Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 484
Offentligt
2167045_0001.png
20. marts 2020
J.nr. 2020 - 2280
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 274 af 25. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 484: Kopi af SAU alm. del - svar på MFU spm. 273 og spm. 274 om en afgift på biomasse vil være EU-medholdelig, selv om den kun indføres på alle anlæg med en kapacitet over en vis størrelse (f.eks. over 1 MW), fra skatteministeren
2167045_0002.png
Spørgsmål
Vil en afgift på biomasse være EU-medholdelig, selvom den kun indføres på alle anlæg
med en kapacitet over en vis størrelse (f.eks. over 1 MW)? I benægtende fald bedes mini-
steriet redegøre for, hvorfor en grænse på NOx og svovl er EU-medholdelig?
Svar
Efter gældende regler betales der hverken energi- eller CO
2
-afgift af fast biomasse an-
vendt til produktion af rumvarme. Fast biomasse anses ikke for at udgøre et energipro-
dukt i energibeskatningsdirektivets forstand og er derfor ikke omfattet af direktivets an-
vendelsesområde. Dette betyder, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at opkræve en
minimumsafgift for fast biomasse anvendt til produktion af rumvarme. Der er omvendt
heller ikke noget til hinder for, at medlemsstaterne indfører en national afgift på fast bio-
masse, så længe
en sådan national afgift indrettes i overensstemmelse med EU’s forbud
mod diskrimination og EU’s statsstøtteregler. Dette vil forudsætte, at afgiften pålægges
efter objektive, ensartede og gennemsigtige kriterier.
Det vurderes derfor umiddelbart at være muligt at indføre en national afgift for fast bio-
masse anvendt til produktion af rumvarme, der knytter sig til energiindholdet i den faste
biomasse. Som led i afgrænsningen af en sådan afgift vurderes det også umiddelbart, at
EU-retten ikke er til hinder for at indføre en bagatelgrænse svarende til de undtagelser for
små anlæg, der gælder i NOx-afgiftsloven og svovlafgiftsloven, navnlig hvis det kan godt-
gøres, at det vil medføre uforholdsmæssigt store administrative byrder at skulle opgøre og
opkræve afgiften for anlæg under 1 MW.
Hvorvidt dette helt konkret vil være tilfældet, må imidlertid bero på en nærmere analyse
af den ønskede model for den nationale afgift, herunder den samlede økonomiske effekt
af den pågældende bagatelgrænse, jf. besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 273.
Det skal i den forbindelse understreges, at alle modeller for energiafgifter på fast bio-
masse anvendt til produktion af rumvarme kan indebære udfordringer i forhold til EU-
retten, fordi der findes mange typer af biomasse, herunder raftehegn, halm, brænde mv.,
hvilket betyder, at afgiftsgrundlaget er vanskeligt at afgrænse. Desuden peger erfaringerne
fra den tidligere planlagte energiafgift på VE-brændsler som led i udmøntningen af den
såkaldte
”forsyningssikkerhedsafgift” på, at administrationen af en national energiafgift på
fast biomasse kan blive uforholdsmæssigt ressourcekrævende.
Side 2 af 2