkken, og at

beboere på et plejecenter gerne må bære navneskilt. På den måde vil reglerne være til at an-

vende. Det er et komplekst område, så vejledningen må tilrettelægges på en ny måde.

Bøder til offentlige myndigheder er ét sted, hvor vi i hvert fald kan gøre noget. Man kan såle-

des ophæve reglen i databeskyttelsesloven om, at offentlige myndigheder kan straffes med

bøde. Det synes jeg der er et behov for at overveje nærmere. Jeg kan godt se problemet i det,

i og med at man stadig vil skulle sanktionere private, så det er ikke sikkert, at vi skal gøre det,

men det er relevant at evaluere.

Man kan også gå en anden vej. Jeg vil bede mine embedsmænd om at undersøge mulighe-

derne for, at Datatilsynet skal give et påbud, før der gives en bøde. Det kan fjerne frygten for at

blive sanktioneret med en meget hård bøde i første omgang. Det kan godt være, EU-reglerne

forhindrer os i at gøre det. Men jeg synes, at det bør undersøges til bunds.

Afslutning

Helt generelt mener jeg, at vi inden for rammerne af EU-reglerne skal gøre, hvad vi kan, for at

afhjælpe problemerne. Jeg har en opgave med at fortsætte dialogen med Kommissionen om

en evaluering af reglerne. Vi skal have gjort op med uhensigtsmæssighederne.

Eva Kjer Hansen

mente, at dagens samråd tegnede til at blive et af de mest positive og kon-

struktive, hun nogensinde havde indkaldt til. Hun glædede sig over, at ministeren både udtryk-

te forståelse for problemerne og vilje til handling for at løse dem.

Hun spurgte til tidsrammen: Hvornår ville man have fundet ud af, om de mange problemer

havde grobund i selve forordningen, eller om det var den danske implementering, der havde

gjort reglerne så komplekse? Det burde afklares inden sommerens evaluering af reglerne i EU-

regi.

Desuden advarede hun ministeren mod at undtage de offentlige områder, da det ikke ville løse

problemet for resten af samfundet. Det vigtige måtte være, at man alle steder er klar over,

hvad reglerne går ud på, og at borgerne ikke ender i situationer, hvor de ikke ved, om de er

købt eller solgt. Ville ministeren sørge for at få udarbejdet en ny, mere præcis vejledning på

området?

Side 673

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

NOT

Justitsministeren

kunne ikke give en præcis dato. En national evaluering krævede en bred

høring med KL, Danske Regioner, paraplyorganisationer og repræsentanter for frivillige for-

eninger, så man kunne få blotlagt eksempler fra virkelighedens verden på, hvor reglerne frem-

kalder rådvildhed, og dermed få identificeret problemerne. Fik ministeren det, som han ville

have det, skulle processen munde ud i et katalog med typeeksempler på, hvornår man må og

ikke må hvad. Man skulle dernæst undersøge, om

–

og i givet fald hvordan

–

reglerne kunne

rettes til, for det blev dysfunktionelt, når man i tvivlstilfælde overlod vurderingen til den enkelte

kommunale medarbejder eller den enkelte frivillige i f.eks. en lokalhistorisk forening. Det bed-

ste svar angående tidsrammen var derfor, at han ville oversende en procesplan til udvalget,

når ministeriet havde udarbejdet den. Herefter ville han være i fortsat dialog med udvalget om

arbejdet, for han havde kun en interesse i, at processen blev så inddragende som muligt.

Han noterede sig Eva Kjer Hansens råd om ikke at undtage det offentlige område. Selv havde

han blot nævnt muligheden herfor, men han var sådan set enig i, at det ikke ville løse det

grundlæggende problem. Man skulle gå til sanktionsspørgsmålet på en anden måde, f.eks.

ved at undersøge, om det var muligt at give påbud før iværksættelse af egentlige sanktioner.

Om en ny vejledning sagde han, at han håbede, at en sådan kunne blive et resultat af proces-

sen, men han kunne ikke sige det med sikkerhed.

Eva Kjer Hansen

opfordrede ministeren til at studere den gældende vejledning, for den var

meget uklar. Hun var glad for hans løfte om at oversende en procesplan og for tilkendegivel-

sen om, at det var de grundlæggende problemer, man måtte have fokus på at løse, for ad-

færdskodekser ville ikke fjerne usikkerheden. Sagens kerne var, hvad der egentlig stod i lov-

givningen, og om vejledningen gav klare svar i enhver situation, så samfundet kunne fungere

på bedste vis. Man skulle undgå at skabe angst og usikkerhed, så folk mister deres arbejds-

glæde eller motivation for at gøre noget for fællesskabet. Hun appellerede derfor til, at arbejdet

koncentrerede sig om myndighedernes ansvar for, at reglerne er klare og forståelige.

