EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 483
Offentligt

Talepunkt til samråd i Skatteudvalget 20.

februar 2020

Samrådsspørgsmål P af 14. januar 2020

Samrådsspørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for de EU-forslag med relevans for Skatteud-

valget, som ventes behandlet i 1. halvår 2020 under det kroatiske EU-formandskab. Ministeren

bedes endvidere redegøre for sagerne om digital beskatning og økonomiske og finansielle aspekter

af den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal), som forventes behandlet på ECOFIN-

rådsmøde den 21. januar 2020. Der henvises til SAU alm. del

–

bilag 115.

20. februar 2020

[Lukket samråd]

Tak for denne mulighed for at orientere udvalget om de rele-

vante skattesager under det kroatiske formandskab, samt sa-

gerne om digital beskatning og de økonomiske og finansielle

aspekter af den Europæiske Grønne Pagt (European Green

Deal), som blev drøftet på ECOFIN 21. januar.

Skattesager under det kroatiske formandskab

Det kroatiske formandskab ventes at arbejde videre med en

række skattesager.

På selskabsskatteområdet ventes der at blive arbejdet videre

med blandt andet forslaget fra 2016 om en

fælles selskabs-

skattebase

(CCTB), dvs. en fælles model for beregning af den

skattepligtige indkomst i selskaber. Punktet vil muligvis

komme op på ECOFIN i foråret (tentativt på dagsordenen for

ECOFIN 19. maj).

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 8

Generelt er der tale om svære forhandlinger og der ventes ikke

afgørende fremskridt under kroatisk formandskab. Regeringen

støtter en harmoniseret selskabsskattebase med stramme

værnsregler mod skatteundgåelse. Generelt skal basen være

bred, dvs. med et minimum af huller og undtagelser. Basen bør

ikke medføre et væsentligt mindreprovenu for et land som

Danmark, der har en relativt bred base.

På moms- og afgiftsområdet ventes drøftelser om forslaget til

et såkaldt

endeligt momssystem.

Det endelige momssystem

skal baseres på forbrugslandsbeskatning. Det er det princip,

som er hovedreglen i dag. Forbrugslandsbeskatning indebærer,

at varer, som sælges over grænsen til fx Danmark, pålægges

dansk moms. De gældende regler betyder, at der generelt er

dansk moms på grænseoverskridende salg direkte til forbru-

gere i Danmark. Det endelige momssystem vil betyde, at der

også pålægges dansk moms på grænseoverskridende salg til

virksomheder. Overgangen til det endelige momssystem skal

bl.a. bidrage til at bekæmpe momssvig.

Der ventes også drøftelser af forslaget til revision af

systemet

for momssatser,

som bl.a. skal give EU-landene større fri-

hedsgrader til at vælge deres systemer for nedsat moms.

Side 3 af 8

Et eller flere af momsforslagene ventes at blive behandlet på

ECOFIN under det kroatiske formandskab (begge forslag er

tentativt på dagsordenen for ECOFIN 17. marts).

ECOFIN vil muligvis også løbende gøre status for drøftel-

serne om et

forstærket samarbejde om en finansiel trans-

aktionsskat

(FTT).

En skattesag, som vi især fra dansk side lægger stor vægt på, er

sortlisten

over skattely uden for EU.

På ECOFIN 18. februar 2020 vedtog vi en opdatering af sort-

listen og observationslisten (Skatteudvalget har samtidig med

Europaudvalget modtaget den sædvanlige fortrolige oriente-

ring om de opdaterede lister).

Regeringen arbejder samtidig fortsat målrettet for en mere am-

bitiøs sortliste. Listen og dens kriterier skal være et endnu mere

effektivt værktøj, som tilskynder tredjelande til de højest mu-

lige standarder på skatteområdet. Derfor har jeg skriftligt og

mundtligt, både på ECOFIN-møder sidste år og senest den 18.

februar, fremført et ønske om en bredere politisk drøftelse af

listen. Formålet er at undersøge mulighederne for en stram-

ning af listens kriterier og mere mærkbare tiltag over for skat-

tely.

Side 4 af 8

Vi er blevet imødekommet i den forstand, at Adfærdskodeks-

gruppen på dansk foranledning nu har igangsat en evaluering

af arbejdet med sortlisten som bl.a. skal identificere de områ-

der, hvor der er muligheder for en styrket indsats.

Fra dansk side presser vi på for, at vi på et kommende ECO-

FIN får en politisk drøftelse af denne evaluering og mulige for-

bedringer og stramninger af sortlisten, herunder dens kriterier

og defensive tiltag. Jeg tog dette op på ECOFIN den anden

dag (18. februar).

Generelt er der blandt EU-landene enighed om, at sortlisten

allerede har haft en betydelig positiv effekt, idet en række lande

har ændret deres adfærd og nu efterlever samtlige oplistede kri-

terier. Det er dog ikke givet, at alle lande deler ambitionen om

en stramning af kriterierne, og at en sådan drøftelse munder

ud i markante ændringer, men vi vil fra dansk side følge det

videre arbejde med sortlisten tæt, og arbejde for at gøre den så

effektiv og ambitiøs som muligt.

