Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2089457_0001.png
10. oktober 2019
Internationalt Politikon-
tor
Sagsbeh: Emil Thomas Hilligsøe
Thomsager
Sagsnr.: 2019-614-1077
Dok.:
1241272
Dato:
Kontor:
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-505/19, WS mod Bundesrepu-
blik Deutschland
1. Indledning
Verwaltungsgericht Wiesbaden i Tyskland har forelagt seks præjudicielle
spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af princippet om forbud
mod dobbeltstraf og reglerne om databeskyttelse på området for Interpols
1
arbejde. Navnlig det femte spørgsmål er af dansk interesse.
Det femte spørgsmål vedrører, hvorvidt Interpol råder over et tilstrækkeligt
databeskyttelsesniveau, når der samtidig ikke er truffet afgørelse om til-
strækkeligheden af beskyttelsesniveauet i medfør af artikel 36 i retshåndhæ-
velsesdirektivet
2
og/eller fastsat bestemmelser om fornødne garantier, jf. ar-
tikel 37.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Den konkrete sag drejer sig om, at Interpol har registreret en efterlysning
(en såkaldt ”Red
Notice”), som hidrører fra en stat uden for EU, og hvor
efterforskningen af den person, som efterlysningen vedrører (sagsøger i den
tyske sag), blev indstillet af en tysk anklagemyndighed mod betaling af et
pålagt beløb.
Sagsøger har bl.a. gjort gældende, at medlemsstaternes behandling af per-
sonoplysninger om ham registreret hos Interpol
som en ”Red Notice”
er i
strid med retshåndhævelsesdirektivet, idet behandling efter direktivets arti-
kel 8, stk. 1, kun er lovlig, hvis den sker på grundlag af EU-retten. Det følger
1
2
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Den Internationale Kriminalpolitiorganisation
Direktiv (EU) 2016/680. Implementeret i dansk ret ved lov nr. 410 af 27. april 2017 om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-505/19, WS mod Bundesrepublik Deutschland
endvidere af 25. betragtning til retshåndhævelsesdirektivet, at grundlæg-
gende rettigheder og frihedsrettigheder med hensyn til elektronisk behand-
ling af personoplysninger skal sikres ved udvekslingen af personoplysninger
med Interpol. På den baggrund anfører sagsøger, at medlemsstaterne alene
må behandle oplysninger registreret hos Interpol, der er i overensstemmelse
med EU-retten.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreligger en afgørelse fra EU-
Kommissionen om tilstrækkeligheden af Interpols databeskyttelsesniveau,
jf. retshåndhævelsesdirektivets artikel 36.
3. Den danske interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen, fordi den rejser principielle spørgsmål
om kompetente myndigheders adgang til at udveksle personoplysninger
med tredjelande og internationale organisationer
herunder en organisation
som Interpol
i medfør af retshåndhævelsesdirektivet.
4. Regeringens synspunkter i sagen
Til brug for besvarelsen af spørgsmål fem om, hvorvidt Interpol råder over
et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, når der ikke er truffet afgørelse om
tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i medfør af artikel 36 i retshån-
dhævelsesdirektivet og/eller fastsat bestemmelser om fornødne garantier i
medfør af artikel 37 i direktivet, vil regeringen gøre to argumenter gæl-
dende.
For det første vil regeringen argumentere for, at EU-Domstolen bør udvise
tilbageholdenhed i forhold til EU-Kommissionens kompetence efter rets-
håndhævelsesdirektivets artikel 36 til at vurdere, hvorvidt et tredjeland, et
område eller en eller flere specifikke sektorer i et tredjeland, eller en inter-
national organisation sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Mens EU-
Domstolen utvivlsomt har kompetence til at vurdere, hvorvidt EU-Kommis-
sionens afgørelser er korrekte, vil det være at foregribe en endnu ikke truffet
afgørelse, hvis EU-Domstolen
allerede inden EU-Kommissionen har truf-
fet en afgørelse
vurderer, hvorvidt Interpol har et tilstrækkeligt beskyttel-
sesniveau.
For det andet vil regeringen argumentere for, at uanset at EU-Kommissio-
nen ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt beskyttelsesniveauet hos Interpol
er tilstrækkeligt, kan EU-medlemsstaterne fortsat udveksle oplysninger med
Interpol i medfør af artikel 37 i retshåndhævelsesdirektivet.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-505/19, WS mod Bundesrepublik Deutschland
2089457_0003.png
I medfør af retshåndhævelsesdirektivets artikel 37 kan medlemsstaterne,
hvor der ikke er truffet afgørelse af Kommissionen, jf. artikel 36, stk. 3,
overføre oplysninger, hvis der er givet de fornødne garantier i et juridisk
bindende instrument, der sikrer beskyttelsen af personoplysninger (stk. 1,
litra a), eller hvis den dataansvarlige har vurderet samtlige de forhold, der
har indflydelse på overførslen, og på grundlag af denne vurdering, konklu-
derer, at de fornødne garantier for beskyttelsen af personoplysninger er til
stede (stk. 1, litra b).
Det er således op til de dataansvarlige
3
, kompetente myndigheder i de en-
kelte medlemsstater at vurdere, hvorvidt der foreligger fornødne garantier i
et retligt bindende instrument, eller om der på baggrund af en konkret vur-
dering af alle forhold i forbindelse med overførslen af personoplysninger
kan konkluderes, at der findes de fornødne garantier, hvad angår beskyttel-
sen af personoplysninger. Sidstnævnte kræver imidlertid, at den dataansvar-
lige konkret underretter tilsynsmyndigheden herom, samt at der stilles rele-
vant dokumentation til rådighed for tilsynsmyndigheder om f.eks. begrun-
delsen for overførslen mv.
Interpols behandling af personoplysninger er underlagt Interpols Rules of
Processing Data (RPD), der er et retligt bindende regelsæt. Regelsættet in-
deholder en række nærmere angivne betingelser for behandling af person-
oplysninger.
Regeringen vil i den forbindelse argumentere for, at Interpols RPD udgør et
retligt bindende dokument som krævet i retshåndhævelseslovens artikel 37,
stk. 1, litra a, der sikrer de fornødne garantier, hvad angår behandlingen af
personoplysninger.
Regeringen vil endvidere argumentere for, at retshåndhævelsesdirektivets
artikel 37, stk. 1, litra b, efter omstændighederne vil kunne danne selvstæn-
digt grundlag for overførsel af oplysninger til Interpol.
Regeringen vil endelig argumentere for, at hvis det femte spørgsmål skal
forstås således, at EU-Domstolen skal tage stilling til, om Unionens med-
lemslande kan overføre oplysninger til Interpol, hvis hverken retshåndhæ-
velsesdirektivet artikel 36 eller 37 finder anvendelse, vil en overførsel af
3
Det følger af direktivets betragtning 64, at der kun bør finde overførsel sted ved kompe-
tente myndigheder, der fungerer som dataansvarlige, medmindre databehandlere har fået
udtrykkelige instrukser om overførsel på vegne af dataansvarlige.
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-505/19, WS mod Bundesrepublik Deutschland
personoplysninger efter omstændighederne kunne finde sted i medfør af
retshåndhævelsesdirektivets artikel 38.
4