Ideen om at undersøge muligheden for at indføre påbud før iværksættelse af sanktioner var

god. Men ville ministeren også overveje at indføre muligheden for at bede myndighederne om

forhåndstilsagn, så borgerne selv kunne kontakte myndighederne for at høre, hvad man må og

ikke må i bestemte situationer?

Preben Bang Henriksen

var enig med Eva Kjer Hansen i, at ministerens svar var ualmindelig

positivt. Han måtte indrømme, at ideen om at undersøge muligheden for påbud før sanktioner

var alletiders. Men han påpegede, at beskyttelsen af folks privatliv også måtte omfatte beskyt-

telse af dem, der har påtaget sig frivillige hverv. Det kunne f.eks. ikke være meningen, at en

fodboldtræner kunne straffes for at sende en sms ud til klubben. Ministeren havde sendt et

skriftligt svar om, at der efter 2 år kun var afsagt en enkelt dom på området, men kunne han

sige noget om normalstraffene? Folk var hunderædde og kontaktede ofte myndigheder og

MF’ere for at spørge, hvad de kunne risikere,

men uden at kunne få ordentligt svar. Straffelo-

Side 674

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

vens §1 siger, at man kun kan pålægge en straf, der er hjemlet ved lov, men her byggede alt

på en konkret vurdering. Det var dermed umuligt for f.eks. fodboldtrænere at slå op nogen ste-

der, hvad der var lovligt.

Christoffer Aagaard Melson

var enig med Eva Kjer Hansen og Preben Bang Henriksen i, at

ministerens svar tegnede godt. Han ærgrede sig dog over, at de klare svar først kom nu, efter

at kommunerne havde efterlyst dem gennem snart 2 år, hvor de havde opereret efter 98 for-

skellige praksisser og havde måttet begrænset sig til at give borgerne generel vejledning. Mi-

nisteriet kom i første omgang med forblommede svar. Det var først, da KL sammen med bl.a.

Eva Kjer Hansen havde rejst debatten offentligt, at der var kommet ren besked. Hvorfor kunne

Datatilsynet ikke have været klarere i mælet noget før? Kunne ministeren love, at virksomhe-

der og foreninger kunne få lige så klare svar som kommunerne?

Jan E. Jørgensen

mente ikke, at 98 forskellige praksisser kunne gøre det, da der også var

eksempler på afvigende praksisser i forvaltningerne inden for den enkelte kommune.

Rasmus Nordqvist

appellerede til ministeren om ikke kun at koncentrere sig om at lempe og

gøre det lettest muligt for institutioner og virksomheder, idet han mindede om, at forordningen

var indført for at beskytte borgernes privatliv. Evalueringen burde derfor handle om, hvordan

man kunne sikre en endnu bedre beskyttelse af borgerne. Der måtte ordentlige vejledninger

og retningslinjer til, og der havde man ikke fra dansk side levet op til sin del af implemente-

ringsopgaven.

Justitsministeren

kunne ikke give Preben Bang Henriksen svar om de normale bødestørrel-

ser, da der endnu kun var afsagt en enkelt dom, nemlig ved Frederiksberg Byret, hvor en per-

son i oktober 2019 blev idømt en bøde på 15.000 kr. for i strid med reglerne at offentliggøre

oplysninger om strafbare forhold. Den sag var i øvrigt anket til landsretten. Som ministeren

havde forstået det, var der tale om en relativt massiv overtrædelse. Herudover havde Datatil-

synet i to sager fra henholdsvis marts og juni 2019 over for to forskellige virksomheder indstil-

let bøder på henholdsvis 1,2 og 1,5 mio. kr. De sager var dog under efterforskning, hvorfor

bødestørrelsen her endnu var uafklaret. Endelig havde et folketingsmedlem, der fandt det vig-

tigt at sanktionere overtrædelser af reglerne hurtigt og effektivt, stillet spørgsmål om fremdrif-

ten i politiets efterforskning.

Det var korrekt, at bøderammen gik helt op til 20 mio. euro, men bødestørrelsen ville i hver

enkelt sag blive afgjort ved en dansk domstol, i sidste ende Højesteret, som ganske givet ville

skele til, hvilke bødestørrelser man i øvrigt fastsætter. Men den blotte risiko for kæmpebøder

havde skabt nervøsitet blandt borgerne, og mulighed for at udstede påbud før sanktioner ville

kunne afhjælpe noget af problemet.

Til Christoffer Aagaard Melson sagde han, at det var vigtigt, at organisationer, f.eks. erhvervs-

organisationer og paraplyorganisationer på idrætsområdet, også kom til orde under evaluerin-

Side 675

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

gen. Det skulle bl.a. ske ved den påtænkte høring, så foreningernes og virksomhedernes pro-

blemer blev kortlagt i samme omfang som kommunernes.

