EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 531
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. april 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-826/18

Titel og kort sagsresumé

Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)

Emne:

Klageberettigede i sager om adgang til miljøoplysninger

(Århus-konventionen)

Spørgsmål:

1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra

adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke

drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed

(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende:

2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at

offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage

og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for

offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle

krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i

konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved

betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)

på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og

herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?

3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

den berørte offentligheds (public concerned) adgang til

klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til

offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel

6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares

benægtende:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Til orientering:

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Proces-

skridt

Dato

23.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse, der afskærer den berørte

offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og

domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med

rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke

har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til

afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens

omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når

det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,

eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte

EUretlige garantier?

6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5

blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden

(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den

berørte offentlighed (public concerned)?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-806/18

Titel og kort sagsresumé

Er en national straffebestemmelse, hvorefter det er strafbart for

en statsborger fra et tredjeland at opholde sig på nederlandsk

område, efter at der er blevet udstedt et indrejseforbud over for

ham i henhold til artikel 66a, stk. 7, i udlændingeloven af 2000,

og det på grundlag af national ret ligger fast, at denne

udlænding ikke har lovligt ophold i Nederlandene, og det

endvidere ligger fast, at etaperne i tilbagesendelsesproceduren i

henhold til tilbagesendelsesdirektivet er afsluttet, men den

faktiske tilbagesendelse ikke har fundet sted, forenelig med EU-

retten, særligt Domstolens dom af 26. juli 2017 i sagen

Ouhrami mod Nederlandene (sag C-225/16,

ECLI:EU:C:2017:590, præmis 49), hvorefter det i

tilbagesendelsesdirektivets artikel 11 omhandlede

indrejseforbud først får »retsvirkning« fra tidspunktet for

udlændingens tilbagesendelse til dennes oprindelsesland eller et

andet tredjeland?

DHU Arzneimittel m.fl.

1. Indeholder artikel 69 i direktiv 2001/83/EF udtømmende

kriterier vedrørende det tilladte indhold af indlægssedlen til de i

artikel 14, stk. 1, omhandlede lægemidler, eller kan der

medtages andre oplysninger som omhandlet i artikel 62 i

direktiv 2001/83/EF?

2. Kan oplysninger om doseringen af de lægemidler, der er

omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF, være

oplysninger, der kan være nyttige for patienten som omhandlet

i artikel 62 i direktiv 2001/83/EF?

Europa-Kommissionen mod Republikken Finland

Påstande:

—Det

fastslås, at Republikken Finland, idet den

siden 2011 gentagne gange har givet tilladelse til forårsjagt på

hankøns edderfugle (Somateria mollissima) i regionen Åland,

ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4,

og artikel 9, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Proces

skridt

Dato

23.04.20

Forenede

sager

C-101/19

C-102/19

Lægemiddelstyrelsen

Dom

23.04.20

C-217/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-507/18

C-640/18

C-710/18

direktiv 2009/147/EF (1) af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle.

—Republikken

Finland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI

1) Skal artikel 9 i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at en

sammenslutning af advokater, der har specialiseret sig i

retsbeskyttelse af en kategori af personer med anden seksuel

orientering, og hvis vedtægter erklærer, at sammenslutningen

har til formål at fremme kulturen og respekten for kategoriens

rettigheder, automatisk skal opfattes som eksponent for en

fælles interesse og som en formodet nonprofit-organisation, der

har søgsmålsinteresse, og i denne forbindelse også kan anlægge

erstatningssøgsmål, i tilfælde af handlinger, som anses for at

være udtryk for forskelsbehandling af denne kategori?

2) Omfatter anvendelsesområdet for beskyttelsen mod

forskelsbehandling i medfør af direktiv 2000/78/EF, ifølge den

korrekte fortolkning af dets artikel 2 og 3, en erklæring, som er

fremført inden for rammerne af ytringsfriheden, og som er

vendt mod kategorien af homoseksuelle, hvormed den

adspurgte i et interview i et radiounderholdningsprogram har

erklæret, at han aldrig ville ansætte eller samarbejde med

homoseksuelle i sin virksomhed, selv om han på det

omhandlede tidspunkt ikke gennemførte eller havde til hensigt

at gennemføre en rekruttering?

Wagram Invest

–

Tillader begrebet et pålideligt billede, der er omhandlet i

artikel 2, stk. 3, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli

1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer, at der ved

et aktieselskabs køb af et finansielt aktiv opføres et nedslag som

en udgift i resultatopgørelsen i tilknytning til en gæld på over et

år, der ikke er rentebærende, og at der opføres en

anskaffelsespris for det finansielle aktiv på aktivsiden i balancen

med fradrag af nævnte nedslag, i lyset af de principper for

værdiansættelse, der fremgår af ovennævnte direktivs artikel 32.

