Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2088489_0001.png
9. oktober 2019
J.nr. 2019 - 9015
Til Folketinget
–
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 83 af 24. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 49: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 83 om, hvilke muligheder der findes inden for EU’s konkurrence- og indre markedsregler for gennem afgiftspolitik at favorisere varer, der har et lavere klimaaftryk som følge af kort eller ingen transport, fra skatteministeren
2088489_0002.png
Spørgsmål
Hvilke muligheder findes der inden for EU’s konkurrence-
og indre markedsregler for
gennem afgiftspolitik at favorisere varer, der har et lavere klimaaftryk som følge af kort
eller ingen transport? Det er velkendt, at transporten af varer har et tydeligt klimaaftryk.
Derfor giver det mening at skabe incitamenter til at handle så lokalt som muligt. Et "køb
dansk" mærke eller fremstød er imidlertid i
strid med EU’s regler. Derfor bedes ministe-
ren oplyse, hvilke andre fiskale værktøjer der inden for EU-reglerne kan tages i brug for
at skabe incitament til at handle varer, der er produceret lokalt og således ikke behøves
transporteret.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der er tale om et omfattende og bredt formuleret
spørgsmål, som det er vanskeligt at svare fyldestgørende på, da spørgsmålet ikke indehol-
der en konkret model, som kan vurderes.
Formålet med EU’s
konkurrence- og indre markedsregler er at sikre frihandel og fri kon-
kurrence i det indre marked navnlig gennem ophævelse af told og toldlignende afgifter,
kvantitative handelsrestriktioner og interne diskriminerende afgifter. Derudover er det
som udgangspunkt forbudt at fremme nationale produkter gennem statsstøtteordninger,
som reelt eller potentielt påvirker konkurrencen og samhandelen mellem medlemssta-
terne.
Det vil derfor som udgangspunkt være i strid med EU-retten at indrette afgiftssystemet
på en måde, der direkte eller indirekte forskelsbehandler danske varer og importerede va-
rer.
Med hensyn til udtrykket
”fiskale værktøjer”,
som omtales i spørgsmålet, bemærkes, at
dette kan dække over en række forskelligartede initiativer, som fx en klimaafgift på varer,
der transporteres over en vis distance, en differentiering i det danske afgiftssystem, der
lemper afgifterne for varer, der ikke transporteres på tværs af landet eller direkte skatte-
fordele for virksomheder, der afsætter deres varer i nærheden af produktionsstedet. Hvor-
vidt sådanne ordninger vil være i overensstemmelse med EU-retten, vil afhænge af den
konkrete udformning af reglerne.
Derudover bemærkes, at et fiskalt initiativ, der skal skabe incitament til at handle varer,
der er produceret lokalt, fx ved at pålægge en afgift på grundlag af transportafstanden fra
produktionssted til salgssted, vurderes at være særdeles vanskelig at administrere for både
virksomhederne og myndighederne.
Dertil kommer, at der ikke vil være nogen reel mulighed for at kontrollere, hvor langt en
vare er transporteret. Det kan endvidere ikke udelukkes, at en sådan ordning vil blive be-
tragtet som indirekte diskrimination, hvis ordningen i praksis fører til forskelsbehandling
af udenlandske varer. Endelig har erfaringerne vist, at det generelt er vanskeligt at indføre
nye typer af afgifter.
Side 2 af 2