Han var enig med Rasmus Nordqvist i, at reglerne var til for at beskytte personoplysninger,

men reglerne var gået for vidt og skabte enorme praktiske problemer, som KL med sin liste

over eksempler havde peget på. Det var vanvittigt, hvis beskyttelse af personoplysninger skul-

le forhindre folk i at blive mindet om møder og indkaldelser hos lægen, hænge vagtplaner op i

frokoststuen eller sætte billeder på tøjkasser i børnehaven. Reglerne gav vel at mærke også

mulighed for at fravige beskyttelsen, bl.a. af hensyn til liv og helbred, eller hvis oplysningerne

skal få samfundet til at fungere. Så i stedet for at højne beskyttelsen skulle man gøre den me-

re differentieret, så almindelige menneskers dagligdag ikke blev generet, mens man til gen-

gæld kunne stramme op på andre områder; f.eks. var det uacceptabelt, at reglerne ikke for-

hindrede techgiganterne i at aflytte folks telefoner.

Jan E. Jørgensen

mente, at den høje strafferamme var en del af årsagen til, at reglerne var

gået amok, og at rådgivere havde kronede dage. Det ville være en underlig rådgiver, som ikke

gik med livrem og seler i hvert enkelt tilfælde, så selv hvis rådgiveren er 99 procent sikker, lø-

ber man stadig en stor risiko. Var der mulighed for, at politiet kunne få lov at operere mere sy-

stematisk med muligheden for at give advarsler?

Desuden spurgte han til, hvilken betydning samtykke havde. Nogle menighedsråd mente

f.eks., at det var i strid med GDPR-reglerne, når kirkerne på allehelgensaften læser navnene

op på årets afdøde. Men når de pårørende har indrykket en offentlig dødsannonce, og når der

har fundet en åben bisættelse sted, er der tale om stiltiende samtykke fra de pårørende. Kun-

ne man ikke i højere grad henvise til, at der i mange tilfælde er givet samtykke, herunder stilti-

ende samtykke?

Eva Kjer Hansen

supplerede ministerens svar til Rasmus Nordqvist ved at sige, at ingen var i

tvivl om det vigtige i at beskytte personoplysninger. Men man var ude på overdrevet, hvis Fol-

ketingets administration ikke kunne opbevare medlemmernes pasoplysninger i løbet af en fol-

ketingssamling. Bureaukratiet slugte en masse ressourcer og gjorde systemet ineffektivt. Der

ventede ministeren en kæmpe kommunikationsopgave, når han havde fået styr på området.

Hun var stadig i tvivl om tidsrammen: Den procesplan, ministeren lovede at oversende, kom

vel ikke først til efteråret? Forordningen skulle evalueres til sommer, så det var vigtigt at få af-

dækket, hvilke problemer der skyldtes dansk overimplementering snarere end indholdet i for-

ordningen. Det var uklart selv for de medlemmer, der havde læst grundigt på lektien. Hun ap-

pellerede derfor til, at der blev skabt klarhed hurtigt. Udvalget hjalp gerne med til at få Kom-

missionen til at adressere problemstillingerne.

Hun manglede også klart svar fra ministeren på, om en hotline, der kunne give forhåndstilsagn

i tvivlstilfælde, var blandt de påtænkte løsninger.

Side 676

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Christoffer Aagaard Melson

fandt det oplagt at involvere forbrugerombudsmanden, men iføl-

ge ministerens skriftlige svar var det vanskeligt. Kunne ministeren sætte nogle ord på hvorfor?

Justitsministeren

var enig med Jan E. Jørgensen i, at bødestørrelserne i sig selv motiverede

til overfortolkning af reglerne. Han var meget indstillet på en lempeligere retsfølge, hvis regler-

ne gav mulighed for det. Her var det som sagt relevant at se på påbud før sanktioner. Han gav

også Jan E. Jørgensen ret i pointen om samtykke, idet han dog mindede om, at folk ofte skri-

ver under på lange tekster uden at læse dem, f.eks. på hjemmesider.

Svaret til Eva Kjer Hansen lød, at man ved at udarbejde adfærdskodekser i dialog med Data-

tilsynet kunne bevæge sig i retning af forhåndstilsagn. Men det var en kompliceret proces.

Om tidsrammen svarede han, at han ikke ville love procesplanen oversendt på en nøjagtig

dato, men det ville ikke trække ud. Udvalget ville få den, så snart den var på plads.

Eva Kjer Hansen

fandt ministerens svar for nølende. Adfærdskodekser var ikke nogen løs-

ning, når folk blev efterladt hjælpeløse. Det var vigtigt, at borgerne kunne få mulighed for at

være i direkte dialog med myndighederne i tvivlstilfælde.

Justitsministeren

præciserede, at han var enig i, at det kunne blive relevant at operere med

forhåndstilsagn. Han havde blot nævnt adfærdskodekser i denne forbindelse, fordi det var det

af de eksisterende værktøjer, der mindede mest om forhåndstilsagn. Til facilitering af løsninger

havde han fremover brug for udvalgets hjælp.

Eva Kjer Hansen

rundede af ved at takke for et konstruktivt samråd og kvitterede for ministe-

rens imødekommenhed.