–

Skal formuleringen »i særlige tilfælde«, der betinger

anvendelsen af artikel 2, stk. 5, i Rådets fjerde direktiv

78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af [EØF-]traktatens

artikel 54, stk. 3, litra g), [nu artikel 50, stk. 2, litra g), TEUF]

om årsregnskaberne for visse selskabsformer, og som tillader, at

det undlades at anvende en (anden) bestemmelse i nævnte

direktiv, fortolkes således, at denne bestemmelse kun kan finde

anvendelse, såfremt det fastslås, at princippet om et pålideligt

billede ikke kan opfyldes, hvis direktivets bestemmelser skal

overholdes, eventuelt suppleret med afgivelse af yderligere

oplysninger i noterne i overensstemmelse med nævnte direktivs

artikel 2, stk. 4?

–

Skal nævnte direktivs artikel 2, stk. 4, anvendes først, således

at det kun er, når afgivelse af yderligere oplysninger ikke gør det

muligt at sikre en effektiv anvendelse af det i direktivets artikel

2, stk. 3, fastsatte princip om et pålideligt billede, at

muligheden, der er indført ved direktivets artikel 2, stk. 5, for at

fravige en af direktivets bestemmelser kan finde anvendelse, og

kun i særlige tilfælde?

Land Niedersachsen

Skal artikel 45, stk. 2, TEUF og artikel 7, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.

april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for

Unionen fortolkes således, at de er til hinder for en

bestemmelse som den i § 16, stk. 2, i Tarifvertrag für den

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

23.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

23.04.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

23.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-28/19

C-44/19

C-161/19

öffentlichen Dienst der Länder (overenskomstaftale for

delstaternes offentlige tjeneste, herefter »TV-L«), hvorefter

relevant erhvervserfaring, som er opnået hos den hidtidige

arbejdsgiver, har en privilegeret stilling ved indplaceringen på

trin i et overenskomstmæssigt lønsystem efter genansættelse,

idet denne erhvervserfaring i henhold til TV-L’s § 16, stk. 2,

andet punktum, anerkendes uden begrænsning, mens relevant

erhvervserfaring, der er opnået hos andre arbejdsgivere, i

henhold til TV-L’s § 16, stk. 2, tredje punktum, kun anerkendes

med højst tre år, når denne privilegerede stilling er påbudt i

henhold til EU-retten ved § 4, stk. 4, i rammeaftalen om

tidsbegrænsede ansættelsesforhold, som er indeholdt i bilaget til

Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS,

UNICE og CEEP?

Ryanair

Skal artikel 23, stk. 1, 2. andet punktum, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om

fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

fortolkes således, at et onlinegebyr ved check-in, et

»administrationsgebyr« for køb med kreditkort, som tillægges

billetprisen, og momsen på flybilletpriser og valgfrie

tillægsydelser til indenlandske flyvninger er omfattet af

kategorien obligatoriske og forudseelige pristillæg eller valgfrie

pristillæg?

Skal artikel 23, stk. 1, fjerde punktum, i forordning nr.

1008/2008 fortolkes således, at der med ordet »valgfrie« tages

sigte på pristillæg, som størstedelen af forbrugerne er i stand til

at undgå?

Repsol Petróleo

Er en fortolkning af artikel 47, stk. 1, litra b), i lov om

punktafgifter, hvorefter punktafgiften for mineralolier pålægges

egetforbruget af energiprodukter på et raffinaderi med hensyn

til den andel, der anvendes til fremstilling af produkter, som

ikke er energiprodukter, i overensstemmelse med EU-retten,

nærmere bestemt artikel 21, stk. 3, i direktiv 2003/96?

Følgende betingelser er opfyldt:

i) de energiprodukter, der anvendes til egetforbruget på

raffinaderiet, er blevet fremstillet på selvsamme raffinaderi

ii) disse produkter anvendes som brændstof i forbindelse med

fremstillingen af mineralolier under punktafgiftssuspension

iii) egetforbruget er forbundet med produktion af

energiprodukter på det samme anlæg, og

iv) i forbindelse med denne produktionsproces som helhed

[fremstilles der] ud over energiprodukter andre uundgåelige og

uønskede restprodukter, som ikke anses for at være

energiprodukter i henhold til artikel 2 i direktiv 2003/96 (f.eks.

svovl, som fjernes fra de energiprodukter, der produceres under

denne fremstillingsproces).

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Påstande:

—Det

fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, idet den tillader

forårsjagt på skovsneppe i delstaten Niederösterreich.