Digital beskatning

De internationale principper for selskabsbeskatning er aktuelt

genstand for globale forhandlinger i regi af OECD. Overskrif-

ten er

beskatning af den digitale økonomi,

men drøftelserne handler

om beskatning af multinationale selskaber generelt.

Side 5 af 8

Der gjort status for OECD-drøftelserne på ECOFIN 21. ja-

nuar. Der er blandt EU-landene bred enighed om at fokusere

på arbejdet i OECD og sikre fremdrift med henblik på en løs-

ning i 2020. EU-landene vil dog også løbende udveksle syns-

punkter om sagen i ECOFIN. (Hvis det ikke lykkes at blive

enige om en global løsning i OECD, vil vi vende tilbage til

drøftelser om EU-løsninger.)

En OECD-løsning vil kunne have elementer fra begge de to

spor i forhandlingerne.

Det ene spor har til formål at

omfordele beskatningsret

vil indebære, at retten til at beskatte en del af et selskabs profit

flyttes fra selskabets hjemland til de lande, hvor selskabet har

omsætning.

Det andet spor har til formål at styrke værnsregler mod skatte-

undgåelse og indføre en fælles standard for

effektiv mini-

mumsbeskatning.

Det vil bl.a. indebære, at Danmark i højere

grad vil kunne beskatte udenlandske selskaber med aktivitet i

Danmark, hvis ikke de betaler tilstrækkelig skat i deres hjem-

land.

Regeringen ønsker generelt at sikre, at alle virksomheder, også

de digitale, bidrager til fællesskabet.

Side 6 af 8

Regeringen arbejder derfor for en OECD-løsning med en glo-

bal standard for effektiv minimumsbeskatning (spor 2).

Regeringen arbejder desuden for, at en mulig omfordeling af

beskatningsretten (spor 1) i så høj grad som muligt målrettes

digitale virksomheder. Ellers er der risiko for betydelige nega-

tive statsfinansielle konsekvenser for lande som Danmark.

En lang række helt grundlæggende elementer i forslaget om

omfordeling af beskatningsret er endnu ikke specificerede, li-

gesom konsekvenserne endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.

Danmark har derfor i OECD sammen med andre lande pres-

set på for, at man ikke fastlåser en model i spor 1, som kan

have konsekvenser, som er ukendte, men potentielt vidtgå-

ende. Der var på seneste møde i OECD (29-30. januar 2020)

enighed om at arbejde videre uden på forhånd at forpligte sig

til en konkret model for omfordeling af beskatningsret. Samti-

dig skal en lang række tekniske spørgsmål belyses i det videre

arbejde.

De økonomiske og finansielle aspekter af Den Europæiske

Grønne Pagt

ECOFIN havde 21. januar en første drøftelse af den Europæ-

iske Grønne Pagt (”European

Green Deal”),

som blev fremlagt

før DER inden jul.

Side 7 af 8

Meddelelsen har karakter af en arbejdsplan, der annoncerer en

række initiativer, som vil blive fremlagt i de kommende måne-

der og år, og som vil blive drøftet i forskellige rådsformationer.

Drøftelsen af den Grønne Pagt i ECOFIN fokuserede på de

centrale elementer af pagten, herunder særligt de økonomiske

og finansielle aspekter. Den blev generelt vel modtaget af EU-

landene, om end der fortsat er forskelle i landenes ambitions-

niveauer.

Håndtering af klimakrisen er som bekendt en mærkesag for

regeringen, og vi tog derfor positivt imod Kommissionens ud-

spil. Den Grønne Pagt ligger overordnet på linje med regerin-

gens prioriteter, og vi vil naturligvis trække arbejdet i en ambi-

tiøs retning.

Vi er fx positive over for, at Kommissionen til marts vil foreslå

europæisk klimalov,

der forpligter EU til at opnå klima-

neutralitet i 2050. Det er et vigtigt skridt mod en bæredygtig

økonomi, og det sender et vigtigt signal til resten af verden, når

EU sætter sådanne ambitiøse klimamål.

Vi er også positive over for, at Kommissionen til sommer vil

fremlægge en plan, hvor

CO2-reduktionsmålene

for 2030

øges fra de nuværende 40 pct. til 50-55 pct. i forhold til 1990.

Side 8 af 8

Regeringen vil naturligvis arbejde for et mål, der er så ambitiøst

som muligt.

Derudover er det positivt, at den Grønne Pagt lægger op til en

lang række udspil, der kan medvirke til at opfylde målsætnin-

gerne. På skatteområdet gælder det blandt andet en kommende

reform af

energibeskatningsdirektivet

og en revision af

kvotehandelssystemet,

hvor regeringen vil arbejde for ambi-

tiøse revisioner.

Den Grønne Pagt

er central for EU’s arbejde med den grønne

omstilling i de kommende år, og ECOFIN vil spille en aktiv

rolle i dette arbejde og bidrage til, at omstillingen bliver gen-

nemført på en måde, som er omkostningseffektiv og går hånd

i hånd med en sund økonomi.

Fra regeringens side vil vi gøre hvad vi kan, for at sikre høje

ambitioner og tilsvarende resultater i dette arbejde.

Vi vil vende tilbage til de konkrete tiltag her i Folketinget i takt

med, at de bliver fremlagt og drøftet på ECOFIN.