Side 677

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Punkt 2. Drøftelse af debatter om EU-sager i Folketingssalen

a) Debat om DER-møde

EUU alm. del (19)

–

bilag 379 (brev til Folketingets formand)

b) Mulighed for beslutninger ifm. debatter

EUU alm. del (19)

–

bilag 378 (brev til Folketingets formand)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Punkt 3. Orientering om forestående rejser

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 678

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3749 (økonomi og finans) den 18. februar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 373 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

forelagde et punkt til forhandlingsoplæg og de øvrige til orientering.

1. Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst og varslingsrapporten for

2020 samt euroanbefalingerne for 2020



Rådskonklusioner

KOM (2019) 0651, KOM (2019) 0650 og KOM (2019) 0652

Rådsmøde 3749

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Økofin skal vedtage rådskonklusioner om Kommissionens strategi for bæ-

redygtig vækst og varslingsrapport om økonomiske ubalancer. Jeg orienterede om begge rap-

porter ved samrådet om det europæiske/nationale semester med Finansudvalget den 17. ja-

nuar.

Der ventes enighed om konklusionerne, som generelt støtter strategiens prioriteter, nemlig

bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet. Konklusioner-

ne slår fast, at klimaindsatsen skal styrkes, og at sund økonomisk politik i EU-landene er en

forudsætning for at kunne investere i grøn omstilling og velfærd.

Konklusionerne ventes også at støtte varslingsrapportens vurdering af, at der er risiko for

makroøkonomiske ubalancer i 13 EU-lande, herunder høj gæld samt svækket produktivitet og

konkurrenceevne. Konklusionerne opfordrer landene til at nedbringe deres ubalancer og føre

en ansvarlig finanspolitik.

Eurolandene ventes også at godkende anbefalinger til euroområdet som helhed. Anbefalin-

gerne har fokus på de samme temaer som Kommissionens rapporter. Eurolandene opfordres

bl.a. til at gennemføre tiltag, der styrker produktiviteten og fremmer bæredygtighed.

Danmark støtter konklusionerne om strategien for bæredygtig vækst, som fremhæver de rette

prioriteter, og noterer sig anbefalingerne til euroområdet.

2. Forberedelse af G20-finansministermøde i Riyadh, 22.-23. februar 2020



Godkendelse

Rådsmøde 3749

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 679

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

3. Rådskonklusioner om fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3749

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Rådsmøde 3736

–

bilag 4 (note vedr. AOB-punkt om EU's fælles liste over ikke-

samarbejdsvillige skattejurisdiktioner)

EUU alm. del (19)

–

bilag 187 (notat af 27/11-19 om opdatering af EU's fælles

sortliste over skattely)

EUU alm. del (19)

–

bilag 100 (fortroligt notat af 31/10-19 om opdatering af EU's

fælles sortliste over skattely)

EUU alm. del (19)

–

bilag 18 (fortroligt notat af 3/10-19 om opdatering af EU's

fælles sortliste over skattely)

EU-note (15)

–

E 28 (note af 29/1-16)

EUU alm. del (181)

–

bilag 583 (udvalgsmødereferat side 950, senest behandlet i

EUU 11/3-19)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 327 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-17)

Finansministeren:

Økofin ventes at vedtage rådskonklusioner med en opdatering af EU’s fæl-

les sortliste over skattely og den tilhørende observationsliste. Der er siden etableringen af li-

sten i december 2017 foretaget en række opdateringer, så der inden den aktuelle opdatering

er 8 lande på sortlisten og 32 lande på observationslisten.

Opdateringen sker på baggrund af, at ca. 30 tredjelande har forpligtet sig til at efterleve listens

kriterier med frist ved udgangen af 2019. Opdateringen sker på baggrund af en objektiv vurde-

ring af, om tredjelandene efterlever kriterierne. Hvis et land vurderes at efterleve kriterierne,

fjernes det fra listen. Hvis et land ikke vurderes at efterleve kriterierne fuldt ud, placeres det på

sortlisten, med mindre der er en rimelig begrundelse for at forlænge fristen.

Der arbejdes på teknisk niveau fortsat med vurderingen af landene og deres endelige place-

ring på listerne. Folketinget vil modtage en skriftlig orientering om opdateringen af listerne sna-

rest muligt, efter at de foreligger.

Sortlisten er på mange måder en succes. Landene vurderes efter en række kriterier om skat-

tegennemsigtighed, fair beskatning og tilfredsstillende implementering af OECD-standarder.

Det er kriterier, som svarer til de globale standarder, EU-landene også selv lever op til. Allere-

de inden den kommende opdatering har mere end 30 lande ændret adfærd, dvs. skatteregler

og skattepraksis, og disse lande efterlever nu samtlige kriterier. Den kommende opdatering

ventes at afspejle, at endnu flere lande efterlever kriterierne. Jo flere lande, der efterlever dis-

se kriterier, jo nemmere er det at opdage og forhindre, at ens egne borgere og virksomheder

bedriver skatteundgåelse.