—Republikken

Østrig tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Transport-, og

Boligministeriet

Dom

23.04.20

Skatteministeriet

Energistyrelsen

23.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-237/19

Forenede

sager

C-924/19

PPU

C-925/19

PPU

Gömböc

1) Skal artikel 3, stk. 1, litra e), [nr. ii),] i direktiv 2008/95/EF af

22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således,

at tegn, der udelukkende består af udformningen af en vare,

a) kun kan undersøges, hvis udformningen er nødvendig for at

opnå det ønskede tekniske resultat på grundlag af den grafiske

gengivelse, der fremgår af registreringen, eller

b) kan den relevante kundekreds’ opfattelse også tages i

betragtning? Med andre ord: kan det tages i betragtning, at den

relevante kundekreds ved, at den udformning, der ønskes

registreret, er nødvendig for at opnå det ønskede tekniske

resultat?

2) Skal artikel 3, stk. 1, litra e), [nr. iii),] i direktiv 2008/95/EF

af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således,

at registreringshindringen gør sig gældende for tegn, der

udelukkende består af udformningen af en vare, og med hensyn

til hvilke det kan fastslås, om udformningen giver varen en

væsentlig værdi, henset til den opfattelse eller det kendskab,

som køberen har til den vare, der er gengivet grafisk?

3) Skal artikel 3, stk. 1, litra e), [nr. iii),] i direktiv 2008/95/EF

af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således,

at registreringshindringen gør sig gældende for tegn, der

udelukkende består af en udformning,

a) som på grund af sin individuelle karakter allerede er omfattet

af beskyttelsen af design, eller

b) hvis æstetiske udseende i sig selv giver varen en form for

værdi?

Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Dél-alföldi

Regionális Igazgatóság m.fl.

1./ [motif d’irrecevabilité nouveau] Les dispositions relatives

aux demandes irrecevables de l’article 33 de la directive

2013/32/UE du Parlement européen et du Conseil du 26 juin

2013 relative à des procédures communes pour l’octroi et le

retrait de la protection internationale (refonte) (ci après la «

directive ‘procédures’ » peuvent-elles

être interprétées en ce

sens qu’elles font obstacle à la réglementation d’un État

membre en vertu de laquelle une demande est irrecevable dans

le cadre de la procédure d’asile lorsque le demandeur est arrivé

en Hongrie par un pays où il n’est pas exposé à des

persécutions ou à un risque d’atteintes graves, ou dans

lequel

une protection d’un niveau adéquat est garantie?

2./ [conduite d’une procédure d’asile] a) Faut-il

interpréter

l’article 6 et l’article 38, paragraphe 4, de la directive «

procédures », ainsi que son considérant 34, qui impose une

obligation d’examen

des demandes de protection internationale,

lus conjointement à l’article 18 de la charte des droits

fondamentaux (ci après la « Charte »), en ce sens que l’autorité

compétente en matière d’asile d’un État membre doit garantir

au demandeur la possibilité

d’un enclenchement de la

procédure d’asile dans le cas où elle n’a pas examiné sur le fond

la demande d’asile en invoquant le motif d’irrecevabilité évoqué

à la question 1 ci dessus, puis a éloigné ledit demandeur vers un

État tiers qui, toutefois, n’a

pas réadmis celui ci?

[...]

5./ [recours effectif en ce qui concerne la décision modifiant le

pays de retour] Faut-il

interpréter l’article 13 de la directive «

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

23.04.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

23.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-650/17

C-560/18

C-627/18

retour », aux termes duquel le ressortissant d’un pays tiers

dispose d’une voie de recours

effective pour attaquer les «

décisions liées au retour », lu conjointement à l’article 47 de la

Charte, en ce sens qu’il faut qu’une juridiction examine au

moins une fois un recours introduit contre la décision

modifiant le pays de retour, lorsque le recours prévu dans ce

cas par le droit de l’État membre n’est pas un recours effectif ?

1. Er et produkt kun beskyttet i henhold til artikel 3, litra a), i

forordning (EF) nr. 469/2009 af et grundpatent, der er i kraft,

når det hører til den genstand for beskyttelsen, der er defineret

ved patentkravene, og dermed stilles til rådighed for fagmanden

som en konkret repræsentation? 2. Er betingelserne i artikel 3,

litra a), i forordning (EF) nr. 469/2009 således ikke

tilstrækkeligt opfyldt, hvis det omhandlede produkt ganske vist

opfylder den generelle funktionsmæssige definition af en klasse

af aktive ingredienser, som er indeholdt i patentkravene, men

derudover ikke fremgår individualiseret som en konkret

repræsentation af den viden, der er beskyttet ved

grundpatentet? 3. Er produktet ikke beskyttet ved artikel 3, litra

a), i forordning (EF) nr. 469/2009 af et grundpatent, der er i

kraft, allerede fordi det, selv om det er omfattet af den

funktionsmæssige definition i patentkravene, først er blevet

udviklet efter ansøgningstidspunktet for grundpatentet på

grundlag af en selvstændig opfindelse?

