Notat
27. marts 2020
J.nr. 2020-3186
Kontor: MAT
Initialer:HMH
Notat til Folketingets Europaudvalg
Orientering om kommissionsbeslutning om moms- og toldfri import af varer, der er nød-
vendige for at bekæmpe effekterne af COVID 19 udbruddet i 2020.
Intet KOM. nr.
1. Resumé
Til udvalgets orientering sendes notat om en kommende kommissionsbeslutning om at gøre import af varer,
der er nødvendige for at bekæmpe COVID-19 udbruddet moms- og toldfri ved import til de EU-medlems-
stater, der har bedt om at blive inkluderet. Kommissionen har den 26. marts 2020 fremsendt udkast til
Kommissionens beslutning, som omfatter alle EU-medlemsstaterne samt UK. Forslaget vil inden for få
dage blive vedtaget af Kommissionen. Udkastet til beslutning gør det muligt for aktører omfattet af hhv.
Rådets forordning 1186/2009 artikel 74, og Rådets direktiv 2009/132/EF artikel 53, at indføre
varer, der opfylder de i beslutningen fastlagte kriterier, moms og toldfrit i perioden 30. januar 2020 til 31.
juli 2020. Udkastet til beslutning vurderes ikke umiddelbart at have nævneværdige statsfinansielle konse-
kvenser, ligesom der ikke er konsekvenser for dansk ret. Regeringen er positiv over for udkastet til Kom-
missionens beslutning.
2. Baggrund
Kommissionen har den 26. marts 2020 fremlagt udkast til kommisionsbeslutning, der in-
den for få dage vil blive vedtaget af Kommissionen i hasteprocedure. Med baggrund i Rå-
dets Forordning 1186/2009 artikel 74 og Rådets direktiv 2009/132/EF artikel 53 kan
medlemsstaterne anmode Kommissionen om at vedtage en beslutning, der gør en række
varer, der importeres til EU fra 3. lande, moms- og toldfri, hvis de importeres af statslige
organisationer mm. og anvendes i katastrofesituationer. Kommissionen vurderer, at den
nuværende COVID-19 pandemi udgør en sådan katastrofe. Udkastet til beslutning er
fremsat på baggrund af anmodninger fra alle 27 medlemsstater samt UK, som derfor alle
inkluderes i beslutningen.
Udkastet til beslutning vedtages af Kommissionen efter en 24 timers høring af alle med-
lemsstater. Fristen er den 27. marts kl. 12. Udkastet er ikke modtaget i dansk sprogver-
sion.
3. Formål og indhold
Udkastet til beslutning har til formål at gøre de omfattede varer moms- og toldfri ved ind-
førsel til EU, når de importeres af de omfattede aktører og anvendes til de formål, der er
fastlagt i beslutningen.