Side 680

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Regeringen støtter sortlisten og konklusionerne med den kommende opdatering. Regeringen

arbejder målrettet for en mere ambitiøs sortliste. Listen og dens kriterier skal være et endnu

mere effektivt værktøj, som tilskynder tredjelande til de højest mulige standarder på skatteom-

rådet. Derfor har jeg skriftligt og mundtligt, senest på Økofin den 5. december 2019, fremført et

ønske om en bredere politisk drøftelse af listen. Formålet er at undersøge mulighederne for en

stramning af listens kriterier og mere mærkbare tiltag over for skattely.

Vi er blevet imødekommet i den forstand, og adfærdskodeksgruppen har nu på dansk foran-

ledning igangsat en evaluering af arbejdet med sortlisten med henblik på at identificere de om-

råder, hvor der er mulighed for en styrket indsats. Fra dansk side vil vi presse på for, at vi på et

kommende Økofin får en politisk drøftelse af evalueringen og mulige stramninger af sortlisten,

herunder dens kriterier.

Det er ikke alle lande, der har lige så høje ambitioner på området som os, og kriterierne kan

kun være så stramme som

EU’s interne kriterier.

Derfor presser vi også på for at hæve ambiti-

onsniveauet i EU.

EU er kommet langt i arbejdet med højere skattestandarder i de senere år, og det er svært at

vurdere, hvor meget længere vi kan komme og hvornår. Men det er en vigtig debat, og rege-

ringen vil naturligvis løbende arbejde for de højest mulige skattestandarder også internt i EU.

Rasmus Nordqvist

var utilfreds med, at processen i arbejdsgruppen var helt mørkelagt, så

folketingsmedlemmer og andre parlamentarikere måtte fægte i blinde uden indsigt i, hvordan

deres regeringer stemte, eller hvad baggrunden var for, at det ene notoriske skattely efter det

andet blev taget af listen fra gang til gang. Ville regeringen arbejde for, at parlamentarikere i

EU kunne få lov at føre den nødvendige parlamentariske kontrol med deres regeringer via ind-

sigt i arbejdsgruppens arbejde?

Desuden spurgte han, hvad regeringen arbejdede for at ændre for sortlistens vedkommende.

Og hvordan forholdt den sig til, at ikke alle skattely var tredjelande?

Finansministeren

ville ikke på forhånd afvise, at beslutningsprocessen kunne gøres mere

gennemsigtig, uden at han dog på stående fod havde en formel til hvordan. Han påpegede, at

der i praksis ikke holdes afstemninger, idet landene foretager vurderingerne i konsensus på

baggrund af indstillinger fra komiteen. Så når landenes positioner ikke var offentlige, handlede

det ikke så meget om stemmeafgivelser. Desuden var det vigtigt at minde om, at både sortli-

sten og observationslisten hver gang bliver offentliggjort efter vedtagelsen. Fra dansk side var

opgaven at sørge for at styrke komiteens værktøjskasse.

På det andet spørgsmål svarede han, at regeringen fandt sortlisten vigtig, fordi den havde vist

sig at medføre ændret adfærden hos en række skattelylande, som ikke ønskede at stå på den.

Nogle lande havde således ændret deres regler og efterlevede nu kriterierne. Det betød ikke,

at der ikke også var EU-lande, der kunne blive bedre til at sikre gennemsigtighed og efter-

Side 681

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

forskning af snyd. Fra dansk side havde man aktivt forsøgt at få skærpet indsatsen, herunder

rejst sagen over for det kroatiske formandskab. Der var dertil behov for en evaluering, hvorfor

han havde havde bedt om en grundig vurdering i adfærdskodeksgruppen af, hvorvidt kriterier-

ne var tilstrækkelige. Konklusionen ville sandsynligvis blive, at flere af listens kriterier kunne

justeres og strammes. Regeringen var desuden optaget af muligheden for at indføre nye krite-

rier, i takt med at EU’s egne standarder ville blive hævet.

Man kunne f.eks. kræve, at landene

indførte sporing af transaktioner via ejerskabsregistre, hvormed man kan afsløre skatteundgå-

else.

NOT

Rasmus Nordqvist

ville ikke kalde det for åbenhed, bare fordi Folketinget fik listen at se, når

diskussionen var afsluttet. Mørkelægningen af arbejdsgruppens arbejde gjorde parlamentarisk

kontrol med regeringerne umulig, og EU’s ombudsmand havde da også kritiseret processen.

Det var meget muligt, at beslutningerne blev taget ved konsensus, men der foregik stadig drøf-

telser, som ledte til den konsensus. Det var afgørende, at udvalget kunne få at vide, hvad der

foregik, så ville regeringen oversende de sidste 5 års optegnelser og stemmeafgivninger fra

arbejdsgruppen?