Izba Gospodarcza Producentów i Operatorów Urządzeń

Rozrywkowych mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den Europæiske Unions Rets kendelse af 10. juli

2018 i sag T-514/15, Izba Gospodarcza Producentów i

Operatorów Urządzeń Rozrywkowych mod Kommissionen,

ophæves.

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 12. juni 2015,

GESTDEM 2015/1291, om afslag på at give appellanten

aktindsigt i den udførlige udtalelse, som Europa-

Kommissionen afgav i forbindelse med informationsprocedure

2014/537/PL, og af 17. juli 2015, GESTDEM 2015/1291, om

afslag på at give appellanten aktindsigt i den udførlige udtalelse,

som Republikken Malta afgav i forbindelse med

informationsprocedure 2014/537/PL, annulleres, og Europa-

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at

betale appellantens omkostninger.

—

Subsidiært, såfremt Domstolen ikke måtte finde, at sagen er

moden til påkendelse, hjemvises sagen til Den Europæiske

Unions Ret til pådømmelse, og afgørelsen om

sagsomkostningerne udsættes.

Nelson Antunes da Cunha

1. Finder den forældelsesfrist for udøvelse af beføjelserne til at

tilbagesøge støtte, som er fastsat i artikel 17, stk. 1, i Rådets

forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af

regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde kun anvendelse i forholdet

mellem Den Europæiske Union og den medlemsstat, der var

adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, eller

ligeledes i forholdet mellem denne stat og den indsigende part i

dennes egenskab af modtager af den støtte, der blev anset for

uforenelig med fællesmarkedet?

2. Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist også

finder anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er

adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

30.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.04.20

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

30.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-638/18

C-693/18

modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med

fællesmarkedet, skal denne frist da kun anses for at finde

anvendelse under proceduren for vedtagelse af afgørelsen om

tilbagesøgning eller ligeledes under fuldbyrdelsen heraf?

3. Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist finder

anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er

adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og

modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med

fællesmarkedet, skal denne frist da anses for afbrudt af enhver

foranstaltning vedrørende den ulovlige støtte, der træffes af

Kommissionen eller medlemsstaten, selv om disse ikke blev

meddelt modtageren af den støtte, der skal tilbagebetales?

4. Er artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af

13. juli 2015 og de EU-retlige principper, nærmere bestemt

effektivitetsprincippet og princippet om, at statsstøtte er

uforenelig med det indre marked, til hinder, at en

forældelsesfrist, der er kortere end den i forordningens artikel

17 fastsatte, såsom den i den civile lovbogs artikel 310, stk. 1,

litra d), fastsatte forældelsesfrist, anvendes på påløbne renter af

den støtte, der skal tilbagesøges?

Europa-Kommissionen mod Rumænien

—

Det fastslås, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF,

sammenholdt med bilag XI hertil, idet den ikke i 2007

systematisk og konsekvent har overholdt de daglige

grænseværdier for koncentrationer af PM10, og ikke fra 2007 til

og med 2014, med undtagelse af 2013, systematisk og

konsekvent har overholdt de årlige grænseværdier for

koncentrationer af PM10 i zone RO32101 Bukarest.

—

Det

fastslås, at Rumænien for så vidt angår zone RO32101 Bukarest

fra den 11. juni 2010 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF, sammenholdt med del

A i bilag XV hertil, navnlig forpligtelsen i artikel 23, stk. 1,

andet afsnit, om at sikre, at perioden med overskridelse af

grænseværdierne for koncentrationer af PM10 bliver så kort

som mulig.

—

Rumænien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

CLCV e.a.

1) Fortolkning af begrebet anordning

1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i

forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer

manipulationsanordning (defeat device)?

1-2: Kan et program, der er installeret i

motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker

denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?

2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem

2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,

som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.

715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat

device)?

2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende

teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og

reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller

indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,

der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.

EGR-teknologien?

3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat

device)

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

30.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-772/18

3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i

tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.

715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på

under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af

emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå

godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som

omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?

3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i

bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel

5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?

3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-

1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis

emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun

finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete

tilfælde, når netop de forhold, hvorunder

–

når de registreres

–

emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse

godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske

kørselsforhold?

4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser

4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,

stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?

4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses

bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat

device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer

eller opjusterer driften af en del af

emissionsbegrænsningssystemet?

4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en

del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod

beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,

som kan begrunde tilstedeværelsen af en

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra

a)?

