Folketingets Europaudvalg
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Udskydelse af teknisk gennemgang om mindsteløn
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Grundet den aktuelle situation med udbredelse af COVID-19 – og statsministerens
forlængelse af de aktuelle restriktioner frem til den 13. april 2020 – må jeg bekla-
geligvis aflyse den tekniske gennemgang om mindsteløn, som var planlagt til at
finde sted i Beskæftigelsesministeriet på tirsdag, d. 31. marts 2020. Det er stadig
vigtigt for mig at inddrage jer i regeringens arbejde for at sikre den danske model,
og I vil derfor modtage en ny dato, når den aktuelle situation er forbedret.
Som jeg tidligere har orienteret om, lancerede Kommissionen den 14. januar 2020
en høring af de europæiske arbejdsmarkedsparter om et mindstelønsinitiativ. Hø-
ringen blev afsluttet ultimo februar 2020. Høringssvarene fra de europæiske ar-
bejdsmarkedsparter bærer præg af, at der er tale om en sag med forskelligartede in-
teresser og svære juridiske problemstillinger. Arbejdsgiversiden er generelt kritisk
over for Kommissionens overvejelser, hvorimod lønmodtagersiden på europæisk
plan er mere positivt indstillet. De nordiske fagforeninger i Danmark (FH), Sve-
rige, Norge og Island har eksplicit tilkendegivet, at de ikke er enige i det fælleseu-
ropæiske høringssvar fra ETUC.
Ingen af parterne på europæisk plan ønsker på nuværende tidspunkt at gøre brug af
processen i traktatens artikel 155, hvorefter parterne selv kan vælge at indgå i for-
handlinger om rammen for mindsteløn. Det betyder, at Kommissionen nu vil ju-
stere sit høringsdokument og igangsætte endnu en høring af seks ugers varighed.
Kommissionen har for nyligt valgt at udskyde høringen fra den 29. april 2020 til
den 6. maj 2020. Et egentligt forslag forventes først at forelægge i efteråret 2020.
Det er dog muligt, at fremsættelsen af forslaget også forsinkes.
Vi kender fortsat ikke det konkrete indhold eller formen på et forslag fra Kommis-
sionen, men sagen har som tidligere nævnt fortsat stor prioritet for mig og regerin-
gen. Jeg forsøger at fremme danske interesser ved enhver given lejlighed, og vi har
som altid et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter om sagen.
I hører fra mig snarest muligt i forhold til en ny dato for afholdelse af den tekniske
gennemgang.
25. marts 2020
J.nr.
2020 - 178