Finansministeren

noterede sig Rasmus Nordqvists ønske om at få oversendt de pågældende

dokumenter.

Side 682

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

4. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2018



Vedtagelse

Rådsmøde 3749

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (19)

–

bilag 28 (Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018)

Finansministeren:

Den 24. januar forelagde skatteministeren i sin egenskab af fungerende

finansminister sagen om Revisionsrettens årsberetning til orientering. Udvalget er således ble-

vet orienteret forud for forhandlingsoplægget i dag.

På Økofin forventes Rådet at vedtage sin henstilling til Europa-Parlamentet om at give de-

charge til Kommissionen, dvs. godkende Kommissionens budgetgennemførelse for 2018.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen. Det ventes

at ske til marts. Rådets henstilling indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag.

Udkastet til Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsberet-

ning. I udkastet anbefaler Rådet, at der gives decharge til Kommissionen for gennemførelsen

af budgettet i 2018. Derudover indeholder udkastet en række generelle og specifikke bemærk-

ninger.

Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i

både Europa-Parlamentets afgørelse og i Rådets henstilling. Det bliver der altså fulgt op på.

Revisionsrettens resultater

Udvalget har som nævnt allerede fået præsenteret sagen til orientering. Jeg vil derfor kun kort

gentage hovedkonklusionerne fra årsberetningen:

Revisionsretten har for 12. år i træk afgivet en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed.

Det konkluderes således, at EU-regnskabet

samlet set giver et retvisende billede af EU’s fi-

nansielle stilling i 2018.

Revisionsretten har for 3. år i træk afgivet en erklæring med forbehold frem for en afvisende

erklæring om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet. Det

skal ses i lyset af, at Revisionsretten overordnet vurderer, at fejlforekomsten ikke er gennem-

gribende, og at betalingerne i 2018 var lovlige og formelt rigtige. Dog med undtagelse af udgif-

ter med høj risiko.

Samlet set vurderer Revisionsretten, at den estimerede fejlrate ligger på 2,6 pct. for EU-

budgettet i 2018. Det er en mindre stigning i forhold til 2017, hvor den lå på 2,4 pct. Det er dog

under niveauet i 2015 (3,8 pct.) og 2016 (3,1 pct.).

Side 683

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Revisionsrettens årsberetning indeholder også i år en vurdering af de resultater, der er opnået

med EU-budgettet. Her peges der bl.a. på, at der overordnet er sket moderate fremskridt. Men

der er betydelig variation i resultaterne, og det er ikke altid, at de mest hensigtsmæssige indi-

katorer anvendes.

Regeringens holdning

Regeringen finder det overordnet set tilfredsstillende, at den samlede fejlrate fortsat ligger på

et forholdsvis lavt niveau. Regeringen havde dog gerne set, at de seneste års nedadgående

tendens var fortsat. Derfor lægger regeringen vægt på, at der til stadighed arbejdes hen imod

en revisionserklæring med færre forbehold, og at den overordnede fejlrate nærmer sig væ-

sentlighedstærsklen på 2 pct.

Regeringen mener, at det er vigtigt, at både Kommissionen og medlemslandene påtager sig

ansvaret for at sikre, at der ikke er fejl forbundet med EU-midler. Derfor lægger regeringen

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet hen imod en mere retvisende

gennemførelse af EU’s budget.

Det er samtidig vigtigt, at anvendelsen af EU’s midler også skaber den ønskede merværdi.

er enige med Revisionsretten i, at effektmålingen kan og bør forbedres. Derfor lægger regerin-

gen vægt på et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen ved programmer

finansieret

gennem EU’s indsatser. Regeringen lægger samtidig vægt

på, at en øget perfor-

mancevurdering skal stå mål med den administrative byrde forbundet med målingen.

Regeringens prioriteter er i vid udstrækning afspejlet i udkastet til Rådets henstilling. På den

baggrund er det vores hensigt at tilslutte os Rådets henstilling.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget. Det var godt, at

at evalueringen ikke kun handlede om at nedbringe fejlraten og afsløre snyd, men også om

den merværdi, EU’s midler skaber.

Flemming Møller Mortensen

spurgte, om Revisionsretten havde sat et mål om at få den

estimerede fejlraten ned på et bestemt tal.

Finansministeren

svarede, at målet var at komme ned under 2 pct. Han gjorde opmærksom

på, at den kun omfattede tilfælde af fejl og misforståelser. Sager om snyd hørte til Det Euro-

pæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF. Efter hukommelsen kunne han fortælle, at ca.

otte sager var blevet videresendt til OLAF med henblik på efterforskning.

Jan E. Jørgensen

bad ministeren sammenligne fejlraten i EU med fejlraten på nationalt ni-

veau. Man hørte meget om svindel og fejl i EU, men var tallet reelt højere end for midler udbe-

talt af den danske stat og danske kommuner?

NOT

Finansministeren

ville finde relevante tal og oversende dem til udvalget.