Yhtiö A

1. Er størrelsen af den fordel, som en privatperson opnår som

følge af en angivelig varemærkekrænkelse, relevant for

bedømmelsen af, om denne persons adfærd udgør

erhvervsmæssig brug af et varemærke som omhandlet i

varemærkedirektivets artikel 5, stk. 1, eller en rent privat

adfærd? Er det, når en privatperson gør brug af varemærket, en

betingelse for erhvervsmæssig brug, at andre kriterier end

opnåelse af økonomiske fordele af den pågældende handel

vedrørende varemærket er opfyldt?

2. Såfremt det forudsættes, at den økonomiske fordel har en vis

betydning, og det på grund af den ringe størrelse af den

økonomiske fordel, som en person har opnået, og den

manglende opfyldelse af eventuelle andre kriterier for

erhvervsmæssig brug ikke kan lægges til grund, at den

pågældende person har benyttet et varemærke til egen

erhvervsmæssig brug, er betingelsen om erhvervsmæssig brug

som omhandlet i varemærkedirektivets artikel 5, stk. 1, da

opfyldt, når privatpersonen har benyttet varemærket for en

anden i forbindelse med denne andens erhvervsaktivitet, selv

om personen ikke er ansat hos denne som arbejdstager?

3. Gør en person, der opbevarer varer, brug af et varemærke

som omhandlet i varemærkedirektivets artikel 5, stk. 1, og stk.

3, litra b), når varerne, der er forsynet med et varemærke og

sendt til en medlemsstat, hvor de er overgået til fri omsætning,

modtages og opbevares for et selskab af en person, som har

varerne i sin besiddelse, som ikke driver erhvervsmæssig

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

30.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-810/18

C-815/18

virksomhed med im- og eksport af varer og som heller ikke har

tilladelse til at forvalte et toldoplag og et afgiftsoplag?

4. Kan det lægges til grund, at en person importerer varer, der

er forsynet med et varemærke, som omhandlet i

varemærkedirektivets artikel 5, stk. 3, litra c), når varerne ikke

importeres på denne persons ordre, men denne stiller sin

adresse til rådighed for en videresælger af varerne og for

videresælgeren modtager varerne, der er overgået til fri

omsætning i medlemsstaten, har dem i sin besiddelse i nogle

uger samt udleverer dem til transport til et tredjeland uden for

EU med henblik på videresalg i det pågældende land

DHL Logistics

Skal underposition 8525 80 91 i den kombinerede nomenklatur,

som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr.

2658/87 af 23. juni 1987 om told- og statistiknomenklaturen

og Den Fælles Toldtarif, således som den fremgår af de

forklarende bemærkninger, der i 2011 er offentliggjort i

henhold til denneforordning (Kommissionens meddelelse

2011/C 137/01), fortolkes således, at varer såsom de digitale

videokameraer, der er genstand for den foreliggende sag, kan

tariferes i denne underposition, selv om de kun kan optage og

lagre video med en opløsning, der er mindre end 800 × 600

pixels, nærmere bestemt 720 x 576 pixels, og deres anden

funktion

–

optagelse og lagring af stillbilleder

–

er begrænset til

en opløsning, der er mindre end 1600 x 1200 pixels

(megapixels)?

Federatie Nederlandse Vakbeweging

1. Skal Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.

december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997, L 18, s. 1, herefter

»udstationeringsdirektivet«) fortolkes således, at det også finder

anvendelse på en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør

i forbindelse med international vejtransport og således udfører

sit arbejde i mere end en medlemsstat?

2(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, på grundlag af

hvilket kriterium eller ud fra hvilke synspunkter skal det da

afgøres, om en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør i

forbindelse med international vejtransport, er udstationeret »på

en medlemsstats område« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 1, stk. 1 og 3, og om denne

arbejdstager »i en bestemt periode udfører arbejde på en anden

medlemsstats område end den, hvor arbejdstageren

sædvanligvis udfører sit arbejde« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 2, stk. 1?

2(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 2(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald hvilken, at den virksomhed,

der udstationerer den i spørgsmål

2(a) omhandlede arbejdstager, er forbundet

–

eksempelvis i

koncernsammenhæng– med den virksomhed, som

arbejdstageren er udstationeret til?

2(c). Såfremt den i spørgsmål 2(a) omhandlede arbejdstagers

arbejde delvist består i cabotagetransport

–

dvs. transport, der

udelukkende foretages i en anden medlemsstat end den

medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit

arbejde

–

må denne arbejdstager da for denne del af

beskæftigelsen under alle omstændigheder anses for at arbejde

midlertidigt i den førstnævnte medlemsstat? I bekræftende fald

gælder der herved en undergrænse eksempelvis i form af en

Toldstyrelsen

Dom

30.04.20

Transport- og

Boligministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen:

30.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-5/19

minimumsperiode pr. måned, hvor cabotagetransporten finder

sted?