Side 684

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det. Dansk Folke-

parti og Enhedslisten havde givet deres holdning til kende inden mødet.

Retningslinjer for EU’s budget for 2021



Vedtagelse

Rådsmøde 3749

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 685

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

6. Evaluering af EU's styrkede finanspolitiske og økonomiske rammer



Præsentation ved Kommissionen

KOM (2020) 0055

Rådsmøde 3749

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (141)

–

bilag 359 (udvalgsmødereferat side 537, evaluering i 2014

behandlet 23/1-15)

Finansministeren:

Kommissionen fremlagde den 5. februar en evaluering af de styrkede fæl-

les finanspolitiske og økonomiske rammer i EU. Det dækker bl.a. over EU-landenes fælles

finanspolitiske spilleregler i stabilitets- og vækstpagten. Med kort varsel er evalueringen blevet

sat på Økofins dagsorden.

Evalueringen finder, at reglerne har bidraget til at styrke økonomierne og skabe beskæftigelse.

Reglerne forebygger ubalancer og reducerer gæld og underskud. Det har skabt grundlag for

vækst, gjort økonomierne mere robuste og reduceret sårbarheder nationalt og i EU. Reglerne

har desuden bidraget til sundere nationale budgetmæssige rammer.

Kommissionen ser også udfordringer. Den potentielle vækst og reformtempoet er aftaget i pe-

rioden siden krisen, og nogle lande har fortsat høj gæld. Finanspolitikken kan i nogle lande

have en tendens til at forstærke konjunkturerne i stedet for at dæmpe dem, og landene priori-

terer ofte kortsigtet forbrug over langsigtede investeringer.

Kommissionen finder, at man skal overveje reglernes samspil med f.eks. klima og miljø, og

med hvordan den samlede budgetstilling i euroområdet styrkes. Kompleksiteten i reglerne og

deres gennemførelse er desuden vokset.

Kommissionen fremsætter ikke forslag om at ændre reglerne, men lægger nu op til en offentlig

debat og dialog med forskellige interessenter. Kommissionen ventes at reflektere over de

modtagne input hen mod slutningen af året.

Regeringen støtter de nuværende regler, som er med til at sikre stabilitet, vækst og beskæfti-

gelse. Reglerne er generelt fornuftige og flugter godt med danske principper for finanspolitik

med mål om strukturel balance, moderat gæld og holdbarhed, som har været afspejlet i de

løbende mellemfristede planer under skiftende regeringer.

EU-landene ventes ikke at være stemt for en større reform, slet ikke på kort sigt. Regeringen

ser heller ikke behov for en større reform, der tager opmærksomhed fra andre vigtige emner,

og hvor det vil blive svært at opnå enighed om simplere og bedre regler. Men vi er naturligvis

åbne over for at drøfte reglerne, herunder hvordan man sikrer bedre implementering af regler-

ne, så man understøtter sund finanspolitik og forebygger nye gældskriser.

Side 686

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ministeren var enig med dem, der mente, at man burde lem-

pe på nogle af reglerne i vækst- og stabilietspagten for at sikre de store målrettede investerin-

ger i energiinfrastruktur, der var nødvendige for den grønne omstilling. Just Transition Fund

havde alt for få midler.

Finansministeren

delte ambitionen om, at både EU som helhed og medlemslandene skulle

styrke klima- og miljøindsatsen. Men at have stærke økonomier var en forudsætning, for hvis

der ikke er styr på pengene, er der færre penge til den grønne indsats. Han mindede om, at

der i den nye MFF var lagt op til at bruge mindst 25 pct. på den grønne omstilling

–

med stærk

dansk støtte.

Rasmus Nordqvist

var enig i, at det var væsentligt at skabe stærke økonomier, men mindede

om, at stærke økonomier også handler om at bekæmpe den store ungdomsarbejdsløshed og

det underskud på handelsbalancen, visse lande havde. Store investeringer i omstilling til ved-

varende energi kunne både sætte gang i de landes jobskabelse og skabe dynamik i deres

økonomier. Han mente, at de 25 pct. mainstreaming til klima i den nye MFF var i underkanten.

Der var lande, som talte for et højere tal, og dem burde regeringen arbejde tæt sammen med.

Finansministeren

mindede om, at de 25 pct. var et minimum. Regeringen arbejdede for en

ambitiøs tilgang og var meget optaget af skabe såkaldt grønne job. Han anfægtede ikke, at

lande med høj arbejdsløshed og økonomiske problemer havde sværere vilkår i den grønne

omstilling end andre lande. Men han så ikke krav om styr på finanserne og grøn omstilling som

modsætninger; styr på pengesagerne er tværtimod en forudsætning for at kunne yde en til-

strækkelig indsats i den grønne omstilling.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Siden sidst

Finansministeren:

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 687

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3750 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelsesdelen)

den 20. februar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 373 (kommenteret dagsorden)

Børne- og undervisningsministeren

forelagde begge punkter til orientering.