3(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, hvorledes skal

begrebet »kollektive aftaler […], der finder generel anvendelse«

som omhandlet i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, og

stk. 8, første afsnit, fortolkes? Er der tale om et selvstændig

EU-retligt begreb, og er det således tilstrækkeligt, at de i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8, første afsnit,

omhandlede betingelser er opfyldt i faktisk henseende, eller

kræver disse bestemmelser også, at det er fastslået, at den

kollektive arbejdsaftale finder generel anvendelse i henhold til

national ret?

3(b). Såfremt en kollektiv arbejdsaftale ikke kan betragtes som

en aftale, der finder generel anvendelse som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1 og stk. 8, første afsnit,

er artikel 56 TEUF da til hinder for, at en virksomhed, der er

etableret i en medlemsstat, og som udstationerer en

arbejdstager på en anden medlemsstats område, i henhold til en

kontrakt er forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i en

sådan kollektiv arbejdsaftale, der gælder i den sidstnævnte

medlemsstat?

Оvergas Mrezhi

et Balgarska gazova asotsiatsia

1. Er en national foranstaltning, som den foreliggende, der er

fastsat i artikel 35 i Zakon za energetikata (energiloven) og

nærmere udformet i artikel 11 i Naredba no 2 za regulirane na

tsenite na prirodnia gaz (bekendtgørelse nr. 2 om regulering af

priser på naturgas) udstedt af Darzhavnata Komisia za

energiyno i vodno regulirane (statslig kommission til regulering

af energi og vand, herefter »KEVR«) af 19. marts 2013,

hvorefter den samlede finansielle byrde, der er forbundet med

offentlige serviceforpligtelser, som er pålagt

energivirksomhederne, skal bæres af kunderne, lovlig i henhold

til artikel 36 og 38 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 3 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler

for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

2003/55/EF, i betragtning af, at:

а) den økonomiske byrde, der hidrører fra offentlige

serviceforpligtelser, ikke rammer alle energivirksomheder

b) de omkostninger, der hidrører fra offentlige

serviceforpligtelser, hovedsageligt bæres af de endelige kunder,

som ikke kan anfægte dem, selv om de køber naturgas fra

slutleverandører til frit fastsatte priser

c) der mangler en differentiering af den økonomiske byrde, der

følger af opfyldelsen af de offentlige serviceforpligtelser, og

som overtages af forskellige typer af kunder

d) der mangler en tidsbegrænsning for anvendelsen af denne

foranstaltning

e) beregningen af værdien af de offentlige serviceforpligtelser

foretages på grundlag af afregningsmetoden for omkostninger

efter en prognosemodel. 2. Er en national lovbestemmelse som

den i § 5 i overgangs- og slutbestemmelserne i Zakon za

normativnite aktove (lov om normative retsakter), der fritager

KEVR for forpligtelserne i artikel 26-28 Zakon za normativnite

aktove (lov om normative retsakter) og særligt for de

forpligtelser, der består i ved udstedelsen af en normativ retsakt

af en lavere rangorden at respektere principperne om

nødvendighed, begrundelse, forudsigelighed, gennemsigtighed,

sammenhæng, subsidiaritet, proportionalitet og stabilitet, og i at

Energistyrelsen

Dom

30.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-184/19

C-191/19

C-211/19

C-254/19

gennemføre en offentlig høring med borgere og juridiske

personer, og i forvejen at offentliggøre udkastet med en

begrundelse samt i at fremlægge begrundelser, også med hensyn

til foreneligheden med EU-retten, lovlig i henhold til artikel 3 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli

2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om

ophævelse af direktiv 2003/55/EF under hensyntagen til 44.,

47., 48. og 49. betragtning til dette direktiv?

Hecta Viticol

1) Er bestemmelserne i artikel 7, 11 [og] 15 i Rådets direktiv

92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af

punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer samt bestemmelserne i artikel 5 i Rådets direktiv

92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af

punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

til hinder for bestemmelserne i artikel I, nr. 21, og artikel IV,

stk. 1, i lovdekret nr. 54/2010 af 23. juni 2010 om en række

foranstaltninger for at modvirke afgiftsunddragelse?

2) Er retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af

den berettigede forventning til hinder for bestemmelserne i

artikel I, nr. 21, og artikel IV, stk. 1, i lovdekret n. 54/2010 af

23. juni 2010 om en række foranstaltninger for at modvirke

afgiftsunddragelse, der ændrer punktafgiftssatsen for andre

ikke-mousserende gærede drikkevarer end øl og vin?

Air Nostrum

1. Udgør en ændring af reservationen for en luftfartspassager,

der er mødt frem til indcheckning i lufthavnen, og som har en

bekræftet reservation til en bestemt flyvning, til en senere

afgang mod passagerens vilje et tilfælde af boardingafvisning

som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, når

den flyvning, som passagerens bekræftede reservation gælder

for, fortsat gennemføres?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Finder

bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning nr.

261/2004 analog anvendelse på tilfælde af boardingafvisning

som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 261/2004?

Készenléti Rendőrség

1. Skal artikel 1, stk. 3, i [Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden] fortolkes således, at det

personelle anvendelsesområde for dette direktiv afgrænses af

artikel 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal

artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 89/391/EØF om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet da

fortolkes således, at artikel 2, nr. 1) og 2), i [Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter

i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden] ikke finder

anvendelse på politifolk, der er medlemmer af politiets

indsatsstyrkes professionelle personale?

Friends of the Irish Environment

1) Udgør en afgørelse om at forlænge varigheden af en

projektgodkendelse den aftale om et projekt, som udløser

artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter

»habitatdirektivet«)?

Skatteministeriet

Dom

30.04.20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

30.04.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen:

Dom

30.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

2) Påvirker nogen af de følgende betragtninger svaret på

spørgsmål 1) ovenfor? (A) Projektgodkendelsen (hvis varighed

skal forlænges) blev udstedt i medfør af en bestemmelse i

national ret, som ikke foretog en korrekt gennemførelse af

habitatdirektivet, idet lovgivningen fejlagtigt ligestillede en

passende vurdering i henhold til habitatdirektivet med en

vurdering af indvirkninger på miljøet i henhold til VVM-

direktivet (direktiv 2011/92/EU). (B) Den oprindeligt udstedte

projektgodkendelse angiver ikke, om ansøgningen om

godkendelse blev behandlet i henhold til fase 1 eller fase 2 i

habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og indeholder ikke

»fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og

konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl

for så vidt angår virkningerne af de arbejder, som var påtænkt

[på den] omhandlede [lokalitet]«, som krævet i henhold til sag

C-404/09, Kommissionen mod Spanien. (C) Godkendelsens

oprindelige periode er udløbet, og som følge heraf er

projektgodkendelsen ophørt med at have retsvirkninger for så

vidt angår hele projektet. Der kan ikke udføres nogen

projektarbejder i medfør af projektgodkendelsen i afventning af

den mulige forlængelse heraf. (D) Der er aldrig blevet udført

nogen projektarbejder i medfør af projektgodkendelsen.

3) Såfremt svaret på spørgsmål 1) er bekræftende, hvilke

betragtninger [skal] den kompetente myndighed da tage i

betragtning ved gennemførelsen af en fase 1- screening i

medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3? Skal den

kompetente myndighed f.eks. tage hensyn til nogle eller alle de

følgende betragtninger: (i) om der er sket ændringer i de

foreslåede arbejder og anvendelsen, (ii) om der er sket

ændringer i den miljømæssige baggrund, f.eks. i form af

udpegningen af europæiske lokaliteter efter datoen for

afgørelsen om at udstede projektgodkendelse, (iii) om der har

været nogen relevante ændringer i den videnskabelige viden,

f.eks. mere ajourførte undersøgelser af kvalificerede interesser i

europæiske lokaliteter? Skal den kompetente myndighed

alternativt vurdere hele projektets virkninger på miljøet?

4) Skal der sondres mellem (i) en projektgodkendelse, som

opstiller en frist for en aktivitets varighed (driftsfase), og (ii) en

projektgodkendelse, som kun opstiller en frist for den periode,

hvorunder der kan pågå opførelsesarbejder (opførelsesfase),

men

–

forudsat at opførelsesarbejderne færdiggøres inden for

denne frist

–

ikke opstiller nogen frist for aktiviteten eller

driften?

5) I hvilket omfang, om overhovedet, er en national rets pligt

til, så vidt muligt, at fortolke lovgivningen i overensstemmelse

med bestemmelserne i habitatdirektivet og Århuskonventionen

betinget af, at sagens parter udtrykkeligt har gjort disse

fortolkningsspørgsmål gældende? Nærmere bestemt: såfremt

national ret opstiller to beslutningsprocesser, hvoraf kun den

ene sikrer overholdelsen af habitatdirektivet, har den nationale

ret da pligt til at fortolke national lovgivning således, at det kun

er den beslutningsproces, som overholder direktivet, der kan

påberåbes, uanset at parterne i den for retten verserende sag

ikke udtrykkeligt har gjort netop denne fortolkning gældende?

6) Såfremt svaret på spørgsmål 2)(A) ovenfor medfører, at det

er relevant at overveje, om projektgodkendelsen (hvis varighed

skal forlænges) blev udstedt i medfør af en bestemmelse i

national ret, som ikke foretog en korrekt gennemførelse af

habitatdirektivet, skal den nationale ret da undlade at anvende

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-255/19

C-265/19

en regel i national retsplejelovgivning, som er til hinder for, at

en anfægtende part stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden af en

tidligere (udløbet) projektgodkendelse i forbindelse med en

efterfølgende ansøgning om projektgodkendelse? Er en sådan

regel i national retsplejelovgivning i strid med den

lovliggørelsespligt, der for nylig er blevet gentaget i sag C-

348/15, Stadt Wiener?