1. Rådsresolution om uddannelsesområdet inden for det europæiske semester: at

sikre velinformerede debatter om reformer og investeringer



Vedtagelse

Rådsmøde 3750

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Børne- og undervisningsministeren:

Kort fortalt er det europæiske semester den årlige pro-

ces, der bidrager til koordinering af EU-landenes vækst- og beskæftigelsespolitik som led i

gennemførelsen af EU’s vækststrategi –

Europa 2020-strategien.

Hvert år udfærdiger Kommissionen en såkaldt landerapport for hvert medlemsland, hvor den

giver sin bedømmelse af det pågældende lands vækst- og beskæftigelsespolitik samt sit syn

på udvalgte relevante emner inden for arbejdsmarkedet, uddannelse og socialpolitik. Med-

lemslandenes svar på Kommissionens landerapport er det såkaldte internationale reformpro-

gram.

I Danmark tilrettelægges og koordineres processen af Finansministeriet. Arbejdsmarkedets

parter og interesseorganisationer inddrages gennem Kontaktudvalget for Europa 2020-

strategien, som Udenrigsministeriet har ansvaret for. I Kontaktudvalget sendes udkast til det

nationale reformprogram i høring, og det er i Kontaktudvalget, at der er mulighed for at give

sine meninger til kende.

Den rådsresolution, der er på dagsordenen, er ret procesorienteret. Den sender det politiske

signal, at uddannelsesområdet på EU-plan

–

det vil sige undervisningsministrene og arbejds-

gruppen på embedsmandsplan i Bruxelles

–

ønsker at blive taget med på råd, når der tales om

uddannelse i andre fora i EU.

Derfor opfordres der i rådsresolutionen til et styrket samarbejde mellem Kommissionen og ar-

bejdsgrupperne for henholdsvis beskæftigelse og uddannelse. Så resolutionen handler mest

om, at medlemslandene på embedsmandsniveau i forbindelse med det forberedende arbejde i

Ministerrådet skal blive bedre til at tale sammen på tværs af politikområderne.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen, da en bedre dialog kan være med til at

kvalificere de uddannelsespolitiske aspekter i semesterprocessen. Samtidig er der ikke tale

om etablering af nye strukturer eller mødefora, men ganske enkelt en opfordring til et tættere

samarbejde.

Side 688

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

2. Brain-circulation

–

en drivende kraft i det Europæiske Uddannelsesområde



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3750

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Børne- og undervisningsministeren:

Det kroatiske formandskab ønsker at drøfte, hvordan

der kan skabes en udvekslingsmobilitet, som i højere grad er kendetegnet ved gensidighed og

balance, end det er tilfældet i dag. Formandskabet peger på, at mobilitet i visse medlemsstater

medfører et tab af viden og talent, når studerende ikke vender tilbage til deres oprindelsesland

efter et udlandsophold.

Regeringen mener generelt, at der er store positive gevinster ved et europæisk samarbejde og

udveksling på de videregående uddannelser. Udveksling er med til at udvikle studerende og

øge deres kompetencer

–

både personligt og fagligt.

Vi bakker op om, at der tilstræbes en større grad af balance i udvekslingen af studerende og

ansatte i Europa.

Regeringen vil på rådsmødet nævne erfaringerne med at yde taxametertilskud for indgående

udvekslingsstuderendes uddannelsesaktivitet, svarende til den aktivitet, som de udgående

udvekslingsstuderende optjener af merit i udlandet

–

det såkaldte økonomiske balanceprincip.

Vi vil fra dansk side desuden opfordre til, at man generelt har en ambition om balance i de

strukturer og rammer for mobiliteten i Europa, som skabes på europæisk niveau

–

med fuld

respekt for princippet om fri bevægelighed.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan regeringen forholdt sig til den begrænsning af stigningen

i midler til Erasmus+, det finske formandskab havde lagt op til i forhandlingsboksen. I 2019 var

der lagt op til en større stigning.

Han understregede vigtigheden af at undgå tab af talent og viden i de enkelte lande. Tallene

fra Italien fandt han skræmmende: Her overskred antallet af unge, der forlod landet, i perioder

det ellers høje antal migranter. Man måtte sørge for, at udveksling kommer til at handle om

mobilitet og fleksibilitet, for cirkulation af talent og viden er ikke bare til gavn for de studerende

personligt, men også for de europæiske uddannelses- og forskningsmiljøer. De studerende

måtte ikke føle det som et stort skridt at skulle uddanne sig andre steder, men skulle helst gø-

re det naturligt og løbende igennem uddannelserne. Kunne regeringen ikke byde ind med de

gode danske erfaringer med samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner?

Børne- og undervisningsministeren

svarede, at Erasmus+ hørte under uddannelses- og

forskningsministerens ressort, og henviste derfor til hende.

Side 689

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-20

22. europaudvalgsmøde 7/2 2020

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer under dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer under dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.45.

Side 690