Secretary of State for the Home Department

1) Skal »beskyttelse i det land, hvor den pågældende er

statsborger« som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra e), og artikel

2, litra e) i [direktiv 2004/83/EF, »kvalifikationsdirektivet«]

forstås som en statslig beskyttelse?

2) Skal »beskyttelsestesten« eller »beskyttelsesvurderingen«

anvendes både ved afgørelsen af, om der er en velbegrundet

frygt for forfølgelse som omhandlet i [kvalifikationsdirektivets]

artikel 2, litra e), og ved afgørelsen af, om der findes beskyttelse

mod en sådan forfølgelse i henhold til [kvalifikationsdirektivets]

artikel 7, og er denne test eller denne vurdering i bekræftende

fald undergivet de samme kriterier i hvert tilfælde?

3) Såfremt der ses bort fra spørgsmålet om anvendelse af ikke-

statslige aktørers beskyttelse i henhold til artikel 7, stk. 1, litra

b), og spørgsmål 1) besvares bekræftende, skal beskyttelsens

effektivitet eller tilgængelighed vurderes udelukkende på

grundlag af statslige aktørers handlinger/funktioner, eller kan

der tages hensyn til de beskyttende handlinger/funktioner, som

udføres af private (civilsamfundet tilknyttede) aktører såsom

familier og/eller klaner?

4) Er kriterierne [som forudsat i spørgsmål 2) og 3)] for den

»beskyttelsesvurdering«, som skal udføres, når der tages stilling

til ophør som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra e), de samme,

som finder anvendelse i forbindelse med artikel 7?

Recorded Artists Actors Performers

1. Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv

2006/115 om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse

andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med

intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til

Romkonventionens

og/eller WPPT’s formål

og mål begrænset

til begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller

omfatter den alternativt begreber, som alene findes i de to

internationale aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8

navnligt fortolkes på grundlag af kravet om »national

behandling« i WPPT’s artikel 4?

2. Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge

kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som

»udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en

medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige

vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et

land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),

eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et

EØS-land?

3. Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at

reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har

taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten

navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det

forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en

kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen

i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at

en producer henhørende under den part, som har taget

forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1,

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

30.04.20

Kulturministeriet

30.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 531: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6. april 2020

C-287/19

C-352/19

mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke

modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt

tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part,

som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den

part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den

kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af

den part, som har taget forbehold?

4. Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse

retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en

lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere,

hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?

DenizBank

1) Skal artikel 52, stk. 6), litra a), sammenholdt med artikel 54,

stk. 1, i direktiv (EU) 2015/2366 (betalingstjenestedirektivet),

hvorefter betalingstjenestebrugeren anses for at have godkendt

en foreslået ændring af betingelserne i rammeaftalen,

medmindre vedkommende over forbetalingstjenesteudbyderen

har afvist ændringen inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato,

fortolkes således, at der også i forhold til en forbruger kan

aftales en godkendelsesfiktion, der skal gælde fuldstændig

ubegrænset for alle tænkelige betingelser i rammeaftalen?

2.a) Skal artikel 4, nr. 14), i direktiv (EU) 2015/2366 fortolkes

således, at NFCfunktionen i et personaliseret, multifunktionelt

bankkort, der bruges til betalinger med lav værdi, som den

hermed forbundne kundekonto debiteres for, udgør et

betalingsinstrument?

2.b) Såfremt spørgsmål 2.a) besvares bekræftende:

Skal artikel 63, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/2366 om

undtagelse for betalingsinstrumenter med lav værdi og

elektroniske penge fortolkes således, at en kontaktløs betaling

med lav værdi, der gennemføres ved anvendelse af NFC-

funktionen i et personaliseret, multifunktionelt bankkort, udgør

en anonym anvendelse af betalingsinstrumentet som omhandlet

i denne undtagelsesbestemmelse?

3. Skal artikel 63, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/2366

fortolkes således, at en betalingstjenesteudbyder kun kan

påberåbe sig denne undtagelsesbestemmelse, hvis det kan

bevises, at betalingsinstrumentet på grundlag af den objektive,

aktuelle tekniske viden ikke kan spærres eller yderligere

anvendelse af betalingsinstrumentet ikke kan forhindres?

Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Kendelsen

af 28. februar 2019 (T-178/18)

ophæves.

—Der

træffes afgørelse om formaliteten i det

annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har

anlagt til prøvelse af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december

2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring

af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

begge instanser.

Forbrugerombuds-

manden

30.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.04.20